Kronik

Da fanden og DF gik i kloster

Selvforgudelsens pris
2. september 2014

Her er et replikskifte, lige til Shakespeare eller Holberg:

»Fortryder du, Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, at Vesten væltede Saddam Hussein?«

»Ja da. Det, vi ser i Irak, er jo 800 gange værre end Saddam Hussein.«

Dramatikken stammer dog hverken fra Globe Theatre i London eller Det kgl. i København, men fra Information i torsdags (28. aug.). Da kollega Kim Kristensen fik ordfører Espersen i skriftestolen. Så Herren må sig forbarme. Og fanden opsende en skoggerlatter fra det kloster, han selv skulle være gået i som gammel.

Ja, DF er om ikke blevet gammelt så dog efterhånden så gammelklogt, at det truer med at vende op og ned på ikke alene støtten til vores ellers så indarbejdede, USA-underdanige, ’aktivistiske’, udenrigs- og krigspolitik. Men også på det traditionelle højre-venstre-skema i vores indenrigspolitik.

Den »ny dynamik og opsigtsvækkende udvikling i dansk politik«, som kollega Lars Trier Mogensen noterede i går: »SF’s formand Pia Olsen Dyhr er med sin aktuelle flirt med DF-formand Kristian Thulesen Dahl ved at skabe et muligt flertalsalternativ for centrum-venstre, hvor de radikale udskiftes med Dansk Folkeparti. Hidtil har Socialdemokraterne måttet leve med de radikale for at komme ind i regeringskontorerne. Men hvis Dansk Folkeparti gør alvor af sin sociale retorik, vil de radikales position som tungen på vægtskålen blive reelt truet. Den parlamentariske magtbalance vil tippe.«

Forkert vurdering

Det må tiden vise – senest efter næste folketingsvalg, der nu nærmer sig forjættende eller faretruende. Registreringen af Espersens omvendelse behøver dog ikke vente så længe.

Synderen bekræftede i torsdags, hvad allerede tidligere er tilstået, at han også fortryder, at han og ligesindede stolede på rapporterne om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. »Det var forkert,« siger Søren Espersen nu, »og Saddam Hussein havde heller ikke de forbindelser, man havde regnet med.« – Men da det viste sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak, lød den daværende VK-regerings forklaring på krigen jo, at der var kommet et bedre regime? »Det var en forkert vurdering« – Det var en forkert vurdering? »Ja. Saddam Hussein er i forhold til det her langt at foretrække. Men det er altid et spørgsmål om, at mellem to onder vælger man altid det mindste. Det er ikke, fordi jeg holder af Saddam Hussein. Men det er så langt at foretrække, at han sad i Bagdad i dag end de andre.«

Opsigtsvækkende udsagn.

At den angrende så også kommer med de gængse undskyldninger – »tåbeligt, når folk nu spørger: Hvorfor planlagde I det ikke ordentligt? Vi aner jo ikke en klap. Vi kan bare justere og lappe, og så er der en ny situation 14 dage senere«, »det er kontrafaktisk historieskrivning. Dansk Folkeparti ville – på baggrund af partiets daværende viden – stadig have stemt for invasionen i 2003« – må ikke fordunkle, hvad lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen da også konkluderer: »Ville USA have angrebet Irak, hvis det vidste, at det ville gå, som det gik – ja, så vil jeg og de fleste andre sige ’nej’. Men det kan man jo ikke bruge til noget – andet end at lade være med at prøve igen. Det er præcis det, USA gør ved at lade være med at indsætte kamptropper i Syrien og Irak i dag.« Siger lektoren – og formentlig også Espersen – selv om ’eksperten’ også mener at vide, at »man kan ikke undertrykke befolkninger uendeligt, hvilket USSR’s, Syriens, DDR’s og Tunesiens regeringer måtte sande på den hårde måde«.

For sent?

Det mener Human Rights Watch (HRW) sikkert også, og det mente USA’s daværende præsident George W. Bush i den grad, at han begrundede sit (og Danmarks) voldelige overfald på Irak med, at han og USA med allierede direkte er udset af selveste Gud til at udbrede denne frihedstrang til alle folkeslag på jorden.

HRW præciserede imidlertid allerede i 2003, at for at anvende krigsførelse til dette humane formål skal i hvert fald 1) massedrab og massive overgreb være undervejs eller overhængende, 2) alle andre muligheder være udtømte, 3) de humanitære grunde være dominerende, 4) interventionen gennemføres med de mest vidtgående humanitære hensyn (klyngebomber kan under ingen omstændigheder forsvares) 5) være rimelig sandsynlighed for, at den humanitære situation bedres ved interventionen, 6) internationalt mandat (f.eks. fra FN) tilstræbes, omend ikke altid muligt.

Ingen af disse betingelser opfyldte Espersens m.fl.s Irakkrig. Hvad bl.a. her på stedet blev påpeget og begrundet – forgæves. Selvforgudelsen var for stor hos dem, der var udset til at udbrede fremskridtet.

Først følgerne i dag i Irak fremkalder hos nogen åbenbart en begyndende besindelse på egne begrænsninger. Først de af naturvidenskaben forventede følger for hele jorden af fremskridtets stadig stigende naturbeherskelse og -forbrug synes at kunne medføre tilsvarende besindelse.

Så må man blot håbe, at besindelsen på den menneskelige magts begrænsninger i dette tilfælde ikke indtræffer for sent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Steen Sohn
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
Jan Weis, Steen Sohn, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Så er spørgsmålet, hvor de andre partier bliver af. Der må vel foregå en eller anden form for selvransagelse hos dem og deres vælgere, eller vil det gøre for ondt på dem at skulle erkende fejltagelsen?
Jeg gider ikke lave spin på, hvorfor DF nu går ud går til bekendelse. De gør det, og det kan måske få andre til at gøre det samme. Vi får se.

'Skuffelser der ikke gik i opfyldelse' kan få sin afløser i 'Undskyldninger, der endnu ikke er blevet givet'. Nogen skal skynde sig at give en undskyldning for aktieboblens himmelflugt. Alle skulle for længst have undskyldt den kommende, menneskeskabte klimakatastrofe. Der er masser af undskyldninger, der ligger og hober sig op.

Nå, ja, en undskyldning for at give 30 milliarder ud til flylegetøj i Forsvarets børnehave. Det vil som tidligere vise sig at være penge ud ad vinduet.

Vi kommer efterhånden til at ligne en stor undskyldning, men det er da et fremskridt fra tidligere, hvor man ikke engang kunne bekvemme sig til at sige undskyld.

"Jeg gider ikke lave spin på, hvorfor DF nu går ud går til bekendelse. De gør det, og det kan måske få andre til at gøre det samme. Vi får se." Vi må holde vejret i spænding, Niels-Simon. En flok populister der skifter standpunkt som vinden blæser er så banebrydende at det burde udløse "Breaking News" på CNN.

jens peter hansen

Med hensyn til selvforgudelse så var den rare Ejvind Mangeord engang i stand til at introducere verdensrevolutionen til DK. Så han ved hvad han taler om når han så klart ser de andres fejl.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror gerne, at Information påpegede, at Irakkrigen var en fejl. Kunne Information så ikke også tage sig sammen til at påpege, at EU´s og NATOs støtte til til kupregeringen i Kiev, og dens voldsomme krig mod Østukraines befolkning, er en fejl?

"Først de af naturvidenskaben forventede følger for hele jorden af fremskridtets stadig stigende naturbeherskelse og -forbrug synes at kunne medføre tilsvarende besindelse."

Nej, det tror jeg desværre ikke. De naturvidenskabelige forudsigelser om den tilstundende klimatiske destabilisering og deraf følgende demontering af civilisationen tages ikke alvorlig (af det store flertal) så længe, de 'kun' er forudsigelser. Først når de bliver realiserede, når de bliver til fakta, når mennesker med deres egne kropslige sanser kan fornemme dem, vil man begynde at komme til besindelse. Først da vil man (hvorved jeg forstår et indflydelsesrigt flertal) måske erklære sig villige til at forandre (forbrugs)adfærd. Ironien er bare den grumme, at til den tid vil det sikkert være for sent: da vil diverse irreversible tipping points måske være passeret og rorpinden som følge heraf være taget ud af vore hænder.

Underkendelsen af klimavidenskaben rækker chokerende langt: Forleden havde jeg besøg af én af mine venner. Han kunne fortælle mig, at han under et besøg på Fysisk Institut (her i Aarhus) havde hørt fysikere udtale, at klimavidenskab ikke er rigtig videnskab (eller noget i den stil; hæng mig venligst ikke op på den præcise formulering). Jeg var lamslået. Hvor mange fysikere, der var tale om, ved jeg naturligvis ikke (det er måske bare nogle enkelte isolerede tilfælde), men jeg synes under alle omstændigheder, det er skræmmende, når endda naturvidenskabeligt trænede mennesker med disse deres udsagn tilsyneladende underkender/kortslutter den konsensus-proces, der underligger al videnskab. IPCC-rapporterne er resultatet af tusindvis af menneskers konsensus, og det mener disse fysikere sig åbenbart i stand til at underkende.

Jeg spejder stadig længere ud i horisonten efter håb. Det svinder hastigt væk.

@jens peter hansen
»introducere«? Ak, nej. Håbe på, ja – hvad er noget andet. Rart at håbe på økonomisk demokrati, ØD, en art andelsbevægelse, men introduceret blev denne »verdensrevolution« som bekendt aldrig. Og at den skulle gennemføres ved voldelig krigsmagt i DK har jeg dog aldrig hverken introduceret eller håbet på.

@John Fredsted Undskyld! Jeg har udtrykt mig for misforståeligt. Med formuleringen:"Først de af naturvidenskaben forventede følger for hele jorden af fremskridtets stadig stigende naturbeherskelse og -forbrug synes at kunne medføre tilsvarende besindelse" mente jeg netop: Først når de naturvidenskabelige forudsigelser om den tilstundende klimatiske destabilisering og deraf følgende demontering af civilisationen bliver realiserede, når de bliver til fakta, når mennesker med deres egne kropslige sanser kan fornemme dem, vil man begynde at komme til besindelse.
Jeg er altså fuldstændig enig med dig og beklager, at jeg har givet anledning til misforståelsen.

jens peter hansen

At ØD skulle være et projekt på den venstrefløj , som du tilhørte er noget helt nyt for mig. Dette socialdemokratiske projektblev lagt i graven af højrefløjen og hele den revolutionære musik. Hukommelse er vist ikke hvad den var engang.

Niels-Simon Larsen

Hvis den dag skulle oprinde, hvor flertallet erkender, at vækst forårsager klimaproblemer, og dette flertal gerne vil noget nyt, så hænger vi på den, for det betyder, at man skal se en glæde i det enkle liv.

Jeg kommer lige hjem fra Grand, hvor jeg så filmen, Så meget godt i vente. Fyldt til sidste plads, og filmen vist i 50 biografer landet over. Niels Stokholm, som var til stede, fik overrakt 400.000 kr af Street Food. Så er det, at man går hjem i løftet stemning og tænker, det skal nok gå alligevel.

Man må tillade sig disse små oaser af optimisme for at kunne tage fat på de dystre problemer igen. Det var virkelig så opløftende en aften.