International kommentar

De rige bilder dig ind, at de er til stor nytte

Jo rigere eliten bliver, des mere gør den for at få tag om den offentlige samtale og det politiske system. De rigeste hader Thomas Piketty, fordi den franske økonom har afmonteret argumenterne, som de retfærdiggør den øgede ulighed med
Jo rigere eliten bliver, des mere gør den for at få tag om den offentlige samtale og det politiske system. De rigeste hader Thomas Piketty, fordi den franske økonom har afmonteret argumenterne, som de retfærdiggør den øgede ulighed med

Tor Birk Trads

Debat
4. august 2014

Når uligheden når til ekstreme og destruktive niveauer, forsøger de fleste regeringer ikke at gøre noget ved det, men at tilpasse sig det. Hvor rigdommen er absurd koncentreret, opstår der nye love for at beskytte den. I Storbritannien har skiftende regeringer eksempelvis privatiseret de offentlige goder, som har begejstret grådige virksomheder mest.

De har sænket skatterne på kapitalgevinster og høje indkomster. De har legaliseret nye former for skatteunddragelse. De har uddelt eksotiske gaver som eksempelvis offentlig støtte til jagttegn og fordobling af statsstøtte til heder, hvor der lever ryper.

Og mens de har gravet en juridisk voldgrav om de privilegeredes kreds, har de kriminaliseret besættelser af forladte huse og de fleste former for fredelig protest. Uanset hvor grotesk uligheden bliver, og uanset hvor meget den overdrevne ophobning af rigdom ligner legaliseret tyveri, tilpasser de politiske normer sig.

Intet af dette bør komme bag på dig. Jo rigere eliten bliver, og jo mere den har at tabe, desto mere gør den for at få tag om den offentlige samtale og det politiske system. Den bekymrer sig knap nok om at skjule sine engrosopkøb af de politiske partier gennem et dybt korrupt og korrumperende partifinansieringssystem. Man kan ikke blot mærke dens hånd bag den førte politik, men også på valget af kandidater til parlamentet og ministerudnævnelser. De meget rige vil have folk som dem selv ved magten, hvilket er grunden til, at vi har en regering bestående af millionærer.

Men det er kun et hjørne af deres indflydelse. De finansierer lobbygrupper, tænketanke og økonomer, som har til opgave at udtænke stadigt mere indviklede begrundelser for beslaglæggelsen af landets rigdomme. Begrundelserne bliver derefter forstærket af aviser og tv-selskaber, som ejes af den samme elite.

Ulighed skal begrundes

Blandt Thomas Pikettys mange gode pointer i Capital in the Twenty-First Century er, at ekstrem ulighed kun kan opretholdes politisk gennem »et retfærdiggørelsesapparat«. Hvis vælgerne kan overbevises om, at et vanvittigt ulighedsniveau er fornuftigt, rimeligt og endda nødvendigt, kan koncentrationen af indtægter blive ved med at vokse.

Hvis ikke de kan overbevises, er staten nødt til at gøre noget, ellers udbryder der revolution. For ideen om, at ulighed skal begrundes, er en central del af demokratiet. Man kan godt acceptere, at nogle har meget mere end andre, hvis en af to betingelser er opfyldt: Enten har de opnået denne position ved at bruge deres helt unikke evner, eller også skal denne ulighed være et gode for alle.

Så netværket af tænketanke, økonomer og tandløse journalister har til opgave at gøre disse begrundelser plausible. Det er svært. For hvis lønninger afspejler fortjeneste, hvorfor virker de så så vilkårlige? Er de rigeste ledere 50 eller 100 gange bedre til deres job, end deres forgængere var i 1980? Er de 20 gange mere kvalificerede og veluddannede end dem, der er på niveauet lige under, selv om de gik på de samme handelsskoler? Er ledere i USA meget mere kreative og dynamiske end ledere i Tyskland? Hvis det er sådan, hvorfor klarer tyskerne sig så så godt?

Det er naturligvis noget vrøvl. Det vi ser, er ikke meritokrati i praksis, men en nepotistisk lederklasse, der tester folks godtroenhed ved at stille latterlige krav. De må undre sig over, at de kan slippe af sted med det. Desuden forringes mulighederne for at blive en del af rigdomsrøvernes klasse, da uddannelse og endda job – vi lever i praktikanternes tidsalder – bliver dyrere og dyrere. De lande, der har de højeste lønninger i toppen, eksempelvis USA og Storbritannien, har også den laveste sociale mobilitet. Her arver man ikke kun rigdom, men også muligheder.

Men ekstrem rigdom er god for alle, hævder de. Denne tro er baseret på Kuznets-kurven – grafen, som angiveligt skulle vise, at uligheden falder automatisk i takt med kapitalismens fremskridt, efterhånden som rigdommen spreder sig fra eliten til resten af befolkningen. Da Piketty gjorde sig det besvær at opdatere kurven, der blev introduceret i 1955, opdagede han, at den omfordeling, som den skulle dokumentere, var et produkt af de helt særlige forhold på den tid.

Reduktionen af uligheden var ikke et automatisk og iboende træk ved kapitalismen, men resultatet af to verdenskrige, en stor økonomisk krise og regeringernes voldsomme reaktion på disse omvæltninger. Topskatten i USA steg fra 25 procent i 1932 til 94 procent i 1944. Det gennemsnitlige niveau for topskat i årene fra 1932 til 1980 var på 81 procent. Da disse skatter blev fjernet af Reagan, Thatcher og de andre, begyndte uligheden at stige igen. Nu er den eksploderet.

En perfekt mulighed

Derfor hader de neoliberale Piketty så intenst. Han har med empiriske kendsgerninger smadret de to store argumenter, som retfærdiggørelsesapparatet forsøger at undskylde det utilgivelige med. For progressive partier er det moralske og ideologiske sammenbrud i det tankesystem, de tidligere var trælbundet af, en perfekt mulighed. Men hvad gør de? De undgår emnet som pesten. Labour fumler med argumenter, som er overtaget fra andre.

Men Green Party of England and Wales (De Grønne, red.) fremlagde i sidste uge sit valgprogram, der indeholder forslag om borgerløn, gennationalisering af jernbanerne, maksimale lønforskelle og en formueskat af den slags, som Piketty anbefaler. Det rejser selvfølgelig mange store spørgsmål, men ingen af dem er umulige at besvare – især ikke hvis man ser det som et skridt i retning af en global formueskat. Et så radikalt forslag udfordrer den politiske konsensus og tiltrækker folk, der ellers havde vendt ryggen til partipolitik.

Man kan roligt regne med, at milliardærernes talsmænd vil hyle og skrige. Deres eder og forbandelser er bekræftelsen på, at du er på rette spor. Du efterspurgte et progressivt alternativ? Nu er det her.

George Monbiot er forfatter.

Oversat af Mads Frese.

© The Guardian og Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Problemet er, at hele denne teori om den dygtigere direktør ikke har realitet! Det er fuldkommen tilfældigt, om folk vælger det ene eller det andet i princippet ens produkt, bortset fra prisen.

Bøjden, det er et luksusproblem, sammenlignet med dem der ikke har råd til at flytte. Det er interessant, at de her uundværlige 'rige' flytter så snart de skal gøre nytte, så konkret - er de jo ikke til megen nytte. Derudover vil der jo være arbejdsløse der tager over, det har de selv messet de sidste 30 år. Det er selvregulerende, forstås.

@Jesper Wendt

Du har tilsyneladende heller ikke forstået at den virkelige verden er anderledes end drømmene omkring lejrbålet.

Tage over fra hvad? Arbejdspladsen er flyttet ud af landet. Det har intet som helst med at "undvære" , "Erstatte" eller "selvregulering". Det vil forudsætte lukkede systemer som ikke eksisterer og som aldrig kommer til at eksistere mere, med mindre man ønsker at bo i et diktatur. Og hvis det er dit ønske så velbekomme.

Niels Bøjden du tror altså at globaliseringen - de multinationales egoistiske paradis - er uafvendeligt, men sådan er det ikke..

Hvis vi tager udgangspunkt i en konkret sag, der anskueliggør monopolkapiatalismens eksistensgrundlag: overtagelse af virksomheder - så er sagen med salget af danske Santaris Pharma til schweiziske Roche et klassisk eksempel:

Det danske biotekselskab, Santaris Pharma, er den 4. august solgt til den schweiziske medicinalgigant Roche for 1,4 mia. kr. og aktionærerne er glade - de har fået dobbelt op i forhold til forventningerne. Hovedaktionærer er NOVO A/S og Statens vækstfond

1. Hver fjerde ansatte fik inden salget en fyreseddel.

2. Den merværdi de ansatte har leveret, og som ikke er udbetalt som løn, er enten opsparet i virksomheden, udbetalt som aktionærudbytte eller investeret i virksomheden.

3. De ansatte får ingen andel i den merpris som gør aktionærerne så glade.

4. Samfundet får ingen gavn af det udviklingspotentiale som opsamlet viden og patenter udgør.

5. Statens Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Men beskæftigelsespotentialet - fremtidige job - dem ser Staten stort på.

6. Aktionærerne fik fordoblet deres formue selv om Staten havde taget en del af risikoen.

---
Hvorfor tror du det ville give demokratiske problemer at forhindre en samfundsskadelig handel som ovenstående?

Jan Pedersen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels E.: Godt ord igen.

randi christiansen

Den der psyko-handel - santaris pharma - illustrerer vel meget godt problemet med offentligt/privat partnerskab. Det kan, må og skal ikke være statens opgave at sælge ud af sine værdier, som er naturgrundlag, institutioner og virksomheder opbygget med det formål, at komme statens indbyggere, dens ejere, til gode. Det er her, staten forsømmer sin opgave, og bliver noget så regederlig snydt af de private 'partnere', ejerkreds/aktionærer. De private agerer som sultne dyr (hajer følger deres natur) i det marked, som mennesker, der anser sig for at være realister, underlægger sig og uden sværdslag anerkender som en uundgåelig præmis. Vi er altså som dyr, uden mulighed for at påvirke vores egen skæbne i retning af velreguleret og passende omsorg for vores eget eksistensgrundlag > habitat/biotop ? Hvor sørgeligt og hvor skammeligt og hvor dumt at abbonnere på den version, som enhver med to brikker at flytte med kan se, er en vaklende, reptilhjernestyret kolos på lerfødder, hvis dage er talte.

@Bill Atkins

Og du tror stadigvæk på at firmaet ville have været oprettet hvis det var staten der skulle oprette det?

Det offentlige er en særdeles god platform for udbygning og drift af fælles platforme og infrastruktur. Togskinner, veje, telekommunikation, kloakker, biblioteker og sågar grundelementerne i helbreds og socialsystemer.

Til gengæld er den offentlige sektor elendige til risikovurdering af udviklingssystemer (som f.eks det medicinal firma du nævnte), borgerbetjening (NemID og Rejsekortet som de sidstankomne i den klub), produktion og public service (det er f.eks underholdning, undervisningsmaterialer informationsformidling osv).

Hvorfor tror du f.eks at Københavns Kommune kom på den idiotiske ide at udvikle deres egen cykel app? Fordi de der fik ideen ikke havde noget ansvar for pengene. Hvorfor tror du at Eurovision 2014 kom ud med et underskud der var 100 mio større end forventet? Fordi de der var i systemet ikke havde noget ansvar for pengene.

Hvorfor tror du at rejsekortet er blevet forsinket så mange år og har kostet så mange x 100 mio ekstra? Fordi de der udviklede ikke havde noget ansvar over for pengene. Hvis de i stedet havde udviklet en platform der var åben og sagt : Vi skal kunne kontrollere billetter på denne måde, der skal afleveres de og de data og her er en forenklet platform for prisberegninger. I kan udvikle det billetsystem i har lyst til og i får 10% af billetpengene. Go Ahead. Så havde vi haft 3 eller 4 effektive billet platforme i stedet som nu een platform som til gengæld i sit DNA er et afregningssystem over for de regionale trafikselskaber og kundernes ønsker og behov kommer i 4 række. Men det er fedt at have et monopol, for så behøver man ikke at bekymre sig om kunderne. Det kan jo bare vælge et andet system (Fnis)

Steffen Gliese

Jeg er træt af at høre alle disse kritikpunkter mod NemID og rejsekortet, som begge er digitale løsninger, der forekommer mig at være på grænsen til det geniale. I hvert fald letter de begge mit liv.

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, hvis rejsekortet var udviklet i offentligt regi, f.eks. på Teknologisk Institut, havde det været billigere, fordi private interessenter ikke havde fået lov til at malke de offentlige kasser, men ingeniører i stedet kunne have haft stor spas af at yde deres absolut bedste til en varig løsning til alles glæde.

Jan Pedersen, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

I niels bøjdens verden er eneste motivation penge? Glæden, æren og forståelsen for betydningen af dygtigt arbejde og socialt ansvar er en utopi? Såfremt dette er en korrekt diagnose af civilsamfundet, en fulddækkende magtanalyse - hvilket meget/alt desværre tyder på - så er vi i sandhed tæt på en kollaps.

randi christiansen

Uansvarlig gambling med store formuer må også siges at forekomme i det private erhvervsliv - var der ikke noget med banker o.a. virksomheder som var/er 'for store til at gå ned' ....

Elisabeth Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Uansvarlig gambling med store formuer må også siges at forekomme i det private erhvervsliv - var der ikke noget med banker o.a. virksomheder som var/er 'for store til at gå ned' ....

@ Peter Hansen

Rejsekortet er udviklet i offentligt regi. Hvem tror du der ejer firmaet "REjsekortet".

http://www.rejsekort.dk/om-rejsekort/rejsekort-as.aspx

Det er netop den type eklatant idiotiske ideer (at rejsekortet er til for det offentliges skyld) der er en konsekvens af en offentlig udvikling. At de har fået et privat firma til at konstruere deres idiotiske ide ændrer intet ved det faktum at rejsekortet er offentligt, udviklet af det offentlige, drevet af det offentlige uden tanke på kunderne.

Niels-Simon Larsen

Ikke fordi jeg vil bryde ind i jeres diskussion om privat kontra statsligt, men mere fordi emnet i sig selv interesserer mig. Vi bliver nødt til at træder skridt tilbage og se på de fire sektorer, stat, privat, frivillig og socialøkonomisk virksomhed.
Det sidste først. I vores ejendom skifter vi nu over til Andelsnet.dk. På deres hjemmeside står der, at de støtter Care. I Mobil 3 støtter de Røde Kors, så det breder sig. Merkur Bank støtter mange initiativer og er i sin struktur et moderne, folkeligt foretagende.
Københavns Fødevarefællesskab har fået en del penge af staten til at udforske området med lokale fødemidler. Fødevareministeriet er interesseret i, hvad der foregår nede på bunden.
Frivillige er engagerede på utallige områder, men der skal trækkes en grænse, når det er blevet så let, at kommunerne (staten) bare kan læsse byrder over på os, så vi snart skal tørre vore ældre familiemedlemmer.

Der er opbrud, og det er i det lys, vi skal se de forskellige sektorer. Hvad og hvor er de bedst? Ser vi på transportområdet, er det jo ikke sikkert, at kun en sektor kan det hele. I takt med det højere og højere uddannelsesniveau kommer der et større og større pres nedefra. Det skal ikke tages som et 'pres', men som et engagement. Dansk Cyklistforbund har en del af æren for at der er cykler med toget. Det havde DSB aldrig fundet ud af alene.

Nu skraber hønsene ikke kun bagud.

@randi christiansen

Du læser ikke hvad jeg skriver. Men det gør ikke noget. Du er ikke den eneste i dette forum.

randi christiansen

At overlade ansvaret for planetariske, økologiske aftryk til privat foretagsomhed og offentlig inkompetence er opskriften på deroute - som det ses. Imperiet, den 1%, står for fald, og trækker alle? med i faldet. En ny global forretningsmodel må implementeres - den nuværende er ødelæggende. At give op er ikke en mulighed, men den sikre vej til undergang.
Er i ekstra sort humør i dag efter dr2 program i nat - som soleklart beskriver det herskende oligarkis miljø-og socioøkonomiske ødelæggelser.

randi christiansen

Niels - gir det mening at bede dig præcisere? Så tungnem er jeg vel trods alt ikke.
Og er det ikke den optimale forretningsmodel og indbyggede motivationsfaktorer, som vi diskuterer? Du mener, hvis jeg forstår dig ret, at det offentlige altid er ringest til at forvalte fællesejet, fordi ansvaret er diffust?

randi christiansen

Altså niels p ...

Steffen Gliese

Det afgørende, Nils Bøjden, er, at udviklingen af produktet er foregået i et privat, kommercielt selskab. Var det sket i en offentlig forskningsinstitution, som f.eks. Teknologisk Institut, som jeg allerede har nævnt, ville processen have været en anden, og billigere.

"Jeg er træt af at høre alle disse kritikpunkter mod NemID og rejsekortet, som begge er digitale løsninger, der forekommer mig at være på grænsen til det geniale."

Hvad skal rejsekortet med mine personoplysninger?
Hvor er foreningskortene?
Hvorfor er rejsekort barn (personligt - en blonkocheck og derfor ufornuftig til børn) billigere end rejsekort flex (det fornuftige børnerejsekort hvor forældrene kan kontrollere forbrug og grænser)
Hvorfor kan man ikke få besked om på forhånd hvad rejsen koster?
Hvorfor er der kun rabat når man bruger CPR nummer?
Hvorfor truer rejsekortet en udvikler udefra når vedkommende laver en app der gør livet nemmere for rejsende?
Hvorfor virker rejsekortet kun inden for hvert trafikselskab?
Hvorfor er abonnements betaling ikke med i rejsekortet?
Hvorfor kan man ikke købe tillægsbilletter?
Hvorfor er det uforholdsmæssigt dyrt for vores turister som jo af gode grunde ikke har et personnummer?
Osv. Osv

Alle spørgsmål der efter så mange år stadig ikke kan besvares, men som ville have været fuldstændigt basale spørgsmål med en privat operatør på service delen. Og så ville vi have undgået udgifter i mia klassen til gammeldags teknologi? Og alle spørgsmål som er fuldstændigt ligegyldige for ejerne af rejsekortet da rejsekortet er et fordelingssystem af penge mellem trafikselskaberne og da de har monopol, er fuldstændigt og aldeles ligeglade med kundernes behov.

Og NemID er endnu værre.

"Teknologisk Institut, som jeg allerede har nævnt, ville processen have været en anden, og billigere."

Keep on dreaming. Rejsekortet er udviklet på den måde ejerne ville have det blev udviklet på.

Rasmus Kongshøj

@ Niels Bøjden:

Ja. Det blev udviklet af ejernes (dvs. politikernes) venner og sponsorer i det private erhvervsliv.

Rasmus Kongshøj

Et andet godt eksempel på det privates ineffektivitet er den nyligt privatiserede rejsesygesikring i Europa. Da vi havde et kollektivt system, kostede det et par kroner pr. person. Nu skal man betale et privat firma mange gange mere, for at få akkurat det samme. - Og tilmed have bøvlet oven i købet.

Men heldigvis kan man frit vælge forsikring nu. Hip hurra for det.

"Ja. Det blev udviklet af ejernes (dvs. politikernes) venner og sponsorer i det private erhvervsliv."

Hvad mener du? Det blev udviklet lige præcist til det som ejerne havde behov for. Et fordelingssystem af penge mellem trafikselskaberne. Og så er det ligesom at debattere med de kristne. Hver gang man finder på noget som overhovedet ikke hænger sammen i deres forklaringer er standardsvaret: Gud kan lave mirakler.

Her er standardsvaret hver gang staten igen og igen kvajer sig: Det er også fordi politikerne bruger det private erhvervsliv.

Samme snakeoil. Samme bortforklaringer Og samme tabermentalitet i debatter.

Og til det kan jeg kun sige: Nej, det er ikke fordi staten bruger private underleverandører. Det er fordi den offentlige sektor med dens indbyggede monopoler intet forstår af at indrette sig på borgernes præmisser.

randi christiansen

Og du mener altså niels p - at de private aktører ikke falder i ineffektive, bedrageriske fælder > 'for store til at gå ned' og den slags? Udygtighed, nepotisme, korruption etc er desværre omsiggribende sygdomme, som man vist skal være mere end almindeligt naiv jubeloptimist for at tro håndteres bedst i nuværende såkaldt frie marked med uhæmmet privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet. Amazonas regnskove, planetens lunger, forsvinder i dette privatprofiterende system, og herhjemme mener sos'erne sig med henvisning til konkurrencestatens nødvendige politik nødsagede til at forære (ja, det var en ren foræring) goldman sachs og priviligerede aktionærer udbytte fra danskernes energisektor. En sektor som i forvejen er voldplyndret for 60 mia af private aktører (ref. jørn alstrup hansen).

Det system, som du plæderer for niels p, har ansvaret for det globale samfunds kriser og katastrofer. Intet mindre. At den offentlige sektor ikke er moralsk og intellektuelt udviklet til at håndtere og imødegå disse stadige an-og overgreb fra private aktører i hajfyldt farvand, må tilskrives de vanskelige forhold og de mange modstandere, som på det 'frie, private marked' iflg konkurrencestats logikken gør alt, hvad de kan, for at bekæmpe deres konkurrenter, herunder også offentlige forsøg på at regulere deres udskejelser.

Den eneste som rige gavner er dem selv...

- Særligt den del som tjener penge på penge uden at skabe noget som helst af værdi og som dermed nyder et liv i luksus på andres arbejde er den helt gal med.

