Kommentar

Kvinder har lige så meget lyst som mænd

Hvorfor er vi så bange for at benytte os af kvoter og andre virkemidler, der kan gøre op med forskelsbehandlingen af kønnene og give dem lige mulighed for at deltage i forskning og arbejds- og familieliv?
Debat
14. august 2014

Det kan undre, at Danmark halter bagefter en række lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til kvinders deltagelse i forskning. Var kvinderne i Danmark ikke blandt de første til at komme ud på arbejdsmarkedet tilbage i 1960’erne og 70’erne? Og er kvinders andel af arbejdsstyrken ikke stadig høj i forhold til andre lande? Oven i købet er mere end halvdelen af de optagne på videregående uddannelser i 2014 kvinder, og sådan har det været i en årrække. Men faktum er, at kvinder siver, jo længere vi bevæger os op ad karrierestigen. De udgør omkring halvdelen på ph.d.-niveau, knap en tredjedel på lektorniveau, men hvis du støder på en professor, er der kun sjettedels chance for, at det er en kvinde.

Vi vil så gerne forstå fænomenet, for efterhånden er det vel anerkendt vidt og bredt, at det ville være hensigtsmæssigt med en mere ligelig kønsfordeling. Både ud fra en nødvendighedsdiskurs – vi har brug for talentmassen – og ud fra en lighedsdiskurs.

Samtidig er det den generelle holdning, at løsningsmodellerne endelig ikke må kunne opfattes som diskriminerende mod mænd, ligesom det er en udbredt opfattelse, at eksempelvis særprogrammer er stigmatiserende for kvinder. Med andre ord: Vi vil gerne analysere problemet, men vi er ikke tilbøjelige til at tage virkemidler, der kan gøre en virkelig forskel, i brug.

Problemet individualiseres

Det er derfor bekvemt at bringe lyst i spil som forklaringsmodel – det fritager jo alle andre end den enkelte kvinde for ansvar. Ifølge en kendt dansk professor i sexologi er det veldokumenteret, at kvinders spontane seksuelle lyst er lavere end mænds, men årsagen til denne forskel er endnu ikke forstået. På samme måde er det lavere antal af kvinder i højere stillinger inden for forskning blevet tolket som og forklaret med manglende lyst. Og forslag til årsager til den manglende lyst har heller ikke manglet. Eksempelvis kom lektor Henrik Jensen i Deadline til at fremføre, at en oplagt forklaring på, at der er færre kvinder end mænd inden for naturvidenskab i Danmark, er, at kvinder har lyst til at få børn. Kvinders lyst er altså rettet mod vores afkom og kommer således til at stå i modsætning til den maskuline, udadrettede lyst.

Da vi dermed har fået individualiseret problemet, er det nærliggende at gribe til instrumenter som kompetenceudviklingskurser og mentorordninger særligt for kvinder. De bagvedliggende præmisser er dels, at det er nødvendigt at opgradere kvindernes kompetencer, og dels, at det er nødvendigt at lære kvinden en ny adfærd – at oparbejde eller rette lysten et andet sted hen – så hun ikke mister modet undervejs op ad karrierestigen.

Imidlertid viser statistikken og en række undersøgelser, at kvinder er mindst lige så kvalificerede og kompetente som mænd på det tidspunkt, de siver, så kompetenceudviklingskurser er næppe det rette værktøj. Men hvad så med mentorordningerne, er de ikke netop løsningen? Svaret er nej.

Begge køn har lyst

Forklaringen på det, der umiddelbart ser ud som kvinders manglende lyst, skal snarere findes i en række veldokumenterede mekanismer, der resulterer i de facto forskelsbehandling af kvinder, end i en biologisk forskel mellem mænd og kvinder og deraf afledte forskelle i områder, hvor vi kan få afløb for vores lyst. Det er således dokumenteret i en række empiriske studier, at kvinder bedømmes anderledes end mænd i peer review-processen, at en mand har større sandsynlighed for at få tilbudt et job i den akademiske verden end en kvinde med præcis det samme CV. Han tilbydes ovenikøbet højere løn end sit kvindelige modstykke. Mænd opfordres ligeledes i højere grad til at søge videre i systemet, og det ser ud til, at flere stillinger slås målrettet op til mænd end til kvinder.

Det er i øvrigt værd at understrege, at de fleste undersøgelser også viser, at kvinder såvel som mænd selv udøver ovennævnte form for forskelsbehandling. Derfor, uanset hvor sympatiske mentorordninger måtte være, er de blot symptombehandling på lige fod med Viagra, og de vil i det lange løb ikke have den store effekt.

Det er svært at se, hvorfor begge køn ikke skulle have lyst til at forske og til at få børn. Hvis vi anerkender præmissen om, at kønsbestemt forskelsbehandling er udbredt i stedet for at bruge manglende lyst som forklaringsmodel, bortfalder de hyppigst anvendte modargumenter mod kvoter og andre specielle programmer rettet mod kvinder. Så lad os få taget nogle virkemidler i brug, så mænd og kvinder reelt får mulighed for at deltage på lige fod i arbejds- og familieliv. Så skal I se lysten blomstre.

Inge Sandholt er lektor på DTU og initiativtager til netværket Ligestilling i Forskning og Uddannelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Fordi vi i de seneste 30 år er blevet mere og mere angrebet af en laissez-faire indstililng til samfundet, hvor man tror, at ting sker af sig selv, at der er nogle mekanismer, der arbejder for det bedste, at verden søger mod ligevægt. Det er så forkert som noget, men det hjælper magthaverne rigtig godt til at fastholde status quo.

Sascha Olinsson, Lise Lotte Rahbek og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Inge Sandholt, det korte svar på dit spørgsmål er, at vi slet ikke er så ligestillede i Danmark som nogle går og proklamerer.

Enriquo Longo, Sascha Olinsson og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kvoter, særregler og programmer er en dårlig ide, fordi det vil skævvride billedet og hindre den godt nok, langsommelige - men fremadskridende proces mod en bedre ligestilling.
Nogen der husker millimeterdemokratiet?
Hvordan ville det være, hvis man hver dag skulle bevise og retfærdiggøre, at man sidder i den stilling man har, fordi kvalifikationerne bare er i orden?
Tilværelsen er nok stresset i forvejen og arbejdsmiljøet halter stadig mere bagefter - her i Konkurrencesamfundet!

Frank Hemmingsen, Morten Pedersen, Christian Harder, Thomas Koch og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fordi, Anne Eriksen, hele denne ide om, at kvalifikationer betyder så pokkers meget! Det, der betyder noget, er vilje og personlighed i stort set de fleste job. Hvad jobber er, afhænger i høj grad af den, der besidder det, sådan er det med det meste. Derfor er det i meget høj grad at være på bølgelængde og at kunne se sig selv i den, man skal ansætte, der bestemmer udfaldet. Og det giver automatisk kvinder en ringere chance.
Det bedste eksempel er stadigvæk, hvad der skete, da man begyndte at lade musikere konkurrere om stillingerne bag et forhæng: lige pludselig blev andelen af kvindelige musikere kraftigt forøget.

Peter Hansen, det er rigtigt, har aldrig været i tvivl...
Men betyder det, at du rent faktisk tror på kvoter og lign.?
Men når du siger magthaverne, går jeg ud fra at du mener politikerne og de har vel næppe direkte int. selvom man kan komme på spørgsmålet, når man iagttager folketinget.
Men ansættes skal man først. Og hvilke forventninger har vi?

Kristian Pedersen

It's hard, or perhaps impossible, to have both sexes be completely the same when they aren't biologically identical. Inherent biological differences will lead to inherent differences in personality, on average, and this will, in a free society, lead to differences in gender distribution in various jobs.

I firmly believe in equal opportunity and individual evaluation, free of prejudice. If that means that more women than men will be hired in certain prestigious fields of work because the female gender's genetic disposition makes them gravitate toward certain skills and abilities, then that is absolutely fine in my opinion. The fact that people are so obsessed with prestige to begin leaves me confounded.

This wonderful documentary should shed some light on the matter for those interested: https://www.youtube.com/watch?v=cVaTc15plVs (Hjernevask - Brainwashing: The Gender Equality Paradox)

Peter Ole Kvint

En stor del af kvinderne er ikke egnet til at leve i et mandssamfund og er ikke egnet til til at udfylde præcis de samme arbejdsopgaver som mænd. Dette er den biologiske virkelighed, som man ikke ønsker at tænke på. Eksempelvis så trives kvinder bedst på arbejdspladser helt uden mænd.

Forskel i repræsentation er ikke i sig selv dokumentation for diskrimination, det udlægges bare automatisk på denne måde, når kvinder er underrepræsenterede, men ikke omvendt. Inge Sandholdt hævder at kvinder bliver regulært forskelsbehandlet i forskningsverdenen, men underbygger ikke påstanden. Hun påstår at kvinder bliver bedømt anderledes end mænd, i peer review-processen, men uddyber ikke hvordan dette kan konstanteres. Derfor er det mest nærliggende at antage, at denne påstand følger det sædvanlige mønster for feministiske postulater: Hvis kvinder statistisk set gennemgående opnår et relativt dårligere resultat end mænd, udlægges det som diskrimination af kvinderne. Hvis det omvendt gennemgående er mændene der opnår et dårligere resultat end kvinderne, udlægges det som dokumentation for, at kvinderne er dygtigere end mændene.

