Kronik

Vi skal ikke æde os ud af madspild

Det lyder besnærende, at det kommende ReFood supermarked vil dæmme op for madspild ved at sælge kasserede varer fra detailhandlen. Men reelt løser man ikke problemet med madspild, man udnytter blot konsekvenserne af et langt større problem: overproduktion af fødevarer
Problemet med madspild skyldes, at der bliver produceret langt mere mad, end vi spiser. Derfor er løsningen at skrue ned for fødevareproduktionen – ikke at lave et socialt supermarked, der sælger mad med kosmetiske skavanker.

Pelle Rink

16. september 2014

For nylig offentliggjorde Folkekirkens Nødhjælp sin plan om at åbne et såkaldt socialt supermarked under navnet ReFood. Projektet er blevet til i samarbejde med Fødevarebanken og Dansk Supermarked og virker umiddelbart voldsomt sympatisk. Det ligner faktisk en perfekt løsning på et rigtigt stort problem. I Danmark smider detailhandlen mere end 300.000 tons mad ud hvert år. Mad, der i princippet intet er i vejen med udover mindre kosmetiske skavanker. Derfor virker det også som den perfekte løsning at gøre op med det spild og udnytte det kommercielle potentiale i de mange tusinde ton fødevarer. At man endda vælger at kanalisere det realiserede potentiale over i det vigtige arbejde, Folkekirkens Nødhjælp udfører rundt omkring i verden, gør kun projektet endnu mere genialt. Måske endda så genialt, at vi bliver forblændede af al den umiddelbare genialitet og velgørenhed. For er der ingen negative konsekvenser gemt i alt det her?

Jeg er naturligvis godt klar over, at det ikke er nemt at kritisere Folkekirkens Nødhjælp og deres gennemført smukke tanke om et socialt supermarked. Vi er nok ovre i en sværhedsgrad, hvor Sisyfos ville kontakte sin tillidsrepræsentant. Det nemmeste ville være at lade sig gribe af begejstringen. Men faktisk er projektet i sin nuværende form rigtig uheldigt skruet sammen.

Meget, meget mere discount

ReFood-butikken er en direkte konsekvens af det store fødevarespild, den danske detailhandel står bag. Man kan kun rose ReFoods bagmænd for at ville gøre op med den åbenlyse idioti. Spørgsmålet er bare, om man tager fat i problemet eller blot udnytter konsekvenserne af et langt større problem?

Hvad ville der ske, hvis den danske detailhandel simpelthen skruede deres fødevareindkøb ned med cirka 300.000 tons fødevarer? Ville danskerne ligge og dø af sult på gader og stræder? Naturligvis ville vi ikke det. Branchen ville tilpasse sig, og forbrugernes overvældende interesse for det nye supermarked viser også med al tydelighed, at danskerne bestemt ikke føler sig for fine til cornflakes fra en lidt skrammet pakke eller ketchup med skæve etiketter.

Fødevarespildet er altså en konsekvens af, at vi producerer langt mere mad, end vi spiser, og derfor tillader jeg mig at være lidt tøvende i forhold til at udråbe ReFood som en sejrherre i kampen mod madspild. At æde problemet med fødevarespild væk virker som en pyrrhussejr for en nation, hvor 47 procent af den voksne befolkning er overvægtige.

Man kunne indvende, at fødevarespildet ville føre til lavere omsætning i de almindelige butikker – hvorfor den samlede mængde solgt mad ikke ville blive forøget. Men folkene bag ReFood kalkulerer tilsyneladende ikke med det scenarie – de mener ikke, ReFood vil få negative konsekvenser for resten af detailhandlen. Så skal vi tage dem på ordet, skal der mere mad igennem danskernes tarme.

Kassedamen betaler

Sæt nu ReFood alligevel vil påvirke resten af detailmarkedet negativt. Hvem vil det gå ud over? Kassedamen.

Jeg arbejder selv i detailhandlen og holder utrolig meget af mit fag. Så jeg hader, når klicheen om de stakkels kassedamer bliver hevet frem i den offentlige debat. Men denne gang giver det rigtig god mening at gøre det. Det handler trods alt om hendes fag og de arbejdspladser, hun skal leve af.

Det er Folkekirkens Nødhjælp så ikke helt enige i. De henviser til erfaringerne fra deres genbrugsbutikker og de østrigske foregangsmænd på markedet for sociale supermarkeder. Men hvilke erfaringer er det egentlig, de har, og tror vi virkelig, at en voldsomt øget priskonkurrence i fødevarehandlen ikke vil have negative konsekvenser for en af de faggrupper, der i forvejen er førstevalg, når konsekvenserne af øget konkurrence og faldende omsætning skal fordeles?

Det er ganske enkelt usandt, når Folkekirkens Nødhjælp påstår, at man handler på baggrund af erfaringer fra Østrig. I Østrig lagde man ud med at gøre tilbuddet tilgængeligt for alle – ganske som man vil med ReFood. Den model viste sig dog hurtigt problematisk. Mange ressourcesvage forbrugere måtte gå forgæves, bl.a. fordi en del varer ikke blev købt af nød, men med henblik på videresalg. Om det er, fordi Folkekirkens Nødhjælp har en særligt høj tiltro til de danske forbrugeres mådehold, at man ignorerer de negative erfaringer fra Østrig, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg fristes næsten til at sætte en jubilæumsvase fra Kähler på højkant, hvis de danske forbrugere viser sig mindre grådige end de østrigske, og ReFood undgår de problemer, som den åbne model førte til i Østrig.

Men så er der jo erfaringen fra genbrugsbutikkerne, og her har Folkekirkens Nødhjælp sådan set ret, når de påstår, de ikke påvirker de øvrige butikker i branchen negativt. Der findes masser af genbrugsbutikker i Danmark. Røde Kors, Blå Kors, KFUM og en række andre organisationer driver genbrugsbutikker relativt uproblematisk. Det endda på trods af direkte konkurrence fra Folkekirkens Nødhjælp. Men med undtagelse af de få luksusgenbrugsbutikker, der slet ikke vil røre de hvidlakerede IKEA-kaffeborde og lyserøde dynejakker, man finder i de sociale genbrugsbutikker, findes der stort set ingen genbrugsbutikker, der benytter sig af lønnet arbejdskraft. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at konkurrere med Folkekirkens Nødhjælps butikker ved hjælp af lønnet personale.

Så svært får fødevarebutikkerne det næppe. Men de ansatte i branchen oplever allerede et kæmpe lønpres fra politikere, arbejdsgivere og udenlandsk arbejdskraft. Derfor virker det lidt utroligt, at en ny konkurrent, der presser priserne endnu længere ned, slet ikke vil have nogen negativ indvirkning på vores kære kassedames hverdag.

Det kan den gennemsnitlige dansker naturligvis være ligeglad med. Men overproduktion og fødevarespild er et større problem, og det vedrører os alle.

Derfor handler det heller ikke om, at vi nu igen skal til at have dårlig samvittighed over for hende den kassedame-kliché. Det handler om, hvordan vi vil løse vores fælles problemer, og hvem der skal betale prisen. Folkekirkens Nødhjælp, Fødevarebanken og Dansk Supermarked mener åbenbart vi skal løse problemerne ved at fortsætte forbruget, så den massive overproduktion af fødevarer kan bevares. Desuden har ingen af dem fantasi til at forestille sig nogle negative konsekvenser for en branche, der i forvejen har svært ved at tilbyde fuldtidsstillinger og en værdig løn, man kan leve af.

Den holdning deler jeg ikke, og jeg har en bedre fantasi.

Et længere og sejere træk

Det vil tage årtier at ændre vores vaner og produktionsmetoder og komme på sporet af et mere bæredygtigt samfund. Men første skridt er at pille skyklapperne af Folkekirkens Nødhjælp og insistere på, at ReFood bliver et socialt supermarked af andet end navn. Erfaringerne fra Østrig viser klart og tydeligt, at den åbne model er håbløs. Men da man i stedet begyndte at benytte specielle id-kort til en udvalgt kundekreds, blev det velfungerende og målrettet konkrete behov.

Næste skridt kan så være større fokus på fødevarer og ernæring i vores folkeskoler. Et højere uddannelsesniveau i detailhandlen ville heller ikke skade. Så kunne den løfte et større ansvar i kampen mod fødevarespild.

Man kunne måske gå så langt som at indføre en målrettet beskatning af fødevarespild i detailhandlen. Skattelovgivningen har allerede målrettede regler, der har til formål at begrænse forskellige former for svind, og hvis vi lokker Dan Jørgensen med et cover på Euroman, kan vi sikkert få ham med på ideen.

Kim S. Sørensen er indehaver af en lillebitte internetbutik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Larsen
  • Vivi Rindom
  • Ingrid Uma
  • Vibeke Rasmussen
  • Regsa Nesneffets
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
Henrik Larsen, Vivi Rindom, Ingrid Uma, Vibeke Rasmussen, Regsa Nesneffets, Ervin Lazar og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Håber at madspildet er stort nok til - at de organisationer som arbejder humanitært, eller overfor socialt udsatte - stadig får forsyninger fra Fødevarebanken.
Nu hvor Folkekirkens nødhjælp er lykkedes med at tage teten i samarbejde med Dansk Supermarked.

Et skoleeksempel på hvad medieeksponering indebærer.
Go aften danmark

Det er jo helt rigtigt set - og den virkelige løsning på problemet er jo at arbejde for, at madproduktion verden over bliver lokal og blot tilstrækkelig.
Det genialeste system til fordeling, verden har set, synes jeg, var Athens køddage, der baserede sig på demokratisk udlodning af kødet fra offerdyrene. Ofringerne var sponserede af overklassen - muligvis dog som borgerligt ombud ved lodtrækning som så meget andet - og én af de få ting, man kunne bruge sin formue til for at opnå prestige.
Det var jo en højst hensigtsmæssig måde at gøre det på: dels kom der mange ofre til gudernes fornøjelse, hvilket ikke kan have undgået at styrke bystatens selvfølelse, dels har der nok været forholdsvis mange offerdage af samme grund, hvilket har medført god ernæring, og endelig har fordelingsmetoden sikret, at intet gik til spilde, samt endelig lagt grunden til det velkendte middelhavskøkken, hvor alt bliver anvendt til lækre retter.

