Kommentar

Kun hvis du har penge, kan du være radikal

Da jeg røg ud af dagpengesystemet, fik jeg svært ved at betale mit medlemskontingent til Radikale Venstre. Jeg tiggede partiet om at finde en midlertidig løsning, men jeg blev smidt ud, for hos de radikale er man åbenbart kun noget værd, når man kan bidrage økonomisk
1. september 2014

Kære Radikale Venstre! Vi fik knap et år sammen, så skrev I til mig, at I ikke ville mig mere. Det kom lidt bag på mig. Jeg troede, I ville have varslet mig om, at det gik den vej. Eller måske opfangede jeg bare ikke, hvad vores relation handlede om. Jeg er ellers af den opfattelse, at alle relationer – private såvel som professionelle – indebærer kunsten at lytte og indgå kompromiser.

Da jeg for et år siden meldte mig ind i Radikale Venstre, vidste jeg godt, at jeg gik på kompromis med nogle af mine egne synspunkter – mest af alt på dagpengeområdet – men jeg ville det politiske fællesskab og kunne ikke længere se mig selv helt ude på venstrefløjen som dengang, jeg var ung. Mit medlemskab af Radikale Venstre var mit første reelle politiske medlemskab, så det betød noget for mig.

Jeg havde ikke betalt mit kontingent for 2014, skrev I til mig i afskedsmailen, men jeg havde jo forsøgt at gøre jer opmærksomme på årsagen til, at jeg ikke havde betalt: At jeg var røget ud, først af sygedagpengesystemet uden at være ordentlig rask og siden af dagpengesystemet, og at jeg nu gik helt uden nogen form for indkomst, fordi jeg er gift. Jeg gik og ventede på, at min kommune vurderede, om jeg var syg nok til at blive godkendt til et ressourceforløb.

Skal du tilmeldes PBS?

I ringede allerede til mig i begyndelsen af 2014, fordi jeg ikke havde betalt mit kontingent på 400 kroner for samme kalenderår. I spurgte, om I skulle tilmelde mig betalingsservice med det samme. Jeg syntes, det var noget anmassende at spørge om og også lidt ydmygende. Måske mest af alt, fordi jeg forsøgte at forklare jer, at min familie kun havde én indtægt, og vi ikke vidste, hvornår vi igen ville få to indtægter. Men når vi igen fik to indtægter, ville jeg selvfølgelig betale mit kontingent.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der skulle gå 10 måneder, før jeg blev vurderet syg nok til at indgå i et ressourceforløb. Det var midt i juni år. Det har ikke lige været 2014-kontingentet til Radikale Venstre, der har været vigtigst for min familie de seneste mange måneder.

I ringede til mig endnu en gang, mens jeg gik og ventede på svar på det med ressourceforløb, for at høre om ikke I skulle tilmelde mit kontingent til betalingsservice. Jeg forklarede igen min situation. At jeg ventede på en afklaring omkring ressourceforløb og dermed et indtægtsgrundlag. Vi blev enige om, at jeg selv skulle vende tilbage.

Kort forinden havde jeg ellers sendt jer en mail, hvor jeg forklarede mine helbredsudfordringer og min families situation med kun én indtægt og spurgte, om vi kunne finde ud af, at jeg var ikke-betalende medlem i dén periode. Det eneste jeg hørte fra jer var en automail om, at I ikke havde tid til at svare alle mails, men at de ville indgå i jeres politiske overvejelser. Min mail var så åbenbart en af dem, I ikke mente, I skulle svare på, for jeg hørte ikke mere.

Smidt ud

Så forleden kom den mail, hvor I skrev, at jeg ikke længere var medlem af Radikale Venstre, fordi jeg ikke havde betalt mit kontingent. Og jeg må indrømme, at den gør ondt. Jeg synes faktisk, jeg nåede at være en god radikal. Jeg meldte mig ind, fordi jeg ville bakke op om den eneste kommunale radikale politiker i min kommune. Jeg havde planer om at blive mere aktiv på lokalplan, når helbredet blev bedre. Jeg skrev også ud på min Facebook-profil dengang, at nu meldte jeg mig ind i Radikale Venstre og bekendtgjorde, hvem jeg stemte på til kommunevalget. Og jeg fortalte mine venner og familie om mit valg, vel vidende at mange må have undret sig, fordi de kendte min egen historie på dagpengeområdet. Senere skrev jeg om mit radikale valg til europaparlamentsvalget på Instagram. Jeg gjorde på eget initiativ det, I opfordrede til ved europaparlamentsvalget: Jeg talte åbent om, hvor jeg sætter mit kryds. Noget, I skrev, at mange radikale ellers undlader at tale højt om.