Hvis man imidlertid fastholder, at forskel i repræsentation under alle omstændigheder er et problem, uanset om denne forskel er fremkommet ved regulær diskrimination eller ej, må man kunne forlange den konsekvens, at problemet har samme status, uanset hvilket køn det drejer sig om. På studentersiden er det i højere grad mændene der er truet af underrepræsentation, end kvinder, og der findes også forskningsområder der er domineret af kvinder. Hvis altså ikke denne begejstring for kvoter og særordninger, som middel til at skabe kønslighed, også skal bruges når mænd er underrepræsenterede, er det jo den rene dobbeltmoral, og kun et ønske om at kvindekøn skal være en fordel i sig selv.

ulrik mortensen

Fra artiklen ".. .at en mand har større sandsynlighed for at få tilbudt et job i den akademiske verden end en kvinde med præcis det samme CV."

Dokumentation? Citat fra artiklen nedenfor: " Ifølge tallene i ligestillingsministerens rapport Fakta om Ligestilling 2006 bliver kvinder faktisk ansat på universiteterne i præcis samme grad som mænd. Kvinder udgør nemlig 14 procent af ansøgerne til professorater og 15 procent af de nyansatte professorer. Dermed er der altså ikke belæg for at hævde, at kvinder bliver fravalgt til samtalen. Og kvindelige ansøgere har endda en svagt større chance for at få jobbet end en mand, når de søger om at blive lektorer og adjunkter. Her udgør kvinder 25 procent af ansøgerne til lektorater og 29 procent af de nyansatte lektorer. For adjunkter udgør kvinder 31 procent af ansøgerne og 36 procent af de nyansatte."

http://www.information.dk/204021

Christian Harder, Bo Carlsen og Jakob Clemen anbefalede denne kommentar

Peter Ole Kvint - der tager du godt nok fejl!
Du har åbenbart aldrig hørt om kvindearbejdspladser? Sladder og intriger m.m.
De bedste arbejdspladser er med begge køn og glem alt det med biologi.
Kvinder kan arbejde fuldt på højde med mænd!

Det andet er rigid vanetænkning og skulle være aflivet for længe siden!

Jeg går ind for lige løn for lige arbejde. Jeg går ind for lige rettigheder; men ligestilling, hvor alle bahandles fuldstændigt ens, er kun tilnærmelsesvis muligt i et distopisk kommunistisk tyranni.

Vi kunne igennem kvoter utvivlsomt udligne forskellen mellem køn i danmark. Vi kunne jo fx. starte med at stå gamle damer ihjel, så deres gennemsnits levealder blev lig mændenes? eller tvinge piger ind på tømmer uddannelsen og drenge ind som frisøre? Ligstilling kan ikke måles i lighed, men alene i forskellighed!
Bare fordi nogen bliver forfordelt i visse situationer, retfærdiggøre det ikke at indføre bevist forfordeling, så som kvoter.

Som kvinderetsforkæmper og anarkisten Emma Goldman siger det: "There is no greater fallacy than the belief that aims and purposes are one thing, while methods and tactics are another.... The means employed become, through individual habit and social practice, part and parcel of the final purpose...." – Emma Goldman, My Disillusionment in Russia, pp. 260–261.

Dermed ikke sagt, at der i ligestillingens navn ikke stadig er noget at kæmpe for. Kvoter er bare ikke vejen frem.

Er der noget der tyder på, at kvoter ændre kvinders position på arbejdsmarked, ud over den umiddelbare effekt det får på statistikkerne? Er det en bæredygtig løsning?

Det er karakteristisk, at Inge Sandholt har en særlig modvilje mod individualisering af problemstillingen. Det er jo ellers netop på individniveau, at man har mulighed for at konstatere en faktisk diskriminering, i fald en person er blevet åbenlyst urimeligt forbigået. Og hvis man kan dokumentere dette i en lang række individuelle tilfælde, kan man derefter argumentere for, at der foreligger en oplagt tendens. Men hvis man skal undlade en individualisering, og alene forholde sig til den overordnede fordeling, er det langt vanskelige at dokumentere, at en skæv fordeling af repræsentation overhovedet skyldes nogen form for forskelsbehandling. Til gengæld åbner det så muligheden for, at vælge de årsagsforklaringer man har lyst til, uanset om de er rene postulater. Og herefter kræve ind, hvad man ønsker af særlige fordele.