Lise Lotte Rahbek

Manden har jo ret.
Begræns produktion og over-indkøb af fødevarer istedet for at sælge det overskydende for en slik.

Ingrid Uma, Tue Romanow, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er sgu da lige meget hvad Folkekirkens Nødhjælp siger, det kommer til at gå ud over detailhandlen, da det vil reducere efterspørgslen på de finere madvarer - andet er ikke muligt.

Resten af indlægget er så et forsvar for kassedamer? Arh, kom nu frem i skoene. Særinteresser må vige for det større billede.

Overproduktionen er det virkelige problem. Fødevare butikkerne gør deres yderste for at få forbrugerne til at købe kæmpe partier af forskellige fødevarer, for så er det lidt billigere.
Resultat er at der bliver så smidt en masse mad ud, man ikke når at få spist, så der er et stort madspild der også. Erhvervslivet er gået amok i jagten på mer og mer, meget mere end vi kan konsumere. Det er langt fra bæredygtigt og virkelig en syg tankegang at mer er bedre ! Når der er rigeligt allerede ! Menneskets livskvalitet er tilsidesat i jagten på mer profit, flere penge. Det styrer os nu, og det er skræmmemde !

Ingrid Uma, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er en utopisk tanke at det skulle kunne lade sig gøre i et konkurrence samfund. Forretningerne konkurrerer på et stort sortiment og udvalg.

Ivan Breinholt Leth

Dagligvarepriserne i Danmark ligger 30% over gennemsnittet i EU! Hvad er grunden til det? Skyldes det en forholdvis høj moms, et stort spild, relativ høj løn til de ansatte, ringe konkurrence og deraf meget høje profitter eller en eller anden kombination af disse faktorer? Det var måske en ide, at få det klarlagt, inden man postulerer, at et projekt som ReFood vil ramme kassedamen.

Preben Haagensen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

1) Jeg kan ikke kende prisforskellen, alle taler om. Jeg giver på det meste ikke væsentligt mindre i Tyskland, og i Sverige giver jeg mere. - Og så er det selvfølgelig sådan, at et lille land har højere priser, fordi omsætningen er lavere - der er færre enheder, der ryger i kurven, især i en provinsby med 6.000 indbyggere, men 5 supermarkeder.

Vibeke Rasmussen

"… og hvis vi lokker Dan Jørgensen med et cover på Euroman, kan vi sikkert få ham med på ideen."

Hæ-hæ. Ja, og hvis man så samtidig lover, ikke at skrive noget negativt om den noget tyndhudede, evigt navlebeskuende 'madminister', skulle dén vist være hjemme. :)

Afstanden til forbrugerpriserne i resten af Europa er steget noget siden sidst, Ivan, og lå i 2012 på over 40%, Ivan. Præcist 41,9%!

http://www.bild.de/geld/wirtschaft/kosten/leben-in-deutschland-guenstige...

Senere i artiklen findes denne opstilling:

Dänemark
Preisniveau 2012: 41,9 Prozent über dem EU-Durchschnitt
Zum Vergleich
2006: 38,4 Prozent über dem EU-Durchschnitt
2001: 35,3 Prozent über dem EU-Durchschnitt

Tillæg så vores eget spild i familierne. Hvad er størst ?
Kim Sørensen :"Ville danskerne ligge og dø af sult på gader og stræder? Naturligvis ville vi ikke det."
Kåringen af danskernes nationalret burde i stedet være danskernes restemad.

Peter Hansen, det må være nogle interessante steder, du køber ind hos.

Når jeg sammenligner priserne på de dagligvarer, jeg køber i Tyskland, med danske priser er prisforskellen stor og nogle gange endda op til 100%.

Det er tit blevet omtalt i medierne, at avancen i DK er alt for høj pga. manglende konkurrence. Dertil kommer så højere lønninger (og dem skal vi efter min mening bestemt ikke væk fra) samt diverse afgifter og en ensartet moms på 25%, hvor momsen på fødevarer i Tyskland er på 7%... Momsbelastningen på fødevarerne er alt for høj i Danmark!

Kristoffer Larsen

Britta Hansen
16. september, 2014 - 15:11

Nu er lønningerne så også højere i Danmark for lavtlønnede end i Tyskland. Bemærk det er Norge, Schweiz og Danmark der har de højeste priser.

Danmark har også en høj moms der f.eks. er med til, at finansiere en højere folkepension i Danmark end i Tyskland og længere dagpengeperiode end i Tyskland.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er vel ikke overproduktionen og forbruget hos de bedst stiilede lande, der er problemet, men snarere fordelingen af ressourcerne så også de fattige og underernærede i den globale sammenhæng kunne nyde godt af vores overflod og madspild