Kommentar

Moral og umoral i Gaza

En ret til selvforsvar indebærer ikke en ret til defensive handlinger, der ikke tager hensyn til omkostningerne for civile
Debat
18. august 2014

Har Israels militæraktion i Gaza, som aktuelt er indstillet af forlængede våbenhviler, vi må håbe, kan blive permanente, været moralsk forsvarlig?

Det spørgsmål findes der forskellige svar på.

Nogle af disse svar vil igen afhænge af andre svar på mere fundamentale historiske spørgsmål: Var Israels statsgrundlæggelse overhovedet legitim? Hvilke omstændigheder gjorde, at så mange palæstinensere blev flygtninge? Hvem bærer det primære ansvar for fejlslagne tidligere bestræbelser på at finde en fredelig løsning?

Disse spørgsmål har været genstand for grundig diskussion andetsteds, så lad os i stedet at rette vores fokus imod de moralske spørgsmål, som det seneste udbrud af fjendtligheder har rejst.

Den umiddelbart udløsende faktor for denne runde af konflikten var mordet på tre jødiske teenagere i Hebron på Vestbredden. Israel, der anklagede Hamas for at stå bag, arresterede hundredvis af bevægelsens medlemmer på Vestbredden, men har aldrig rigtig indviet offentligheden i, hvad det bygger anklagen på.

Nogle spekulationer går derfor på, at den israelske regering muligvis kan have udnyttet de uhyrlige mord som et påskud til at provokere Hamas til at reagere på en måde, der på deres side ville tillade Israel at gribe til gengældelse, under hvilken man så kunne invadere og ødelægge de tunneler, som Hamas har gravet fra Gaza og ind i Israel. Selv om de israelske ledere erklærede sig forfærdede over afdækningen af tunnelnetværkets omfang og kvalitet, viser det sig, at Israels militær allerede for over et år siden orienterede landets regering om disse tunneler, og at regeringen derpå oprettede en særlig task force til at analysere, hvordan man kunne uskadeliggøre dem.

Hamas reagerede på Vestbreddens anholdelser med en intensiveret spærreild af raketter, der slog ned i Tel Aviv og Jerusalem, dog uden at forårsage skader af betydning. Dernæst iværksatte Israel luftangreb efterfulgt af landinvasion.

Hamas sætter civile liv på spil

Hamas må have vidst, at dens raket- og mortérangreb ville fremprovokere et militært svar fra Israel. Et land, der udsættes for raketbeskydning fra hinsides egne grænser, har ret til at forsvare sig selv. Dette gælder, uanset om dets egne handlinger kan siges at have fremprovokeret angrebene, og uanset om disse angreb er relativt ineffektive. Men en ret til selvforsvar indebærer ikke en ret til defensive handlinger, der ikke tager hensyn til omkostningerne for civile.

Trods rabiate opfordringer i visse israelske medier til at »bombe Gaza tilbage til Stenalderen«, er Israels regering veget tilbage fra så grove midler. Israel har desuden taget konkrete skridt til at minimere civile tab ved at advare palæstinenserne om at rømme de områder, der stod over for at blive angrebet.

Hamas, derimod, har ikke udvist interesse i at undgå civile tab. Hverken i Israel eller i Gaza. Hele pointen med at affyre raketter mod israelske byer har jo netop været, at dette skulle koste civile dødsfald, og det faktum, at disse raketter stort set har ikke nået målet, skal forklares ud fra raketternes unøjagtighed, Israels ’Jernkuppel’-missilforsvarssystem og måske også en vis portion held. Hamas’ strategi med af affyre raketter fra boligområder og gemme dem i skoler afspejler en klar vilje hos bevægelsens ledere til at sætte civile palæstinenseres liv på spil og til at stille Israel over for et dystert valg, hvor det enten må dræbe civile uden at ønske det eller finde sig i, at raketangrebene fortsætter.

Så uanset hvilke moralske bebrejdelser, vi måtte have over for Israels handlinger i de seneste uger, kan der rejses endnu mere tungtvejende indvendinger over for Hamas’. I modsætning til tidligere episoder, har de arabiske lande som Egypten, Jordan og Saudi-Arabien været meget tilbageholdende i deres kritik af Israel. Dog måske ikke så meget af moralske grunde, som fordi de ser militant islam som en større trussel end Israel.

Israel burde have vist hensyn

Men at sige, at Israels handlinger således er mindre moralsk forkastelige end Hamas’ er ikke tilstrækkeligt. Israel har legitime militære mål i Gaza: at stoppe raketterne og ødelægge de såkaldte angrebstunneler, og Israel bør forfølge disse mål. Men Israel burde samtidig have udvist større hensyn til Gazas indespærrede civile.

