Kronik

Mor, er det okay, at jeg dropper universitetet?

Mit karaktergennemsnit på 11,8 fra gymnasiet gjorde det ugleset, at jeg ’bare’ vil være folkeskolelærer. Spild af talent, mente omverdenen. Den reaktion er symptomatisk for et samfund, der har udnævnt nogle mennesker med høje uddannelser til at være finere og mere samfundsgavnlige end resten
Mit karaktergennemsnit på 11,8 fra gymnasiet gjorde det ugleset, at jeg ’bare’ vil være folkeskolelærer. Spild af talent, mente omverdenen. Den reaktion er symptomatisk for et samfund, der har udnævnt nogle mennesker med høje uddannelser til at være finere og mere samfundsgavnlige end resten

Mia Mottelson

Debat
21. august 2014

For nylig blev Facebook oversvømmet af venner og bekendtes opdateringer om, hvorvidt de var kommet ind på en videregående uddannelse. Updates om jura, International Business, statskundskab og sociologi fyldte godt på min væg, mens statusser om optag på korte og mellemlange uddannelser var svære at finde. Det fik mig til at tænke på mine egne uddannelsesovervejelser og samfundets diskurs om uddannelsesvalg.

Efter mit første møde med uddannelsesvejlederen på min lokale folkeskole i 8. klasse, var jeg fast besluttet på, at jeg skulle læse statskundskab. Jeg havde en interesse for politik og var dygtig, hvilket vejlederen meget hurtigt oversatte til, at jeg skulle tage netop denne uddannelse. Selv havde jeg aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have den røde hue. Fra 8. klasse, vidste jeg så også, hvad den skulle bruges til: adgang til universitetet. Jeg abonnerede lydigt på samfundets budskab om, at universitetet er vejen frem.

De næste fire år gik med at knokle for det ene 12-tal efter det andet. Adgangskvotienten på statskundskab på Københavns Universitet var omkring 11, så alt under 12 ville trække mig længere væk fra målet.

Drømmen ændrede sig

Den eftertragtede røde hue blev sidste år solidt plantet på mit hoved. Min fremtidsplan var klar: Jeg skulle lige have et sabbatår, men så var jeg også klar til at flytte til København og læse på universitetet. Med et gennemsnit på 11,8 havde jeg sikret mig adgang – og jeg kunne endda gange det med 1,08, hvis et snit på over 12 skulle blive relevant.

Sabbatåret brugte jeg som så mange andre på at arbejde som lærervikar. Efter 10 måneder i det job ændrede jeg mit syn på uddannelse. Det står klart, at jeg ikke skal søge ind på universitetet. Hvis jeg ville, kunne jeg være en del af den såkaldte elite på International Business på Copenhagen Business School, hvor den med det laveste snit måtte nøjes med 12,1. Det har jeg bare ikke lyst til. Statskundskab har heller ikke min interesse længere. Nej, jeg er motiveret som aldrig før for folkeskolelæreruddannelsen – der i øvrigt oplevede et fald i antallet af ansøgere på 16 procent i år. Jeg brænder for at gøre en forskel, og gennem mit sabbatår har jeg fundet et job, der kombinerer de to ting, jeg elsker mest: fællesskab og forandring.

Skuffet omverden

Omverdenen er dog knap så begejstret for mit valg: »Kunne du nu ikke blive læge?«. »Når du nu har karaktererne til det, hvorfor så ikke tage på universitetet?«. »Hvorfor fanden gider du blive lærer?«. »Michael, havde du ikke tjent flere penge som statskundskaber?«

Reaktionerne afspejler de problemer, vi i vores fælles samfundssamtale har opbygget. Det at fremlægge universitetet som den ultimative hædersvej har nemlig skabt en ødelæggende konkurrencementalitet på ungdomsuddannelserne, hvor fokus bliver på høje karakterer frem for nysgerrighed, læring og selvstændiggørelse.

Karakterræset har bl.a. bevirket, at mange unges uddannelsesprioritering bliver direkte proportional med deres gennemsnit. Hvorfor blive pædagog, når du kan blive psykolog? Eller omvendt: Tror du ikke bare, du skal droppe sociologi og så lave noget med noget maskineri?

Tendensen til at se op til dem på universitetet og ned på dem fra eksempelvis erhvervsakademierne er dybt forankret i vores sprog. For selv om termerne ’korte’ og ’lange’ uddannelser beskriver, at den ene uddannelse tager længere tid end den anden, bruges i dag oftest termerne ’lavt’ og ’højt’ uddannelsesniveau. Qua deres uddannelse placeres nogle højere i samfundshierarkiet end andre.

Selvfølgelig knytter der sig økonomiske og sociale fordele og udfordringer til forskellig uddannelseslængde, men lad være at fortælle mig, at du er et bedre et menneske, og at du bidrager mere til samfundet, fordi du med et snit på mindst 11,3 læser International Shipping and Trade i stedet for til tandplejer.

