Klumme

Jeg begynder nedefra. Og oppefra

Revolutioner vokser næppe ud af en Facebookgruppe. Vil man ændre noget for alvor, må man på gaden
12. september 2014

Nu klikker jeg på ’Bliv medlem’, venter lidt, og så er jeg aktivist, en del af vores nye folkebevægelse, PODEMOS-DANMARK. Det er en venstreorienteret gruppe, der vil alt muligt godt, og det er nemt: Det hele foregår på Facebook.

Det passer mig fortrinligt, for når jeg ikke er på Facebook, er jeg i Madrid, og der er man aktivist på en måde, som ikke er helt så nem at forene med at få puttet vores tre børn inden nyhederne.

En lørdag formiddag holder der pludselig fire mandskabsvogne ved kirken over for børnenes skole. Betjentene vælter frem. Vi har kunnet høre larmen flere gader væk; det lyder som optakten til en fodboldkamp med horn og hujen, men de cirka 300 mennesker i den snævre gade bærer ikke Atlético Madrids rød/hvide trøjer, men gadeaktivisternes grønne.

De forsøger at hindre politiet i at sætte en lejer ud. En af de nye arbejdsløse, formodentlig, som ikke længere kan betale lejen.

Mange af Spaniens millioner af arbejdsløse har mistet deres dagpenge. Cirka en million spanske familier er uden indkomst. Sevilla er særlig hårdt ramt. Mange arbejdsløse bor i telte og spiser, hvad de kan finde. Men nogle har angrebet elendigheden mere offensivt. Efter sammenbruddet i byggesektoren står hundredtusindvis af nybyggede lejligheder tomme i Spanien samtidig med, at 600.000 familier ikke har noget sted at bo. Bygherren til et af de nye lejlighedskomplekser i Sevilla gik konkurs, før han fik solgt lejlighederne, men en gruppe af arbejds- og boligløse besatte ejendommen. De kalder deres nye hjem for La Utopia.

Helt almindelige lønarbejdere, som er blevet fyret og har mistet deres livsgrundlag, er flyttet ind i lejlighederne. De banker, som har overtaget byggegælden, har lukket for el og vand for at presse bz’erne ud. Men så vasker de tøj under brandhanen, og nogen har fikset en benzingenerator, så de har lys.

Beboerne forsøgte at overtale bankerne til at indgå en aftale. De ville have lov til at blive boende for en lav husleje. Det ville være en fordel for alle, også for bankerne, som ellers intet ville få. Og lejligheder, som står tomme, forfalder og bliver skrællet af banditter. La Utopia fik støtte fra Andalusiens ombudsmand. Det gav dem håb og styrke.

Og i april 2013 skete der så noget. IU (det spanske svar på Enhedslisten) og PSOE (landets socialdemokrater) har regeringsmagten i Andalusien, og på IU’s initiativ vedtog regionen en ny lov, som gav regeringen mulighed for at ekspropriere de beboelsesejendomme, som efter bygherrernes fallit er overtaget af bankerne. Sådan kan man undgå, at folk bliver sat på gaden.

Det var en populær vedtagelse, og efterfølgende forsøgte PSOE, at få ordningen til at gælde i hele landet. Den konkrete aktivisme på gadeplan har smittet af på Socialdemokraternes krisepolitik.

Der er nu en udveksling mellem aktivisternes konkrete kamp og de røde politikeres arbejde. Men den er stadig for lille, mente Spaniens grønblusede aktivister. Politikerne var for sløve til at følge op på de mange nødvendige kampe.

Derfor begyndte aktivisterne at organisere sig bedre, og i foråret 2014 havde en række af dem pludselig stiftet aktivistplatformen PODEMOS (spansk for »VI KAN«). Kun tre måneder senere stillede de op til Europa-Parlamentsvalget i maj og fik otte procent af stemmerne efter en kampagne, som i høj grad blev ført via de sociale medier på nettet.

For nylig fik vi så PODEMOS-DANMARK. Den danske aflægger er opstået som Facebook-gruppe, ikke som en samling aktivister. De beskriver deres formål som »at generobre demokratiet og samle folk på venstrefløjen til en fælles front mod neoliberalismen«.

De grønne t-shirts i Spanien har vist vejen i praksis. De er løbet foran den politiske proces og har etableret konkrete eksempler på kriseløsninger. Der ligger en magt i allerede at have gjort det, man siger, der bør gøres. I at have vist, det virker. Deres parlamentariske repræsentation er kommet bagefter – som et redskab, ikke et mål. De er begyndt nedefra.

Jeg begynder nedefra. Og oppefra. På denne nye folkebevægelses Facebookside. Men jeg kan ikke finde nogen anknytning til den aktivisme, der anviser nye veje ud af krisen, kun en målsætning om at blive massivt repræsenteret i Folketinget, og det er vel i grunden noget andet.

Jens Peter Kaj Jensen er forfatter

Klummen er udtryk for klummistens holdninger

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu