Klumme

En spade er ikke længere en spade

Vi er vidne til en stigende uvilje mod at kalde tingene ved deres rette navn. Kommunikations- og PR-branchens kamptropper har gyldne tider
Debat
13. august 2014

Forleden var et nært familiemedlem indkaldt til session. Det er et halvt århundrede siden, jeg selv stod i underbukser foran et panel af officerer, læger og lægfolk og håbede ikke at blive udtaget til militærtjeneste. Det blev de fleste. Det var dengang, rygraden i landets væbnede styrker var værnepligtige. Dengang, det bare hed en session.

Nu modtager man ikke en ordre om at møde. Moderne kommunikationsfolk har sørget for, at man inviteres – ikke indkaldes - til at deltage i Forsvarets Dag. Man ser for sig Høvelte Kaserne med flag-allé, boder med kamprationer, skydetelte og Livgardens orkester. Måske udstillinger af kampvogne, skudsikre veste og en velkomstkomite af glade generaler. Sådan er det ikke. Det er stadig en session. Det hedder bare noget andet. De unge mænd står stadig i underbukser – men formålet er omvendt. Ud af 40.000 numre er de 36.000 frinumre. Ud af de 4.000, der trækker det, som Forsvarets kommunikationsfolk nu kalder »lodnumre«, bliver kun en procentdel indkaldt. Forsvarets Dag går primært ud på at skaffe frivillige, og i papirerne er der endnu en sproglig finesse. Her kan man læse, at man kan »ansøge om frivillig værnepligt«. Men Forsvarets dag er stadig en session, det er stadig et arrangement, hvor statsmagten tvinger unge, våbenføre mænd til at trække i uniform. Der vanker stadig bøde eller hæftestraf, hvis man ikke møder op.

Kommunikations- og PR-branchens kamptropper har gyldne tider. I det offentlige går dens sproglige indsats tilsyneladende ud på generelt at ændre sproget, så alle ord, der kan forbindes med tvang, magt eller pligt, erstattes af ord, der signalerer venlighed, åbenhed og tjenstvillighed. Engang var der noget, der hed Udlændingestyrelsen. Denne betegnelse er meget præcis. Den afspejler det faktum, at formålet er at styre udlændingene. Nu signalerer titlen Udllændingeservice åbenhed, venlighed, effektivitet og – ja – service. I takt med den titelmæssige blødhed, er sagsbehandling, åbenhed og tolerance blevet erstattet med måned- eller årelang lang sagsbehandling, der primært har til formål at holde antallet af udlændinge nede. En blød titel signalerer hårdhed!

Fængselsvæsenet hedder Kriminalforsorgen. Det lyder næsten som ældre-forsorgen. Der er noget omsorgsfuldt over det. Som om fængsler er blevet erstattet af en slags servicecentre, hvor venlige og forstående social- og sundhedspersoner og andet rehabiliterende behandlingspersonale langsomt, men sikkert bringer patienterne i forsorgsinstitutionerne tilbage til det normale og retskafne samfund. Når det drejer sig om større grupper af lovovertrædere, er dette ikke helt tilfældet. Men man kan jo ikke kalde en forsorg for Nationalcentret for Videreuddannelse af Forbrydere, selv om det måske for dele af Forsorgens aktiviteter er mere passende.

Der kan nævnes utallige andre eksempler på, hvordan moderniseringen af sproget har taget overhånd. På et tidspunkt havde vi et Velfærdsministerium, der primært havde til opgave at sørge for, at der blev sat grænser for velfærden, ligesom Integrationsministeriet i sin fremfærd kom til at bremse integrationen. I meget gamle dage blev en spade ikke kaldt et håndholdt arbejdsredskab, men en spade. Dengang, før 1. verdenskrig, hed Forsvarsministeriet Krigsministeriet.

Den sproglige modernisering er tilsyneladende en uafvendelig proces i etaterne og i et erhvervsliv, hvor en personalechef nu er HR-chef, fordi Human Relations er tilpas udenlandsk og neutralt og lyder knapt så PR-oppustet som Chef for Menneskelige Relationer.

Der er måske en sammenhæng mellem det oppustede sprog og det stigende antal kommunikations- og PR-folk. Ikke for at fremhæve journalister, men de uddannes dog til blandt andet at kalde tingene ved deres rette navn – og både herhjemme og i udlandet stiger antallet af PR-folk i takt med at antallet af journalister falder.

I USA viste en undersøgelse fra det anerkendte PEW-center i mandags, at antallet af journalister i de seneste ti år er faldet fra 52.550 til 43.630, mens antallet af PR-ansatte er steget fra 166.210 i 2004 til 202.530 i 2014.

Det er selvfølgelig en grov forenkling at hævde, at den tilsvarende vækst i Danmark har medført en stigende uvilje mod at kalde tingene ved deres rette navn, men noget tyder på det.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det store spørgsmål er nu, om det skal betragtes som et problem eller en udfordring. Med tanke på kommentarens åbenlyse pointer, en det såmænd blot endnu en udfordring..

Det minder mig om, da jeg blev ringet op af en venlig dame fra Post Danmark, som bekymret spurgte om jeg havde udfordringer med at få leveret avisen på 3. sal af postbudet, hvortil jeg lakonisk måtte fortælle hende at jeg havde faktisk havde et problem, men at at det var Post Danmark havde en udfordring med levere post til kunderne. Da hun sikkert havde været på kursus i kommunikation, lod det desværre ikke til at hun forstod min sarkasme...

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg, David Zennaro, Steffen Gliese og Poul Schou anbefalede denne kommentar

Det kan vel opfattes som en variant af det generelle fænomen spin, der påvirker en stor del af formidlingen i det offentlige rum. Desværre forringer det kvaliteten af den offentlige debat når kommunikationen bliver for "smart", og man forsøger at dække realiteter bag et forskønnende billede.

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Thomas Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, kan man ikke ændre andet, kan man jo altid ændre navnet.

Indtil for nylig var jeg af den opfattelse, at en journalist, som betegnedes "korrespondent", rapporterede fra udlandet. Det synes ikke længere at være tilfældet, eller måske har jeg altid været vildfaren.

Nå, men senest i går så jeg en af disse korrespondenter - de befinder sig overvejende udendørs, som DR-TV det seneste års tid har udstyret med korrespondent-titlen. Denne blev vist betegnet "sundhedskorrespondent" og befandt sig da også i tusmørket uden for Statens Serum Institut i København.

Måske kan nogen - evt. Lasse Jensen - opklare mysteriet om korrespondentbetegnelsens betydning og udvikling over tid?

Martin Andersen, Vibeke Rasmussen, Bo Carlsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bare lige lidt ordkløveri: HR står vel normalt for "Human Resource".
... Ikke at Menneskelige Resurser lyder bedre end Menneskelige Relationer.

Rasmus Kongshøj, Bo Carlsen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi har også et beskæftigtigelsesministerium.
Altså et ministerium for beskæftigelse, som holder både sig selv og andre beskæftigede. At ministeriet i dén grad skaber beskæftigelse rundt omkring på jobcentrene, hvorfra man 'aktiverer' mennesker, som ikke har et lønnet job, mens ministeriet ikke formår at skabe meningsfuldt arbejde, det efterlader mig (næsten) ordløs.

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Bo Carlsen, Dennis Berg, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Og bøder er blevet til 'afgifter', for at signalere, at man har taget et vederlag for den service det er, at gå rundt og checke bilernes parkeringsure, etc.

Det er simpelthen Orwell's Newspeak, der har materialiseret sig - kort og godt.

/O

Erik Jensen , Thomas Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Bo Carlsen, Dennis Berg, Heinrich R. Jørgensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Beskæftigelse lyder af peddigrør frem for arbejde.

Erik Jensen , Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lasse Jensen:
"Den sproglige modernisering er tilsyneladende en uafvendelig proces i etaterne og i et erhvervsliv, hvor en personalechef nu er HR-chef, fordi Human Relations er tilpas udenlandsk og neutralt og lyder knapt så PR-oppustet som Chef for Menneskelige Relationer."

Hvis man slår ord som 'personalechef' og 'HR-chef' op på det danske Wikipedia, vil man se at det ikke er angivet hvad samme begreb kaldes på andre sprog. Betegner disse danske ord eller sproglige konstruktioner nogle begreber, som ikke-danske ikke kan forestille sig? Sandsynligvis. Hvad siger det om dansk kultur?

Ovenstående danske Wikipedia-artikel lader forstå, at HR ikke handler om menneskelige relationer, hvilket da også ville være fjollet, da alene det at have en sådan jobfunktion og -titel indikerer en pyramidal kommandostruktur eller lignende, hvor relationerne er simple - enhver har én chef og er måske chef for nogen. Det hævdes, at begrebet henviser til menneskelige ressourcer eller måske mennesker som ressource. Det minder mest om alt om en eufemisme for en venlig ridefoged, der har placeret pisken ude af syne og når påstår at være den venlige forvalter og arbejdsleder.

Martin Andersen, Thomas Rasmussen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lasse Jensen:
"Kommunikations- og PR-branchens kamptropper har gyldne tider."

Selvfølgelig. Løgn forudsætter løgnere, og helst professionelle løgnere, der anvender deres kendskab til psyke og perception, til at fordreje effektivt. En stor, moderne branche.

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek og Uret Nilsson anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lasse Jensen:
"Ikke for at fremhæve journalister, men de uddannes dog til blandt andet at kalde tingene ved deres rette navn"

Stadigvæk? Jeg troede træningen i at anvende sproget meningsfuldt og korrekt, stort set forsvandt efter 1971, da filosofikum blev afskaffet. Det gav ellers god mening, at insistere på, at samtlige universitetsuddannelser indledes med fokus på korrekt tænkning, hvis grundlag er at kunne benævne korrekt og anvende sproget meningsfuldt.

Og engelske oversættelser vælter ind over os. Det er smart at anvende - connexte i stedet for forbinde - og hvad med overrule, committe osv - listen er lang.
Kald ikke en spade for a SPADE, din spade.

Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lasse Jensen:
"Det er selvfølgelig en grov forenkling at hævde, at den tilsvarende vækst i Danmark har medført en stigende uvilje mod at kalde tingene ved deres rette navn, men noget tyder på det."

Den uærlige omgang med det danske sprog (navnlig siden 1948), forekommer mig langt at overgå selv graden af sproglig uærlighed, der er kommet til udtryk i United Bluff i samme periode. Det er et indtryk, der naturligvis ikke kan føres sandhedsbevis for. Det er et synspunkt, det vil være umuligt at overbevise medlemmer af den danske kultur om kan være sandt, da det forudsætter at man kan transcendere det danske sprog og hvordan dette skaber ens verden.

Hvad nytter det at have greb om sproget, hvis spaderne der nægter at forstå, er overbeviste om at den aparte sprogbruger må være en skovl?

Ha, ha, H.
If you can`t beat them, laugh at them.

Niels Duus Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt er Dansk Journalistforbund/om-dj ikke et fagforbund for journalister, men som de skriver:
"Vi er en fagforening og en mediepolitisk interesseorganisation, der arbejder for medlemmernes interesser i medie - og kommunikationsbranchen."

Og sandt er, at det er en minoritet blandt forbundets medlemmer, der er beskæftiget med journalistik. De øvrige må være en slags Public Relations folk. En besynderlig ying/yang balance, af personer der burde tale sandt og forsøge at finde frem til fakta, i forbund med personer hvis beskæftigelse er at sløre og fordreje, og lade fiktion træde i stedet for fakta.

Her forsøger forbundets formand at forklare sig om emnet.

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

God og saglig som altid, Lasse Jensen.

Jeg oplever 'kommunikationsmedarbejder' og 'kommunikationsuddannelser' som eufemismer for den deldisciplin fra retorik, der kaldes propaganda. De kommunikationsfolk, som jeg har mødt, mestrer kun envejskommunikation. Jeg møder sjældent nogen, som er i stand til at lytte eller læse indenad. Ofte består deres opgave tværtimod i at undgå kommunikation med almindelige mennesker. Tilsyneladende fordi reel kommunikation koster kræfter, i både offentlige og private ekvivalent med penge. Og det er mange, hvis man kigger på lønningerne i den branche.

Underligt nok vil en ekspert i tysk eller farsi aldrig blive kaldt kommunikationsmedarbejdere, selv om disse netop er topuddannede i en kommunikation, som en kommunikationsuddannet aldrig kommer i nærheden af.

Hårdt sat op, så det kunne være spændende at høre, hvad I kommunikationsfolk herinde synes...

Erik Jensen , Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Politikerne kan nu også selv – og ja, her tror jeg faktisk, at de selv har fundet på det, suk – som når fx trafikministeren kalder sig for 'togminister' og fødevareministeren betegner sig selv som 'madens minister'. Taler de ned til os eller hvad!

Og apropos DRs brug af 'korrespondent' – eller "vor egen", som det jo også hedder på DRsk, når der henvises til en kollega – skelner de tilsyneladende også mellem 'analyse', når noget bliver sagt af en af "vore egne", og 'vurdering', når noget bliver sagt af … stort set alle andre. Også når der er tale om rent faktuelle oplysninger!

Martin Andersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Arbejdsgiver - der må grines eller grædes.
lønmodtager - tak for det (suk)
kontanthjælpsmodtager - (du har bare at være taknemmelig..)
overførselsindkomst....

Skønne ord, der skjuler det reelle magtforhold.

med venlig hilsen
Lennart

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Thomas Rasmussen:
"Jeg oplever 'kommunikationsmedarbejder' og 'kommunikationsuddannelser' som eufemismer for den deldisciplin fra retorik, der kaldes propaganda. De kommunikationsfolk, som jeg har mødt, mestrer kun envejskommunikation. Jeg møder sjældent nogen, som er i stand til at lytte eller læse indenad. Ofte består deres opgave tværtimod i at undgå kommunikation med almindelige mennesker."

Et eksempel på et møde mellem en professionel kommunikationsmand og et medlem af den gemene hob (moi): her.

Af ovenstående kan muligvis udledes noget om, hvad (nogle) kommunikationsfolk mener om almindelige mennesker og andre laverestående væsener.

Thomas Rasmussen, Martin Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Når Informations kommentatorer bliver for kedelige slår jeg tit et slag forbi kommunikationsforum.dk, der næsten altid - ufrivilligt - er i stand til at levere et godt grin. Således også i disse dage, hvor man bl. a. kan læse en artikel skrevet af en såkaldt "skilled mobility expert".

Artiklen handler om sammenhængen mellem fatigdom og dumhed. Videnskaben har bevist at "de fattige træffer ringere beslutninger end dem med flere penge: Ifølge disse to forskere skyldes det knaphed – men i stedet for knaphed på penge peger forskerne på, at det er knaphed på mental båndbredde."

"Knaphed på mental båndbredde". Jeg er glad for at have lært dette nye udtryk, da jeg ofte har lyst til at fortælle folk, at jeg synes de er snotdumme, men på en pæn måde.

Som fattigrøv læste jeg selvfølgelig resten af artiklen med stor interesse, for måske har videnskaben også fundet ud af, hvad vi fattige skal gøre for at øge den mentale båndbredde? Men det har videnskaben desværre ikke, så vor "ekspert i dygtige bevægelse" kommer den til hjælp. Som kommunikationsekspert bruger hun mange ord, men reduceret til almindelig dansk er hendes råd til de fattige velkendt:

"Spar når du har, så har du, når du ikke har."

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/beslutningsteori-med-underskud

PS Redaktionen på kommunikationsforum kunne åbenbart ikke holde det ud længere og forsynede artiklen med en overskrift, som også almindelige mennesker kunne forstå. Det må da mindst være fyringsgrund.

Heinrich R. Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Fagbladet "Journalisten" havde - og har måske stadig nogle sider bagest med oversigt over nye medlemmer. Det har ofte undret mig, hvor langt fra journalistik, medier og kommunikation mange af disse nye medlemmer er/var.

Heinrich R. Jørgensen

Maj-Britt Kent Hansen:
"Fagbladet "Journalisten" "

Fagbladet?

Ifølge 'bladet' selv er det "medlemsblad for journalister, fotografer, tegnere, tekstere, layoutere, informationsfolk, programmedarbejdere, web-journalister og mange flere". Hvor den brogede skare er 'medlemmer' han udledes af, at bladet "udgives af Dansk Journalistforbund". Hos Dansk Journalistforbund udgør journalisterne en minoritet blandt medlemmerne; der er formodentligt mange reklamefolk blandt medlemmerne.

Maj-Britt Kent Hansen

Jo - Heinrich R. Jørgensen, ifølge hjemmesiden er det Fagbladet Journalisten: http://journalistforbundet.dk/.

Optagelseskravet er: "Du kan blive medlem, hvis du arbejder inden for journalistik, medier og kommunikation. Det er uanset om du er fastansat eller freelancer. Dog fastsætter DJs delegeretmøde en månedlig minimumsløn."

Det er en bred definition, så her kan reklamefolk m.fl. givet også være med.

Heinrich R. Jørgensen

Maj-Britt Kent Hansen:
"Jo - Heinrich R. Jørgensen, ifølge hjemmesiden er det Fagbladet Journalisten"

Man kan også se bladet omtalt som "DJs fagblad, Journalisten", "Journalisten", "Journalisten.dk", "fagbladet Journalisten", "DJs fag- og medlemsblad Journalisten" og "DJs medlemsblad Journalisten". Jeg bemærkede eksempler hvor der i samme tekst tales om både "Fagbladet Journalisten" og "fagbladet Journalisten".

Det er ingen særskilt juridisk entitet med nogle af de navne. Bladet redigeres fra samme adresse, hvor også Dansk Journalistforbund har adresse, så de kan henvise til deres eget blad med så mange navne og beskrivelser som de ønsker.

Maj-Britt Kent Hansen

Ja - Heinrich R. Jørgensen, det har du helt ret i.

Når jeg i min kommentar af 14.08. kl. 15.40 tilføjede "Fagbladet" til "Journalisten", var det mest for at tydeliggøre, at bladet er et fagblad, som fagforeningen Dansk Journalistforbund udgiver. Det sidste havde jeg så ikke nævnt.

Selv omtaler DJ sig både som et fagforbund og en fagforening - og det kan de vel også siges at være.