Sundhedsplejen tager ikke patent på det gode liv

Jeg har svært ved at se sundhedsplejen som et forsøg på at regulere børn og forældres forestilling om det gode liv. Vi forsøger tværtimod at hjælpe familierne til at finde deres ben i den tsunamien af informationer, der møder dem alle steder fra
22. august 2014

Det er ikke småting, skolesundhedsplejen får skudt i skoene af Karen Vallgårda og Caroline Nyvang i kronikken den 11. august. De fremfører bl.a., at skolesundhedsplejen forsøger at regulere børnenes sociale relationer og følelser, og krænker borgernes privatliv med sin snævre forestilling om det gode liv.

Som udgangspunkt er det rigtig dejligt, når højt kompetente personer interesserer sig for ens fag. Men jeg bliver trist, når mit fag fremstilles som en forlænget arm for samfundets endeløse kontroltrang.

Jeg kunne godt tænke mig at invitere Vallgårda og Nyvang på en lille tur i den virkelighed, jeg som sundhedsplejerske befinder mig i dag ud og dag ind. Bevares, selv i Vestjylland, hvor jeg bor, er der mange familier og børn, der trives ganske udmærket og vokser og udvikler sig uden offentlig indblanding. Det får de bestemt lov til. Men der er også mange, både børn og voksne, der er ensomme og uden nogen som helst støtte til at klare livet i og uden for familien.

Tidligere bakkede de naturlige netværk i høj grad den enkelte op, sådan er det ikke længere. I dag er bedstemødrene på arbejdsmarkedet, og de bliver ældre og ældre, inden de kan forlade det faste job og blive den støtte, deres børn og børnebørn har brug for. Børn har aldrig før vokset op i så små enheder, som de gør nu. Ofte har de kun én nær voksen.

Barndom med betydning

Antallet af børnepsykiatriske diagnosticeringer eksploderer i disse år. Hvorfor gør de det? Mange børn er stærkt overvægtige. Hvorfor? Både fedme og diagnoser har social slagside. Flere og flere får efterfødselsreaktioner. Hvorfor gør de det?

Der kommer mere og mere evidens for, at barndom har stor betydning for sundhed senere i livet. Og et sundt liv kommer ikke kun det enkelte barn til gode; det giver også samfundsøkonomisk bonus.

Vist bliver vi ældre, men den øgede livslængde gælder mest ’speltsegmentet’. De andre, med de korte uddannelser, får ikke et længere liv, til gengæld får de flere år med sygdom, inden de drager herfra. Flere studier viser, at uddannelseslængde og tilknytning til arbejdsmarkedet spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed og oplevelse af at kunne mestre sit liv. Og man skal nu engang evne at skabe tilknytning og mestre at være i relationer for at holde ud at være længe nok i skolen til at få en længerevarende uddannelse. Den evne bygges op i de tidlige, nære relationer. Det er det sundhedsplejen hjælper den enkelte med.

Nedskæringer

Jeg forstår ikke, hvor Vallgårda og Nyvang henter deres oplysninger om, at »omfanget af skolesundhedsplejens indsats er steget markant i forhold til dengang, de nye elevers forældre gik i skole«.

Gennem mine 22 år som sundhedsplejerske, har jeg været vidne til omfattende nedskæringer. Hver sjette sundhedsplejerskestilling er nedlagt i løbet af de seneste 10 år. Det er sket samtidig med, at sundhedsplejerskerne i stigende grad har overtaget skolelægernes arbejde, og at indlæggelsestiden efter en fødsel er faldet drastisk.

Jeg kender ingen sundhedsplejersker, der mener, at de har patent på det gode liv. Men de stiller gerne op, når forældre har spørgsmål, og tro mig: Det har de. Endda i meget stort omfang. De har behov for at bruge sundhedsplejersker i processen med at finde deres egne ben i den tsunami af informationer, der møder dem alle steder fra. Selvfølgelig skal alle selv, der kan selv! Og tro mig, det får de lov til. Men i min verden skaber ingen deres egne muligheder.

Jeg har altid haft meget svært ved at forstå, hvorfor det skulle være farligt at spørge et skolebarn, hvordan det har det. I gamle dage hørte man ofte mottoet: En sund sjæl i et sundt legeme. Man bliver forbavset over, hvor mange der har problemer med begge dele.

Måske er metoden, hvor børn giver deres trivsel smileys, ikke den bedste vej til at finde ud af, hvordan de egentlig har det, men den er et godt udgangspunkt for en dialog baseret på tillid om bl.a. livsstil og handlemuligheder. Vi hører rigtig gerne, hvordan opgaven kan gribes bedre an. For der er for mange, der har det svært. Der er mange, der har et elendigt helbred. Selv i 2014.

Lone Thorulf Tanderup er leder af Sundhedsplejen i Skive Kommune

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu