Interview

’Det er en minimums-konvention’

De syriske flygtninge, som kommer til Europa, flygter fra krig og ødelæggelse, fra drab og mishandling. De er ikke i Europa på grund af Flygtningekonventionen, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty Danmark
Debat
27. august 2014

– Hvorfor synes Amnesty, at de internationale konventioner er ’snusfornuftige’, som I tidligere har kaldt dem?

»Baggrunden for flygtningekonventionen, som er den, der primært bliver kritiseret, er, at man bl.a. efter Anden Verdenskrig ville forhindre, at mennesker på flugt fra et forbryderisk styre nogensinde igen skulle blive sendt tilbage til deres bødler – som det skete op gennem 1930’erne, da tyske jøder, socialister, intellektuelle, socialdemokrater, kommunister osv. søgte beskyttelse i Nazi-Tysklands nabolande, men i stedet blev udleveret til tyskerne. Man ville lave en konvention, der sikrede, at det aldrig kom til at ske igen. Det er en minimums-konvention, som ikke går ned i alle mulige detaljer, men blot sikrer, at hvis et menneske påstår, at vedkommende eksempelvis er forfulgt og søger asyl, skal man undersøge, om der er noget om snakken. Det er fornuftigt.«

– Men kritikken handler om, at konventionerne i sig selv fører til, at mennesker sætter livet på spil, fordi de er nødt til at være fysisk til stede i det land, de søger asyl i. Er den kritik rigtig eller forkert?

»Han vender tingene på hovedet, når han påstår, at det er Flygtningekonventionen, der skaber flygtningestrømme. De syriske flygtninge, som kommer til Europa, flygter fra krig og ødelæggelse, fra drab og mishandling. De er ikke i Europa på grund af Flygtningekonventionen. De mange tusinde mennesker, som hvert år sætter livet på spil i forsøget på at komme over Middelhavet til Europa, gør det ikke på grund af Flygtningekonventionen, men på grund af et elendigt liv, hvor de kommer fra. Men hvis man virkelig ville hjælpe, kunne det være en mulighed at behandle asylsagerne på ambassaderne. Men det er et politisk valg. Det har intet med konventionerne at gøre.«

– Trænger de internationale konventioner til et eftersyn?

»Lasse Petersen glemmer, at Flygtningekonventionen kun er én af en lang række konventioner. Langt de fleste konventioner handler om at beskytte rettigheder, som landenes egne borgere har – de, som allerede har opholdstilladelse eller statsborgerskab i et land. Mange af disse menneskerettigheder vil Lasse Petersen kunne genfinde i den danske grundlov, i straffeloven, i retsplejeloven, i vores ligestillingslovgivning osv. Og så overser han, at Flygtningekonventionen som udgangspunkt kun giver ret til at få sin asylansøgning behandlet. Der er ikke nogen automatik – hvis bare man får europæisk grund under fødderne, så har man ret til asyl – sådan er det ikke. Man får ikke asyl på grund af fattigdom eller ønsket om et bedre liv i Vesten. Kun forfølgelse i hjemlandet giver ret til asyl. Håb om at finde arbejde og begynde en ny tilværelse, et bedre liv, giver ikke ret til at blive. Derfor fungerer konventionen efter hensigten – at finde frem til dem, der er forfulgte - men det er jo et politisk valg, om man vil sende dem til et eftersyn.«

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her