Jeg har både skriftligt og mundtligt gjort jer opmærksom på, at jeg ikke kunne finde de 400 kroner til at betale mit kontingent for 2014. Og senest foreslog jeg – efter at være blevet meldt ud – at jeg betalte for andet halvår af kontingentåret, dvs. 200 kroner, nu da jeg atter havde en indtægt fra juli måned.

Men I svarer ikke. Og jeg spørger derfor: Lytter I overhovedet, sådan som I ellers ynder at skrive, at I gør?

Jeg står tilbage med følelsen af, at mine penge betyder mere end mit engagement. At I kun kan bruge mig, når jeg bidrager økonomisk. Ja, det er faktisk den grundlæggende følelse, jeg efterhånden har som sårbar borger i det her samfund. At jeg kun er noget værd, hvis jeg kan bidrage økonomisk. Og det kan jeg bare ikke pt. Jeg er en udgift for samfundet, ikke en del af det betalende fællesskab.

Som sårbar borger bliver man ikke kun ramt på økonomien. Man bliver ramt på følelsen af at høre til. Nu er der så endnu et sted, jeg ikke hører til. Det roder ved hele min grundlæggende identitetsfølelse. Og det gavner dermed ikke min helbredssituation. Men mit helbred er vigtigere for mig end et politisk tilhørsforhold og kompromisets kunst, så fremadrettet vil jeg sætte en ære i at stå uden for ’det store fællesskab’. Jeg er træt af at føle mig som en byrde.

Monica Langelund er sygemeldt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Ole Meyer
  • Rasmus Kongshøj
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mikkel Mortensen
  • Sören Tolsgaard
  • Erik Jensen
  • Ivan Gullev
Vibeke Rasmussen, Ole Meyer, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Mortensen, Sören Tolsgaard, Erik Jensen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan i alverden kan man se sig som radikal, hvis man er sygemeldt eller blot lønmodtager? De går jo imod ens mest basale interesser, og dermed imod samfundets, der ikke kan tænkes uafhængigt af den store masses interesser, hvis de skal have navn af demokrati.

Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Lis Jeppesen, Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Kim Kristensen, Lars R. Hansen, Simone Bærentzen, Britt Kristensen, Lillian Redam, Peter Larsen, Peter Hansen, Torben Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Der må bestemt være grundlag for et kompromis. Kunne man ikke oprette en kategori for andenrangs medlemsskaber, ligesom man har aktiejere uden stemmeret?

Sören Tolsgaard

Kompromis? Siden jernladyen kom til magten, har dette begreb ikke indgået i de radikales værktøjskasse. Forhåbentlig vil en af TV-kanalerne lave et indslag med Monica Langelund primetime, for historien siger en hel del om topstyringen i dette parti, hvis mere humane medlemmer (hvis sådanne fortsat findes) må flovse over, hvor lidt kultur der er tilbage i partiets iskolde politik. Jeg kan godt forstå ML så langt, at man kan savne et humanistisk funderet parti, som ikke lige baserer sig på Marx og andre venstrefløjsdoktriner, men der synes efterhånden for langt fra de radikales erklærede intentioner, til den hårdhændede politik, som jernladyen med dagpengereformen nådesløst har udsat tusindvis af Danmarks mest udsatte lønmodtagere og deres familier for. Det siger ligeledes en hel del om EU, at bureaukraterne i Bruxelles belønner en sådan indsats med en toppost.

Carsten Søndergaard, Sven Elming, Lis Jeppesen, Helene Kristensen, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Larsen, Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Jan Weis, Steffen Gliese og Monica Langelund anbefalede denne kommentar

Søren Tolsgaard:

Hvis man ikke kan se sig selv "hekt ude på venstrefløjen", er der jo praktisk talt frit slag i et dansk politik, måske lige med undtagelse af EL, så længe det varer.

Jeg er enig med Torben Nielsen i, at det er Nemesis, der er på spil, men det er det overmodige ex-partimedlem, der er blevet ramt. Man skal passe på, hvad man ønsker sig (for andre), og denne gang gik det altså ikke at arbejde for forringelser generelt og samtidig holde sit dyrebare selv på sikker afstand.

Dette er ikke en TV-udsendelse værd. Hvis tabet at et partimedlemsskab er det værste, der er overgået den forsmåede vælger, overlever hun såmænd nok, selvom det er næsten lige så slemt som en flækket negl.

Bjørn Pedersen, Pernille Elholm, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Den sociale kulde som spidskompetence - en radikal specialitet som burde være kendt af enhver ...

Gert Selmer Jensen, Lis Jeppesen, Katrine Visby, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Lars R. Hansen, Helene Kristensen, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Man skal ikke sparke til folk, der ligger ned i forvejen, men alligevel:

Se dagens tegning i Politiken - den siger mere end mangeord i i nærværende ;o)

lars abildgaard, Torben Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Allan Skrubbeltrang

Der er mulighed for at "synes godt om" og dele dette indlæg på Facebook, og selv om det er et rigtig godt indlæg, hvor du beskriver din situation, kan jeg alligevel ikke få mig selv til at klikke på "synes godt om "
Du var syg i lang tid....meget syg tænker jeg. Hvordan du kan få dig selv til at støtte de radikale, er en gåde. De har bestemt ingen planer om at hjælpe mennesker i din situation, og hvis de fik lov til at bestemme det hele (hvad de næsten gør) så ville de mennesker der idag har det svært, få det endnu værre. Jeg vil faktisk sige, at det var godt for dig at du ikke kunne betale kontingent, for så kom du af den forsamling. Lad være med at støtte dem !

Gert Selmer Jensen, Lis Jeppesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Monica Langelund

Hvad jeg ikke havde plads til at uddybe i min kommentar var bl.a en af årsagerne til at jeg gik med de radikale. Jeg tror en væsentlig vej ud af den langvarige finanskrise er at satse langt mere på iværksætteri. Men vi er ikke en iværksætternation, vi er en lønmodtagernation. Det er en kultur der tager tid at ændre. Da jeg var på dagpenge ville jeg gerne starte egen virksomhed. Jeg kom aldrig til samtale på mine ansøgninger, men jeg blev regelmæssigt kontaktet til konsulentjobs, så det var oplagt at gå videre med de tanker. Men det måtte jeg ikke. Jeg måtte fortsætte med at skrive formålsløse ansøgninger. Tilsidst gik jeg ned med en svær depression - af afmagt. Socialdemokraterne havde en 'innovationsordfører' der ligefrem mente at dagpengemodtagere slet ikke var kompetente til at blive selvstændige. De radikale var på det tidspunkt det parti, jeg i dét lys bedst kunne se arbejde videre med tankerne om at gøre det muligt at starte op som selvstændig, med dagpengene på sidelinjen i een eller anden form i en periode. Altså uden at ende længere til højre rent politisk. Og jeg var indstillet på at 'tage kampen op'. Alene i min omgangskreds var vi tre veluddannede på dagpenge, der hver især gerne ville starte egen virksomhed og stod med konkrete ideer men vi oplevede at møde samme mur af bureaukrati.

Carsten Søndergaard, Peter Taitto, Vibeke Rasmussen, Lis Jeppesen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kære Monica Langelund - du vil sikkert synes, at mit råd kommer noget sent - men glem alt om 'systemet' - det er ikke til for Jer - opøv en nødvendig modkraft/civil ulydighed (uden at de vil kunne stjæle dine dagpenge, naturligvis) og forfølg dine egne planer konsekvent, uden at du vender 'systemets idioti' mod dig selv - det giver bare hovedpine - start med ikke at bruge deres undertrykkende og truende vokabularium - så er man nemlig færdig (gammel 68'-strategi!) ...

Held og lykke fremover ...

Carsten Søndergaard, Lis Jeppesen, Allan Skrubbeltrang, Monica Langelund, Katrine Visby og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nå, ja - og måske det allervigtigste - undlad at fortælle 'dem' noget som helst om dine planer - kun meddele det højst nødvendige - huskat der er tale om et 'kafkask system' ...

Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man kan faktisk godt få lov til at starte egen virksomhed på dagpenge, hvis det kan foregå udenfor almindelig arbejdstid. Der er foldere, der vejleder.
Men omvendt må man sige, at det iværksætteri, de fleste kommer med i dag, er spild af penge - netop "konsulenter", hvor man må spørge sig selv om, hvad folk i deres faste arbejde så laver? Manien med at hente "ekspertise" udenfor virksomheden eller institutionen er SYG.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvad med Alternativet, skulle de ikke have taget alt det gode med sig fra de Radikale, såsom den stæke tro på iværksætteri, miljø og en social dimension?

Jeg er nok ikke kendt som deres største fan, men det kunne da være noget for dem, der gerne vil noget, der ikke er for rødt, men har et menneskeligt ansigt.

Christel Werenskiold

Tusind tak for dit velskrevne indlæg - og for at du deler din situation med os andre.
... Men sådan er det jo. På et eller andet tidspunkt mister man sine dagpenge. På et eller andet tidspunkt bliver man så smidt ud af Lille Venstre. Man er jo selv uden om det. Hvis man har været så torskedum at man har tilladt sig at blive syg - og sikkert også doven når man nu har været arbejdsløs i mere end 2 år, så har man sgu da ikke fortjent en stemme i forsamlingen af verdensfjerne, arrogante teknokrater uden nogen som helst fornemmelse for hvordan livet leves uden for elfenbenstårnet. Og hvor svært det er at klare dagligdagen når 40% af ens indtægt forsvinder - eller helt tages fra en. Velkommen til virkeligheden i et parti der engang var social-liberalt og nu kun er liberalt. Giv mig den ægte vare - jeg foragter Lars Løkke, alt hvad han står for og hans underbukser. Men i det mindste er han ærlig. Sådan er det jo.
Lille Venstre mistede mit medlemskab da de glemte at retspolitikken er radikalt hjerteblod og fx stemte for offentlighedsloven. Under Vestagers ledelse har partiet glemt at partiet engang var SOCIAL-liberalt. Nu er alt blåt. Men din fortælling hér tager prisen. Ikke at jeg kan påstå at jeg er specielt overrasket. Det er buissness as usual. Sådan er det jo.

Carsten Søndergaard, Elisabeth Andersen, Lis Jeppesen, Pernille Elholm, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Helene Kristensen, Steffen Gliese og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Jeg kunne gøre som mange andre, og skælde ud eller hovere. Det vil jeg ikke. I stedet vil jeg blot ønske dig held og lykke med den opvågning, du netop er begyndt på. Det kan gøre ondt, når klassesamfundets realiteter pludselig kommer bragende, og ødelægger alle ens småborgerlige illusioner.

Det Radikale Venstre har en masse pænt vinduespynt, og de er så moderne, og internationale og veluddannede og tolerante og innovative, og ih hvor er det dejligt. Men inde i butikken, der finder du det samme som hos de fleste andre Christiansborg-partier; en afgrundsdyb foragt for alle os med små og almindelige indkomster. Skal man have en hjælpende hånd af en politiker, skal man være en bank, der har spillet alle pengene op. At man bare er en almindelig fattigrøv - det vil de da skide på.

De hader os, for vi gør dem utrygge, idet vores blotte eksistens minder dem om, at de kun kan leve i overflod og tryghed, fordi andre må undvære.

Jeg ønsker dig al muligt held fremover, med at finde et politisk ståsted, og med at indse hvem der er kammerater og hvem der er ligeglade. Måske du skulle genoverveje dine unge dages venstreorientering, og se om ikke der alligevel er noget om snakken?

Peter Taitto, Carsten Søndergaard, Simon Ammentorp, Gert Selmer Jensen, Kim Rohde, Steffen Gliese, Katrine Visby, Dennis Berg og Pernille Elholm anbefalede denne kommentar

RV har nu fået yderligere legetøj til deres samling af vinduespynt – nemlig et krigerisk lyssværd og et uspecificeret tøjdyr med snabel – men det er nu alligevel imponerende, hvor meget dette latterlige parti, ingen kan huske hvor egentlig kommer fra, kan få ud af deres astronomiske tilslutning på hele 7,8 % ifølge den seneste meningsmåling, måske mest fordi ’nogen’ konfliktsky og uduelige fra S holder hånden over dem – ja, ligefrem sørger for passende forfremmelser til landflygtige medlemmer, der for længst har set dommens dag nærme sig – aldrig har så få gjort så meget skidt for så mange …

