Kronik

Giv mig dog lov til at købe mig til en livmoder

Vælger man som barnløs at benytte sig af surrogatmoderskab, befinder man sig hurtigt i et juridisk minefelt – også selv om man får hjælp af en surrogatmoder i et land, hvor metoden ikke er forbudt. Hvorfor ikke legalisere metoden helt, så vi, der gerne vil opfostre børn, får bedre mulighed for det?
Vælger man som barnløs at benytte sig af surrogatmoderskab, befinder man sig hurtigt i et juridisk minefelt – også selv om man får hjælp af en surrogatmoder i et land, hvor metoden ikke er forbudt. Hvorfor ikke legalisere metoden helt, så vi, der gerne vil opfostre børn, får bedre mulighed for det?

Sofie Holm Larsen/iBureauet

9. september 2014

Vil du have børn? – et klassisk, men svært spørgsmål. Svært, fordi det er et enormt ansvar at opfostre børn, og fordi mange tager alt for let på det. Som homoseksuel skal man samtidig tage stilling til, hvordan man rent praktisk får børn. Vi kan jo desværre ikke klare det med to ryk og en aflevering. Hvad gør man, når der ikke findes en livmoder i ens parforhold? Adoption? Regnbuefamilie? Rugemor? Adoption og regnbuefamilier er de mest brugte metoder, eftersom morallister gør alt, hvad de kan, for at folk ikke skal benytte sig af rugemødre. Det er stærkt problematisk, for homoseksuelle kan stadig langtfra adoptere på lige fod med heteroseksuelle, og regnbuefamilien kan være en bøvlet løsning.

Som homoseksuel kan man kun adoptere sydafrikanske børn, som enten har hiv, sammenvoksede tæer eller noget tredje, der gør dem så uværdige, at de kun passer til homoseksuelle fædre. Det er en diskrimination af både bøsser og handicappede børn, der er svær at bakke op. Vælger man adoptionsvejen som homoseksuelt par, accepterer man diskriminationen, og derved fortsætter den.

Vælger man den klassiske regnbuefamilie, som opstår, når lesbiske og bøsser finder sammen, og en af de lesbiske bliver befrugtet af en af bøsserne, opstår andre problematikker. Der er for eksempel pludselig fire forældre, der skal blive enige om alting, og hvis man rager uklar med mødrene, står de meget stærkere juridisk i kampen om forældremyndigheden. Så familieformen stiller en masse krav, som kan være svære at håndtere.

Juridiske benspænd

Der er også mulighed for at få hjælp af en surrogatmor. En surrogatmor er en kvinde, som vil føde dit barn og derefter give dig forældremyndigheden over det.

I Danmark er det i store træk ulovligt. Man må nemlig ikke aflønne surrogatmoderen. Loven går faktisk så vidt, at man heller ikke må annoncere efter en, for tænk hvis man betaler hende under bordet. Så selv om ethvert heteroseksuelt par kan lave børn på lokummet på Crazy Daisy, bliver det åbenbart ufint og umoralsk, hvis kvinden tager sig betalt for det.

De mange forbud får danske par – både heteroseksuelle og homoseksuelle – til at søge til udlandet, hvor kommercielt surrogatmoderskab er lovligt. Men heller ikke den løsning er sikker, for statens kløer kan meget let få fat i én ved grænsen, og måske vil myndighederne slet ikke anerkende, at man har forældremyndigheden – heller ikke selv om man er registreret som barnets forældre i barnets fødselsland.

Man kan altså kun benytte sig af en surrogatmor i Danmark, hvis man tilfældigvis kender en kvinde, der af helt altruistiske årsager vil føde ens barn. Det er sket, men det er yderst sjældent.

Moralistisk sludder

Medlemmerne af Det Etiske Råd, en organisation jeg aldrig har forstået formålet med, er overvejende imod surrogatmødre. Deres rødstrømpeargumenter går på, at man køber kvinden og barnet. At barnet bliver en vare, og at kvinden bliver udnyttet. Det er noget moralistisk sludder. Er det etisk at sidde og bestemme over, hvad voksne mennesker gør med deres egne kroppe?

I øvrigt køber man ikke i højere grad barnet, hvis man får hjælp af en surrogatmor, end hvis man adopterer. For selv om adoptionsbureauerne bruger al den følelsesporno, de kan, for at få adoptanterne til at føle, at de redder et barn fra armod, er det ikke reelt det, der foregår.

Adoption er stadig bare tilfredsstillelsen af det egoistiske behov for at stifte familie. Adoption er en forretning, som så meget andet. Adoptionsbureauet tager imod børn fra de fattigste forældre i verdenen og sælger dem videre. Intet i verden er gratis – heller ikke børn. Så hvis det er amoralsk at benytte sig af surrogatmødre, fordi vejen til forældreskabet er går gennem finansielle modydelser, så burde vi også forbyde adoption.

Udnytter man kvinden ved surrogatmoderskab? Svarer man ja, vidner det om et menneskesyn, der opfatter kvinden som noget svagt, der let bliver udnyttet. Jeg kan ikke se, hvordan jeg udnytter en kvinde ved at betale hende en sum penge for at føde mit barn. Det er en aftale imellem tre voksne personer, som man selvfølgelig skal skrive kontrakt på for at sikre, at alle er indforstået med præmisserne.

Argumenter om, at surrogatmoderskab er forkasteligt, fordi det er udnyttelse af kvindens krop, vidner om en himmelråbende dobbeltmoral her til lands. Hvordan kan man argumentere sådan, når man tillader prostitution? Tænk over det: Det er lovligt for mig at betale en kvinde for at have sex med mig for min fornøjelses skyld, men det er ikke lovligt for mig at betale hende for at skabe liv. Man må godt ’udnytte’ kvinden, hvis det bare er for nydelsens skyld.

Endelig argumenterer dele af Det Etiske Råd for, at det er skadeligt for barnet at blive afskåret fra kontakt med den kvinde, der har båret det. Det skulle efter sigende forringe dets mulighed for et godt liv. Men det er vel de færreste forundt at have helt optimale udviklingsbetingelser. Og mon ikke kærlige forældre vil kunne erstatte det sagn, barnet måtte føle? I modsætning til de fleste af de mange børn, der bliver forladt af deres mødre verden over, kommer surrogatbørnene direkte over i favnen på dedikerede forældre, der har elsket det, siden det var to celler stort.

Stilhed fra LGBT

Nogle af Det Etiske Råds medlemmer medgiver da også, at der ikke findes tilstrækkelige beviser for, at adskillelse ved fødslen gør uoprettelig skade.

En lovliggørelse af betalt surrogatmoderskab i Danmark vil ikke bare hjælpe os homoseksuelle. Par, hvor kvinden er transseksuel, eller heteroseksuelle par, som ikke kan få børn af forskellige årsager, vil også kunne drage stor nytte af det. Alligevel har jeg aldrig hørt nogen forsøge at promovere surrogatmødre.

Ikke engang LGBT Danmark, som er vores og de transseksuelles interesseorganisation, vil kæmpe for det. Man skulle ellers tro, at det ville være i deres interesse, at deres medlemmer får bedre muligheder for at stifte familie. Men desværre er LGBT Danmark efterhånden kun reaktiv, ikke proaktiv. Folkene i spidsen for organisationen tier, til de bliver spurgt, og ingen ved vel efterhånden, hvad de konkret kæmper for. Jeg mindes i hvert fald ikke, hvornår de sidst satte dagsordenen.

Det vil selvfølgelig kræve nogle lovændringer, før man kan tillade surrogatmoderskab og sikre, at det foregår på en god måde, der tilgodeser både forældrene, surrogatmoren og barnet. For eksempel skal forældrene forpligte sig til at tage barnet, uanset om det har nogle skavanker. Det er afgørende for at undgå situationer som den, man kunne læse om for nylig, hvor et australsk par efterlod en surrogatmor i Thailand med et barn, der havde Downs syndrom.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at undgå en lignende situation, hvis vi tillader surrogatmødre herhjemme. Folk, der vil benytte sig af en surrogatmor, skal forstå, at det ikke er uproblematisk at sætte et barn i verden. De skal forstå, at det at få børn ikke kan sidestiles med at købe et produkt, hvor man har garanti fra producentens side.

I et land, hvor inseminering af singlekvinder på statens regning er muligt. I et land, hvor heteroseksuelle par kan få eller købe al den hjælp, de behøver for at blive gravide – også selv om æggestokkene er ved at være tørret ind. I sådan et land burde det også være muligt at vælge at få hjælp af en surrogatmor. Det er ikke en ekstra omkostning for samfundet, og det vil hjælpe en bred skare af samfundets borgere.

Hvad holder os tilbage? En moraliseren over hvad andre mennesker bruger deres kroppe til? En moraliseren over andre menneskers familier?

Jeg forstår det ikke! Så lad os bryde tabuet, tage diskussionen og hæve os over Det Etiske Råds moraliseren.

Morten Bak Kristoffersen er forskningsingeniør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Du glemmer vist at inddrage hensynet til barnet.
Hvad tænker et barn om den mor, som har ladet andre mennesker leje sin livmoder for penge, gode argumenter eller ulykkelige omstændiger - og hvad tænker barnet om de ikkebiologiske forældre, som har benyttet sig af omstændighederne til at få sin vilje igennem.
Og hvad gør disse tanker ved barnet under opvæksten?

Kurt Nielsen, Bjarne Nielsen, Katrine Visby, Maiken Thomsen, Aniella Bonnichsen, Alex Pedersen, Carsten Mortensen, Peter Knap, Benjamin Bach, Henrik Christensen, Benny Jensen, Rasmus Kongshøj og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Giv mig dog lov til at købe mig til en fisse
Vælger man som liderlig mand at benytte sig af prostitution, befinder man sig hurtigt i et juridisk minefelt – også selv om man får hjælp af en prostitueret i et land, hvor metoden ikke er forbudt. Hvorfor ikke legalisere metoden helt, så vi, der gerne vil have noget på den dumme, får bedre mulighed for det?

Maiken Thomsen, Carsten Mortensen, Benjamin Bach, Peter Taitto og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvad holder os tilbage? En moraliseren over hvad andre mennesker bruger deres kroppe til? En moraliseren over andre menneskers familier?

Det der holder 'os' tilbage, Morten Bak Kristoffersen, er den simple indsigt at magtforholdet mellem køber og sælger i det forhold du beskriver, ikke er lige. Det der holder 'os' tilbage, er frygten for et samfund hvor ALT er til salg, bare køber forinden har sikret sig en underskrift på et stykke papir, i enten bogstavelig eller overført betydning.

Det er ikke bare økonomisk trængte kvinders tarv, ej heller bare barnets tarv 'vi' her kerer os om. 'Vi' er nogle der mener at selv velmenende og velfungerende mennesker kan have behov for at blive beskyttet mod udkommet af deres egen kognitive dissonans. Du har overbevist mig om, at det stadig er en presserende opgave.

Anne Rasmussen, Bjarne Nielsen, Henrik Darlie, Maiken Thomsen, Aniella Bonnichsen, Carsten Mortensen, Michal Bagger, Nanna Wulff M., Rikke Nielsen, Per Langholz, Benjamin Bach, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Troels Just anbefalede denne kommentar

Jeg er grundlæggende enig med Morten Bak Kristoffersen i hans kritik af Etisk Råd. Det er en instans, som jeg gerne så hen hvor peberet gror, f.eks. hvorfor katten er præster bedre til, at træffe moralske beslutninger en enhver anden i dette land? Han kommer også med gode pointer ifht. at folk må bestemme over egen krop osv.

MEN, der hvor jeg synes kæden hopper helt og aldeles af for Morten Bak Kristoffersen er, og hvor min enighed stopper med et brag, er når han begynder at tale om barnet:

"Og mon ikke kærlige forældre vil kunne erstatte det sagn, barnet måtte føle?"

"Og mon ikke ... ?", hvad i stjernernes navn er det for en måde, at tale om sit evt. kommende barns behov igennem hele dets liv? "Og mon ikke" ? Jeg tror aldrig jeg har hørt så ligegyldig, negligerende og egoistisk en attitude.

Vi har haft skandale ovenpå skandale de sidste par år ifht. adoptivbørns mangel på trivsel i dette land. Mange døjer med identitetsproblemer langt ind i voksenlivet, og adoptivbørn har sågar en højere selvmordsrate end gennemsnittet. Med det i baghovedet, så synes jeg det er under al kritik, at man som potentiel forælder ikke tænker mere over barnets position i dette, og vidner om at MBK virker mere optaget at få sit eget behov tilfredsstillet, uden at tænke alle konsekvenserne igennem.

