Kronik

Pia Kjærsgaard, du er indkaldt til møde med virkeligheden

Jeg forstår godt, hvor Pia Kjærsgaards aversion mod tørklæder kommer fra. Tidligere forsvor jeg, at jeg kunne have noget som helst tilfælles med en tørklædeklædt kvinde. Men så mødte jeg Natasha
Natasha al-Hariri og Niddal El-Jabri er ubetinget et glad ægtepar. Han ville have svoret, at han aldrig ville falde for en pige med tørklæde. Ingen har pålagt hende at bære tørklæde. I mange år forbød hendes forældre hende faktisk at tage det på. Men hun valgte det som en del af sin identitet.

Jakob Dall

23. august 2014

Pia Kjærsgaards angreb på tørklæder har fået mig til at reflektere over mine egne fordomme over for Danmarks minoriteter og andre, der stikker lidt uden for normen. Fordomme, der i de senere år er vendt helt på hovedet. Den slags sker nemlig, når man tør tale med dem, der synes så langt fra en selv, fremfor at nøjes med at betragte dem på tv-skærmen eller i avisspalterne.

Jeg er vokset op i Lystrup nord for Aarhus, mere præcist white trash-kvarteret Elstedhøj. Blandt mine barndomsvenner var Tomos Kent og Fede Henrik. De var lidt bedre end jeg til at lave sjov i gaden.

Der var også Lystrups hårde kerne, lidt ældre end jeg, Knallert Mike, Ray, Jackie osv. Når jeg hører om utilpassede unge med anden etnisk baggrund, der generer lokalsamfundet, begår hærværk, tyveri og så videre, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det var præcis det samme lort, jeg var vidne til i Lystrup. Gerningsmændene var bare hvide, og man hørte aldrig noget om dem i medierne.

Lystrup husede også de gamle rockere Nordstjernen. De var vokset fra drengestreger, men en gang hvert andet år gik de amok med bodegaskyderier ved højlys dag. Det var også utrygt. Endelig var der nogle gamle vikingeagtige typer, der havde lagt alt lortet bag sig. To af dem, Pepsi og Stekker, tog mig under deres vinger. Jeg havde netop mistet min far til kræften, og i en tid, hvor det var nemt at falde for gruppepres, gav de mig noget at gå op i: et ’fitnesscenter’ – eller lad os bare kalde det et jernrum, de havde skabt i kælderen i den opgang, hvor jeg boede.

Vi kom hinanden ved, fordi jeg en dag lidt modigt tilbød at hjælpe med at male jernrummet. Jeg tror, de var lige så overraskede som jeg, over det nye venskab. Vi var fra to forskellige verdener. At tilbyde at svinge malerkosten var mit første spæde tilløb til, at overkomme afstanden til folk, der ikke er helt lige som jeg.

Racisterne forsvandt

Efter tabet af min far fik jeg mulighed for at tage 10. klasse på privatskole. Den krævede disciplin og engagement. Magtede man ikke det, kunne man ikke være der.

En morgen, da jeg mødte ind, stod min klasselærer, Ivan Storgaard, tidligere stolt militærmand, ved porten og meddelte mig følgende:

»Niddal El-Jabri, klokken nul neine tredive møder De i lokale XX. Her vil alle Deres lærere gerne tale med Dem.«

De sad der fandeme alle seks. Og i 30 minutter måtte jeg lægge øre til, at jeg var uengageret og opmærksomhedskrævende. Syv dage senere klokken nul neine tredive gentog seancen sig.

»Vi fornemmer, at du ikke har forstået alvoren i det, vi siger,« lød meldingen.

Jeg blev så arrig. Så magtesløs. Det var jo racisme! Og jeg anklagede dem for det.

De tog det helt køligt og mente, at i så fald måtte vi lave en politisag ud af det.

Shit! Den havde jeg ikke set komme! Jeg bad om betænkningstid.

Man vælger selv

14 dage senere gik jeg hen til Ivan Storgaard i skolegården.

»Ivan Storgaard, klokken nul neine tredive vil jeg gerne se Dem og de andre lærere i lokale XX,« meddelte jeg. Han så på mig med store øjne og et lille smil, og bekræftede mødet. Der sad jeg, da de alle seks kom ind.

»Jeg vil gerne takke jer. Den sidste måned har været en personligt udfordrende rejse, men jeg føler, at jeg har forstået, hvor I gerne vil hen: Man vælger selv, hvordan man gerne vil behandles.«

Det udgangspunkt har gjort det nemt for mig at skabe gode relationer til alle, jeg møder på min vej. Jeg møder aldrig racister, men jeg møder af og til mennesker, der enten aktivt har valgt at opføre sig destruktivt eller ganske enkelt misset pointen om, at man selv bør tage ansvar for sine livsanskuelser og de konsekvenser, de får. Sådan en person lignede Pia Kjærsgaard, da hun fremturede med sit tørklædeforbud.

Fordommene faldt sammen

Tro mig, jeg forstår godt, hvor Pia Kjærsgaards afstandtagen til tørklæder kommer fra. Jeg har selv været ved at svømme over af fordomme skåret over samme læst.

Min opvækst i Aarhus gav mig indtryk af, at jeg var noget nær Danmarks eneste velintegrerede dreng med arabiske og muslimske rødder. True story. Alle mine venner, bekendte og folk omkring mig har altid været det, jeg i denne kontekst må kalde, helt danske. Vi så og hørte de samme ting, eller sagt på en anden måde, det var de samme ting i samfundet, vi ikke så, hørte og kom i berøring med, såsom arabere; muslimer; kvinder, der bærer tørklæde; folk, som ikke drikker osv. Mine hvide venners fordomme var mine fordomme.

Altså indtil den dag jeg besluttede mig for at snuse til en konference i Dansk Ungdoms Fællesråd. Der stod jeg med 50 andre velbegavede, arabiske, tyrkiske, kurdiske, afghanske, danske, somaliske unge. Flere af dem med muslimsk baggrund, nogle kristne og andre ateistiske. Nogle af dem talte bedre danske end jeg. Jeg var mildt sagt overrasket. På kun tre dage blev mine fordomme gjort til skamme.

Og der midt i mængden var hun. Natasha al-Hariri. Hun, min hustru. Min sjæleven. Den eneste ene. En arabisk pige med tørklæde.

Før jeg mødte hende, havde jeg svoret, at jeg aldrig vil gifte mig med en pige, der bærer tørklæde. Det var ganske enkelt utænkeligt for mig, at vi kunne have noget tilfælles. Hendes livsanskuelse måtte være lysår fra min. Tørklædet sagde det hele, troede jeg.

Natasha har en tatovering på sin højre underarm. Det var den, der fangede min opmærksomhed. Arabisk, muslimsk, tørklædebærende pige med en tatovering? HOLD NU OP! Jeg kunne ikke få det til at gå op. Hvordan var det muligt?

Så jeg spurgte ind til det. Mobiliserede det samme mod som dengang med jernrummet. Den snak, som begyndte der, er aldrig hørt op. Det slog gnister. Den dag, det øjeblik, var sidste gang, jeg bemærkede hendes tørklæde.

Følelsen som argument

Natasha er ikke undertrykt. Ingen har pålagt hende at bære tørklæde. Det er et valg, hun har taget. Tørklædet er en del af hendes identitet. Det er hendes trade mark.

I mange år forbød hendes forældre hende faktisk at tage det på. De mente ikke, hun var moden nok til at træffe og bære den beslutning. I dag er det eneste negative ved hendes tørklæde, at det får nogle mennesker til at betragte hende som underlegen.

Jeg siger ikke, at der ikke findes piger derude, som er tvunget til at bære tørklæde imod deres vilje. Det er jeg sikker på, der gør. Men det problem fortjener at blive håndteret og debatteret på lige vilkår med andre sociale udfordringer i danske hjem.

Jeg synes i det hele taget, at debattørerne springer over, hvor gærdet er lavest i de her forbudsdiskussioner. Pia Kjærsgaard begrunder sit ønske om forbud med en følelse inde i sig selv. Hun føler sig provokeret. Tænk, hvis vi lavede forbud, hver gang en politiker følte sig provokeret?

Kjærsgaard tror, at der er mange, der har det som hende. Jeg har skrevet om emnet på min Facebook-væg og høstet tæt på 8.000 likes, så jeg ved, at der findes en del danskere, der slet ikke mener, at tørklæder er noget, staten skal blande sig i.

Jeg er den stolte ægtemand til dette pragteksemplar af en kvinde, en hustru, en mor. Hun fortjener at blive set som det gode og ærlige menneske, hun er.

Det gælder hende, og det gælder alle mennesker, som bærer påklædning af religiøs karakter. Uanset religion.

Jeg tror på, at Danmark er bedre, end det land Dansk Folkeparti tager os alle sammen – de ’helt danske’, de andre danskere og ikke mindst alle de religiøse danskere – til indtægt for.

Måske ville Pia Kjærsgaard også synes det, hvis hun turde møde nogen, der ikke var helt som hende selv.

Klokken er nul neine tredive, Pia K. Du er indkaldt til møde i lokale XX.

Måske du får lige så meget ud af det, som jeg fik.