Jeg kender flere, som egentlig gerne ville være pædagog, men i stedet har valgt universitetsstudier som sociologi. Når de nu havde et godt gennemsnit, kunne de jo lige så godt begynde på universitetet. Det skulle jo ikke ’gå til spilde’.

Jeg har også flere venner, der undervejs på deres lange uddannelsesfærd har måttet erkende, at universitetet ikke er deres vej. Selv om uddannelsesvejleder, omgangskreds og samfundet insisterede på, at politik og administration eller statskundskab matchede dem, så blev det ikke lykken. I dag arbejder de så som glade pædagoger, motiverede lærere og dedikerede socialrådgivere. Heldigvis skiftede de kurs i tide, selv om meldingen ’jeg dropper ud’ hverken er politisk korrekt eller en fed facebookstatus.

Excel-arkets uddannelsespolitik

Vi har behov for en debat om, hvordan vi får alle til at søge netop den uddannelse, de brænder mest for, og hvordan vi ruster dem bedst muligt til det. Men i stedet går diskussionen på, hvordan vi får folk til at søge de uddannelser, som politikerne synes de skal søge. For mig at se er det uambitiøs excel-ark-politik.

Erhvervsskoler og erhvervsakademierne skal da ikke bare gøres fede, fordi vi i 2020 vil mangle arbejdskraft. Det må da også handle om, at vi skal skabe gode uddannelser, så alle kan få forløst deres potentiale.

Der er jo brug for alle: Dygtige og passionerede akademikere, der bor i huse bygget af drevne tømrere, hvis børn får en god og solid uddannelse i folkeskolen af motiverede lærere og fagligt stærke pædagoger. Det et samfundssyn, der rykker. Det taler op til mennesker i modsætning til den kedelige diskussion om regeringens målsætninger for diverse uddannelseskategorier.

Skal ambitionerne om et veluddannet Danmark indfries, skal vi holde op med at favorisere visse uddannelsesvalg.

Heldigvis er det nuværende uddannelsessnobberi så småt ved at ændre sig. For første gang i mange år oplever universiteterne et fald i søgningen, erhvervsakademiuddannelserne står til at optage mere end 1.000 flere end sidste år, og i min region er professionsuddannelser langt mere populære. Der er dog stadig langt igen.

Mor gav syndsforladelse

Og det er ikke kun på det samfundsmæssige plan, at kampen skal kæmpes. Den er i høj grad en personlig kamp, som den enkelte kæmper med og for sig selv. Et eller andet i mig har indtil for nylig følt, at når nu ingen i min familie havde en universitetsuddannelse, så burde jeg jo lidt rykke familien opad og søge ind på universitetet. Derfor tog jeg også en samtale med min mor – hvilket i sig selv er symptomatisk for den diskurs, der fortsat er dominerende.

Jeg spurgte hende om, hvordan hun havde det med, at jeg ikke ville søge ind på universitetet. Hun svarede heldigvis, at jeg skulle gøre det, jeg havde lyst til.

Så om et år begynder jeg som lærerstuderende. Ligesom min far gjorde for mere end 30 år siden. Ja, nu vil jeg være lærer, ligesom min far stadig er den dag i dag.

Gør det mig uambitiøs? Måske i nogles øjne.

Heldigvis er jeg blevet ligeglad med, hvad andre tænker, og hvad der passer bedst ind i politikernes 2020-beregninger. Og når jeg skal sende mine elever til eksamen, så gør det da ikke noget, at jeg selv fik 12 i dem alle tilbage i gymnasiet. Der er vel også brug for dygtige lærere.

Der er vel egentlig brug for os alle. Er der ikke?

Michael Bjerring er lærervikar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jessen

Godt brølt, Michael Bjerring!

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frank Hansen, Anne Eriksen, lars abildgaard, June Beltoft, Annette Hardsner, Hans Paulin, Morten Kjeldgaard og morten hvam anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det demokratiske samfund er intet, hvis det ikke er den enkeltes frihed til at vælge den uddannelse og karrierevej, man har lyst til og man kan magte. Hvis man retter sig efter de andres råd eller krav, er man i bund og grund ikke moden til at leve i folkestyret. Så tak!

Rikke Nielsen, Torben Loft, Preben Haagensen, Majbritt Nielsen, Anne Eriksen, lars abildgaard, June Beltoft, Jakob Lilliendahl, Hans Paulin og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Gode pointer omkring uddannelsessnobberiet. Og respekt for at vælge efter egne interesser og ikke efter andres forventninger.

I øvrigt tror jeg, det er et ganske smart at satse på et erhverv, hvor man faktisk gør noget nyttigt for andre mennesker. Det ligger der en vis jobsikkerhed i, og der skal nok komme masser af ledige lærerstillinger i de kommende år, efterhånden som 68'erne går på pension. Til sammenligning kan man fodre grise med arbejdsløse nyuddannede cand.politter for tiden. Den offentlige sektor blev simpelthen overmættet med unyttige bureaukrater under boblen, og det kommer til at tage lang tid at skære det fedtlag væk ved naturlig afgang.

Så når du om fire-fem år står med et lærerjob og en lærerløn, så klap dig selv på skulderen. For alternativet kunne have været at stå med en meningsløs DJØF-uddannelse og udsigten til at løbe spidsrod i et lige så meningsløst dagpenge- og aktiveringssystem.

Claus Jørgensen, Marianne Rasmussen, Elisabeth Andersen, Bernd Åke Henriksen, lars abildgaard, Helge Rasmussen, June Beltoft, Glenn Lynge Andersen, Martin Andersen, Jakob Lilliendahl og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Der er i høj grad brug for dygtige og motiverede folkeskolelærere fremover, så al respekt for det valg.

En faktuel rettelse til Martin Olsen: Akademikerledigheden for nyuddannede er generelt noget højere i de seneste år, men netop for nyuddannede cand.polit.er den lavere end for de fleste andre universitetsuddannelser - inklusive for andre samfundsvidenskabelige uddannelser. Så netop polit-uddannelsen er en af de sikrere at vælge hvis man gerne vil læse på universitetet og samtidig undgå for store problemer med at finde job bagefter. Følg linket her for at se hvordan ledighedsgraderne er for både politter og andre uddannelser:

http://www.econ.ku.dk/polit/laespolit/hvorforlaeseoekonomi/beskaeftigelse/

Karsten Aaen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Robert Høgh, Hans Paulin og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, Poul Schou, det bliver jo ikke ved! Politter er jo dem, der sammen med økonomer afsporer samfundet med irrelevante overvejelser om spørgsmål, der løser sig selv, mens vi løser de faktiske opgaver, der byder sig til.

Anne Eriksen, Bernd Åke Henriksen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen,

en anden faktuel rettelse: Politter ER økonomer. Du (og Martin Olsen) forveksler muligvis titlen med cand.scient.pol.'er, som er politologer (dvs. har studeret statskundskab). En cand. polit. har derimod taget en uddannelse i økonomi på Københavns Universitet.

Dine bemærkninger om de forskellige erhvervsgrupper i øvrigt hæver sig vist ikke meget over æh-bæh-børnehaveniveau, så der er næppe nogen seriøs grund til at svare på dem. Generelt synes jeg det virker besynderligt og umodent at stå og pege fingre af hele uddannelsesgrupper. Kan man finde beskæftigelse, er der åbenlyst et behov for ens arbejdskraft, uanset hvad ens baggrund så i øvrigt er. Så som kronikøren slutter af med, er der nok brug for, om ikke alle, så i hvert fald langt de fleste på arbejdsmarkedet.

Mega fedt!
Jeg kan selv huske, at få banket gymnasie - og senere universitetsuddannelser ind i hovedet helt fra folkeskolens tid.
Vores uddannelsesvejleder i Danmark er ofte ubrugeligt fordi de ikke tillægger erhvervsuddannelserne den værdi de har og bliver dermed ikke vejledende med vildledende for de der ikke høre til på en gymnasium. Derfor starter mange unge på en uddannelse, hvor de ender med at droppe ud fordi de finder ud af at det strider imod hvad de i virkeligheden vil.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Poul Schou, ikke når de, der finder behov for arbejdskraften, mest gør det, fordi den understreger ens egne prioriteringer på bekostning af væsentlige samfundsmæssige aktiviteter. Og det er det, der sker, i dette mere og mere planlagte samfund. Men et planlagt samfund kan ingen mennesker holde ud at leve i.
Det umodne er at tro, at man kan beregne sig til virkeligheden. Det er et fatamorgana, som desværre har umådelige omkostninger for de mennesker, der kommer til at leve under konsekvenserne.

Claus Jørgensen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Ulf Hansen, June Beltoft og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

»Kunne du nu ikke blive læge?«. »Når du nu har karaktererne til det, hvorfor så ikke tage på universitetet?«

"Og få dig en fed hyre", er ofte også med i disse betragtninger, som er medansvarlige for det i vestlig sammenhæng meget lave faglige niveau i det danske sundhedsvæsen.

De unge foretager "udannelsesmaksimering" i stedet for at vælge noget de interesserer sig for. Mange vælger lægevejen uden skyggen af interesse for naturvidenskab.