Jan Pedersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er så, om Danmark er på vej ud af den samme glidebane som England har bevæget sig ud af med lavere skatter på de højeste indkomster, privatisering af af det offentlige arvesølv, dramatiske nedskæringer af velfærd for den almindelige dansker med almindelige indkomster.

Alt styret og tilrettelagt på udemokratisk vis af en ukendt kreds af velhavere realiseret gennem Venstres ideologiske værdi kamp ført an af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, samt det rigmandsfinansierede, samt velfærdsundergravende CEPOS og Liberal Aliance gennem de seneste 14 år.

- Det kunne sagtens være tilfældet.

Gad vist om et evt. EU exit af England er en del af den vej England synes, at være på vej på er en del af en strategi, som skal munde ud i, at gøre England til Europas Dubai og skattely for verdens ekstrem rige.

Lande som Norge, Sverige og Danmark må være en voldsom tårn i øjet på verden økonomiske magt elite. For disse lande beviser, at økonomisk og social lighed ikke bare fungere, men er en kæmpe succes.

Ikke alene har nordens velfærdssytem været en ufattelig succes. Oven i hatten er vi samtidtig blandt de absolut rigeste nationer i verden. Det er historien om hummelbien som ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel på trods af alle anerkendte naturlove.

- Den nordiske velfærdsmodel er demokratiets aller største succes nogensinde og den får verdens magtelite til at "skide i bukserne" af skræk.

@Peter Hansen

Og hvis du virkelig mener at rejsekortet er guds gave til mennesket, så prøv lige denne her.

Du checker ud og får bagefter en regning fra Rejsekortet fordi du ikke har checket ud.

Så kommer øvelsen: Bevis din uskyld!

Ikke alene er konceptet om at man skal bevise sin uskyld idiotisk af natur , der er heller ikke midler til rådighed som kan sikre dig at du har foretaget de handlinger du skulle.

Og det havde været så nemt: En SMS til en telefon med oplysninger om at man havde foretages en korrekt handling. Handlinger kunne derefter efterbevises via 3. part, eller man var klar over at der var noget galt når der ikke kom en SMS efter 10s (eller mindre).

Og nej, dette er ikke et tænkt eksempel, men fra den virkelige verden.

Denne her artikel, Thomas Piketty, samt dannelsen af Alternativet har virkelig sat gang i kommentar lysten her på information. Fedt.

Weekenden skal bruges på, at sætte mig mere ind i det spændende nye Alternativet.

Henrik Bjerre

@Niels Engelsted

Jeg hoerte engang i radioen en sportsanalytiker med en fin blanding af humor og alvor analysere hvorfor fodbold er saa populaer i "arbejderklassen" - der er jo for det meste en kedelig trummerum, bold udsigtsloest frem og tilbage ....men saa pludselig: Maaaaaaallllll ligesom naar fyraftensfloejten lyder. Det maa vaerfe den 28. reinkarnation af Kirkegaards udsagn om forventningens glaede. Jeg tror faktisk dansk fodbold snart bliver meget bedre ..... vi ser for oejeblikket de livstraette pengemaend ved roret, det varer naeppe laenge foer der kommer nogle enthusiaster til igen - og det kan kun hjaelpe.

Nej jeg er ikke saerlig god mod dyr ..... spiser jaevnligt deres involde, men jeg kan ikke forliges med Monbiots tiltro til egen forudsigelser. Hvis han er saa klog paa fremtiden kan han da bare spille lotto og koebe sine modstandere ud? Jeg gaar soendagstur i samme park som Marx og Engels - og kan maaske bedre kapere Marx bastante udmeldinger paa grund af hans omfattende omhyggelige observationer. Monbiots komiske paastand om at alle eller flertallet af politikerne i UK er koebt og betalt er bare for komisk. Det goer det saa nemt for dem der proever at haevde at ingen er koebt og betalt.

Dit elskvaerdige krav om at jeg rejser til Maribo og overtager Venstres landsmoede er saa udsoegt en fornaermelse at Oscar Wilde ville have vaeret misundelig. Naar jeg bruger den kejserlige vending - skal den forstaas om virksomheden, forretningen. Men gudbevares hvis jeg kunne faa Lars til at foere mit rejseregnskab og Inger til at forklare skattevaesenet hvad han har gjort, eller hvad han ville have gjort naar de paapeger at der er byttet rundt paa flybilletter og menukort .....saa kommer de da i god beskaeftigelse?

Henrik Bjerre

@Bill Atkins

Jeg ved ikke om jeg forsvarer de hoeje loenninger. Jeg forklarer vel bare hvorfor de naesten ikke kan undgaas.

Nils du skriver: Og Bill du tror stadigvæk på at firmaet ville have været oprettet hvis det var staten der skulle oprette det?

Det er jo på ingen måde det jeg skriver.

Jeg peger på at enhver forretningsidé udvikles i et samarbejde mellem to eller flere sektorer - i det samfund som Niels-Simons opdeler i stat, privat, frivillig og socialøkonomisk virksomhed. Men en ting står fast: Staten er altid en medspiller, der stiller infrastruktur - veje, kloark, energiforsyning, sundhedssystem, uddannet arbejdskraft m.m. til rådighed for virksomhederne. I Santaris Pharmas tilfælde altså også kapital og kompetencer (universitetsbistand) .

Var virksomheden gået konkurs havde Staten stået parat med ydelser til de arbejdsløse, eventuel fjernelse af skrottet produktionsaparat og giftigt affald.

Og Nils du vælger at gå let hen over det som George Monbiot sammen med Thomas Piketty peger på i nærværende artikel, nemlig at investorerne kan vælge at sælge en mellem Stat, investor og lønmodtager fælles udviklet forretningsidé til et multinationalt selskab og selv stryge hele gevinsten - mange tilfælde skattefrit fordi så store summer lægger op til skattetænkning.

I USA har man eksempelvis vedtaget en antitrustlove rettet mod monopoldannelse og truster. Kunne du ikke forestille dig at man i Danmark satte en begrænsning på om virksomheder kunne sælges til udlandet for på den måde at sikre beskæftigelsen?

Og så magler jeg at du Nils Bojden tager stilling til: Hvorfor den i virksomheden af alle ansatte skabte merværdi skal tilfalde ejerne alene, og i ikke de andre deltagere det fællesskab (Stat, lønmodtager og investorer) der har skabt merværdien?

Hvis du mener at ejerne skal have den fulde ejendomsret over det i fællesskab skabte, så må du også kunne forstå at Stat og lønmodtagere søger sig kompenseret med en progressiv beskatning.

Nils du tror at socialister er imod privat virksomhed - ikke nødvendigvis, men de private skal bidrage til samfundet... især hvis de svigter de nationale hensyn.

Henrik Brøndum, jeg mener ikke at Monbiot er i tvivl om at det er svært at begrænse direktør- og bestyrelseslagets tagselv bord ved tildeling af gage til hinanden - han søger blot argumenter for en progressiv beskatning... og det kan ikke udlægges som tegn på mindre begavelse hos Monbiot.

Og Nils Bojden grunden til at der er så megen kritik af offentlige projekter er netop at de er offentlige. Private virksomheder går konkurs eller de skilter ikke med deres fejltagelser - i bedste fald bliver den fallerede virksomhed solgt i tide. Det private går stille med dørene.

Henrik Bjerre

@Bill Atkins

Nej men selvom han er velbegavet er det ikke sikkert han har talent for at argumentere og vinde opbakning til en politisk sag. Saa vidt jeg kan se begaar Monbiot den klassiske venstrefloejsfejl at samle sig et snaevert hof af proselytter, der netop svaekker den bredere gennemslagskraft. I Danmark er der dog ikke tegn paa at topgagerne forbruges paa overdreven luksus, saa det har ikke den store betydning hvor haardt de beskattes.

randi christiansen

Henrik - sikke noget hyggelig male bonding du har gang i - jeg vover nu alligevel at fortsætte med at blande mig.

' I Danmark er der dog ikke tegn paa at topgagerne forbruges paa overdreven luksus, saa det har ikke den store betydning hvor haardt de beskattes.'

Og derfor behøver vi ikke at diskutere dansk fordelingspolitik? Vi kan roligt overlade det til den 1% at forvalte størstedelen af fælleskabets ressourcer i sikker forvisning om, at de økologiske aftryk, som disse valg efterlader, er hensigtsmæssige ifht til det overordnede mål, som må være gældende : rettidig omhu for biotopens økologiske, miljø-og socioøkonomiske tilstand.

Michael Kongstad Nielsen

Man skulle nok tage sig en stille tur op og ned langs Strandvejen fra 2900 Hellerup til 2960 Rungsted Kyst, så man kan se på tilstanden af overdreven luksus i Dannevang.