I en nylig artikel appellerede Fania Oz-Salzberger, israelsk historiker fra Tel Aviv – angiveligt skrevet, mens Israels luftforsvar nedskød Hamas raketter i himlen over hende – til sin regering om at sende lægehjælp og medicinske forsyninger til landsbyerne i Gaza. Siden har det israelske militær oprettet et felthospital på grænsen til Gaza for at behandle sårede palæstinensere.

Vel er dette positivt skridt, men det er slet ikke nok til rette op på, at de mange tilfælde af israelske angreb, der synes at have ført til unødigt dræbte civile – fra de fire drenge, der blev dræbt på en strand 16. juli, til de 20 civile palæstinensere dræbt 30. juli i den FN-skole, hvori de havde søgt tilflugt. Disse hændelser vækker mindelser om visse tidligere NATO-operationer i Afghanistan, hvor der åbenlyst blev udvist mindre omhu for at sikre livet for lokale civile, end der ville have være blevet, dersom NATO-troppers eller deres civile landsmænds liv havde været i fare.

Her vil nogle sikkert trække på skuldrene og sige: Krig er altid et helvede. Men mellem den uholdbare ekstreme pacifisme og krigens udvidelse til grusomheder, der ligger hinsides al moral, findes der en mellemvej, der søger at minimere lidelserne i kriges ubestridelige ondskab. Her kan vi måske anerkende, at Israel har ydet en vis indsats i den retning. Men vi må stadig også sige: Det er langtfra nok.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Toke Andersen

Det er sgu sørgeligt at se en begavet mand som Peter Singer falde i den klassiske fælde sammen med horder af uvidende idioter og bevidste løgnere.
Nej, Israel har absolut INGEN ret til at forsvarer sig mod raketter de palæstinensiske områder.
Fat det nu!!
Israel har ret til selvforsvar mod aggression fra andre nationer.
Men Israel har ingen ret til selvforsvar mod angreb fra undertrykte mennesker i de besatte områder.
Hvis Israel havde accepteret 48 grænserne og sikret fredelig og gensidig respektfuld sameksistens med palæstinenserne i deres egen stat ville Israel have haft denne ret.

Men da raketangrebene kommer fra besat jord affyret af folk der har været udsat for de mest horrible overgreb det er muligt at forestille sig og da raketternes mål er ulovlige bosættere på ulovligt annekteret jord, har de absolut INGEN ret til selvforsvar.

Det er heller ikke muligt at lave en moralsk vurdering af situationen og palæstinensernes moralske rettigheder uden at forholde sig det faktum at oprettelsen af Israel i sig selv var en af de største forbrydelser i det 20.århundrede. Den blev presset og truet igennem et nyskabt FN af de sejrende efter 2vk og viste ingen erkendelse af palæstinensernes ret.

Kom igen Peter. Dette makværk er langt under niveau og selv folk betydelig goodwill må spørge om ikke din jødiske afstamning spiller ind i en så blåøjet og afstumpet analyse ?

Claus Jensen, erling jensen, ronni larsen, J. Nielsen, Peter Hansen og Henrik Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Gudfader for en gang 'Whataboutery'....
Israel er en besættelsesmagt, længere er den ikke.
Skylden er alene Israels.

Claus Jensen, Peter Hansen, erling jensen og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg kom til at tænke på Søren Espersens bemærkning om , at Israel var meget tilbageholdne i krigen, da de på 20 minutter kunne udrydde hele Gaza s befolkning med rotter og mus.

erling jensen, Søren Blaabjerg, J. Nielsen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Nu er det jo ikke fordi, Hamas' hjemmelavede raketter har forvoldt store civile tab i Israel. Det er mere det faktum, at raketterne er upræcise, der vækker forargelse. Hvad nu, hvis et et land, som er venligsindet over for palæstinenserne, skal vi fx sige Rusland, forsynede Hamas med raketter, der var i stand til effektivt at ramme militære mål i Israel ... Skal vi gætte på at forargelsen og fordømmelsen vil stige til hidtil uhørte, skingre højder?

Selv hvis Israel ikke var besættelsesmagt, og rent faktisk kunne påberåbe sig retten til selvforsvar, ville det de gjorde ikke være lovligt. Israel havde helt fra starten udset sig civile mål. Da israel lancerede det spin, telefonopkald og "knock-on-roof", sagde de åbenlyst at det var et Hamas medlems private hus der var målet. Selv når det ikke lykkedes israelerne at få ram på famlien, og det kun var huset der blev ramt, var det stadig en krigsforbrydelse/terrorhandling.