Anne Eriksen, June Beltoft, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uddannelsesvejledningen, som det hedder nu, er om noget et godt eksempel på, hvad der sker, når rationeringsidiotien florerer. I gamle dage var der et udbygget net af konsulenter, der besøgte skoleklasserne i de to overbygningsår, sørgede for praktikpladser i virksomheder og institutioner og i øvrigt vejledte om krav og perspektiver indenfor de forskellige brancher.
Alt dette hører man slet ikke om mere, og noget så vigtigt som erhvervspraktikken i 8. og 9. synes at være forduftet under radaren.

Helene Nørgaard Knudsen

Morten Bjerring - det gør dig mere ambitiøs end dem der vælger pengene.

Esben Nielsen, Helene Kristensen, lars abildgaard, Malan Helge, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Svend Erik Sokkelund, Jakob Lilliendahl og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Mathias Winther Petersen

Virkelig gode pointer du kommer frem til. Jeg kan spejle mig selv i dit indlæg - starter selv på læreruddannelsen om halvanden uges tid, og jeg har fået samme kommentarer: "Hvorfor fanden vil du være folkeskole-lærer?".

Når det så er sagt, tror jeg, at hele uddannelsessnobberiet kommer som en reaktion af det egocentrerede samfund, som vi lever i, idag. Tanken om at man kun passer på sig selv og at det "fælles ansvar" er en utopi. Det hænger vel meget godt sammen med den ånd, jeg mistænker for at florere rundt på i hvert fald KU?

Katrine Visby, Anne Eriksen, Martin Andersen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Når man som dygtig elev har evnerne til at gøre noget, som vi andre ikke kan, så følger også et ansvar. With great power comes great responsibility. De tager fejl, når De påstår, at en mekaniker og en cand.scient.pol er økonomisk lige meget værd for samfundet. Som med alt andet fastsættes nogets værdi ift. udbud og efterspørgsel, hvorfor de mere sjældne sociologers værdi nødvendigvis er højere. Også selvom man kunne ønske sig noget andet.

Flot! :) Har selv stået i samme situation hvor jeg endte med at vælge med hjertet :)

Torben Loft, Merete von Eyben, lars abildgaard, June Beltoft og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Selvfølgelig har manden ret til at vælge at blive folkeskolelærer, selvom det er et dårligt betalt job med elendige arbejdsforhold - ikke mindst efter regeringsindgrebet.

Problemet er bare, om ikke han fortryder det, når han finder ud af, hvordan det virkelig er. Men så har han vel opbrugt sine SU muligheder og vil derfor få svært ved at kunne uddanne sig til noget andet på trods af sit høje gennemsnit.

Annette Hardsner

TAK!!!! Jeg bliver så glad for hvor er det rigtigt og hvor er det en vigtig debat.... Alle vinder når mennesker vælger efter hjertet... Man bliver unægtelig bedre til sit job når man brænder for det.... Så er karakteren i sidste ende ikke af særlig betydning... Glade mennesker arbejder bedre!

Claus Jørgensen, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, June Beltoft, Svend Erik Sokkelund og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Annette Hardsner

Ernst Petersen.... Muligheden for at gøre noget andet senere i livet er muligt... Selv læser jeg i en alder af 45.....:-)
Der er massere af muligheder for at bruge sin udannelse på alternative måder.... Til tider
bringer tiden een andre steder hen end der hvor man startede!

Sascha Olinsson, René Bjerregaard, lars abildgaard, Torben Loft, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
dorte eggersen

Bravo for en relevant kronik. Især er jeg glad fordi kronikøren peger på hvordan uddannelsessnobberiet er indlejret i vores sprog med ordene "veluddannet" og "højtuddannet" om længere videregående (universitets)uddannelser. For hvad skal man så kalde mellemlange og kort uddannede? "Dårligtuddannet" og "lavtuddannet"? Dét praktiseres faktisk i rigt mål i vores medier, fx både Information og Weekendavisen. En akademiingeniør er jo ikke "godt" uddannet hverken til at arbejde i skolen eller udføre tømrerarbejde, vel?!

René Bjerregaard, lars abildgaard, Steffen Gliese og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Hans Paulin
Selvfølgelig skal man vælge med hjertet. For ellers spilder man sandsynligvis bare sin tid, fordi man kører sur i et studium, hvor hjertet ikke er med. De fleste falder altså fra og vender sig alligevel til det, som de ønskede, men blev frarådet. De flest af dem, jeg kender af typen, droppede dog ud af økonomiske eller juridiske studier for i stedet at blive musikere (som deres forældre ikke havde ment, at de ville kunne leve af).

At en type som ham vælger folkeskolen i stedet for universitetet, ser jeg dog som endnu et usundhedstegn i det danske uddannelsessystem. For jeg har en stærk mistanke om, at det er endnu en konsekvens af, at VKO ignorerede universiteternes ønske om at gøre gymnasiet mere studieforberedende, da de lavede gymnasiereformen, for i stedet at gøre det nemmere for alle bare at bestå uden at have lært ret meget. For det må da være kedeligt for en, der kan score topkarakterer, bare at se lærerne og pensum koncentrere sig om dem, der kun skal have ca. 2,5 i gennemsnit ved deres studentereksamen efter den nye karakterskala, som også blev indført for, at alle nemmere skulle kunne bestå.

Ernst Petersen

Annette Hardsner
Du har ret i, at mange stadig videreuddanner sig eller uddanner sig til et nyt job i en sen alder.

Problemet er bare, at du helst ikke må have en uddannelse i forvejen. For har du det, så kan du ikke få SU og kan derfor kun gøre det, hvis du selv er i stand til at betale alle udgifter.

Svend Erik Sokkelund

'Veluddannet' og 'højtuddannet' handler langt hen ad vejen kun om status & penge.

Steve Jobs begyndte med at studere kalligrafi, fordi han syntes, det var spændende. Han endte i toppen af verdens største computerfirma, fordi han hele sit liv satsede kompromiløst på kvalitet.

Følg dit hjerte, Michael Bjerring. Det vil give dig et godt liv.

Katrine Visby, lars abildgaard, Anne Eriksen, Merete von Eyben, June Beltoft, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Steve Jobs er et noget specielt eksempel at sammenligne med. For han var så dygtig i skolen, at hans lærere ville have ham til at springe hele to klasser over. Hans adoptivforældre besluttede dog, at han skulle nøjes med at springe en enkelt klasse over.

Derefter gennemførte han gymnasiet og startede på universitetet, som hans adoptivforældre allerede havde måttet skrive under på, at de ville opfordre ham til, for at få lov til at adoptere ham.

På denne baggrund kan det ikke overraske, at han ikke bare fulgte den lige vej, hvilket fremgår af følgende:

"Following high school graduation in 1972, Jobs enrolled at Reed College in Portland, Oregon. Reed was an expensive college which Paul and Clara could ill afford. They were spending much of their life savings on their son's higher education.[50] Jobs dropped out of college after six months and spent the next 18 months dropping in on creative classes, including a course on calligraphy.[52] In the commencement address he gave at Stanford, Jobs said that, while he continued to audit classes at Reed, he slept on the floor in friends' dorm rooms, returned Coke bottles for food money, and got weekly free meals at the local Hare Krishna temple.[53] In that same speech, Jobs said: "If I had never dropped in on that single calligraphy course in college, the Mac would have never had multiple typefaces or proportionally spaced fonts."[53]"

Isabella Strange

Tak for et fantastisk indlæg, Michael. Det var forfriskende at læse :)

Jeg sad selv i går og sukkede over karakterhysteriet på gymnasier. Kommentaren om ambitioner er en god pointe: der er flere måder at være ambitiøs på og et højt gennemsnit med en lang uni-uddannelse er kun én måde. Det er fedt at se flere som dig, der ikke giver efter for andres forventninger om din fremtid :)

René Bjerregaard, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Peter Hansen - du skriver at "[d]et demokratiske samfund er intet, hvis det ikke er den enkeltes frihed til at vælge den uddannelse og karrierevej, man har lyst til og man kan magte". På baggrund af denne udtalelse antager jeg at du mener adgang til offentligt betalte uddannelser. Jeg tillader mig at antage dette, da det vel står enhver frit for at sætte sig på et bibliotek og boge den, hvorfor diskussionen vel forudsætter at der med uddannelse, menes undervisning. Jeg antager endvidere at du med frihed til at vælge uddannelse, mener at den eneste forudsætning for at gennemføre en uddannelse, er at man magter det. Det er samfundet der betaler for den relevante uddannelse, og det er ligeledes er samfundet der må bære konsekvenserne af vedkommendes valg. Dette i form af diverse sociale ydelser. At vælge en uddannelse og karrierevej uden hensyntagen til samfundets umiddelbare behov er derfor for mig at se egoistisk.

Du kritiserer i en senere kommentar økonomer og politologer for at prioritere egne interesser, på bekostning af "væsentlige samfundsmæssige aktiviteter". Dette er vel ligeledes per definition egoistisk. Da det i høj grad er netop økonomer og politologer der sætter den politiske dagsorden, har deres ageren også væsentlige konsekvenser for resten af samfundet.

Så nu spørger jeg: mener du at det demokratiske samfund ikke er noget, uden retten til at handle egoistisk, jf. dit første udsagn. I så fald kan jeg ikke forstå din hetz mod økonomer og politologer, da denne gruppe vel ikke handler anderledes end de, der vælger uddannelse uden hensyntagen til samfundets behov.

Tak for det Michael Bjerring! Har selv valgt en uddannelse, som ligger langt under mit snit - en beslutning som mange ikke forstår.

Michael Kongstad Nielsen

Endnu en selvoptaget , selvpromoverende, udvidet facebook-opdatering i avisformat.

Man kan kun vælge mellem det, der er at vælge imellem. Pylograt er ingen uddannelse på nogen læreanstalt - så det kan man ønske sig, men ikke finde på uddannelseslisterne.
Man motiveres fra flere sider til at vælge noget. Sådan er livet. Og jeg må næsten brække mig over, at nogen lader sig gå på af det.
Vælge med hjertet og den slags fis, giver jeg ikke meget for. Det er da lige så ok, at vælge for at ære sine forældre og sin slægt. Eller som den engang unge professor, der havde valgt sine studier af pligtfølelse over for sit læringstalent. Ok, ikke? Osv.
Pointen er at det ene ikke er bedre end det andet. Og at hvor end kaldet som fra, så har man i dette samfund - endnu - frihed til at vælge - blandt det, der er at vælge imellem.
Vi véd jo at ingen kan forudsige behovet for bestemte erhver bare 3 år frem - og det er kortere end de fleste uddannelser: Fra maler til matematiker.
Hvad man bør begræde, er at politikere ikke har begrebet, at et land som vores ikke har meget andet at byde på en veluddannet arbejdskraft i alle erhverv. Man bør derfor gøre uddannelsen af unge, der vil uddanne andre attraktiv. Gøre deres jobs attraktive. Gøre uddannelsesstederne, skolerne attraktive - og mange. Investere dér - for dér er landets fremtid.
Al den fokus der er kommet på finanser og økonomi har ændret grundstammen i vores kultur fra kvalitet til BILLIG.
Derfor er skolerne og universiteterne forfaldne, Derfor kan kun billigt kød sælges. Derfor ser vi i aviserne kun billige argumenter.

Følg dit hjerte - vælg den uddannelse du brænder for.

"Vi har behov for en debat om, hvordan vi får alle til at søge netop den uddannelse, de brænder mest for, og hvordan vi ruster dem bedst muligt til det. Men i stedet går diskussionen på, hvordan vi får folk til at søge de uddannelser, som politikerne synes de skal søge. For mig at se er det uambitiøs excel-ark-politik." Michael Bjerring - se mere i artiklen nedenfor.

En af årsagerne til at Stresskonsulent Thomas Pape, som jeg har skrevet bogen "Studieliv uden stress" (http://www.roomforreflection.dk/ung-i-balance) sammen med, har så travlt i sin klinik, er et væld af studerende, der ikke aner, hvorfor de læser det studie, de har valgt. Hjernen har måske valgt det (eller også har far), men når vi ikke vælger med hjertet, har vi ikke nær de samme ressourcer med til at klare de belastninger ethvert studie medbringer.

Når summen af belastninger over tid overstiger summen af ressourcer - har du en klokkeklar definition af stress.

Når hjertet er med til at vælge de store valg i livet, følger der så meget heart power med, at vi kan modstå meget mere pres på vores vej.

Tillykke til en ung mand - der tør lytte til sit hjerte. Giv den egenskab videre til de mange elever, du nu skal ud og præge. Det er ambitiøst og giver så meget mening.

Katrine Visby, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Følg pengene - det gør hovedparten af danskerne.

Steffen Gliese

Jeg forstår godt din indvending, Christian Nielsen. Jeg tror, at vi er ude i noget om at finde en balance. Jeg vil mene, at der i alle tilfælde i et uddannelsesvalg vil ligge et moment af egoisme, hvis vi med det forstår, at man tænker på sin egen kunnen og sine egne interesser, andet ville vel også være dumt; men ser vi på det næste lag, så er der for mig en forskel på, om man vælger for at blive rig eller for at et fornøjeligt samliv med sine erhvervede færdigheder. Jeg siger ikke, at de to er absolut uforenelige, men jeg vil dog godt pege på, at det efter mine begreber er et spild af liv og engagement ikke at vælge noget, man kan bestride med ildhu og entusiasme.
Jeg mener, at det er et skråplan, at vi har gjort den funktion, vi kalder "ledelse", til en selvstændig kompetence, frigjort fra det, der skal ledes. Det kan der altså ikke komme noget godt ud af.

René Bjerregaard, Preben Haagensen, Peter Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Excel-arkets uddannelsespolitik" - den sikre vinder i vores tid...
Men når nu både politikerne, embedsmændende, pressen og dem, der skal ansætte, alle kun leder efter akademikerne og dem med de lange uddannelser. Når selv erhvervsskolerne søger efter de universitetsuddannede (til at undervise lærlinge i matematik, dansk, samfundsfag osv), så er snobberiet slået helt igennem.

På min egen arbejdsplads (en erhvervsskole) tales der åben tom, at vi heller vil ansætte en universitetsuddannet end en håndværker til at undervise i de faglige områder. Hvilket betyder, at vi ikke længere har ret mange, der har en decideret produktionserfaring, men blot mange års studier.