Carsten Søndergaard, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Vibeke Rasmussen, Lis Jeppesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Allan Skrubbeltrang

Jan Weis, har helt ret i at systemet ikke er til for dig. Det var intentionen fra start måske, men sådan er den virkelige verden ikke. Går du med tanker om at starte for dig selv, så inddrag for ...om ikke Guds skyld, så for din egen, ikke Jobcenteret i i det, for så har de liiige et kursus du kan deltage i, hvor en eller anden smart konsulent hælder vand ud af ørerne. Formålet med kurset ? Overordnet er formålet, at det ser godt ud i Jobcenterets statistiker, "man" gør virkelig den ledige en stor tjeneste, ved at nu sker der noget, men det er ikke andet end luftkasteller. En "sjov leg" Jobcenteret også leger, er at få den ledige ud i den ene praktik efter den anden, for det er jo godt at "få foden indenfor", men praktik fører sjældent til andet end at tiden går, og en arbejdsplads har haft et par ekstra..og gratis hænder i 4 uger. Og som Jan Weis også skriver, meddel kun det der er nødvendigt, alt andet kan så at sige bruges imod dig.
Hvordan kan jeg sige dette ?.........Jeg taler af erfaring !

Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Monica Langelund, Steffen Gliese, Jan Weis og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Hvis man vil høre et menneske, der fuldstændig lever i sin egen verden, skal man høre Krasniks hudfletning af Morten Østergaard i aftenens Deadline. Ikke på noget tidspunkt var interviewpersonen i stand til at forholde sig til den faktisk eksisterende virkelighed, og desværre udtrykte han en sådan politisk arrogance, at blodet næsten måtte fryse til is.
Det er enhver bekendt, at det eneste, som man som politiker med nogen ret kan gøre sig håb om, er at afbøde skaderne af samfundets strukturelle mølleri; men den store bekymring er, at et opsving vil gå os forbi, fordi vi mangler arbejdskraft, lader det til. En fuldkommen vanvittig bekymring, som kun en galning tager i betragtning! En fornuftig politiker sikrer, at samfundet kører stabilt, uanset vindstyrken.

Carsten Søndergaard, Herdis Weins, Peter Hansen, Jan Weis, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Østergård i deadline??
Jeg troede jeg sad og så en Horrorfilm med en fuldblods psykopat der ikke kunne skelne mellem rigtigt og forkert??

Per Torbensen, Jan Weis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men med hensyn til dagpengene er det rigtigt, at det slet ikke vil forslå med en nedsat optjeningsperiode. Både den og dagpengenes længde er underordnet den umoralske udnyttelse af folks arbejdskraft udenfor alle gældende regler. Var blot arbejde på overenskomstfastsatte vilkår, ville enhver nå at optjene en ny dagpengeperiode, før de blev sendt tilbage på bænken.

Grethe Preisler

@Tinne Stubbe Østergaard,
Af hjertet tak for linket til interviewet i berlingske med fhv. vicestatsminister og RV-forkvinde Margrethe Vestager.

Nu er jeg spændt på, hvem af de Radikale hattedamer, der skal sørge for mælk til mit køleskab, hvis jeg går hen og brækker benet, før den nyudnævnte EU-Kommissær vender frygtelig tilbage til sine nødstedte landsmænd om min. 5 år ;-)

Da jeg kom halvs gad jeg ikke læse mere... Tanken strøjfede om indlægget mod var skrevet af en kvinde som så mange andre lignende historier. Skrollede ned og min mistanke viste sig, at være rigtig.

Det begynder at være et vist mønster over denne type skriveri.

Stig Winther Petersen

Umiddelbart fik jeg det indtryk, at det var en artikel skrevet af en, som ville udstille Det radikale Venstres holdninger som det de er: inhumane og orienteret mod blind vækst ved på skrømt at fremstille sig som udsmidt medlem. Men det er vist ikke et falsum. Skribenten har et navn. Det er mig en gåde, hvordan man kan være så naiv at melde sig ind i Det radikale Venstre med den begrundelse, at samfundet ikke har brug for ens arbejdskraft i et fast job og alternativet så er at man må tilbyde sig til højre og venstre til en masse arbejdsgivere for at overleve. Kald det bare konsulent. Det er de veluddannedes betegnelse for daglejer, som ikke har nogen rettigheder. Hvordan kan man have været ude og vende på den yderste venstrefløj og glemme, at vi lever i et klassesamfund, som prioriterer det, De Radikale kalder "økonomisk ansvarlighed", dvs. en fastholden af dem udemokratiske økonomi.