De eneste legitime mål, Israel har kunne angribe i et besat område er Hamas folk, som er direkte involveret i et angreb på Israel, eller raketter der direkte truer Israel. Når Hamas folk ikke er i tjeneste er de ligeså lidt et legitimt mål som israelske soldater, der sidder hjemme hos familien.

Det er vel rettelig FN, og de lande der stemte for Israels statsdannelse, der bærer den største skamplet i forbindelse med den fortsatte og pågående konflikt i området.

Den jødiske stats dannelse skete efter 2. verdenskrig, og hovedargumentet var "et tilflugtssted" for alverden forfulgte jøder.

- Men det skete også på baggrund af fordrivelsen af de dengang derboende mennesker, som havde levet der igennem århundrede, og i nogenlunde frem og fordragelighed.

Da vestens kolonimagter, England og Frankrig delte Mellemøsten imellem sig, blev det dengang benævnte område(Palæstina) et engelsk protektorat, med politi og retsvæsen.

Med jødernes ønske/krav om et "sikkert tilflugtssted" efter 2. VK blev det også religiøst begrundet i beliggenheden, således som vi også i dag ser det, og som proklameret af tidligere premierminister Menachem Begin, - der oveni købet nærmest gjorde krav på Judæa og Samaria som jødiske områder Vest og Nordvest for Israel.

Ved fredsforhandlingerne i Amerika under Carter, gav / accepterede Kong Hussein af Jordan afståelsen af Vestbredden til Palæstinenserne i fredens tjeneste, og som Israel efter aftalen, ikke siden har anerkendt, men udvidet Israel på Vestbredden med nye bosættelser, - der har krævet fjernelsen af de derboende Palæstinensere, hvilket fortsat sker ved nye udvidelser af bosættelser fra Israelsk side.

- Blækket nåede næppe at blive tørt på papiret(fredsaftalen) før Israel brød den med Menachem Begin som premierminister!

Retten for FN til at tildele Palæstina til jøderne fra 2. VK var vel ikke tilstedeværende i retslig omfang, og heller ikke afstemningen i FN kan retfærdigøre dette udfald heraf.

I princippet betød det jo at FN anerkendte fordrivelsen af de oprindelige beboere(Palæstinenserne som de vel må kaldes som boende i Palæstina), samt fratagelsen af deres rettigheder til bo og levesteder, som de gennem generationer havde haft uantastet.

- Hvad ville vi selv sige til at blive fordrevet fra vort hjem og land(?), og når vi kæmpede for rettigheden mod besætterne, blev i udråbt som, og fik terrorist stemplet, for den uretfærdighed vi blev udsat for?

FN har igennem alle tider siden svigtet denne befolkning, og ladet sig indhylle i den Amerikanske retorik, der ensidigt beskytter Israel på bekostning af menneskerettigheder for Palæstinenserne, der med terroriststemplet, nærmest betragtes som frit vildt ved deres kamp for rettigheden til et sted at leve.

FN er ikke en verdens organisation for fred noget sted i verden i dag, når organisationen ensidigt tager Amerikanske standpunkter som sine egne, og da slet ikke overfor de menneskerettigheder Amerika benytter som dobbeltstandarder, og vil have FNs accept heraf, som de højeste standarder også for FN.

FN bør affeje Amerikas forståelse for menneskerettigheder, som vi bl.a. ser dem på Guantánamo, og fra Amerikas brug torturfængsler i fremmede lande under egen ledelse, og selv sætte rammerne for menneskerettigheder, og gøre det offentligt, så det bliver klart hvad FN står for mener er ægte menneskerettigheder, og som via sin offentlige tilkendegivelse også bliver forståelig gjort på verdensplan som FNs "mål" for menneskerettigheder overalt.

FN svigter sit virke ved ikke selv at sætte en offentlige ramme klart for menneskerettigheder på globalt plan, når de ikke offentligt kritiserer Amerika for mangelen på menneskerettigheder, og FN svigter også verden befolkningen i forståelsen og udbredelsen af menneskerettigheder offentligt til verden folk og borgere som den standard der bør fastholdes og være gældende.

Når FN ikke handler således skyldtes det et misforstået hensyn til Amerika, som også bliver et misforstået hensyn til menneskerettighederne, - og det nytter ikke en hylende fis, at ville dække sig ind under "det stille diplomati", som blot skjuler og tilbageholder opfattelsen af menneskerettighederne globalt.

- Vi ser hvor lidt der sker på området, og som ikke har hjulpet befolkningerne i såvel Libyen, Afghanistan og Ikke at forglemme Irak, hvor sidstnævnte befolkning måtte lide så meget på en fabrikeret løgn fra Amerika om "masseødelæggelsesvåben"!

- Det er ingen undskyldning eller forherligelse af diktatorerne i hverken Libyen eller Irak, men det må heller ikke glemmes, at det netop var diktatorer, ligesom Chile engang blev et diktatur under general Pinochet med hjælp fra Amerika, som ikke anså de mange dræbte og torturerede under diktaturet som et problem menneskeretsligt, og ej heller hjælpen til diktaturet vendt mod en folkevalgt præsident.

FN skaber ikke klarhed globalt for menneskerettighederne, men derimod med sit "stille diplomati" et politisk forvrænget rum for ideologisk politisk fortrængning af netop menneskerettighederne, som FN burde være vagthund om og åbent irettetale alle herom, så respekten for FN og dets virke.

Helene Nørgaard Knudsen, Peter Hansen, erling jensen, Søren Blaabjerg, Niels Jespersen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Det er vel også rimeligt at nævne Egypten, hvor 80 millioner mennesker levede under diktatoren Hosni Mubarak fra 81-11.
Mubaraks regime blev sikret og understøttet hele vejen af USA med årlige våbenleverancer, anti-riot udstyr mm til værdi af ca 1 milliard dollars tilgengæld for løftet om fred med Israel og blokade af Gaza.
En lignende aftale er nu sikret med den nye militærdiktator, og den eneste valide forklaring er det fortsatte løfte om blokade af Gaza og fredsaftale med Israel.

Peter Hansen, erling jensen, Søren Blaabjerg, Niels Jespersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Det var ikke Israels statsdannelse der blev stemt om i november 1947, men en deling af Palæstina i en jødisk og arabisk del (palæstinensere som begreb eksisterede ikke på det tidspunkt). Statsdannelsen klarede jøderne selv da de udråbte staten Israel ved midnat 14. maj 1948. Man må også huske der var en forhistorie, hvor jøderne fra 1880 begyndte, at søge tilbage til Palæstina området. I 1917 kom Balfour erklæringen om oprettelse af et jødisk nationalhjem i Palæstina hvad de krigsførende magter godkendte i San Remo i 1920 og det gik ind i Palæstina Mandatets grundlag i 1922.
Lige fra starten begyndte briternes forræderi over for jøderne, da de satte begrænsninger på jødernes indvandring, medens arabere fra de omgivende lande strømmede til Palæstina for, at få del i den udvikling som jøderne satte i gang i Palæstina. I 1939 kom det største forræderi, da briterne udgav det såkaldte "White paper" der stoppede jødisk indvandring, da de havde mest brug for det, hvis ikke dette forræderi ville jøderne have haft flertallet i 1948.
Ved dannelsen af Israel i 1948 gik 6 arabiske lande i krig mod Israel, der heldigvis fik våbenhjælp fra Sovjetunionen, hvad der gjorde de overlevede og i sidste ende vandt krigen og udvidede deres område. Ingen andre hjalp, ja briterne hjalp araberne med våben og ledede den arabiske legion.
Palæstinenserne har desværre ikke kendt deres besøgelsestid, men har haft dårlige ledere der bestandig har sagt nej. De sagde nej i 1937 da briterne ville dele Palæstina til arabernes fordel, i 1947 blev der sagt nej og efter 6 dages krigen blev der igen sagt nej, med de 3 kendte nej "nej til anerkendelse, nej til forhandling og nej til fred". I 2000 blev der sagt nej, igen i 2008 og sidst med forhandlingerne mellem Netanyahu og Abbas.
Så har vi problemet med de såkaldte flygtninge, som ikke er flygtninge i FN's forstand, men kun i palæstinensernes separate flygtningeorganisation UNRWA. Det var ikke for ingen ting de arabiske lande fik indført den klausul, at enhver araber der havde boet 2 år i Palæstina før Israel blev oprettet var en flygtning. Ifølge FN's definition af en flygtning er der vel 30.000 tilbage fra 1948. Hvad der skete som følge af krigen var nærmest en befolkningsudveksling, hvor 850.000 orientalske jøder blev udrenset fra Mellemøsten og Nordafrika, og størstedelen kom til Israel, som det der skete mellem Grækenland og Tyrkiet og mellem Indien og Pakistan.
Israels oprettelse skete med vold, som ved alle varige staters oprettelse, og historien har en pisk i hånden som straffer dem der kommer for sent, som i palæstinensernes tilfælde, man kan beklage det, men det er historiens ræson.

Niels Jespersen

@Preben Hagensen

Din fremstilling er helt grebet ud af luften og stemmer meget godt med israelsk propaganda. Du har heller ingen historiske referencer til noget af det du siger.

