Klumme

Grøn omstilling – paradigmeskift eller forbigående trend?

Med økonomisk opsving vil interessen for deleøkonomi, fællesskab og grønne byhaver fortone sig, hævder trendforskere
20. august 2014

Engang var grøn omstilling, vugge til vugge-cyklus og deleøkonomi begreber, der kun fandt anvendelse og interesse hos et mindre marginaliseret segment. Men ideen om et grønnere samfund, der tager større hensyn til planetens skrøbelighed, og hvor det menneskelige fællesskab er centralt, har vist sig ikke at forblive en illusorisk drøm. Tankerne har spredt sig ud i hele samfundet og udleves nu af mange danskere. Enhver bydel i København med respekt for sig selv har by- og taghaver, etableret og passet af borgerne selv. Restemadsboder, økofarmers marked og tøjbyttebørser skyder op. Supermarkederne har også hørt jungletrommerne og introduceret lokale varer, Erhvervsstyrelsen har etableret en grøn omstillingsfond, og Aalborg Universitet har fået en professor i økologisk økonomi. Men selv om det kunne tyde på, at de grønne og fællesskabsorienterede værdier er brudt igennem lydmuren hos etablissementet, og at vi står ved begyndelsen til en ny grøn epoke, er der dog langt fra enighed om det. Marketingbureauer og trendforskere peger dystert på, at vi, alle initiativer til trods, nærmer os begyndelsen til enden af den grønne omstilling og de værdier, der knytter sig hertil. For hvad er det egentlig, der driver den grønne omstilling og får ildsjæle til at bruge tid på at arrangere loppemarkeder, fællesspisning og fødevarefællesskaber?

Trendforskere peger på, at det er den økonomiske krise, der skal takkes for denne udvikling, og ikke at vi endelig har forstået overforbrugets konsekvenser for vores klode. Dem har miljøorganisationer snakket om siden 1970’erne, uden at det har vundet samme genhør som nu. Ifølge trendforskerne bliver den grønne omstilling hjulpet på vej af tidsånden. For når krisen kradser, er det værdier som fællesskab, immateriel luksus, samvær og tid, sammenhængskraft, frihed og uafhængighed, som præger måden, vi indretter vores liv, og måden vi forbruger på.

Krisen har vendt op og ned på meget. Mange forbrugere havde fået materialismeforstoppelse. Vi nægter at købe ting, der fylder på loftet om et år eller ligger i bunden af køkkenskabet. De dyre køkkener står ikke længere højest på ønskelisten, og gourmetrestauranter har tabt terræn til nye madsteder, der sælger grød. Brancher med hang til dekadence har haft det svært, mens andre brancher er gået frem. F.eks. dyrehandlere. De sælger nemlig drømmen om det dyrevenlige, nære familieliv. Intet signalerer ro, samhørighed og familie mere end en lille hundehvalp. Også tv præges af de nye værdier. Programmet Bonderøven har succes, fordi det giver mulighed for at søge tilflugt i nostalgiens trygge rammer. Samme værdier går igen, når vi ser på nutidens emballagedesign, som helst skal se hjemmegjort ud på den retro-fede måde. Og intet er så trendy som bedstemors gamle møbler, man selv har fikset op.

Men intet varer ved, og ifølge trendforskerne vil værdierne tilknyttet grøn omstilling miste deres attraktion i takt med, at økonomien kommer sig. Når vi rammer 2018, vil vi forlade drømmen om at leve det forbrugsforsagende, enkle og fællesskabsorienterede liv, og det individualistiske og hedonistiske forbrug vil vende tilbage for fuld kraft. Tager man disse forudsigelser for gode varer, rejser spørgsmålet sig: Vil den grønne omstilling vise sig blot at være en hipster-smart trend på linje med hængerøvsbukser og kridhvide biler. Og hvilke initiativer bør iværksættes for at gøre værdierne attraktive og relevante i en tid med stigende optimisme og øget forbrug. Aktører, der beskæftiger sig med grøn omstilling, bør gøre sig disse overvejelser allerede nu.

Signe Didde Frese er cand.techn.soc. og programchef for miljø og klima i COOP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo ikke en ny epoke, det er blot en tilbagevenden efter halvandet årtis idiotiske overforbrug. Hvad folk jo ved nu er, at nogen jo også skal producere det, der skal komme i stedet for det, man kasserer, og da det jo også ofte er én selv, forekommer det mere logisk at passe på og reparere det, man allerede har betalt for én gang, i stedet for både at bruge arbejdskraft og flere penge på genanskaffelse.

Jakob Silberbrandt

"... fællesskabsorienterede værdier er brudt igennem lydmuren hos etablissementet"
Lydmuren?! Etablissementet?! Og hvem er disse såkaldte trendforskere, og hvad er deres metoder?

randi christiansen

Tja, hvis det lykkes at hjernevaske borgerne til fortsat ressourcemisbrug, så kan det da godt være, at det lykkes at forhindre den store omstilling, man må da så inderligt ønske og arbejde for, at fornuften vinder, ellers må vi nok se frem til at ses i helvede

Hvis Richard Heinberg m. fl. har ret i, at vi har nået "The End of Growth" (titlen på en af Heinbergs bøger), vil et evt. økonomisk opsving (med tilhørende øget forbrug) blive ret kortvarigt (være et "udsving på kurven"). Den gennemgående tendens vil ifølge ham være, at økonomien ikke vokser, eller at den går tilbage. I bogen begrunder han, hvorfor væksten er nået til vejs ende.

Lise Lotte Rahbek

Der kommer ikke et noget nyt økonomisk opsving i Vesten.
De få, som ikke har erkendt dette, er politikere og økonomer. Og trendforskere. ;-)