Som adoptionssagerne vidner om, så er der i rigtig mange tilfælde en grænse for adoptivforældres evner eller sågar vilje, og nogle gange er det bare ikke helt nok.

"I modsætning til de fleste af de mange børn, der bliver forladt af deres mødre verden over, kommer surrogatbørnene direkte over i favnen på dedikerede forældre, der har elsket det, siden det var to celler stort."

Dårligt argument, vi skal på ingen måde udvande samfundets syn på barnets trivsel fordi de fleste børn i denne verden har det betydeligt værre. Det vil kun undergrave de normer vi har i Danmark for hvad der er anstændigt overfor børn. Det er skruen uden ende. Svaret til det faktum, at rigtig mange børn i verden ikke har en tryg og sikker opvækst, er derimod at vi til hver en tid har barnets tarv og behov i baghovedet, når vi skal træffe beslutninger der vedrører børn.

(Undertegnede er adopteret fra Sri Lanka)

Anne Rasmussen, Bjarne Nielsen, Maiken Thomsen, Aniella Bonnichsen, Carsten Mortensen, Søren Rehhoff, Lise Lotte Rahbek, Benny Jensen, Torsten Jacobsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Her tæller kun ét: Hensynet til barnet.
Den tidlige adskillelse fra moderen vil give dybe ar, som muligvis aldrig vil heles.
At vokse op i en "regnbuefamilie" er det sikreste udgangspunkt for en opvækst med mobning og udskillelse til følge.
Hvad f..... er I så forhippet på at få børn for?
To mænd, der har nok så meget og nok så dejlig sex sammen, kan IKKE få børn af det.
Men så kan de sikkert så meget andet.
Lev med det - find et andet, mere konstruktivt fokus - og bliv et gladere menneske.

Kurt Nielsen, Anne Rasmussen, Nanna Wulff M., Bjarne Nielsen, Katrine Visby, Maiken Thomsen, Aniella Bonnichsen, Sam Dotjer, Carsten Mortensen, Peter Knap, Michal Bagger, Benny Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Artikel med betragtninger af kontroversiel art - det er altid interessant og kræver et vist mod.

M h t adoption, så må myndighederne først og fremmest sørge for, at barnet får de bedst mulige adoptivforældre - det kan og bør aldrig blive et "retskrav" at få et adoptivbarn.

M h t rugemødre - mon ikke det efterhånden bliver en accepteret "model". Folk skal ligesom først vænne sig lidt til tanken, og det tager tid.

Da man for første gang transplanterede et hjerte, var der en masse indvendiger og betænkeligheder - navnlig fra visse religiøse kredse.
Jeg fandt for nylig nogle gamle aviser (brugt til indpakning af glas)med overskrifter om den første hjertetransplantation og med "kloge menneskers" kommentarer til denne nye "gåen gud i bedene" , og om moralske og etiske vanskeligheder ved det at flytte et hjerte fra A til B.

I dag har (næsten) igen danskere noget som helst moralsk eller etisk problem med organtransplantation - problemet er ene og alene at sikre , at det i enhver henseende går ordentligt for sig.

Sådan bliver det helt sikkert også for brugen af rugemødre.

Nogle af Det Etiske Råds medlemmer medgiver da også, at der ikke findes tilstrækkelige beviser for, at adskillelse ved fødslen gør uoprettelig skade.

Det er rigtigt. Men der er pokkers mange indicier for det, som man ikke kan sidde overhørig.
Det er muligt, at vi er mennesker med tanker, følelser osv.. Men i sidste ende består vi blot af fjedre, tandhjul, møtrikker og andre biologiske legoklodser fra naturens side. Og forældre og barn passer oftest bedst sammen pga. generne i forhold til stedforældre og papunger.
Skal jeg trække en klassisk og forslidt bilanalogi over det, så kan man da smide en Renault-motor i en Toyota. Bilen vil formodentlig køre okay, men den vil samtidig ikke køre helt optimalt og på lidt længere sigt sikkert eksplodere, fordi slanger, skruer og bolte bare ikke passer sammen.
Det er hokuspokus, som der ikke er lavet endelig evidens for endnu, men jeg tror på det.

Er det her ikke saadan lidt hulk-hulk, der er noget jeg ikke kan faa, eller koebe mig til, og det vil jeg altsaa ikke finde mig i. Giv mig det ! "Han" skal saamaend nok ogsaa faa det, der er oekonomiske interesser her, saa vent bare. Laengere pik, stoerre eller maaske mindre bryster, skaev naese eller maaske udretning af samme, opstramning af ansigthud og maaske maveskind ... listen er lang, saa hvorfor ikke ogsaa boern paa bestilling til alle.

@ Robert Kroll

"I dag har (næsten) igen danskere noget som helst moralsk eller etisk problem med organtransplantation - problemet er ene og alene at sikre , at det i enhver henseende går ordentligt for sig."

Ja, de fleste har sikkert ikke nogen problemer organtransplantation forudsat, at det foregår ved donation men nok ikke hvis man kunne købe organer til transplantation og kvinder kan jo sådan set også godt tilbyde at fungere som rugemødre, der må bare ikke være penge imellem. Det har ikke noget specielt med religion at gøre, mere noget med hvor mange områder af livet, der skal underlægges markedsmekanismerne

Anne Rasmussen, Bjarne Nielsen, Simone Bærentzen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Bak Kristoffersen

@Troels Just

Jeg er ked af at du læser mit brug af formuleringen "mon ikke" så stærkt, men jeg bruger den, da jeg stiller et retorisk spørgsmål. Jeg er personligt ikke selv i tvivl om, at kærlige forældre kan gøre op for det mulige savn det er, ikke at blive opfostret af sin biologiske mor.
Jeg er stadigvæk årevis væk fra at skal have børn (hvis jeg overhovedet skal have nogen), men jeg synes at rugemødre burde være en valgmulighed. Jeg vil ikke støtte op om adoptionslandenes homofobi og jeg tør ikke satse på at den bliver bedre inden for de kommende år.

Til jer der fokuserer på det økonomiske aspekt; hvorfor er det mere moralsk at adopterer børn, end at anvende en surrogatmor? Begge dele er noget der er underlagt markedskræfterne.

@Robert Kroll
Artikel med betragtninger af kontroversiel art - det er altid interessant og kræver et vist mod.

Ej det mener du ikke... Danmark sejler rundt i folk, der lever for at fylde spalterne med noget "kontroversielt". Vi dyrker debat som var det sport. Denne devaluering af ordet "mod" er uacceptabel. Mod kræver selvopofrelse. Mod kræver risici.

Det ville f.eks. være modigt, hvis Morten Bak Kristoffersen droppede at få børn og gik efter at ofre sit eget liv og genetiske videreføring på at standse global ulighed, klimaforandringer eller krig. Mod kræver nemlig også en slags sag, hvor man kan redde andre end sig selv.

Kurt Nielsen, Bjarne Nielsen, Maiken Thomsen, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

".....Udnytter man kvinden ved surrogatmoderskab? Svarer man ja, vidner det om et menneskesyn, der opfatter kvinden som noget svagt, der let bliver udnyttet. Jeg kan ikke se, hvordan jeg udnytter en kvinde ved at betale hende en sum penge for at føde mit barn. Det er en aftale imellem tre voksne personer, som man selvfølgelig skal skrive kontrakt på for at sikre, at alle er indforstået med præmisserne....."
"....Jeg er personligt ikke selv i tvivl om, at kærlige forældre kan gøre op for det mulige savn det er, ikke at blive opfostret af sin biologiske mor...."
- Kun hvis man sidder tilpas fjernt fra verdens vrimmel, og i sin kedsomhed ikke har andet at tage sig til end at tilfredsstille egne behov, kan man udtale dette teoretiske vrøvl.

Og via hele argumentationen om prostitution og adoption prøver skribenten forsvare sit eget krav/ønske. I denne form for argumentation bliver undertegnede, og andre der ikke er helt enig med ham, personligt taget til indtægt for at jeg/vi står inde for og accepterer begge disse forhold. Til skribentens store undren, vil jeg så blot gøre opmærksom på, at der er andre mere nuancerede holdninger.