Niddal El-Jabri er selvstændig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Årup Nielsen
  • June Beltoft
  • Jens Larsen
  • Viggo Okholm
  • Henrik Brøndum
  • Christel Gruner-Olesen
  • Pia Qu
  • Ejvind Larsen
  • Mai Birk Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Elisabeth Andersen
  • Torben Nielsen
  • Leif Koldkjær
  • Thomas Rasmussen
  • Henrik Larsen
  • Morten Kjeldgaard
  • Niels Mosbak
  • Britta Hansen
  • Palle Rasmussen
  • Tue Romanow
  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
  • Lars-Bo Abdullah Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Maiken Guttorm
  • Jeppe Petersen
  • Lars Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
Finn Årup Nielsen, June Beltoft, Jens Larsen, Viggo Okholm, Henrik Brøndum, Christel Gruner-Olesen, Pia Qu, Ejvind Larsen, Mai Birk Andersen, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, Leif Koldkjær, Thomas Rasmussen, Henrik Larsen, Morten Kjeldgaard, Niels Mosbak, Britta Hansen, Palle Rasmussen, Tue Romanow, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Lars-Bo Abdullah Jensen, Niels-Simon Larsen, Maiken Guttorm, Jeppe Petersen, Lars Hansen, Dorte Sørensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak for en rigtig god og oplysende kronik. Herlig beskrivelse om dit liv.

Du mangler bare lige at fortælle om, hvorfor kvinderne går med tørklæde selv i 30 graders varme. Det er i orden om vinteren, men der er da ingen, der frivilligt tager for meget tøj på om sommeren. Hvidt tøj og en solhat, der ser lidt godt ud, er forståeligt. Er det ikke en gammel mand med skæg, der mistænker kvinderne for en hel masse og står med dirigentstokken i baggrunden?

Kjeld Hansen, Anne Eriksen, Carsten Hansen, randi christiansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Der er en enkelt detalje i din ellers velskrevne artikel, som ikke er korrekt: "Gerningsmændene var bare hvide, og man hørte aldrig noget om dem i medierne."
Der blev faktisk skrevet meget - forarget og bekymret - om underklassens rødder. Også dengang, de var hvide. Men det ødelægger jo ikke pointen i din artikel.

Karsten Aaen, Jens Haushøj og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar

Flot artikel. Men Pia kommer desværre ikke til mødet. Hun er blot forelsket i sig selv og sit ufolkelige parti.

Carsten Mortensen, Kirsten Kathrin, Nanna Wulff M., Thorbjørn Thiesen, Kristian Kolby, Søren Bro og Palle Rasmussen anbefalede denne kommentar
Palle Rasmussen

Som historisk lægmand vil jeg anbefale Pia Kjærsgaard at tænke over, hvad der om 50 år står om hende i når Danmarks historie om denne epoke.
Har lige læst I Bo Lidegaards LANDSMÆND om de omkring 3000 russiske jøder som ved århundredskiftet (nu forrige århundrede) tog ophold i Danmark.
Mange havde traditionelt forhold til jødiske traditioner og ritualer og klumpede sig sammen i københavnske fattigkvarterer. To generationer efter var de fuldt integrerede i den danske samfund.
Den historie er god at få forstand af, fru Kjærsgaard. Det er en god idé at tænke på eftermælet.

Christel Gruner-Olesen, Kirsten Kathrin, Simone Bærentzen, Karsten Aaen, Thomas Holm, lars abildgaard, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Palle Rasmussen

Eksemplet med de russiske jøder er godt nok historisk interessant, men man skal jo også huske, at integration i det omgivende samfund har været noget, jøderne har kæmpet om i flere århundrede. De russiske jøder kom netop til Danmark, fordi de blev forfulgt i et samfund, som ikke ville integrere dem. Dertil kommer , at de havde en fælles kultur i gruppen, og kunne derfor integreres som gruppe. Og ikke mindst havde jøderne jo dennegang ikke endnu et "eget" land.

N tidens indvandrere derimod kommer fra forskellige lande og kulturer, men har religionen tilfælles. Det er derfor, religionen spiller en større rolle for dem. Og de har alle et "hjemland", og sidder derfor mellem to stole. Når man til dagligt ser udenlandsk tv og besøger hjemmesider af udenlandske medier, så er man nok fristet at danne en gruppe, der ikke er fuldud integreret i det omgivende samfund. Derfor er udfordringer med at integrere nutidens indvandrere meget større.

Hej Niddal.
Om din historie: godt gået - men dét der vist har hjulpet dig var og er at du har kunnet og ville lytte, se- og forstå.
Om Pia K og hendes pianister: de lever af at lave fjendebilleder - og de lever godt af det.
Lad dem være i fred - de stakler...
God week-end.
Mange hilsner

Carsten Mortensen, Kirsten Kathrin og Kristian Kolby anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nu sidder vi alle kønt i det, sagde Pia - hun sad på et overskudslager af valgflæsk fra 2011 og håbede at få det solgt, før det begyndte at lugte værre end konkurrentens.

Kirsten Kathrin, Torben Nielsen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Jens Andersen

"Nutidens indvandrere derimod kommer fra forskellige lande og kulturer, men har religionen tilfælles."
Det er lige lovlig firkantet opstillet. Islam er mange forskellige ting, og de mange indvandrere fra mange forskellige lande kommer først i samme kasse, når de ankommer til et land, der ikke kan eller vil se forskel.
Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt der er forskel på muslimer (eksempelvis sunni og shia), så er der et 'glimrende' eksempel for tiden i Irak og Syrien.
Forsimplingen sker først og fremmest hos os andre, der ikke mener, at der er grund til at skelne mellem somaliere, kurdere og bangladeshier - de er jo først og fremmest muslimer...

Christel Gruner-Olesen, Birgitte Gøtzsche, Simone Bærentzen, Ellen Chakir, Palle Rasmussen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Først tak for en både morsom, personlig og oplysende artikel. Har lige tilføjet et 'like' på fb, så nu mangler der kun 75 for at komme op på 9.000!

Jeg indrømmer, at jeg ikke er super-glad for at se tørklæder på kvinder, mest fordi jeg tror, at mange kvinder tvinges til det, og fordi jeg opfatter det som symbol for kvindeundertrykkelse. Sikkert også, fordi det signalerer for mig en distance til mig og omverden (eller er det mig, der så lægger en distance?). Ikke desto mindre ser jeg mange unge kvinder med tørklæde, der både virker livlige og opfører sig, som unge nu opfører sig - smøgen inklusiv...

En helt anden ting, som jeg har savnet igennem hele tørklæde-diskussionen (og det gælder også Krasniks diskussion med PK) er, traditionen for hovedbeklædning hos kvinder inden for jødedommen! Er det nemmere for PK at acceptere, at det i visse religiøse grupper inden for denne religion er tradition, påbudt eller velset, at kvinder tildækker hovedet med paryk, tørklæde, turban eller på anden vis? Hvad er forskellen - hvis der skulle være en?

http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/hvorfor-skal-j%C3%B8diske-...

Anne Eriksen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Kirsten Kathrin, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels-Simon Larsen. Jo, der findes mange mennesker, som tager hovedbeklædning på, når temperaturen er over 30 grader. Indere med turban og beduiner. Men er det ikke ligemeget? Hvis nogen er tvunget til at bære en bestemt beklædningsgenstand, så lad dem selv kæmpe mod det, hvis de vil. Ligesom vores ungdom for mange år siden smed slipset, kæmpede for spanskrørets afskaffelse og lod hår og skæg gro. Der findes tvang i alle kulturer. Vis tillid til at de selv kan håndtere det.

Christel Gruner-Olesen, Peter Hansen, Birgitte Gøtzsche, Kirsten Kathrin, Eva eldrup, Simone Bærentzen, Ellen Chakir, Sven Elming, Elisabeth Andersen, Niels-Simon Larsen, Karsten Aaen, Charlotte Korsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mig bekendt er der forbud mod at bære maske offentligt? At kunne se den andens ansigt og mimik må være et must, men at forarges over, hvordan/ om kvinder bærer tørklæde, kan vel i bedste fald betragtes som 'smalsporet'! Stort set ALLE børn og yngre mennesker i Danmark har en mormor eller oldemor, der bar tørklæde enten som pynt, for at holde varmen eller for at beskytte håret mod snavs! Tørklædet er udansk (som religiøst symbol), siger statsministeren!
Jamen, gælder der forskellige regler for forskellige religioners brug symboler?
Jeg mener at have set Kjærsgaard med Dagmarkors?

Ole Brockdorff

Det politiske system har gennem de sidste 60 år systematisk afkristnet den etniske danske befolkning og fortalt dem, at vi lever i et land med demokrati som politisk styreform, hvor man holder religiøse symboler og religiøs adfærd væk fra skolerne, universiteterne og erhvervslivet, fordi vi ønsker at leve efter sekulære lovgivninger, der ikke skal være under nogen som helst indflydelse fra religioner, hvad enten vi taler om kristendommen eller jødedommen eller islam eller buddhismen eller hinduismen etc.

Langt over èn million etniske danskere har i dag intet som helst forhold til de kristne budskaber, herunder De 10 Bud, selvom det står nedfældet i Danmarks Riges Grundlov af 1849, at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, og anno 2014 er vi kommet så langt ud i afkristningen af danskerne, at forberedelsen til konfirmationen ikke længere må foregå i folkeskolen, men skal afvikles i fritiden under private forhold.

Men …

Samtidig med at folkeskolelærerne afkristner danske Mikkel og Emma i hverdagen ved ikke at undervise dem i kristendommen, indoktrinerer man til hudløshed de samme danske børn i, at de selvfølgelig altid skal udvise religiøs mangfoldighed og tolerance samt respekt over for lille muslimske Hassan og hans søster Aisha, der sammen med deres familier og hundredtusinder af andre trosfæller, er kommet til Danmark gennem de sidste 30 år som flygtninge og indvandrere, for hos muslimerne er Koranen en integreret del af livet, og for langt de fleste også en politisk lovreligion.

Vi er blevet en nation af åndløse ateister, der har vendt Gud og Jesus ryggen, og som ikke længere forholder sig det mindste til, at vores lille homogene kongerige trods alt er rundet af flere hundrede år med kristendommen som katalysator for et civiliseret og fredeligt samfund, og hvor alle har assimileret sig positivt med hinanden, i særdeleshed gennem de sidste 165 år med demokratiet som politisk styreform, hvor de sekulære love har sat folkekirkens magt over folks liv og daglige adfærd ud af kraft.

I stedet har vi fået en omfattende materiel forbrugerisme, hvor det vigtigste for mange etniske danske børn og voksne i dag er, at de har den sidste nye smartphone, tablet, bærbare PC og et tv-apparat, så de kan følge deres elskede realityprogram på TV 3 med alle mulige ligegyldige personer, der overhovedet ikke bidrager til noget som helst andet end fordummelse, og så naturligvis de sociale netværk med Facebook og andre internetportaler.

Pia Kjærsgaard kommer imidlertid fra den generation af etniske danskere, som er vokset op med kristendommen som en del af hverdagen, uden at hun af den grund har udvist behov for at iklæde sig klare religiøse symboler i hverdagen som for eksempel det muslimske tørklæde, og derfor føler hun sig provokeret, når hun i forlængelsen af den systematiske afkristning af danskerne ser, at muslimske kvinder anno 2014 insisterer på at bære religiøse klæder i skolen og på arbejdet.

Imidlertid glemmer den unge Niddal El-Jabri trods alt den lille detalje i sin karakteristik af Pia Kjærsgaard, at politikeren udelukkende ønsker et tørklædeforbud for muslimske kvinder, når det omhandler deltagelse i skolelivet, uddannelseslivet og arbejdslivet generelt. Ikke privat. Ligesom muslimer ikke skal komme med alle mulige krav i hverdagen til samfundet om særlige religiøse hensyn på bekostning af en etnisk dansk majoritetsbefolkning, der som nævnt er blevet systematisk afkristnet gennem de sidste 60 år.

Men både Niddal El-Jabri og hans unge hustru samt andre muslimer må èn gang for alle forstå, at i et civiliseret og demokratisk oplyst samfund, kan du ikke tvinge andre mennesker til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig, respektere dig, være sammen med dig mod deres vilje. At være modstander af det muslimske tørklæde eller føle sig provokeret af de muslimske kvinder, der insisterer på at have religiøse symboler på i alle mulige sammenhænge (også når de bader med tøj på i svømmehallen), må være en ærlig sag for enhver kristen eller ateistisk etnisk dansker.

Det gør hverken Pia Kjærsgaard eller andre til fordomsfulde racister.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen, Preben Haagensen, Morten Pedersen, Ryan Smith, Torben Poulsgaard Jensen, Jens Cini, Britt Kristensen, Troels Ingvartsen, Kim Houmøller og Jonas Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Haushøj

Palle Rasmussen skriver: Som historisk lægmand vil jeg anbefale Pia Kjærsgaard at tænke over, hvad der om 50 år står om hende i når Danmarks historie om denne epoke.

Tjo hvis det ellers kan agere nogen indikator, er hendes mentor Mogens Glistrup allerede blevet frelst af tidens evne til at læge alle sår.

Uanfægtet at Mogens var fortaler for en langt hårdere retorik og løsningsmodel, er han idag nationalklenodie og materiale til det hvide lærred.

Pia vil formentlig fremstå langt mindre interessant, endsige farverig, når historien skal skrives, men fordømmes - Næppe.

Jens Haushøj

Morten Kjeldgaard:

Så hvis jeg aspirerede efter at starte en hygge-forening med en klar og tydelig dagsorden, der involverede "Død til homoseksuelle" - "Død til kristne" - "Død til muslimer" og "Død til alt der i grunden ikke passer mig!" - Så ville jeg få fripas?

Kristian Kolby

Jeg ville gerne vide hvor mange af jer "kristne", som faktisk har været til gudstjeneste indenfor det sidste år!
I rest my case

Jens Haushøj

Kristian Kolby:

Hvilke kristne refererer du egentlig til?

Jeg spotter kun én enkelt kommentar, der bærer kristne undertoner.

Eller er missionen bare at spotte lidt hykleri, der kan indfri idéer om egne fordomme?

Palle Rasmussen

Som historisk lægmand vil jeg anbefale Pia Kjærsgaard at tænke over, hvad der om 50 år står om hende i Danmarks historie om denne epoke.
Har lige læst I Bo Lidegaards LANDSMÆND om de omkring 3000 russiske jøder som ved århundredskiftet (nu forrige århundrede) tog ophold i Danmark.
Mange havde traditionelt forhold til jødiske traditioner og ritualer og klumpede sig sammen i københavnske fattigkvarterer. To generationer efter var de fuldt integrerede i den danske samfund.
Den historie er god at få forstand af, fru Kjærsgaard. Det er en god idé at tænke på eftermælet.

Jørgen Malmgren

Jeg undrer mig over over, at det er så svært, at acceptere rigtigheden i en beretning fra virkeligheden. Der findes masser af velintegrerede indvandre, flygtninge og deres efterkommere, men vi hører aldrig om dem i medierne og slet ikke om muslimer, der ikke har religion som primært omdrejningspunkt i dagligdagen, selv om de findes.

Vi trænger til at få nulstillet debatten om "de fremmede". Vi trænger til at se med friske øjne på virkeligheden og til at nedbryde fordommene om at "sådan er de". Politikerne burde gå forrest, i stedet for at hælde benzin på bålet.

Anne Eriksen, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Ellen Chakir og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Bisp Zarghami

Hej Ole

Hvilken historie vil du gerne have?

Jeg er en dansk mand, om jeg er "rigtigt" mand eller "rigtigt" dansk i dine øjne skal jeg ikke kunne sige, men jeg er fødte for lidt over 40 år siden et sted i Jylland, mine forældre er ligeledes født i Jylland for 65 - 70 År siden. Mine bedsteforældre og oldeforældre er også fra Jylland. Længere tilbage har jeg ingen anelse.

Min hustru er som jeg født for omkring 40 år siden, ikke i Jylland, men et sted i Iran, ligesom hendes forældre, bedsteforældre og oldeforældre også stammer fra Iran

Jeg er ikke konverteret til Islam lige så lidt som hun er til kristendommen.

Vores 2 drenge er hverken døbt eller omskåret.

Der bliver ikke serveret gris til alle måltider, men det forekommer.

Jeg er iøvrigt blevet mødt med langt færre fordomme hos min sviger familien, end min hustru er blevet det hos sin.

Jeg syntes at Niddal El-Jabris vigtigste pointe er, at selv om de fleste bære tørklæde frivilligt, så er han sikker på at nogle er tvunget til det. Hvilket er et problem som man skal debattere og håndtere på lige vilkår med andre sociale udfordringer i danske hjem.

Jens Harder Vingaard Larsen, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Teis Iversen, Rikke Nielsen, Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Kirsten Kathrin, Simone Bærentzen, Thomas Holm, Rasmus Kongshøj, Sabine Behrmann, Ellen Chakir, Niels-Simon Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

En svale gør ingen sommer. Kom tilbage om 10 år og lad os høre om det lykkelige ægteskab.

Torben Poulsgaard Jensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Ja, det gjorde der da. Også da jeg var ung i 1970erne og 1980erne. Men ingen steder stod der at det nok var fordi de var kristne, at de begik de her røverier mm. og mv. Stort set alle forklaringsmodeller man betjener sig ag i dag handler om at muslimer nok røver, stjæler mm. fordi de er muslimer. Og fordi deres religion tilsiger dem det - ikke fordi de er fattige....

Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Ellen Chakir og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

DF og Pia Kjærsgaard kan godt acceptere jødiske særkrav, f.eks. omskæring af jødiske drengebørn. Eller kippaen på jødiske mænds hoveder, også selvom den i flere tilfælde kan ses som jødiske mænds overhøjhed over jødiske kvinder.

Børn har altså stadig kristensdomskendskab i folkeskolen hvor de lærer om kristendommen. Først i 7.klasse lærer de om andre religioner. Mht. muslimer mv. må jeg anbefale hr. Brockdorff at besøge Hviderusland eller måske besøge af de rumænske arbejdere i DK....Bibelen og dens ord spiller stadig en rolle her...

Anne Eriksen, Christel Gruner-Olesen, Kirsten Kathrin, Rasmus Kongshøj, Torben Poulsgaard Jensen og Ellen Chakir anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Kim Houmøller, det er underlødigt at diskvalificere folks erfaringer og synspunkter med argumentet "du mener noget andet om ti år".

Teis Iversen, Eva eldrup, Ellen Chakir og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig skal man have lov at gå med tørklæde. Det gjorde min mor også somme tider i 50'erne. Men jeg spurgte længere oppe i tråden, hvad der fik kvinder til at dække sig til i sommervarmen? Det gælder også de små piger, jeg ser i bus 3 og 5.
Nu er der ganske vist mange særprægede mennesker i busserne, og dem vil jeg ikke spørge ud om deres beklædning, men det er nok ikke af religiøse grunde, at nogle laver flænger i bukserne fx. Det ligger der nok i det med tørklædet, og det er vel også en gud, der befaler den slags. Guderne har jo altid haft et godt øje til kvinderne - eller er det bare deres præster?

Niels-Simon,
saudi-arabiske mænd har så vidt vides også hovedbeklædning på om sommeren. Da jeg var i Oman for nogle år siden, fandt jeg også ud af, at det var en ganske praktisk foranstaltning, hvis man ikke ville have flyvende ørkensand i øjnene og håret og ellers ville beskytte sig mod solen. ;-)

Karsten Aaen, Per Torbensen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Jens Haushøj

Erik Karlsen - Ret mig hvis jeg tager fejl, men mon ikke nævnte hovedbeklædning, hos mændene, kan fjernes efter forgodtbefindende?

Jeg formoder ikke kvinderne deler denne "luksus".

Brian Pietersen, Niels-Simon Larsen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Ok, tørklædet er hendes trademark, og det er angiveligt sort og stramt.
Og tørklædet er primært og udtrykkeligt trademark for ?
Jihad.
Hun kan påstå andre sweet dreams, og farve luften med sine følelser, men det er virfkeligheden om det trademark.
Velkommen til den Natascha når du når så langt.

Kim Houmøller, Britt Kristensen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg føler mig forudlempet hvis folk med solbriller henvender sig til mig, eller hvis folk med solbriller overbeglor mig. Det ligger så dybt i mig, at jeg selv tager solbrillerne af, hvis jeg henvender mig til andre.

Men mine grænser overtrædes groft, hvis jeg må opholde mig i sammen med kvinder i niqab. Helt galt går det når beklædningen er både Niqab og solbriller. Jeg føler mig dybt utilpas.

Men det er jo også noget ganske andet end Natashas tørklæde.

Jeg vil forøvrigt skide på retten til religiøse manifestationer. Jeg må som ateist ikke maskere mit ansigt. Hvorfor fanden skal muslimer have lov?

Niels-Simon Larsen

Hvad er det vi diskuterer her? Er det ikke, om religion er et middel i herskernes hænder? Når vi har med faderreligionerne at gøre, får vi et mandssamfund. Mændene angiver normerne, kvinder opfylder dem af frygt for straffen. Findes der i øvrigt religioner, der ikke er kvindeundetrykkende? Hinduismen er det også. Og selvfølgelig gør kvinderne frivilligt det, som mændene ønsker. Og drejer det sig om en eller anden form for tildækning, ja, så gør de også det. Mændene gør det samme over for deres fortsatte.
"Javel, hr. Minister". Er det ikke det, det hedder hos os? Det er hele slavemoralen, der skal gøres op med, og det er svært, når religion betyder underkastelse. Sådan er det over hele verden, og kvinderne står nederst. Nej, det er nu ikke helt rigtigt, aller, aller nederst står vi ateister. Det er der lavet mange undersøgelser om.

Anne Eriksen, Britta Hansen, Brian Pietersen, Torben Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Et tørklæde er ikke bare et tørklæde, der findes forskellige slags og der findes forskellige måder at binde det på.Det er forskelligt fra land til land og fra kultur til kultur.De har alle forskellige betydninger,de kan være både politiske eller kulturelle.

En gammel kone med tørklæde er ikke noget problem, men unge kvinder der tildækker sig er et stort problem.Det signalere et budskab om distance til etniske danskere og deres levemåde.

Som jeg skrev tidligere men som blev slettet er jeg født i et muslimsk land.Jeg kan huske da vores kvarter blev angrebet af højreradikale muslimer.

Det er mig en gåde hvordan hardcore venstreorienterede i DK kan forsvare muslimernes religiøse vanvid.Det giver ingen mening.

Det står folk frit for at rejse til et muslimsk land hvor de kan dyrke deres tro danskerne tvinger dem ikke til at blive i landet.Skik følge eller land fly.

Anker Nielsen

Jeg har stor respekt for at unge kvinder vælger at tildække sig, og jeg er ikke i tvivl om at de bevæger sig friere i det åbne rum, end de mange unge kvinder som går halvnøgne rundt og udstiller deres kroppe med tatoveringer og piercinger.

Niels-Simon Larsen

Jeg har undervist voksne indvandrere i dansk, og mange af dem kaldte sig muslimer. En af dem, en fhv. skoleinspektør fik jeg nogle gode samtaler med. Da jeg fortalte ham, at jeg var ateist, så han lidt skræmt på mig og sagde: "Hvis du havde sagt det hjemme i Irak, havde du været en død mand i morgen tidlig". Det pudsige er, at muslimerne gennem historien har været ret tolerante. Jøder, kristne og restgrupper fra gamle religioner har kunnet leve side om side i muslimske lande, men nægter man at give Allah eksistens, klipper man tråden over.

Mange betragter Danmark som et ateistisk land, hvor ingen respekterer religion. Mange muslimer er bange for at ende i helvede, hvis de sekulariseres. Vi må jo heller ikke glemme, at der stadig er danskere, der tror på et helvede.
Når det er sådan, bliver alle symboler tegn på konkret nærvær eller fravær af den pågældende guddom. En hovedbeklædning kan blive årsag til anerkendelse eller udstødelse.

Min holdning er, at man politisk set skal lade symboler være symboler og se på realiteterne. Undertrykkelse er undertrykkelse, udstødelse er udstødelse, og så må man have en politik for det. Tørklædediskussioner alene fører ikke til noget og er bare stemmefiskeri.

Hvis Pia Kjærsgaard kom tilbage om 400 år, så er jeg sikker på at muslimer er lige så danske som jøderne er det i dag!

Niels-Simon Larsen

Nogle her har en tendens til at skrive noget for mig ikke helt fatteligt. OK, min IQ er måske for lav så. Jeg skrev noget om slavemoral, og Jan kommenterede (for mig) kryptisk. Måske var det en anerkendelse af mit indlæg, måske det modsatte. Odd læser jeg, men fatter sjældent pointen, dog lige pludselig er der noget, der springer op og lyser.
Et indlæg bør ikke kræve en udlægning, at det måske kan betyde det og det, men ikke det og det for slet ikke at snakke om noget helt andet det og det.
Jeres indlæg er læst, men ikke forstået.

jens peter hansen

Det er da en sød historie, men at en ung mand med arabiske rødder finder en pige med arabiske rødder og tørklæde er vel ikke nogen sensation. Hvad det er Pia Kjærsgaard lige skal lære af det har jeg ærlig talt svært ved at se.

Preben Haagensen, ellen nielsen, Jens Larsen, Britt Kristensen, Torben Nielsen, Kim Houmøller og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Mikael Nørregaard Nielsen

@ Ole
"Pia Kjærsgaard kommer imidlertid fra den generation af etniske danskere, som er vokset op med kristendommen som en del af hverdagen, uden at hun af den grund har udvist behov for at iklæde sig klare religiøse symboler i hverdagen som for eksempel det muslimske tørklæde, og derfor føler hun sig provokeret, når hun i forlængelsen af den systematiske afkristning af danskerne ser, at muslimske kvinder anno 2014 insisterer på at bære religiøse klæder i skolen og på arbejdet."

Pia, eller alle andre for den sags skyld, må da også have et kors om halsen eller lignende religiøse symboler. Hvorfor er tørklædet så farligt? Hvad er det for noget pjat med at udvise et behov? Så må jøder vel heller bære kalot, eller kristne bære et tydeligt kors? Så længe det er eget valg kan jeg virkelig ikke se en problemstilling.

Niels Andersen

Lige et kig ind i virkeligheden : Pia Kjærsgård, - har ikke ønsket et forbud mod tørklæder i det offentlige rum, - men kun givet udtryk for at, "Det ville være dejligt, hvis de muslimske kvinder, smed tørklædet i det offentlige rum". At tage hatte, tørklæder og andre genstande af hovedet, når man feks. deltager i en undervisnings time i skolen, er i Danmark alm. pli, høflighed og en måde at vise sin respekt for de andre tilstedeværende i lokalet på. Den mulighed for at opføre sig høfligt og vise respekt inden døre, går åbenbart helt hen over hovederne på muslimske kvinder og derfor vil Pia Kjærsgård gerne have regler i offentlige institutioner, der kan hjælpe de hovedbeklædte med at få fødderne ned og "hatten" af. Der er vel en god rimelighed i, at den der betaler "musikken", - også bestemmer hvilken musik, vi skal høre, med tanke på at de fleste ydelser på offentlige institutioner, er betalt af danskerne. Giv vor egen kultur, respekt og høflighed en chance og tag "hatten" af.

Preben Haagensen, Morten Pedersen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Skulle man følge Pias egen logik, så skulle Dansk folkeparti forbydes, fordi jeg ofte bliver forarget over hvad de lukker ud. :)

Jens Larsen, Rikke Nielsen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Karlsen og anbefalerslænget :
'odd, hvad er det for noget fis at fyre af?'

definer 'fis' - og risiker et svar hinsides fækal-horisonten.
Medens i gør det, da send en tanke til den flok tatovører der her forleden over adskillige indformation's-sider lissom følte at sådan ligesom hagekors udtrykte deres sjæle lissom perfekt.
Dybden og indsigten er ikke andet end at :
Verden er fuld af dådyrøjne.

Helene Nørgaard Knudsen

Så mit hjem er ikke det eneste i Danmark hvor Dansk Folkepartis udlægning af "Danskheden" ikke er den gældende! Det eneste jeg har hængende på mine vægge er Dannebrog. Nu ved i hvorfor :-)

Jens Haushøj

Helene Nørgaard Knudsen:

Der finder temmeligt mange angreb sted som alle handler om at DF tager patent på danskheden - Er der blot én af jer, der er sød at forklare mig hvilken "danskhed" det er DF forlanger eller afkræver af befolkningen?

Jeg stemmer ikke DF, mit kryds sættes ud for det der er langt værre i Informations øjne, men jeg noterer mig alligevel at jeg ikke personligt støder på denne "danskhed" alle taler om?

Sider