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Randi

Jeg har svaret dem der har henvedt sig direkte - det goer du nu - og fortjener derfor ogsaa et svar (haaber ikke du bliver fornaermet over at jeg er lidt galant).

Jo fordelingspolitik kan vi godt diskutere, men nu var emnet toploenninger til direktoerer og om de skal beskattes endnu haardere end en af de hoejeste skatteprocenter i verden?

@Michael Kongstad Nielsen

Strandvejsvillaerne er netop et eksempel paa en beloenning af de dygtigste (hvis vi nu et kort oejeblik forudsaetter at penegene er fortjent) der ikke tager saa meget fra resten af samfundet. Der kan kun ligge en villa i foerste raekke - jeg mener saa det er bedre det er den der er praemien - end f.eks. meget eksklusiv festivitas - der i hoejere grad bruger ressourcer der kunne anvendes andetsteds.

randi christiansen

Ok henrik, syns da jeg henvendte mig tidligere, men pyt. Jeg mener også, at en fed strandvejsvilla er i orden som præmie til den, der retfærdigt fortjener den. Det er den tilgrundlæggende forretningsmodel - national & international - som er til diskussion. Og kort sagt : her leveres varen ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Ok Henrik - men det korte øjeblik er forbi.

Henrik Bjerre

@Michael Kongstad Nielsen

Ja, hvis alternativet er proletariatets diktatur, maa jeg desvaerre meddele, at forskellen paa dette punkt er minimal. Jeg har med egne oejne set en kammerat blive madet med kaviar og vodka af to stewardesser, paa Aeroflot flyet fra Kbh til Moskva tilbage i 1986. Han vejede alllerede mindst 50 kg for meget, og selvom der kun var 4 saeder i 1.klasses afdelingen fyldte han det meste.

Nu har jeg fået læst Alternativets partiprogram og anden information. Der er mange sympartiske tanker bag partiet. Om det vil række til mandater er i sin natur for noget nyt svært at sige. Det minder om en cocktail af Enhedslisten og De Radikale Venstre.

- Og hvem står der i mellem? Ja det gør gode gamle SF.

Men som sagt mange sympatiske hensigter. Ikke mindst en genskabning af andelsbevægelsen.

randi christiansen

Henrik - intet diktatur - og da slet ikke proletariatets - er ønskværdigt, med mindre det er baseret i økologisk overlevelse, som fx - og hvad de fleste overser vigtigheden og signifikansen af - åndedrættets diktat.

Michael Kongstad Nielsen

Brøndum, beklager, jeg ikke fulgt debatten, hoppede bare lige ind. Men jeg tror nu ikke ekstraordinært høje høje lønninger, kæmpe villaer på Strandvejen og eksklusiv festivitas er hinandens modsætninger, der udelukker hinanden. Tværtimod befordrer de hinanden. Der spildes i disse kategorier store mængder penge, der bedre kunne beskattes og komme samfundet til gode.

Randi 'proletariatetes diktatur' er en metafor for kapitalisternes modstand mod at afgive deres magt.

Proletariatet, i bredeste forstand, udgøre mindst 85-90% af befolkningen.

http://da.wikipedia.org/wiki/Proletariatets_diktatur

At Alternativet har udskiftet "demokratisk socialisme" med begrebet "bæredygtighed" vil ikke beskytte dem mod kapitalismens brutale gensvar, hvis de skulle gå hen og få magt til at begrænse kapitalismens "frihed til profit".

Fremmedgjorthed har aldrig været en beskyttelse mod realiteterne.

randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Mikael Kongstad Nielsen

Utvivlsomt. Men et af de ellers haardt udskaeldte oekonomers gode bidrag er dog at insistere paa at vurdere det meste i forhold til alternativet - og ikke i forhold til Guds haand.

Henrik Bjerre

@Randi Christensen

Sikkert fint - men der bliver min viden saa beskeden at jeg anmoder om at faa lov til at afstaa fra at svare?

Michael Kongstad Nielsen

Nåh - alternativet! Ja, du tænker næppe på Alternativet, som ellers godt kunne byde ind med nogle alternativer (uden kaviar) - nej, mere generelt er der masser af alternativer, som tit og ofte luftes i disse tråde. Det er et spørgsmål om demokratiets vilje til at regulere kapitalen og markedet gennem lovgivning.

randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Sider