Kan godt diskuteres

– Dræber konventionerne?

»Nu er der jo immervæk forskel på, hvilke konventioner man snakker om. Men taler vi om flygtningekonventionen, er det jo nationer, som håndhæver den. Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, vil jeg i højere grad se på staternes praksis. Man har lavet visumrestriktioner, carrier sanctions, og derved lukket ned for legale måder at migrere på. På den måde tvinger man desværre nødlidende i hænderne på smuglerne. Så reelt handler det mere om den førte politik end om konventionerne. Et andet problem er også, at konventionerne ikke bliver håndhævet. I Grækenland fungerer asylsystemet jo ikke, og derfor kan f.eks. Danmark ikke deportere til landet.«

– Bør det være muligt at søge asyl på en ambassade frem for at kræve en fysisk tilstedeværelse i det land, man søger asyl i?

»Umiddelbart er det et forslag, som formentlig vil underminere en del af smuglerindustrien. Det giver selvfølgelig nogle muligheder, men vil højst sandsynligt også føre til flere asylansøgere. Ud fra et humanitært perspektiv kan det være godt, men det virker ikke realistisk, fordi alle europæiske lande har lukket for muligheden, og der er ingen tegn i sol og måne på, at det bliver ændret. Man kan også frygte, at hvis europæiske lande først begynder at eksportere asylbehandlingen til tredjeverdenslande, vil de samtidig søge at undgå ansvaret for asylansøgere inden for deres eget territorium.«

– Trænger konventionerne til et eftersyn?

»Selvfølgelig kan man godt diskutere konventionerne. Der findes jo alternative konventioner, såsom OAU 1969 (for Afrika) og Cartagena 1984 (for Latinamerika), som har bredere definitioner af flygtningebegrebet. I Europa er en flygtning defineret som en person, der er personligt forfulgt, men det betyder jo, at hvis din by bliver tæppebombet, er du teknisk set ikke en flygtning. Så jeg vil mene, at, der kan være god mening i at se tingene efter for at finde ud af, hvordan man bedst beskytter nødstedte på flugt.«