Klumme

Der er for lidt sex i Danmark

Flirt og komplimenter er livgivende. Uvelkomne tilnærmelser er ikke. At trække grænsen er ikke enkelt
25. august 2014

For nylig stillede mediechef Simon Andersen, just tiltrådt som nyhedschef ved Radio- 24syv, et spørgsmål på sin åbne væg på Facebook. Det så ud til at være relativt uskyldigt ment, faktisk på grænsen til det troskyldige; et adjektiv, der sjældent er brugt om den iltre og passionerede tidligere chefredaktør for Nyhedsavisen og redaktionschef for BT.

Simon Andersen spurgte, om det virkelig var rigtigt, at mange kvinder ofte oplever seksuelle krænkelser i det offentlige rum, f.eks. at blive gramset på af ukendte mænd. Det havde han lige hørt om i et program – også på Radio24syv – men det var nyt for ham. Nu ville han gerne høre (kvinde)røsten fra folkedybet, derfor efterlysningen.

Låget på Pandoras æske lettede sig prompte, og hundredvis af kvinder berettede i detaljer om ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser fra busser, tog, arbejdspladser, bagerforretninger, lægekonsultationer, barndommens gåtur hjem fra sport og i parker og naturligvis på diskoteker og barer, hvor den slags uvelkomne tilnærmelser er så ofte forekommende, at stort set ingen kvinder, der har erfaringer i den boldgade, orker at registrere ubehaget.

Flere beskrev også en følelse af skam og skyld, men med årene havde de lært at svare igen, slå fra sig og protestere. Enkelte havde endog gramset tilbage med afskrækkende effekt. En enkelt bemærkede, at flirtende opførsel fra fremmede ikke altid er ubehagelig, f.eks. at nogle »håndværkere fløjtede efter en på fortovet.«

Så langt, så overvejende skidt. I den bemeldte debat var der total konsensus om, at den slags »hverdagssexisme« ikke skal tolereres. Og da slet ikke, når det går ud over små piger, hvilket flere fortalte skræmmende historier om.

Ugen efter besøgte jeg en dansk-italiensk veninde, der har levet sit unge liv i Rom, men ellers har boet i Danmark.

Da jeg berettede om den ganske ophedede debat, sagde hun, at problemet i Danmark, så vidt hun kunne se, var et helt andet. Nærmest det modsatte: »Der er alt for lidt sex i det offentlige rum i Danmark,« mente hun. Hun savnede at blive set som kvinde på samme måde, som hun var vant til at blive det i Rom.

Vi var i Paris, da vi mødtes, og jeg bilder mig ind, at jeg ved, hvad hun mente – også selv om jeg belærte hende om, at det næppe var den smarteste reaktion på debatten om overgreb – hun ville garanteret blive misforstået. Jeg – der selv boede i Paris fra 2004-08 – kan nemlig godt skrive under på, at gaderne i Byernes By oser af lidenskab og sex på en måde, vi godt kan glemme alt om både i det københavnske gråvejr og i det nærmest puritansk snerpede Washington, hvor jeg opholder mig til daglig.

USA er ligefrem i sexkrise. En tredjedel af alle amerikanere i 50’erne har slet ikke et aktivt sexliv. I 60’erne gælder det halvdelen.

I Frankrig derimod står det anderledes muntert til. Blot 15 procent af de franske kvinder i 50’erne og 27 procent af de 60-årige har ikke sex i løbet af et år, siger statistikker. Franskmændene er også flinke til – læs blot damebladene – at hylde ’de modne kvinder’. Som jeg læste om den franske skuespiller Juliette Binoche i Paris Match, da jeg selv boede i byen: »Jo ældre hun bliver, des mere gløder både hendes indre og ydre skønhed.«

Udfordringen er åbenlys: Det har på den ene side en ganske opmuntrende effekt at blive flirtet med – selv min tante på 68 får et muntert glimt i øjnene, når grønthandlerne på det lokale parisiske marked blinker til hende hen over auberginerne. Jeg er også en varm tilhænger af såvel uskyldig flirt på arbejdspladsen – et overset personalegode – som, at både kvinder og mænd blinker noget mere til hinanden. På den anden side skal man kunne leve i fred, uden angst for, at en fremmed person maser sit underliv ind i ryggen på én i en overfyldt metrotogvogn.

Hvordan finder man den rette balance? Det er ikke bare den enkeltes problem, men man kan næppe lovgive mod gramsen (sexchikane er noget andet, og ulovligt, ligesom voldtægt). Det er et kulturspørgsmål, lyder det ofte. Jo tak.

Men så er det egentlige spørgsmål vel, hvordan vi sparker kulturen et nyt, mere respektfyldt og mere spændende sted hen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington D.C.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Thomas Rasmussen
  • Niels-Simon Larsen
Robert Ørsted-Jensen, Thomas Rasmussen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Sådan skal det være - uden sex er livet meningsløst.