Jeg har følgende dokumentation som gendriver alle dine propagandatemaer.

www.birgitterahbek.dk

hvor man kan downloade frit en bog i pdf format (kan også købes eller lånes på biblioteket) skrevet af kenderen Birgitte Rahbek, fhv. medarbejder i DR - her er linket til bogen:

http://www.birgitterahbek.dk/En%20stat%20for%20ehhver%20pris.pdf

Samt det følgende historiske site med fyldige kildeangivelser i form af embedsmænds indberetninger, breve, observationer, politikeres skriftlige og mundtlige udtalelser, historikeres beskrivelser mv.

www.ifamericansknew.org

http://ifamericansknew.org/history/ en synopsis om historien bag Israels oprettelse etc.

En længere version findes her

http://ifamericansknew.org/history/origins.html

Mange er endda helt nye - er det nogen du slev har fundet på - f. eks. briternes forræderi mod zionisterne, arabere som skulle være flyttet til Palæstina for at nyde godt af zionisternes indsats før 1948 etc etc.

1. "Lige fra starten begyndte briternes forræderi over for jøderne, da de satte begrænsninger på jødernes indvandring, medens arabere fra de omgivende lande strømmede til Palæstina for, at få del i den udvikling som jøderne satte i gang i Palæstina"

Næh, araberne strømmede ikke til Palæstina, da jøderne helt bevidst ikke ville bruge palæstinensere til noget, købte jord op og udelukkede palæstinenserne fra de områder hvor de havde jord og ejendom. Da det viste sig at man ikke kom langt nok med opkøb af jord oprettede jøderne terrororganisationer som skulle få palæstinenserne til at forstå hensigten..."Briterne" begik da ikke forræderi mod jøderne hvor har du det fra? Næh, de vidste udmærket hvor tingene bar hen da de fine idealistiske forestillinger om et jødisk nationalhjem som var støttet med Balfourerklæringen udfærdiget af zionisterne i UK ikke viste sig at holde vand overhovedet. Embedsmænd, diplomater, folk fra UK på stedet vidste god besked. Og ville naturligvis ikke støtte terror og folkemord, som de kunne se ville komme.

Det White Paper som du kalder "et forræderi" er en kommissionsrapport som beskriver de faktiske forhold - det er ikke noget forræderi - kan en beskrivelse af de forhold jeg har nævnt ovenfor være "forræderi"? - da vist kun hvis man er glødende zionist og terrorist, som vil støtte fordrivelse og terror mod den befolkning som har boet i landet i århundereder og årtusinder endda.

2. "Ved dannelsen af Israel i 1948 gik 6 arabiske lande i krig mod Israel, der heldigvis fik våbenhjælp fra Sovjetunionen, hvad der gjorde de overlevede og i sidste ende vandt krigen og udvidede deres område. Ingen andre hjalp, ja briterne hjalp araberne med våben og ledede den arabiske legion."

Næh allerede før statsdannelsen havde Israel fordrevet mange hundrede tusinde palæstinensere og foranstaltet mange massakrer for at få dem til at forstå "meningen". Det skete i de seks måneder op til udråbelsen. De arabiske stater hik også kun ind for at hjælpe palæstinenserne efter udråbelsen og de mange massakrer som så fulgte.

4. "Palæstinenserne har desværre ikke kendt deres besøgelsestid, men har haft dårlige ledere der bestandig har sagt nej. De sagde nej i 1937 da briterne ville dele Palæstina til arabernes fordel, i 1947 blev der sagt nej og efter 6 dages krigen blev der igen sagt nej, med de 3 kendte nej "nej til anerkendelse, nej til forhandling og nej til fred". I 2000 blev der sagt nej, igen i 2008 og sidst med forhandlingerne mellem Netanyahu og Abbas."

Det er da helt imod det israelere og historikere siger - Israel har altid foregivet at ville forhandle og formået at få vestlige politikere til at spille med på denne komedie. Hver ha¨gang de kommer med forslag er det noget der ligner tingenes tilstand som vi ser det id ag - med små separate bantustans for palæstinenserne der stadig haver dag bliver fordrevet dræbt frarøvet land og ejendom fængslet mv. Det har ikke ændret sig siden 1948 - og det med at palæstinenserne ikke vil forhandle er forkert. Men de kan naturligvis aldrig godkende ingenting som resultat af forhandlinger.

Niels Mosbak, Peter Hansen, erling jensen og Søren Blaabjerg anbefalede denne kommentar

Niels Jespersen

Din fremstilling er helt grebet ud af luften og stemmer meget godt med palæstinensisk propaganda. Du har heller ingen troværdige historiske referencer til noget af det du siger.

Næh, araberne strømmede til Palæstina, da jøderne helt bevidst ville bruge palæstinensere til hjælp ved opdyrkelsen af "wasteland".

Kære ven, jeg er så gammel, at jeg husker begivenhederne, medens du kun kender dem i "rødt" lys, og der kan det være svært at bedømme kontrasterne,- derfor bruger man blågrønt lys i mørkekammerene idag, - de der stadig bruger rødt lys , får resultaterne forvansket.

Søren Blaabjerg

@Jørn Boye
Palæstinenserne har ingen brug for propaganda. Det har Israel derimod fatalt.
http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-18-trods-v%C3%A5benhvile-d%C3%B8dstallet...

Niels Mosbak, erling jensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
erling jensen

En stor tak til en række kommentatorer - fra Toke Andersen, Jens Nielsen, Martin Madsen, Niels Jespersen, Dorthe Sørensen til Espen Bøgh; alle med hjertet på rette sted og forståelse for palæstinensernes forfærdelige livsbetingelser og alle med fakta til at underbygge deres udtalelser.
Det kan ikke siges mere klart.

Peter Singers artikel er ikke alene udtryk for den værste gang sludder og vrøvl, men afslører også til fulde hans dubiøse, primitive moralopfattelse - og så er han tilmed professor i bioetik ved Princeton University. På min boghylde har jeg hans bog om George Bush den yngre: The President of Good and Evil: The Ethics of George W. Bush; en bog, som jeg finder absolut anbefalelsesværdig, og hvori han giver en knusende kritik af manden.
Singer har brugt en stor del af sin karriere på studiet og implementeringen af politisk virksomhed og den moralopfattelse, eller snarere mangel på samme, der ligger til grund for den, og det er der i tilfældet med en massemorder som Bush kommet en ganske interessant bog ud af.
Hvad der får ham til en hælde en sådan gang gylle ud over Informations læsere må stå hen i det uvisse. Han kunne naturligvis ikke vide, at mange af dem er yderst vidende og velinformerede og har bevaret evnen til at tænke.

Erling Jensen, cand.jur.

Helene Nørgaard Knudsen

Problemet er mere den måde det blev gjort på. Man satte nogle streger på et kort og sagde det er en fin lille aftale men man glemte at kigge på hvordan der så ud i virkeligheden. Og man kan ikke fjerne Israel nu. Det ligger hvor det ligger og det skal det blive ved med. Hvorfor kan Palestinenserne ikke få den samme velvilje fra verden?

erling jensen

Vi burde alle være palæstinensere, hvis vi ikke har mistet vores moralske kompas og ønsker at være i stand til at se os selv i spejlet om morgenen. Jeg er overbevist om, at denne udtalelse ikke falder i Jørn Boyes eller Preben Haagensens smag. Jeg tillader mig at gå ud fra, at de er mere på linje med en Søren Espersen og hans uhyrlige udtalelser, refereret i en anden kommentar fra Dorte Sørensen på denne blog.

Mens Washington har opmuntret Israels afskyvækkende voldsudøvelse under påskuddet om retten til "at forsvare sig selv", har massakrerne kostet 1.938 palæstinensere og 67 israelere livet, herunder 3 civile. Dødstallet for palæstinensere burde tale for sig selv, men vil efter al sandsynlighed ikke gøre indtryk på Israels tro venner. For dem tæller et israelsk liv i den seneste operation lige så meget som 29 palæstinensere. For dem er det ligeledes kun en inferiør bagatel, at USA siden 1962 har bidraget til Israels krigsmaskine med 100 milliarder dollars og ydet en betragtelig skærv til at gøre Israel til verdens fjerdestærkeste militærmagt.

I modsætning til Washington har latinamerikanske stater ikke afholdt sig fra at fremsætte udtalelser i denne sag, der har gjort dem til moralske ledere i den hemisfære og demonstreret deres uafhængighed fra det historisk ufatteligt brutale imperium mod nord.

5 lande i regionen, Brasilien, Chile, Equador, Peru og El Salvador har kaldt deres ambassadører hjem fra Israel i protest mod massakren i Gaza - Bolivia, Venezuela, Nicaragua og Cuba har allerede gjort det tidligere, mens andre ledere igennem regionen har fordømt Israels offensiv i ord og handlinger. Ord som massakre og folkemord er blevet brugt af henholdsvis den brasilianske præsident og Equadors præsident, ligesom den uruguayanske præsident også har kaldt det for folkemord. Bolivias præsident kaldte Israel en terrorstat.

Det er kun fremtiden, der vil fortælle os, hvor langt latinamerikanske ledere vil gå mht. at bryde alle bånd med Israel. I mellemtiden vil Washington stå sig ved at følge dets kolleger imod syd og vise ægte solidaritet med det palæstinensiske folk og ikke kun betragte dem som undermennesker.

Erling Jensen, cand.jur.

Niels Jespersen

@Jørn Boye

Hvor har du det fra "at araberne strømmede til Palæstina for at tjene jøderne med at opdyrke Waste land"?

Jeg vil gerne se din reference - det med hukommelsen går ikke. Jeg husker da også dengang Gud fortalte sit udvalgte folk at "du må ikke stjæle din næstes ejendom, ejheller må du dræbe" - men der er jo sket et eller andet med overleveringen via "hukommelsen" til de der kalder sig jøder og zionister - tydeligvis.

Næh, du, må vi ikke få at vide hvad der er galt med de referencer og dokumenter jeg refererer til?

Toke Andersen og Erling Jensen:

I tager fejl af Peter Singer.

Hans værker røber ingen særlig intelligens, og denne artikel er ikke under standard, men tværtimod Singers sædvanlige standard.

Singers forståelse og håndtering af fakta er altid ringe, overfladisk, mainstream, på trods af hans ufortjente rygte som radikal tænker. Derfor er de også altid uinteressante og uoplysende - også når man tilfældigvis er enig med ham.

Singer blev berømt på sin utilitaristiske moral"filosofi'. Det er en helt igennem lokal berømmelse i snævre akademiske kredse, bestående af støvede, talentløse hønisser og nikkedukker i filosofifakulteterne og blandt deres elever, som har masser af meninger, de gerne vil blamere sig med, men ingen forudsætninger for at læse.

Applied Ethics hedder dette opsamlingsheat for alle, der ikke kan overkomme en teknisk tekst - ironisk nok, for det er lige så snart Singer skal applikere sin etik på den virkelige verden, at hans filosofiske systems banalitet og professionelle middelmådighed afsløres. Men som så mange andre pundits og gemene pen-for-hires er også Singer i stand til at udnytte sin ufortjent status til at tjene den nærmeste herre - sig selv.

Information er flere gange blevet gjort opmærksom på (foretag blot en søgning), at Singers uoriginale og ligegyldige skolestile skuffer fælt, men de har åbenbart en aftale med dette "Project Syndicate" og måske er der en eller anden i redaktionen, der har taget Applied Ethics som et sidefag på mediehøjskolen og aldrig siden er blevet voksen.

Toke Andersen

Jeg er ikke voldsomt belæst i filosofi men husker svagt Singer fra filosofi-a på HF. Utilitarisme eller konsekvensetik - noget i den retning. Umiddelbart en vinkel jeg godt kan harmonere med, men Singers bidrag har ikke været genstand for seriøs reflektion.

Hans seneste indlæg i denne sprøjte har ikke været nævneværdige, men jeg mindes da enkelte begavede indlæg fra manden. Om det reelt har været sofisteri over trivielle observationer, som jeg har været for sløv til at fange kan ikke udelukkes.
Det virker sandsynligt med ovenstående gang forvirret ævl i mente.

Omvendt kan Singer være ramt af det samme blind-spot der også synes at hæmme mange andre, ellers begavede, observatører i denne sag.

Toke Andersen:

Konsekvensetik er et gyldigt perspektiv - hvem handler i alle tilfælde uden hensyn til konsekvenser? Det gjorde ikke engang Kant. - og der bliver stillet nogle gode spørgsmål om, hvordan vi definerer forskellige ting, som liv, rettigheder osv. Man må blot ikke forveksle dette i sig selv med "rigtig filosofi". Ellers var der ingen grund til at have det som universitetsfag, det kunne klares med et tre-ugers aftenkursus, tirsdag og torsdag 19:00-20:30.

Singer er så godt et eksempel som nogen på utilitarismens svaghed - man kan få et hvilket som helst resultat, man vil, ved at anlægge det rette perspektiv, benytte sig af de rette "facts", starte på det rette tidspunkt på tidslinjen og etablere en passende moralsk målestok eksternt for den utilitaristiske beregning (Hvis du skal veje pain and pleasure mod hinanden fx., er du nødt til at definere disse begreber, og så er der frit slag igen.)

Jeg har ikke oplevet en Singer-artikel der var værd at læse to gange, og hans bog om Marx er lige så uinspirerende og mainstream dårligt informeret som alt andet, men jeg er vllig til at give det en chance mere, hvis du har et godt forslag :-)

Preben Haagensen

Jørn Boye, du har helt ret, de fleste i dette forum er syltet ind i palæstinensisk propaganda og kender ikke den rigtige historie, hvis man prøver at retlede dem omkring den rigtige historie, får man at vide ens fremstilling er grebet ud af luften. Du har dog ikke ret omkring "wasteland" jøderne ville netop tilbage til jorden og arbejde fysisk, medens araberne strømmede til byerne, altså 2 modsatrettede bevægelser.
Jeg selv er nu langt oppe i den tredje alder og har fuldt udviklingen i Israel/Palæstina siden min ungdom, så jeg kender betydelig mere til denne konflikt end de fleste i dette forum.
Palæstinensisk propaganda tog fart, efter Arafat tog til Vietnam i 1969 og der sad ved General Giaps fødder, og der blev belært om hvordan propagandaen underminerede den amerikanske hjemmefront. Siden har der været en konstant række af løgne og propaganda, som verden og specielt venstrefløjen har lappet i sig.

Niels Jespersen og Preben Haagensen

I 1910 - 11 solgte Elias Sursuq fra Beiruth 2.400 acres fine agricultures land til nogle jøder.
( i virkeligheden var det meste wasteland) og dette store landområde var mere, end hvad køberne selv kunne opdyrke, de var nødt til at ansætte arabiske hjælpere.
Dette skete flere steder i det daværende "Syrien", når der så ikke var mere arbejde til daglejerne, søgte de, som Preben Haagesen skrev, ganske rigtigt til byerne.

Hvor er de blevet af

At Hamas ikke skulle være en terrororganisation skulle med mordene på formodede spioner være dementeret - men hvor er for øvrigt de sædvanlige mistænkte debattører i disse spalter blevet af - store intellektuelle ånder med alle deres gabende kedsommelige snurrepiberier om israelske "forbrydelser" - og påfaldende flittige brug af betegnelsen jøde - folk med åbenlyse anakronistiske problemer med det såkaldte hitleristiske "Judenproblem" - og hvad mener de selvsamme nu påfaldende tavse ånder for øvrigt om nattens vandalisme mod en herværende skole ...

Niels Jespersen og Preben Haagensen

I 1910 - 11 solgte Elias Sursuq fra Beiruth 2.400 acres fine agricultures land til nogle jøder.
( i virkeligheden var det meste wasteland) og dette store landområde var mere, end hvad køberne selv kunne opdyrke, de var nødt til at ansætte arabiske hjælpere.
Dette skete flere steder i det daværende "Syrien", når der så ikke var mere arbejde til daglejerne, søgte de, som Preben Haagesen skrev, ganske rigtigt til byerne.

Nå ja, så var der også lige den detalje, at Hamas nu har påtaget sig ansvaret for mordene på de tre israelske teenagere der begyndte hele balladen - noget de selvsamme mistænkte debattører har haft travlt med at betvivle og luftet en masse husmandskonspirationsteorier om - tillykke ...

Alene sprogbrugen, der efterhånden trives her i spalterne, burde være et kritisk studium værd –

Den 18. august, 2014 - 09:47:
Det er sgu sørgeligt at se en begavet mand som Peter Singer falde i den klassiske fælde sammen med horder af uvidende idioter og bevidste løgnere.
… og
Kom igen Peter. Dette makværk er langt under niveau og selv folk betydelig goodwill må spørge om ikke din jødiske afstamning spiller ind i en så blåøjet og afstumpet analyse ?

Toke Andersen

Jan Weis,
Hvis du skulle være i tvivl er det bl.a. dig jeg henviser til. Selv om du udmærker dig ved at være den fremmeste repræsentant for begge kategorier.
På imponerende vis er du på en gang en bevidst løgner og en uvidende idiot.
Det er sgu godt gået. Stort tillykke herfra!

Peter Singers debatoplæg må anses som værende rimeligt ædrueligt, men bare en enkelt kommentators syn på begivenhederne, som mærkværdigvis afstedkommer fordrukne platituder fra enkelte useriøse, der hellere excellerer i personlige angreb, herunder ikke viger tilbage for at insinuere idioti og løgnagtighed, hvordan det så kan have sin rigtighed, men heller ikke undlader at kalde nærværende dagblod for en sprøjte ...

Hvad skal man dog mene om sådant tant og fjas ...

Tyrkfejl: for dagblod læs dagblad ...

Hvis nogen skulle komme til at tænke på begrebet antisemitisme ved at læse en enkelt kommentar her i spalten, er det tilgivet - ligesom Peter Singer er tilgivet sin eventuelle baggrund ...

Jan Weis:

Du er nødt til stoppe dit misbrug nu. Det kan godt være familie og venner ikke siger noget, men det er misforstået.