Mikkel Madsen

Jeg har aldrig hørt en god forklaring på hvorfor kønsforskelle på er så meget vigtigere at udligne end sociale forskelle og social arv. Aldrig!!

Det er for mig uforståeligt, at folk, der kalder sig selv "venstreorienterede" vil forsvare en politik, der medfører, at direktørdatteren vælges frem for rengøringsdamens søn, alt andet lige.

Mikkel Madsen

"Eksempelvis så trives kvinder bedst på arbejdspladser helt uden mænd."

Det har jeg aldrig hørt en eneste kvinde sige. Jeg har derimod ofte hørt det modsatte.

Vibeke Rasmussen, Enriquo Longo, Peter Andersen, Anne Eriksen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Peter Hansen 12.16
Påstanden om, at erfaringerne med optagelsesprøver bag et forhæng, ved udvælgelse af musikere til orkestre, har dokumenteret, at kvinder bliver diskrimineret ved traditionelle udvælgelsesprøver, er yderst kontroversiel.

Når Blind Auditions anvendes, er det som regel som en første udvælgelse, hvorefter der følger flere udvælgelsesrunder, hvor deltagerne er synlige. Og resultaterne viser, at der er færre kvinder som går videre fra den indledende prøve, når deltagerne er skjult, end når deltagerne er synlige. Altså det modsatte af påstanden om, at dette skulle være en fordel for kvinderne! Men ved den endelige udvælgelse, er deltagerne altså fuldt synlige. Hvis man derfor konstaterer, at der i den sidste ende bliver ansat flere kvinder end normalt, i de tilfælde hvor der indledningsvist er anvendt Blind Audition, forklares det mest nærliggende med, at disse har været anvendt ved orkestre, som på forhånd har ønsket at øge deres andel af kvinder.

Steffen Gliese

Peter Jensen, resultatet af blind auditions er, at der overhovedet ansættes kvinder.

Peter Hansen. Den påstand holder næppe! Blind Auditions anskues bedst som et symptom på ønsket om flere kvinder. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke tidligere har fundet diskrimination sted af kvinder. Men således som jeg har forstået det, har det ikke engang været konklusionen, i den kontroversielle undersøgelse om virkningen af Blind Auditions, at denne alene skulle være forklaringen på en øget andel af kvinder. Det øgede antal kvinder tilskrives også at flere kvinder søger optagelse.

Henrik Brøndum

Det undrer mig med denne fokus paa jobs. Folk der vil noget her i verden laver deres egne institutioner, organisationer og virksomheder .... og disse boer naturligvis skattebegunstiges hvis de startes af en kvinde .... det manglede da bare!

Steffen Gliese

Der, hvor blind auditions blev gennemført, gik man fra ingen kvinder til nogle kvinder, Peter Jensen.

Peter Hansen. Som sagt viser tallene, at færre kvinder går videre ved Blind Auditions, end ved prøver med synlige deltagere. Det totale fravær af kvinder, som der har været i nogle fremtrædende orkestre, sandsynliggør, at kvindelige musikere er blevet diskrimineret. Det er der nogen steder med tiden blevet skabt en politik for at ændre. Blind Auditions har været et middel som man har forsøgt sig med, som et led i dette. Sandsynligheden taler altså for, at det er den bevidste opmærksomhed på at give kvinderne adgang, der har været udslagsgivende ved udvælgelsen, mere end det har været selve prøveformen.

Lise Lotte Rahbek

"Eksempelvis så trives kvinder bedst på arbejdspladser helt uden mænd"
Nøh.
På rene kvindearbejdspladser er lønnen og opgaverne ofte langt ringere end på mande-arbejdspladser.
jeg ved godt, at der er nogen mennesker som hævder, at de går på arbejde fordi de ikke kan få tiden til at gå uden nogen til at arrangere tiden for sig,
men langt hovedparten af de arbejdende går vel også efter en hæderlig løn og nogle ordentlige arbejdsbetingelser.

Michael Kongstad Nielsen

Kvinder har lige så meget lyst som mænd! Javel så, - det tror jeg gerne på. Men hvad nu hvis de de har lyst til noget andet. Det synes jeg, de skal have lov til. Alle mennesker behøver ikke at deltage lige voldsomt i ræset, herunder efter en professorkarriere, lad dog folk vælge selv.

Enriquo Longo

Så er vi der igen -

Flyt dog kønskampen tilbage til den sociale kamp, og kæmp mod det kapitalistiske system.

Kønskampen er blevet kapitalisternes måde at udøve del&hersk.

Martin Nielsen

"Hvorfor er vi så bange for at benytte os af kvoter og andre virkemidler, der kan gøre op med forskelsbehandlingen af kønnene"

Med andre ord: Jeg er imod at alle folk ikke er ens, så lad os indføre diskrimination. Hvor komme disse mennesker fra !!?

Toke Andersen

>Samtidig er det den generelle holdning, at løsningsmodellerne endelig ikke må kunne opfattes som diskriminerende mod mænd, ligesom det er en udbredt opfattelse, at eksempelvis særprogrammer er stigmatiserende for kvinder. Med andre ord: Vi vil gerne analysere problemet, men vi er ikke tilbøjelige til at tage virkemidler, der kan gøre en virkelig forskel, i brug.<

Problemet - Inge Sandholt, er jo at kvoter ikke virker. Det er egentligt ret bekymrende at der stadig er kvinder mv, derude der ikke har fattet dette endnu.
Det taler ikke godt for deres kvalifikationer !
Ellers kunne vi da sagtens have indført kvoter for det ene og det andet, og sikret 50/50 mænd og kvinder overalt, fra sygeplejestudiet til bestyrelsen i Nationalbanken.

Men det er absurd at påstå at vi i Danmark er bagud ift lande der har indført grundlæggende diskriminerende og bagstræberiske kvoter bare for at særbehandle en bestemt gruppe positivt.

Lande som Norge og Sverige er på dette punkt så langt bagud og har adopteret en grundlæggende patologisk logik det vil tage generationer at genoprette.

Begge køn har lyst...

Hvor mange kvindelige danske soldater er omkommet i Afghanistan?

Rigtig, svaret er nul (0).

- Så meget til ligeberettigelsen.

Steffen Gliese

Kvalifikationer er ud over det helt basale stærkt overvurderet. Alle udfører en arbejdsopgave forskelligt, og det er væsentligt, at man snarere sørger for en bred rekruttering end at falde i den grøft, hvor man følger en fastgroet norm.
Alle grupper særbehandles, mændene med flest umiddelbare fordele til følge, og det skal vi bare konsekvent bryde med. Og i bund og grund er der tale om at tage en bagatel alt for alvorligt.

Morten Pedersen

Jeg er imod kvoter da jeg ikke anser det for vigtigt nok til at staten også skal detailstyre os på det område. Ønsket udspringer af en underforstået diskrimination, som jeg ikke anerkender - jeg betragter forskellene som naturlige forskelle, som kvote-tilhængere til gengæld ikke anerkender go mener kønnene heldigvis har lige muligheder og rettigheder i DK. At have lige værdighed bør ikke afhænge af at man er ens, feminiseringen af mænd og maskuliniseringen af kvinder bør ikke statsstøttes. Forkæmperne for kvoter ønsker heller ikke de skal gælde for f.eks jord- og betonarbejdere og andre områder de ikke ønsker at arbejde i, jvf. Kjeld Hansens indlæg ovenfor.

Og så er der lige Berlingskes model om økonomisk bæredygtighed http://www.b.dk/er-du-oekonomisk-baeredygtig#dbs-top .

Den viser et stort økonomisk underskud for kvinder sammenlignet med mænd.

- I ligestillingens navn burde kvinder betale mindst 5-10% mere i skat end mænd.

Kvinder lever i gennemsnit 2 år længere end mænd.

- Kvinder bør derfor pensioneres 2 år senere end mænd.

Der er flere kvinder end mænd på overførselsindkomst end mænd.

Der bør indføres kvoter for kvindelige jord- og betonarbejdere, bygningsarbejdere, svejser, skraldemænd M/K, asfaltarbejdere, lastbilchauffør, stilladsarbejdere og andre sundhedsskadeligt arbejde.

Kvinder har i årtier krævet ligestilling og fred være med det.

- Men nu må det være slut med at køre på frihjul i slæbetov af manden.

Steffen Gliese

Berlingskes idioti kender ingen grænser. Men hvis vi vil have, at alle har lige muligheder, må vi nedbryde den patriarkalske fordomsfuldhed ved hjælp af kvoter. Personligt kender jeg kvinder, der med glæde kastede sig over både brolægger- og kranførerjob, da muligheden bød sig. I militæret er det temmelig sigende, at det er lykkedes at holde kvinderne ude af den militære top.