Klumme

Droner som bevingede elskere

Mens der bliver flere og flere mekaniske droner til stadig flere formål, er det de livsvigtige naturlige droner, der bliver livstruende færre af
3. september 2014

Det er meget mærkværdigt, hvor hurtigt både ord og ting kan ændre betydning. ’Drone’ henleder i dag tankerne på lavtflyvende, førerløse krigsmaskiner, som rammer deres mål med stor præcision. Det forlyder, at de også snart kan levere pakker til døren. I visse områder af Frankrig har brandvæsnet netop indkøbt droner til at overvåge utilgængelige skovområder. Heldigt, at bare lidt af den enorme pengemængde, som forsvinder ind i paranoia, resulterer i praktiske foranstaltninger.

Engang for ikke så længe siden var en drone først og fremmest en bi af hankøn, udelukkende beregnet til forplantning. En født elsker. Med vinger. Drone som love machine. I et bistade er der kun få hundrede af dem, og de har ingen giftbrod. De naturlige droners opgave er at flyve ud i verden. Virkelig langt ud i verden for en bi: op til fem kilometer. I modsætning til andre bier kan en drone frit flyve ind i andre bistader, derfor er de også frygtede, fordi de kan være smittebærere.

Parringen af bier foregår ved hjælp af disse særligt udvalgte hanbier. De op til 8.000 arbejdere i bistader er hormonkastrerede hunner. Parringen foregår med særligt opdrættede jomfrudronningbier, og det sker højt oppe i luften på særlige dronepladser, som videnskabsmændene endnu ikke har fundet ud af, hvordan bierne finder. Lad os derfor bare kalde det den syvende himmel.

Bierne forsvinder

Problemet er bare, at der ikke er nok af dem længere. Og derfor ikke bier nok i det hele taget til at gøre det kæmpearbejde, det er at befrugte vore afgrøder. De dør i hobetal, endnu før de bliver til noget som helst biagtigt: Dronerne og også de andre hanbier, som aldrig bliver droner, dronningerne, men også dem, der aldrig bliver dronninger, men forbliver husslaver. Og så alle bibabyerne formoder jeg, nåååh.

Jeg vidste nemlig ikke alt dette i forvejen, men har lige undersøgt sagen og set flyvende elskere, husslaver, massakrer og bibabyer for mig.

Sagen er, at verden har et lille droneeksperiment kørende, som går ud på, at vore så effektiviserende produktionsmetoder i landbruget har ødelagt det, som det hele afhang af: en bi, som sorgløst svæver fra blomst til blomst. Bierne og blomsterne.

Jeg må ærligt indrømme, jeg ikke havde skænket det en tanke. For mig var droner kun, øh, droner. Til gengæld havde jeg godt lagt mærke til, at der i år er virkelig få grøntsager. Min kompostbunke er ét stort voksende væld af græskarplanter, der fascinerende og alienagtigt breder sig grønt ud over græsplænen og siger hej til de mosegrise, der også er ude af syne.

Men så var det, jeg stod med naboen Jacques og gloede på hans tomatplanter, der var ramt af meldug. Han havde prøvet at sprøjte sig ud af miseren, men det var mislykkedes. For at trøste sig selv, fortalte han så, at der jo i det hele taget ikke var nok grøntsager, og at det var, fordi der ikke er bier nok. Længere. Og så var det, jeg forstod, hvorfor mine græskar blomstrer, men at der kun ligger sølle tre græskar og vokser.

Nu har jeg surfet på det internet, som også skyldes massiv investering i krigskultur. Der mangler syv milliarder bier, fortæller britiske forskere, og det har alt sammen at gøre med intensivt landbrug. Jeg har opgivet at tænke over, hvor mange droneknald i den syvende himmel, det må svare til, og forskning i den slags bruges der så også langt færre midler til end på at skabe vore dages mekaniske nattergale.

Så lad os bare sige, at det i al fald giver et mindre langhåret og dybt truende perspektiv til opfordringen: Make love not war.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

http://ing.dk/artikel/bidraebermiddel-slaar-ogsaa-fugle-ihjel-169574

Indianerne som vi effektivt fik udryddet, nåede dog at sende os nogle vigtige budskaber. Bare nogen dog lyttede - jeg tror bare at det er for sent nu - skaden er sket!

"Først efter at det sidste træ er fældet, den sidste flod er forurenet og den sidste fisk fanget, vil I erkende, at man ikke kan spise penge"

"Vi må beskytte naturen for vores børn, børnebørn og ufødte børn. Vi må beskytte naturen for dem der ikke kan tale for sig selv såsom fugle, dyr, fisk og træer" – Qwatsinas, Nuxalk Nation

"Hvor må den hvide mands sprog dog være yndefuldt, siden de kan få ret til at fremstå som uret, og uret til at fremstå som ret" – Black Hawk, Sauk

Ejvind Larsen, Bill Atkins, Niels Mosbak og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar