Klumme

Vækst eller ikke vækst

Sommeragurketiden er nu ved at være forbi – så vi skal vel til at konfrontere virkeligheden igen
6. august 2014

Er den store omstilling en vækstdagsorden eller ej? Det afhænger af, hvilken vækst vi taler om; f.eks. er vækst i åndelighed og kærlighed vel fint? Men i Danmark er der heller ikke noget i vejen for, at den store omstilling kan være en periode med økonomisk vækst – f.eks. hvis vi skaber væksten gennem øget eksport af produkter og serviceydelser, der skaber bedre løsninger på verdens mange og store omstillingsproblemer. Faktisk er det jo lige nu eksporten, der vokser i Danmark, mens hjemmemarkedet stort set ligger stille – så hvad nu hvis vi nu sætter fuldt turbo på denne eksportudvikling i de rigtige retninger?

Det har været diskuteret en del, om det offentlige i de kommende år skal vokse med 0,x procent om året eller skrumpe med 0,y procent eller stå stille. Det er en mærkelig diskussion, for den afgørende udfordring er at få den private sektor til at vokse med langt større procentsatser pr. år – gerne fem eller ti procent eller endnu mere om året i en periode og selvfølgelig med ovennævnte fokus. Når vi har fået gang i det, kan vi så snakke om, hvor stor en del af det genererede økonomiske overskud, vi skal bruge på at udvikle det offentlige.

Den private sektor er for lille

Personligt mener jeg, at vi i Danmark har grundlaget for at skabe en sådan udvikling (dog selvfølgelig ikke via øget sodavandssalg, flere halve grise eller lignende …), men det er jo tydeligt, at det ikke sker af sig selv, som tingene p.t. ser ud. Den private sektor i Danmark er på mange måder dygtig og innovativ, men den er samlet set for lille, og eksportudviklingen går ikke stærkt nok. Det handler i et vist omfang om for meget bureaukrati og for mange afgifter etc., men der er også dybere årsager på spil. Den private sektor i Danmark består f.eks. helt overvejende af underleverandørvirksomheder, og dette betyder, at den i meget høj grad er afhængig af udviklingsretningerne hos de store internationale virksomheder, som den leverer komponenter til. Vi styrer altså i betydeligt omfang ikke selv udviklingen og kan derfor heller ikke i særlig høj grad gøre en forskel internationalt ved selv at skabe udvikling i nye retninger.

Det offentlige som drivkraft

Faktisk er det sådan i Danmark, at disse ’nye retninger’ i høj grad skal tegnes af den offentlige sektor, der er langt den største indkøber af produkter og serviceydelser på hjemmemarkedet. Vores fremtid er derfor afhængig af, at den offentlige sektor er endnu mere visionær og innovativ end den private og kan prioritere og skabe fokus på omstillingens mest lovende vækstmuligheder – og efterfølgende kan fungere som risikovillig investor og indkøber i udviklingssamarbejder med private virksomheder inden for disse rammer.

Prøv at sammenligne dette udsagn med det offentliges aktuelle indkøbspraksis ... Det er ca. 180 grader forbi! Alle større offentlige indkøb og investeringer skal fremover skabe private eksportarbejdspladser! Til gengæld kan vi skrotte hovedparten af erhvervsstøtten, der alligevel ikke virker.

Denne diskussion er utrolig vigtig i Danmark og i hele EU. Den er afgørende for vores fremtid, men vi tager den stort set ikke, bl.a. fordi det offentlige mener, at det private skal drive udviklingen, mens det private ikke vil indrømme, at det kan man (selvfølgelig) ikke finde ud af alene. Hvorfor er denne diskussion afgørende? Ja, hvad er EU’s berettigelse i verden i dag, hvis der skal være rimelighed i vores høje velstandsniveau, og hvis vi ikke kan levere fremtidens løsninger til verden? Ingen!

Men størst af alt er kærligheden! Det offentlige og det private skal lære at elske hinanden og udvikle Danmark sammen. Vi skal altså bo på samme planet – velkommen tilbage i arbejdstøjet!

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i rådgivningsvirksomheden NIRAS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

@Lise Lotte Rahbek,

Han siger at vi skal vækste os gennem 'omstillingen'. Hvilken omstilling han taler om fremgår ikke helt tydeligt, men det er åbenbart et begreb man anvender i én specifik betydning, i de innovative kredse som skribenten tydeligvis færdes i.

Forstår jeg ham ret kan vi i Danmark fortsat opretholde og endda udbygge vores levestandard (målt som forbrug), hvis blot vi er mere smarte og mere innovative. Vi skal ikke dyrke gulerødder i egen have og til eget bord, men i stedet for producere innovative produkter og serviceydelser, som kan løse alverdens problemer. På den måde slår vi to fluer med et smæk: vi hjælper med at løse alverdens problemer, og vi bliver rige mens vi gør det. Det er genialt!

En forudsætning for at vi kan producere innovative produkter og serviceydelser som kan løse alverdens problemer, er åbenbart at det offentlige og det private smedes sammen. Det offentlige skal fremadrettet i sin praksis have øje for, om denne praksis nu også skaber private eksportarbejdspladser. Skaber den offentlige praksis ikke private eksportarbejdspladser, er den forkert og må følgelig ændres.

Er rammerne i børnehaven opstillet således, at de fremmer skabelsen af private eksportarbejdspladser? Er rammerne i skolen, på gymnasierne, på erhvervsskolerne og på Universitetet? Er skattepolitiken indrettet på en måde der fremmer skabelsen af private eksportarbejdspladser? Er lovgivningen generelt? Hvis ikke må den laves om. Det giver sig selv. For ellers kan vi jo ikke blive rige mens vi redder verden, vel?

Lise Lotte Rahbek

Torsten J.
Ok, tak.
Jeg går ret meget ind for mere kærlighed, men om det lige skal være mellem det offentlige og det private og afkommet af den forbindelse skal være vækst, det kan jeg have mine tvivl om.
Det frugtbare vækstudkomme af den offentlige og private kærlighedsaffære (OPP) her i mit nærområde betød elemineringen af 80 kolonihaver til fordel for et flot, nyt psykiatrisk hospital i 2017 som minde om Carl Holst. (Helbredelse istedet for forebyggelse)

Tak for udlægningen. :)

Torsten Jacobsen

Torsten Jacobsen,

Selv tak! Som det burde fremgå er der selvfølgelig ikke tale om nogen særlig fair udlægning af den sikkert velmenende Henrik Kærgaards budskab. Men nogen gange bliver jeg bare så træt.

Steffen Gliese

Hvad Henrik Kærgaard siger er, at uden keynesianisme går det ikke: det offentlige skal angive vejen, og det private skal levere produkterne. Hvis vi vil være relativt mere selvbestemmende, er det ikke nok, at vi er selvforsynende med energi, vi skal også skabe slutprodukter fremfor at være underleverandører til andre landes industri. Det er vel ikke helt tåbeligt... Det er faktisk Fair Forandring.

Steffen Gliese

Faktisk er det en væsentlig demokratisering, der her tales om: at offentlig, politisk besluttet efterspørgsel skal bestemme udviklingsarbejdet i de private virksomheder.

randi christiansen

Superpsykiatrisk sygehus hvor medicinalindustrien kan pushe sine vanedannende og i visse smhg ligefrem livstruende stoffer - istedet for 80 sindshvilefremmende kolonihaver - umiddelbart et dårligt bytte.

Så der er nok at gå efter i sømmene mht prioritering og værdigrundlag ifht allokering af offentlige midler i økologisk, bæredygtig retning. Hvilket jeg frygtløst tillader mig at læse ind i henrik kærgårds tanker som en absolut forudsætning i det offentlige/private partnerskab. Den politiske forbruger har bestemt indflydelse - se fx aktuelt putins importblokade - så det skal man ikke kimse ad, det ved enhver, som har forsøgt sig i køb&salg branchen.