Monica Langelund

Jeg får som afsender af indlægget lyst til lige at give mit besyv med i kommentarfeltet her.
Jeg meldte mig ind De Radikale velvidende, at jeg hørte til den absolutte 'venstrefløj' i partiet. Jeg meldte mig ind, selvom jeg var vred over dagpengepolitikken OG retorikken. Og jeg meldte mig ind på grund af min lokale kandidat i min kommune, som jeg er meget glad for. I min verden er der en verden til forskel på lokalpolitik og landspolitik.
Jeg var klar på at tage udfordringen op og blande mig i dén dagpengedebat internt i partiet, fordi jeg mener jeg har erfaringen på området og en række konkrete forslag til måder at modernisere og opbløde dagpengeområdet qua min langvarige erfaring med hvad der IKKE virker. Forslag som jeg mente ...eller ihvertfald håbede... kunne være spiselige for De Radikale, ikke mindst hvis de kom 'indefra'. For det handler jo ikke kun om at blive ved med at forlænge dagpengeperioden, men om at finde den bedst mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for alle. Og dagpengemodtagere har jo vidt forskellige behov og ressourcer og pt behandles alle ens og i øvrigt med mistro. Den del er vi helt enige om! At vende tilbage til arbejdsmarkedet kan også være som selvstændig. Der er brug for en decideret holdnings- og værdiændring i dagpengesystemet. På den måde giver dagpengekommisionen mening, det giver bare ikke mening at det skal tage halvandet år at udarbejde den.
Hvordan man i øvrigt kan skære alle konsulenter over een kam er mig en gåde. Jeg har mødt de mest uduelige, selvfede konsulenter og jeg har mødt konsulenter, der gør en reel forskel. Jeg kunne også bare have skrevet 'selvstændig' eller 'iværksætter'. Ordet konsulent var ikke afgørende. Hvis kommentarerne til iværksætteri her i tråden er et generelt udtryk for venstrefløjens holdning til iværksætteri, er det et godt eksempel på hvorfor jeg har rykket mig.
Jeg har måske været naiv, men må man ikke være det i vores samfund? I det mindste gjorde jeg et forsøg på at ville ændre noget indenfor systemets rammer.

Folk på dagpenge har ikke behov for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, de er på arbejdet, de er "imellem to arbejder". I nogle fag var dagpengesystemet en integreret del af det overhovedet at kunne opretholde erhvervet, bl.a. meget sæsonarbejde, kunstnerisk virksomhed, bygningsarbejde, fiskeri og meget andet. Fælles for alle disse fag er, at man har dagpengesystemet som en integreret del af et fleksibelt arbejdsmarked, man står til rådighed for. Det er yderligere blevet en model, som andre dele af arbejdsmarkedet var afhængigt af, da tidsafgrænsede projektansættelser jo har været i vækst over mange år.

Søren Sørensen

Jeg vil nu gerne hovere.

Melder man sig ind i et parti der har som erklæret mål at øge forskellene mellem rig og fattig og gør dette ved en kynisk afskaffelse af velfærdsstaten (du ved, den der engang hjalp folk der var blevet syge eller arbejdsløse) har man godt nok fortjent at blive spyttet på når man pludseligt ikke længere er en del af det segment af befolkningen der i partiets øjne har fortjent del i den danske velfærd.

Velkommen til underdanmark, som de radikale jo ikke gider skulle forsørge mere.

Men forvent ikke medlidenhed eller sympati fra os der allerede er underdanmark - mennesker du selv spyttede på, igennem dit medlemsskab af et parti der har erklæret os for at være uværdige til andet end basal overlevelseshjælp.
(Gerne kombineret med nedværdigende tvangsforanstaltninger der skal vise os vores sande værdi i dette samfund.)

Og helt ærligt. Hvis man hylder det frie marked (ja, det gør liberalister altså) skal man nok ikke klynke over at man ikke kan blive iværksætter på det offentliges regning.
Så kan man værsgo' tage et lån i banken og klare sig selv.

..............

Sp. Hvad kalder man 5000 radikale kernevælgere på bunden af Københavns havn?