René Bjerregaard, Claus Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Og så skulle man nok snart se at få sig frigjort af mor.

@ Michael Kongstad Nielsen,

Endnu en selvoptaget , selvpromoverende, udvidet facebook-opdatering i avisformat"..

Er og bliver langt de fleste indlæg ikk' også det ?

Typisk småborgerlig, som smører sin egen omgangskreds snævertsynethed ud over os andre.
Kommentarkorpset ser ud til at bevæge sig i samme univers, siden de betragter det som en heltegerning at blive skolelærer.
De fleste i min omgangskreds har unger som bliver håndværkere, men modsat vor store helt, skriver de hverken artikler eller facebookopdateringer om deres selvopofrende valg.

Heeey Egon Maltzon. Du må være rigtig stolt over at kunne fortælle vi andre småborgerlige, at de fleste i din omgangskreds har børn der bliver håndværkere.
Pladder om vi andre.
Uanset jeg ikke var skolelærer og heller ikke mine børn er blevet det, så rykker det ikke ved det faktum, at uddannelse er væsentlig i tidens samfund. Og at lærergerningen, som vores regering - med et samlet folketing i ryggen - vil have omdannet til et industriforetagende.
Opfinderen af samlebåndets industrianvendelse, Henry Ford, var klar i mælet. Han ville ikke producere bedre biler eller noget. Han ville reducere arbejdet til ufaglært, fordi det generede ham, at faglærte holdt sammen, og at de krævede ordentlig løn. Hans succes bestod i at arbejde kunne atomiseres og robotiseres, og således kunne varetages af ufaglærte, socialt svagt stillede, svagt organiserede osv.
Vi får ikke demokratiet tilbage uden en satsning på uddannelse, god skolegang, gode læse og regnefærdigheder osv. Således bliver i dag heller ikke noget ungt menneske håndværker uden solide regne, skrive og it-kompetencer.
Småborgerlighed er i mine øjne meget i familie med det, du foretager dig, Maltzon, nemlig at afvise andres virkelighed, fordi den ikke ligner din. Basta!

Claus Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

"Den reaktion er symptomatisk for et samfund, der har udnævnt nogle mennesker med høje uddannelser til at være finere og mere samfundsgavnlige end resten."

Folk med høje karakterer er som regel lidt finere end andre og de er ofte gode til at gavne sig selv og mange tilfælde også andre og det er vel egentlig ret naturligt. Det er fx derfor de fine bor i Nordsjælland det de fede bor på Falster. Det er ikke roller folk er udnævnt til, det er bare sådan det er.

Folkeskolelærer er vel et af de vigtigste jobs man kan have, overhovedet.
Hvis det er et job du kan mestre, så har du min dybe respekt!

Jeg er akademiker, sociolog, af den "gamle" skole hvor en universitetsuddannelse stadig varede 5 år - faktisk valgte jeg med hjertet, fordi faget interesserede mig, og gør det stadigvæk. Siden jeg blev færdig med et speciale om "valg af arbejde efter værdier i en postmateriel tidsalder" har jeg ikke brugt min sociologi uddannelse til noget som helst. Der var simpelthen ingen relevante jobs så her snart 30 år senere arbejder jeg med noget helt andet. Noget som der er masser af jobs og masser af kroner i.

Men det er 30 år siden og tiderne har ændret sig. Gang på gang hører man at vi "kun" har brug for højuddannede og i aviserne læser man kun om alle de fine 12 taller eleverne i gymnasierne får.

Min søn har valgt noget andet. Han læser på seminariet og kan snart kalde sig (folke)skolelærer.
Når jeg engang imellem er til sammenkomster i det nordSjællandske er det ligesom en skam nærmest at nævne ens kærestes uddannelse. Her er der ligesom et slags taberjob at være lærer. I øvrigt har de en sindssyg overenskomst og de laver aldrig noget og tjener alt for meget. For det meste er det folk som "account manager", "marketing accountant" der har denne holdning. Typen som aldrig er arbejdsløs men blot "In Between Jobs".

Godt der er nogen der stadig er "modige" nok til at vælge en uddannelse som kaldes "mellemlang" selv om den varer længere end en 3 - årig bachelor universitets uddannelse. Så mangler der bare at man begynder at belønne dem med relevante uddannelser i stedet for akademikere med meningsløse uddannelser.

Thomas Rasmussen, Lars Dahl, Karsten Aaen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

@Lars Dahl 22. august, 2014 - 09:35: Henry Ford havde nu også den plan at han ville producere biler der var billige nok til at hans arbejdere havde råd til at købe dem. Selvfølgelig for at tjene flere penge men her kom det også til at gavne arbejderne.

jens peter hansen

For 40 år siden spurgte folk med en blanding af gysen og hovedrysten hvordan man kunne holde ud at være lærer i København. Nu holder man kæft for ikke at skulle stå på mål for alle de hadefulde angreb på folkeskolen og dens lærere fra snart sagt alle segmenter i befolkningen.
Derfor er indlægget interessant. For 35 år siden ville det ikke blive optaget i avisen. Nu skal man undskylde at man ønsker at blive lærer. Ingen gyser, men de fleste ryster på hovedet.

