Klumme

Skilsmisser er hot sommerstof

Om sommeren bliver vi skilt oftere end på andre tidspunkter af året, og medierne skriver gerne om det, for skilsmisser er blevet hot at læse om. Det er godt
7. august 2014

Nærværende dagblad lagde for med en kronik i begyndelsen af juli, der skabte en del ravage på de sociale medier. En kvinde skrev om sin eksmand, og hvorfor hun gik fra ham.

Hun havde fået nok af familiehærgende drengerøve. »Nok af din mangel på at sige fra over for andre end din familie,« som hun skrev i et meget personligt indlæg, hvor hun fortsatte: »Jeg går bare fra dig. Jeg flytter mit liv og mine ting og mine drømme. Ikke fordi jeg har mødt en anden. Ikke fordi jeg vil være enlig mor med fire børn. Ikke fordi jeg ikke ønskede en kernefamilie. Men fordi jeg ikke drømmer om din form for ligestilling.«

Det private rum, kronikken åbnede ind til, er ikke et nyt fænomen. Forfattere har længe udleveret deres tidligere ægtefæller i biografier og litteratur. Norske Karl Ove Knausgård har skrevet om sit brud med sin første kone Tonje (der har lavet en radiomontage som svar), og herhjemme har Lone Hørslev blandt andet skrevet digte om skilsmissen fra sin forfattermand (han har dog ikke svaret).

Selvfiktion kan man selvfølgelig ikke kalde mediernes behandling af skilsmisser. Men som kulturelt fænomen afspejler en dækning af den sociale virkelighed selvfølgelig også, at en meget stor del voksne danskere oplever en eller flere skilsmisser enten som børn eller voksne eller begge dele.

Og særligt i løbet af sommertiden beslutter mange sig for at blive skilt, viser statistikkerne, måske fordi det lykkelige familieliv end ikke lader sig realisere, når alle har fri, og man ’burde’ føle overskud til kærlighed og sex. Og måske derfor vil vi også gerne læse om skilsmisser i ferien. Det virker i hvert fald sådan, når man læser videre i sommerens aviser og tager en svensk med i købet.

Marie Sveland, svensk feminist og forfatter til antologien Happy Happy (der blandt andet handler om hendes egen og andres skilsmisser og lyksalighederne ved dem), skriver i avisen ETC om, hvordan ferien og kernefamiliens stærke normer om udformningen heraf gav hende problemer i den første tid som nyskilt. Indtil hun fandt løsningen: de enlige gudindemødre.

»Og måske ønsker du ikke at høre dette, men for real: At holde ferie med en eller flere andre venner og undgå andre par er for fanden den absolut bedste idé nogensinde! Forestil dig at undgå den halvkedelige tone; al den akkumulerede klynken, som svømmer over; alle de undermeninger, der synes at vise sig i blikket eller i manglen på fysisk hengivenhed. Når det kun er vi mødre, er det teamwork, latter og stor forståelse. Når den ene får nok af sine egne børn, tager den anden over. ’Gå en tur, så går jeg ned og bader med børnene’.«

Der er ingen frustration, ingen dårlig samvittighed, ingen beskyldninger. Lyder det idealiseret? spørger Sveland og svarer, at det er det også: ideelt. Nogle af forfatterens gifte veninder er sågar begyndt at rejse med de enlige mødre og tager så på en langt mindre belastende ferie med partner og børn bagefter, hævder Maria Sveland.

Men den mest opløftende skilsmissejournalistik denne sommer er alligevel Politikens serie om Carsten og Kathrine Grølsteds skilsmisse i sommeren 2009, fordi vinklen er happy journalism eller i hvert fald en mulighed for at lære af andres erfaringer, som er parrets motivation for at stå frem som det samarbejdende skilsmissepar, de efterhånden er blevet efter en smertefuld og konfliktfyldt ophævelse af parforholdet.

For selv om skilsmisser af indlysende grunde ofte er konfliktfyldt stof og dermed en kamp, som medierne vælger side i, har det undret mig, at det så relativt sjældent handler om, hvordan det kan gøres bedre. Så de tabere, medierne sjældent beskæftiger sig med, nemlig børnene, får bedre mulighed for at komme igennem forældrenes brud.

Skilsmisser i børnefamilier rummer nemlig det paradoks, at forældrene ofte skal være langt bedre til at samarbejde, end da parterne stadig var sammen, fordi to små satellitfamilier kan kræve mere koordinering end en kernefamilie. Carsten og Kathrine Grølsted lærte at tale ordentligt sammen med hjælp fra familieterapeuter og psykologer, som parret råder andre familier i samme situation til at finde så hurtigt som muligt. Statsforvaltningen har nemlig ikke ressourcer til andet end at bede dem om at samarbejde. Det private er stadig politisk. Og skilsmisser er hot stof. Det er godt.

Mette-Line Thorup er journalist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Nielsen:

Artiklen du linker til fremhæver at statistikerne målte flere selvmord begået i foråret og sommer end vinter og efterår.

Niels Duus Nielsen

Sune Olsen, du har ret i, at der er flere selvmord om sommeren end om vinteren, men det fremgår altså ikke af denne artikel, som handler om noget andet, nemlig at hypotesen om en sammenhæng mellem selvmord og temperatur er statistisk efterviselig om vinteren, men ikke om sommeren.

Anyway, jeg linkede til en irrelevant artikel i forhold til det spørgsmål, Børge stillede, så tak for kritikken. Men her er så et link til wikipedia:

http://en.wikipedia.org/wiki/Seasonal_effects_on_suicide_rates