Sv. En god begyndelse.

(Eller, udtrykt på en måde så også en radikal kan forstå det: 4 milliarder mindre på budgettet over offentlige lønudgifter. Opsvinget er lige om hjørnet!)

Monica Langelund

@sørensørensen - men er holdningen til at dét at være iværksætter hører til det 'liberale, pengefikserede samfund' ikke lige præcis med til at fastholde den kløft i samfundet, som frustrerer så mange, incl i den her tråd?
Jeg forventede personligt ikke at kunne starte op som iværksætter på fuld dagpengesats, men omvendt kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle modarbejdes et forsøg på at 'komme i arbejde', når jeg aldrig kom til samtaler som ledig. Uanset hvad jeg søgte. At blive iværksætter handler ikke om at blive stjernerig for rigtig mange af dem der har iværksætterdrømme. Det handler jo tit om faktisk gerne at ville gøre en forskel og i øvrigt sætte sit præg på noget, man ikke kan som ansat. Og måske kan man tilmed ansætte nogle på sigt.
Jeg forstår godt din vrede, tro mig. Men jeg ser bare en anden mulig løsning på hvordan man kommer videre, både personligt og som samfund.

Lise Lotte Rahbek

Monica Langelund

Du skriver: "Hvis kommentarerne til iværksætteri her i tråden er et generelt udtryk for venstrefløjens holdning til iværksætteri, er det et godt eksempel på hvorfor jeg har rykket mig."

Det er lidt ærgerligt, at du sætter kommentatorer på et emne på Information lige med venstrefløjen generelt. Så vidt jeg er orienteret, sidder de fleste kommentatorer her ikke og taler sammen om, hvad de skal skrive eller mene, men giver udtryk for personlige holdninger, som hvis man er interesseret i venstre/højreopdelingen naturligvis kan kategorisere.
Man kunne også bare tage det som udtryk for forskellige menneskers holdning på en avis' kommentarfelt, selvom avisen ganske rigtig har ry for at blandt sin kommentatorskare at rumme mennesker, som ikke har forståelse for regeringens arbejde på at gøre flere mennesker i Danmark fattigere, mens de beriger de få,
og her er såmænd da også set et par naturforurenings-skeptiske kommentarer.
Men 'venstrefløjens' generelle holdning finder du ikke her.

Søren Sørensen

Monica Langelund - jeg ved ikke hvordan andres holdninger til iværksætteri er, selv har jeg faktisk (usuccsesfuldt) forsøgt mig med at være selvstændig og ser intet ondt i det som sådan.
Og da jeg brugte overskuddet af et salg af en andelslejlighed til det havde jeg heller ingen bureaukratiske problemer. Ingen. Jeg havde bare ikke kunder nok. :D
Det er faktisk ufatteligt nemt at blive og være iværksætter i dagens DK.

Det jeg påpeger er den totalt manglende sammenhæng mellem på den ene side at være medlem af et parti der tiljubler de frie markedskræfter og samtidigt mene at det er i orden at kunne etablere en forretning mens du bliver forsørget af det offentlige.
Finansiering af virksomheder er, selv i min semi-socialistiske optik, ikke samfundets opgave*.
(Min form for "socialisme" går i øvrigt blot ud på at der skal være stor omfordeling i samfundet (der er rigeligt med penge til at vi ikke behøver have fattige grupper af mennesker) men at der selvfølgeligt skal være plads til privat initiativ også.)

Ydermere ville du jo, hvis du havde været succesfuld med dit projekt, så være blevet ved med at være medlem at det samme parti der også fremtidigt ville arbejde på at sænke dine skatter endnu mere, på bekostning af de der stadigvæk er langt nede af rangstigen.
For du tror da vel ikke på at dine sympatiske holdninger (på nogle underområder) ville påvirke partiets politiske retning?

Det er sgu dobbeltmoralen jeg angriber.
Du vil gerne komme frem i samfundet på baggrund af den fælles kasse, og så være med i et parti der aktivt arbejder på at afskaffe den samme fælles kasse, men først når du selv ikke havde brug for den mere.
...og så klynker du når det viser sig at den politik dit parti aktivt arbejder for rammer dig selv.

Det eneste der kan trøste dig er at der efterhånden vil komme flere og flere som dig der brat vil opdage at "konkurrencesamfundet" faktisk er en ret skidt ide hvis man pludseligt ender i en situation hvor man ikke kan konkurrere på lige vilkår, du kommer altså ikke til at være alene :)

* Dog måtte staten da gerne etablere en "iværksætterbank" der ville kunne give fornuftige lån/bankydelser til mennesker der har solide forretningsplaner.
Men sådan er det jo ikke.
Bankerne skal jo have deres del af kagen, de er jo aktører i et "frit marked".

Folk løber en risiko som selvstændige, men det er kun, fordi vi har valgt, at de skal løbe en risiko. Hvis vi i stedet gav dem den samme grad af sikkerhed, som vi traditionelt gav lønmodtagerne, ville baggrunden for særlig hensyntagen, lavere skat etc. være fejet af bordet, til fordel for alle, synes jeg.

Monica Langelund

Den tager jeg på mig, den med at skære alle kommentarer her og om venstrefløjen over een kam ifht iværksætteri. Det var sådan en generalisering, der har det med at krybe ind og sprede gift i dialogen. Og det var især fjollet når nu jeg personligt er træt af at tænke i fløje.

Mens jeg var medlem af a-kasse og fagforening ville jeg havde været glad, hvis jeg vidste mit kontingent var med til at hjælpe andre i gang på arbejdsmarkedet igen, også hvis det var som selvstændige. Det er i mine øjne bedre end at blive hængende i dagpengene. Og jeg har aldrig forventet at få en blanco-check fra staten til at starte op som selvstændig. Jeg har selv betalt mine to videreuddannelser, da jeg ikke kunne fortsætte i mit daværende arbejde pga helbredsproblemer. Men det betyder også at privatøkonomien har været så stram, at en opstart som selvstændig krævede mere tilrettelæggelse, fordi der ikke kunne lånes flere penge og i dét lys hjælper det jo ikke at være 'fanget' i et dagpengesystem, hvor man ikke kommer til samtaler, men omvendt bliver mistænkeliggjort, når man så ytrer ønske om at starte som selvstændig. Meget af det jeg slår et slag for handler i virkeligheden om et socialt system baseret på langt mere tillid. Det tror jeg kan få flere i jobs. Og det håbede jeg jeg kunne have gået i dialog med De Radikale om internt.
Så ifht at melde mig ind i De Radikale på de præmisser jeg nu engang gik med på: Jeg er en (naiv) idealist på mange måder og jeg kommer til at få flere mursten i hovedet fremadrettet på den konto, det må jeg tage med. Både personligt og via omverdenens reaktioner som med dette indlæg. Jeg er ikke bange for at være naiv. Jeg er mere bange for hvis jeg resignerer og holder op med at tro på, at jeg kan gøre en forskel.

Jeg slutter af med at meddebattere herfra. Tak til dem der har læst med så langt og som havde lyst til at kommentere konstruktivt på det.

Lise Lotte Rahbek

Monica Langelund
Fortsæt endelig med at være en naiv idealist, som reflekterer over argumenter.
Den slags mennesker er en truet art, men meget, meget rare at have iblandt befolkningen. :)

Grethe Preisler

Der er noget her jeg ikke forstår. Det muligvis fordi jeg er økonomisk analfabet:

Når man melder sig ind i en partiforening, er det vel fordi, man gerne vil nyde godt af de fordele, medlemskabet indebærer - dvs. retten til selv at blive opstillet som kandidat til en politisk tillidspost på partiets liste og/eller i det mindste muligheden for at øve indflydelse på hvilke andre medlemmer af partiet, der opstilles som kandidater til diverse mere eller mindre vellønnede offentlige hverv på lokalt og nationalt niveau.

Mere får man sjældent for den femøre, med mindre man er mediekendis eller en meget aktiv mangeårig 'græsrod' i partiet. Og det er vel også nok i betragtning af, hvor lidt det koster at være registreret som partimedlem.

400 kr. om året = 1 kr. og 10 øre pr. dag. Hvis man er så dårligt stillet økonomisk, at man ikke har luft på budgettet til at betale kontingent til Radikale Venstre, hører man slet ikke hjemme i det parti, men burde måske se sig om efter et andet parti at beære med sit medlemskab og sin stemme på valgdagen. Der er partier nok at at vælge imellem i forvejen, og nu får vi måske snart et mere.