Rune Aa. Hansen

Tak herfra for godt og personligt indlæg Michael!

Lene Sørensen

Lene Sørensen
Tak Michael for et væsentligt indlæg. Mathias Tesfay og Morten Ryom kommer med lignende vægtige indlæg om erhvervsuddannelserne. På sin plads!!

Virkelig vigtigt og væsentligt indlæg. Tusind tak Michael!
Jeg har ligesom dig valgt læreruddannelsen frem for universitetet, og oplevet den præcis samme reaktion fra omverden og familie som dig.
Folk kunne ikke forholde sig til at jeg simpelthen bare havde lyst til at være lærer - i manges øjne vidste mine karakter åbenbart mere om hvad jeg ville, end hvad jeg selv følte for. Det er jo for sygt!

René Bjerregaard

Egon, du (og andre) misser pointen! Det handler ikke om, at man skal gøres til helt, fordi man vælger at blive skolelærer eller håndværker. Det handler om oplevelser med omgivelserne, som ofte ikke kan forstå, at man ikke stiler "noget højere", når man nu kan - uagtet hvad man i øvrigt brænder for (i dette tilfælde lærer).

Laura Severinsen

Som nuværende lærerstuderende der har haft taget en bachelor ved universitetet, kan jeg på mange måder spejle mig i dine ord, og det var en fornøjelse at læse dit indlæg.

En af de helt store udfordringer ved læreruddannelsen er netop bl.a., at den ikke formår at tiltrække de dygtigste og mest kompetente studerende fra hver årgang.

Jeg synes faktisk mere det her skulle vaere en debat om hvordan vi faar flere dygtige laere uddannet. Jeg synes helt sikkert at det er dem som er fagligt dygtigst og som har gode kommunikative evner, som skal uddanne sig til laererer. Laererne er efter min mening det vigtigste fag for vores samfund, saa der burde vaere mere respekt omkring faget. Jeg ved ikke om man skulle goere laereruddannelse til en universitetsuddannelse ligesom man har begyndt tilbyde en kandidat indenfor paedagogik, om vi skal give laererne bedre loen. I hvert fald synes der at foregaa noget helt forkert naar samfundet ikke accepterer at en dygtig student vaelger laererfaget.

ps. er selv ingenior og ville oenske at jeg havde en lyst til a blive laere og hjaelpe samfundet yderligere

Steffen Gliese

Det er sjovt, for det er jo den omvendte verden af, hvad vi andre mødte, når vi valgte universitetet? "Hvad kan du bruge det til?", "Hvad skal du så lave, når du bliver færdig?" - alle den slags spørgsmål fik man dengang.

Rikke Nielsen

Michael Bjerring, du har foretaget dit første personlige og private valg. Og tillykke med det :-)
En proces ethvert reflekterende menneske skal igennem flere gange i livet.

Hvordan det kunne have været samfundets skyld, såfremt du havde valgt noget noget andet, overgår dog min fantasi.

Jeg læser mere af dit indlæg, at du har aflæst omgivelsernes forventninger til dig forkert. Og på trods af det, har du valgt anderledes (kommer til at tænke på Robert Frost). Selvom du så i stedet har valgt som din far. Måske har hans passion til faget smittet.

Og ja, uddannelse bør vælges med hjertet, du skal leve med det resten af livet.

Til alle dem der vil gøre læreruddannelsen til universitetsuddannelse osv. så er det sådan set allerede en "bachelor uddannelse" og pointen i indlægget er for mig at se ikke at vi skal "Ophøje" læreruddannelse til akademiker status men at vi i samfundet skal begynde at sætte pris på andet end universitetsuddannelser. En lærer, sygeplejerske, håndværker osv er uddannelser der sigter på at arbejde "i feltet" og der nytter det ikke at have en 99% teoretisk uddannelse. Det er desværre sådan at vi ikke belønner disse mennesker i form af hverken penge eller status.

Hvorfra har de unge den ambition fra. Mon ikke fra forældrene. Det er bedre at sidde på den herskende klasses side af skranken end på klientens.
Der ingen tegn på at regeldanmark reducerer regelsættet. Tværtimod - det yngler som rotter.
Det kræver folk til at administrere, og uddannelser i den retning trækker som en magnet.
Det modsatte er utænkeligt. Ingen hakker i den hånd, der føder èn.
Tilbage står klienter af enhver slags - frustrerede, uforstående og ufrie.

Sider