Og gode ideer og god forvaltning er altid afgørende i enhver økonomi - dette er så politisk bestemt, og i det felt udkæmpes, som vi ved, hårde ideologiske slag - imens pengene fosser ud af statskassen > de riges skattetænkning, G(errige)G(rådige)G(alninges)Investeringer) i dyre huslejer i london, kampen for at holde overladelsen af flere penge i form af topskattelettelser til de riges miljø-og socioøkonomisk giftige, uøkologiske aftryk fra døren osv. Henrik kærgård taler lige ind i den evigt verserende diskussion om ressourceadministration - at forstærke det offentliges indkøbsprofil i økologisk retning og gøre den overordnede ressourceallokering mere innovativ, er da et indlysende godt projekt. God fornøjelse med arbejdet med at trænge igennem søvnige og forstokkede forvaltninger - er man i en position, hvor der bliver lyttet, er der nok at tage fat på.

Børge Rahbech Jensen

Sommeragurketiden er da langt fra forbi. Den slutter traditionelt omkring d. 1. oktober, når Folketinget begynder forhandlinger om næste års finanslov en uges tid før Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

"Er den store omstilling en vækstdagsorden eller ej?"

Ja. Den eneste store omstilling, der debatteres seriøst, har økonomisk vækst som mål.

"Det er en mærkelig diskussion, for den afgørende udfordring er at få den private sektor til at vokse med langt større procentsatser pr. år – gerne fem eller ti procent eller endnu mere om året i en periode og selvfølgelig med ovennævnte fokus. "

Desværre er det mest almindeligt at prøve at opnå vækst i den private sektor ved hjælp af den offentlige sektor. Det gøres fortrinsvis med forslag om, at den offentlige sektor køber flere af sine ydelser hos private leverandører, eller skattefradrag for køb af bestemte ydelser. Købekraft fra sociale ydelser forkastes endda som forbrug for andre menneskers penge.
Jeg læste engang, at kun 10% af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i eksporterhverv, og tidligere på ugen læste jeg den påstand, at en stor del af det private erhvervsliv og 800.000 ansatte ville være uden indtægter, hvis vi ikke havde en offentlig sektor. Jeg ved ikke, om disse tal står til troende. Hvis de gør, burde de mane til eftertanke.

"Den private sektor i Danmark består f.eks. helt overvejende af underleverandørvirksomheder, og dette betyder, at den i meget høj grad er afhængig af udviklingsretningerne hos de store internationale virksomheder, som den leverer komponenter til. "

Det er vist ikke hele sandheden. Den private sektor leverer også andet end komponenter, og mange private, danske virksomheder er leverandører til andre danske virksomheder og den offentlige sektor. Mig bekendt har væksten i den private sektor i Danmark de seneste ti år været størst i de brancher, der leverer administration og service, mens produktionsvirksomhederne har været bedst til og mest innovative i forhold til reduktion af omkostninger til stort set alt andet end markedsføring, organisationsændringer og flytning af produktion. Når de private virksomheder i nogle brancher ikke har private kunder nok, åbnes blot for øget salg til den offentlige sektor. Det gælder bl.a. bygge og anlæg, konsulentbistand, rengøring og lægebehandling.

"Faktisk er det sådan i Danmark, at disse ’nye retninger’ i høj grad skal tegnes af den offentlige sektor, der er langt den største indkøber af produkter og serviceydelser på hjemmemarkedet. "

Netop. Det medfører, at vækst i den private sektor er afhængig af vækst i den offentlige sektor. Det indebærer også, at Danmark i realiteten fungerer som en socialistisk stat med planøkonomi. De risici, der følger med markedsøkonomi, accepteres kun i ringe grad.

"Alle større offentlige indkøb og investeringer skal fremover skabe private eksportarbejdspladser! Til gengæld kan vi skrotte hovedparten af erhvervsstøtten, der alligevel ikke virker."

Jeg mener, det er selvimodsigende. Det er erhvervsstøtte, hvis den offentlige sektor får til opgave at støtte den private sektor med køb af varer og ydelser. To konsekvenser er, at en stor del af BNP i realiteten styres af skatter og afgifter, og private husholdninger og virksomheder får et mindre udbud af produkter udover de, den offentlige sektor tilbyder. Hvor er de private husholdninger i denne debat? Er vi helt opgivet af alle andre brancher end detailhandlen?