Uskyldig flirt - mine damer og herrer. Jeg vil nu hellere kalde det ... at give komplimenter, at udtrykke sin glæde over skønhed.

Ærlig talt, kvinder bruger ca. dobbelt så meget på budgettet for at forskønne - ikke bare dem selv - men hele verden.

Det vil dog være dumt, hvis man ikke gør sig den ulejlighed at rose initiativet.

Dog har jeg en enkelt undtagelse: Klaprende høje hæle på kontorgangen !! Så hellere noget med kavallergangen ;-)

Niels-Simon Larsen

Jeg kommer ikke fra et miljø, hvor man gav hinanden komplimenter, så jeg har måttet lære det. Det har ikke været let, og dels er det ikke alle, der kan tage imod en kompliment.
Det franske goddag til en kvinde går over gevind: "Jeg er fortryllet". Det siger man til alle, og det er så bare det.
Hvis komplimentkulturen er for høj sydpå, synes jeg den er for lav i Danmark. Efter min erfaring er kvinder heller ikke gode til at tage imod med et, tak. Hvis jeg siger, at det er en flot bluse, hun har på, og den klæder hende, er svaret ofte irrelevant - den er nu gammel, den har jeg overtaget eller den kostede kun tredive kr. i genbrugen. Det var ikke det, jeg anglede efter, så den slags svar irriterer mig, men måske er det bare mig, der ikke kan give en kompliment på måden, der udløser det rigtige svar. En halvhjertet kompliment giver let et halvhjertet svar. I Irma, hvor der somme tider sidder en sød kassepige, sagde jeg en dag til hende: "Du bliver da også kønnere og kønnere for hver dag". Hun sagde tak og smilede. Det er let nok, når pigen er køn nok, men den, der var halvt så køn, havde måske mere brug for komplimenten, og så er vi tilbage til Frankrig, hvor selv den grimmeste kan blive løftet af en hilsen:" Oh, De fortryller mig". Ødselhed og overforbrug har vel også sin plads sine steder.

Troels Ken Pedersen

Jeg var nogenlunde med, indtil vi kom til "...men man kan næppe lovgive mod gramsen..."

Jo, det er faktisk ikke lovligt at gå og gramse på folk uden tilladelse. Og gør man det på gader og stræder, så kan og bør det før eller siden få konsekvenser af retslig karakter.

David Zennaro, Majbritt Nielsen, Sabine Behrmann og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Plidder, pladder, pludder, - en billig omgang sex-snak. Kan det virkelig passe ..?, og så er katten løs, nej, vi vil ikke finde os i det, men de rigtige veninder i Rom og Paris, de ved hvordan det er at føle sig som kvinde, at blive set på af alle mændene, der stadig bor hjemme hos mama, fordi navlestrengen er så sej, og huslejerne så urimeligt høje.

Jeg tror der er mere sex i Valby end på Piazza Navona.

Ole Meyer, Majbritt Nielsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Det er altså nemt at kende forskel på flirt, komplimenter og chikane. Flirt sender berusende og glade signaler, komplimenter er oprigtig ros og kommentarer man giver uden at forvente noget til gengæld. Chikane er når (typisk) en mand vil fremhæve sig selv og sin egen seksuelle pondus og råstyrke på subjektets bekostning. Du kan tydeligt mærke forskel i underliggende intention:

http://media-cache-ak0.pinimg.com/236x/3a/5c/7a/3a5c7ab8849cdc5a9a219bfd...

Majbritt Nielsen, Nanna Wulff M., Lone Sæderup, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Annegrethe Rasmussen, du insinuerer vel selv det skal være socialt uacceptabelt, og det er vel den vej man skal. Hvis hele lokalet stopper op og råber 'anti-semit' så skal de nok rette ind. Så problemet skal italesættes, men faren er at vi (mænd) bliver så berøringsangst, at det glider hen i glemslen. Altså, både flirt, sex og især lysten til det politisk korrekte spil.

Fru Rasmussen - Tillad mig en verbal overgramsning - du er en lækker, sexet kvinde, som jeg ..........
Eller er det en kompliment ?
Næste gang du viser dig på skærmen, vil jeg se på dig med andre øjne, og overhøre, hvad du beretter.

Lone Sæderup

Jeg har selv boet i Italien, og jeg er meget glad for, at der slet ikke er samme mængde 'sex' i luften herhjemme. Det er både anstrengende og grænseoverskridende hele tiden at skulle være sit køn, når man færdes i det offentlige rum, faktisk så meget at det både giver stress og begrænser ens færden i det offentlige rum, fordi man hele tiden føler sig overvåget.

Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann, Ole Meyer, Rikke Nielsen og Jesper Hansen anbefalede denne kommentar
Esben Harding

Reklamerne prøver jo i den grad at sexe det offentlige rum op, hvilket næppe gør folks sexliv bedre. Flere flirterier på gaden vil nok ej heller redde sexlivet for den aldrende amerikanske befolkning, det er en yderst tvivlsom årsagssammenhæng.

"Der er for lidt sex i Danmark"

Det kan ikke komme som nogen overraskelse.

Se blot på den skyhøje skilsmisseprocent. Det meget lave antal af fødsler. Det ekstremt høje antal af singler. Næh, danskerne gider ikke hinanden længere. Flirteri og kæresteri på arbejdspladsen er forbudt. Se blot på de flirtende mennesker på åben gade , og de bliver betragtet som et "underligt" individ. Se på antallet af netdatere, hvor vedkommende naivt og trygt kan gemme sig bag en skærm og stille "falske" og smålyvende forhåbninger i udsigt til ligesindede.

Sex er vist stærkt overvurderet i Danmark (og naturligvis også i Italien)og bruges i langt højere udstrækning, end nogensinde før, som et markedsførings gimmick i medierne og i reality shows - som ligger meget fjernt fra den virkelige verden.

Thomas Rasmussen

Ha ha, Leo Nygaard, du kan altså ikke kunsten at flirte. Undskyld, men jeg kom sådan til at le, da jeg læste din, øhm..., henvendelse.

Vi danske mænd er efter min mening ikke dannede nok til at kurtisere subtilt, og så bliver det lummert. Det lumre er næsten det samme som gramsen, og så går det helt galt for os.

Og kan det være anderledes i vores "konkurrencesamfund", hvor kunst og poesi er trængt af projektmageri og idel effektivitet? Ikke noget under, at italienere og franskmænd er bedre til flirt. AR, jeg er helt på linje med dig — der er tale om energi. CO2-neutralt og uden medicinalbranchens indblanding. Mere af det!

jens peter hansen

For 20 år siden jeg i Frankrig og under middagen med 50 lærere fra 18 forskellige lande holdt en blond kvindelig kollega fra Sverige en rigtig sjov tale, synes jeg. Hun var ligesom jeg lige knap 50 og spurgte ud i rummet de inviterende værter, hvad der dog var sket. For 25 år siden blev der fløjtet på gaden efter hende og hun fik hele tiden de mest intime tilbud. Var de der franskmænd da ved at miste gejsten. Det lo vi meget af.
Hvis vi afskaffer flirten og komplimenten så er der sgu da ikke meget tilbage..

Flirten og komplimenten er for længst væk....
Tilbage er "kun" at være en naiv pligtopfyldende, lovlyddig og arbejdsom skatteborger... og døden.

Thomas Rasmussen - Undskyld - Jeg vidste ikke Annegrethes mand læste med ;-)
Det er lidt svært på et off. net og gennem en-vejs skærmen.

Nanna Wulff M.

Jeg elsker at flirte, men når man er 67 og flirter med en fremmed, skal det være roligt, med et glimt i øjet og et skævt, men oprigtigt smil. At få et glimt, et smil og et nik med hovedet tilbage er bare en skøn ting i midten af en almindelig hverdag.

Som yngre i USA lærte jeg hurtigt, at jeg ikke kunne flirte med en amerikaner som jeg kunne med min danske mand. Det blev altid set som om jeg lagde op til noget mere. Især fordi jeg er dansk.

Nu er det helt ligemeget hvor dansk jeg er, derovre bliver man ikke set, og det ligemeget hvor meget man flirter over over en hvidkål i et supermarket.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
henrik hansen

Mon ikke den danske krigsliderlighed i virkeligheden er udtryk for potensproblemer.
Make love, not war...som man før sagde!

Jeg ved ikke med Frankrig, men min florentinske kone fortæller mig at den italienske Latin Lover er stærkt overvurderet. Og at hun foretrækker at flirte med danske venner, som respekterer hende på en anden måde end hun kan tage for givet dernede. Undtagelser findes, naturligvis.

Nanna Wulff M., Lone Sæderup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Som noget af en Cosmopolit er min observation i dette og i mange andre kulturelle forhold, at både det sublime og det modsatte findes i alle lande. Instrumenter og form varierer, men er ikke så svære at lære sig – og hvis det ikke lykkes er det nok klogest at flytte et andet sted hen. I øvrigt interessant og velskrevet artikel - gad vide om den også foreligger i et originalt håndskrevet manus?

Henrik Brøndum

@Nanna Wulff M.

Et lille tip - hvidkål er mest for puritanere - søg hen til boremaskinerne og det øvrige håndværktøj!