Der er absolut intet kontroversielt i artiklen. Højst en bekræftelse på tidens svøbe: Jeg har penge - jeg vil ha'.

Kurt Nielsen, Anne Rasmussen, Maiken Thomsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Bak Kristoffersen,

Du ønsker at købe og betale for at et andet menneske skal lægge krop til 'din' graviditet i ni måneder. Du ønsker at et andet menneske skal lade et liv vokse i sin krop, for derefter at give det til dig. Du hævder i din, håber jeg, ungdommelige naivitet, at denne transaktion i al væsentlighed ikke adskiller sig fra et besøg hos en prostitueret. Du forventer, formoder jeg, at denne transaktion vil være uproblematisk for både det menneske du ønsker at benytte dig af, samt for det barn som bliver transaktionens resultat.

Jeg hævder at det ikke kan forventes at være uproblematisk for hverken det menneske du vil udnytte, eller det barn som du køber. Jeg hævder at der er risiko for at transaktionen vil traumatisere det menneske du udnytter, og for at det barn du køber vil blive mærket af at blive fjernet fra sin biologiske mor (den mor i hvis livmor det har udviklet sig gennem 9 måneder), og for at samme barn senere i sin udvikling vil stå overfor meget smertefulde overvejelser i forhold til at forstå det valg, som du og det menneske du vil udnytte, traf for at muliggøre dets eksistens.

Det er ikke uproblematisk, moralsk set, at besøge en prostitueret. Der er en stor risiko for at det besøg de facto er et overgreb på et udsat og traumatiseret menneske. Når det alligevel ikke er gjort ulovligt at besøge en prostitueret, så skyldes det hovedsageligt en frygt for, at en kriminalisering vil føre til flere overgreb.

Når du sidestiller adoption og brugen af rugemødre, så afslører du efter min mening hvor lidt du har tænkt over det her, og dermed indirekte hvor heldigt det er at vi har alle disse 'moralister' til at gøre dét sure arbejde for dig. Som du måske har bemærket er Adoptionsområdet en moralsk gråzone, og præcis af de grunde som du i opløsningen af din kognitive dissonans gør dig fuldstændig blind for:

http://www.information.dk/480943

Kurt Nielsen, Anne Rasmussen, Bjarne Nielsen, Maiken Thomsen, Aniella Bonnichsen, Michal Bagger, Rikke Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Morten Bak Kristoffersen, "etisk korrekt" (altså undtaget kynisk menneskehandel) adoption handler om at give eksisterende børn et bedre liv end det, de har mulighed for at opnå ellers. Typisk er det børn, der (uvist af hvilke årsager) er forladt af deres biologiske forældre og vokser op på et børnehjem.

At udnytte en kvindes livmoder til at dyrke dit eget barn, handler ikke om at hjælpe et barn i nød, men om at tilfredsstille dit eget forbrugsbehov, hvor barnet er det (specialdesignede) produkt, du ønsker at købe (formentlig med egen sæd). Du køber en kvindes krop, akkurat som når du køber adgang til en prostitueret, og forventer at få leveret et produkt - et barn eller en seksuel tilfredsstillelse.

Sammenligningen mellem at købe adgang til en livmoder og at adoptere et barn i nød er derfor skæv. Jeg ville snarere sammenligne dit behov med, at du køber et organ fra en fattig person, og du efterfølgende føler, at du har gjort denne person en tjeneste, fordi du har doneret nogle få tusinde kroner som dispensation. Selvom du inderst inde godt ved, at den eneste grund til, at du overhovedet fik adgang til personens organ, var fattigdom.

Spørg dig selv, hvorfor det ikke er så nemt at finde danske surrogatmødre. Den reflektion burde give dig nogle interessant svar.

Anne Rasmussen, Bjarne Nielsen, Maiken Thomsen, Simone Bærentzen, Elisabeth Andersen, Michal Bagger og Anders Jensen anbefalede denne kommentar

I øvrigt og i tilslutning til mit tidligere indlæg, så er det ret sandsynligt, at man inden for de næste 15-20 år vil have kunstige livmødre , hvor befrugtede æg eller fostre kan placeres og blive til sunde børn - så kan man springe både rugemødrene og graviditeterne på fulde 9 måneder over.

Det vil blive den ultimative frigørelse af kvinderne, at de kan få børn ( evt designer baby'er) uden at skulle sættes bagud i karrieren af graviditeter (-eller af ægteskaber).

I de kommende årtier skal vi nok revidere en masse aktuelle og kulturelt betingede normer og fordomme om relationerne mænd - kvinder - børn - parforhold o s v

Velkommen til fremtiden !

Jeg betragter ikke homoseksualitet som en sygdom. Derfor er jeg principielt imod at homoseksuelle kan få hjælp til kunstig befrugtning på linie med folk der ikke kan få børn gr. sygdom.

Når det så er sagt, så rejser MBK en interessant diskussion. Når enlige og homoseksuelle kvinder kan få børn på det offentliges regning, hvorfor kan mænd så ikke ?

Her er et ligestillingsmæssigt problem, som er væsentligt større end om kvinder betaler mere hos frisøren, og har gratis adgang til Crazy Daisy (og deres lokummer ;)

Den naturlige løsning må naturligvis være offentlig ansatte rugemødre indtil de kunstige livmødre Robert nævner bliver en realitet. Herved sikres både køber og sælgers rettigheder, og der bliver vandtætte skotter mellem disse.

Henrik Brøndum

Jamen skoent med det ubegraensede marked. Jeg ser frem til at kunne betale nogle kinesere for at lade vaere med at traekke vejret, naar vi faar personlige omsaettelige CO2 kvoter. Saa kan jeg selv fortsaette med at skylle fadbamser, hugge burgere, boevse og fjaerte .... helt uden daarlig samvittighed.

Man skal kun avle boern med den man elsker og gifter sig med. Er man saa i den situation at den elskede er af samme koen som en selv - maa man erkende at man ikke faar boern.

Kurt Nielsen, Bjarne Nielsen, Kjeld Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

@Robert Kroll

"I øvrigt og i tilslutning til mit tidligere indlæg, så er det ret sandsynligt, at man inden for de næste 15-20 år vil have kunstige livmødre , "

Har du læst Huxley "Fagre nye verden"? Fra 1932!!!

Kære Nils Bøjden (09.07 10.sep))

Næ - der eksperimenteres i dag med både hel og partiel ectogenesis , og man er allerede nået ganske langt med forsøgsdyr ( -bl a mus).

Inden for avlsarbejde med husdyr vil denne teknik ( - når den er færdig til anvendelse -) åbne uanede perspektiver , og hen ad vejen vll den givet indgå i normale hospitalsrutiner , hvor man får mulighed for at redde fostre, hvis den gravide moder afgår ved døden.

Og så kommer muligheden for at kvinder kan " føde børn" uden at skulle lægge krop til i 9 måneder.

Torsten Jacobsen

Robert Kroll,

Der foregår altså lidt mere komplicerede udvekslinger mellem mor og barn i livmoderen, end simpel tilførsel af ilt og næringsstoffer og afledning af affaldsstoffer. Jeg tror og håber din optimisme i forhold til kunstige livmødre (benyttet som andet end livreddende foranstaltning) er ubegrundet.

Anne Rasmussen, Maiken Thomsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Bak Kristoffersen

@Torsten Jacobsen

"Jeg hævder at det ikke kan forventes at være uproblematisk for hverken det menneske du vil udnytte, eller det barn som du køber. Jeg hævder at der er risiko for at transaktionen vil traumatisere det menneske du udnytter, og for at det barn du køber vil blive mærket af at blive fjernet fra sin biologiske mor (den mor i hvis livmor det har udviklet sig gennem 9 måneder), og for at samme barn senere i sin udvikling vil stå overfor meget smertefulde overvejelser i forhold til at forstå det valg, som du og det menneske du vil udnytte, traf for at muliggøre dets eksistens.".

Hvorfor udnytter jeg rugemoren? Jeg synes jeg gør meget ud af i min kronik at pointerer at alt skal i ordnede rammer og at lovgivningen skal tilpasses, så alle parter tilgodeses. Din logik går på, at fordi jeg indgår en frivillig aftale med en anden person, så udnytter jeg denne. Det er som taget ud af Marx.

Om barnet bliver traumatiseret af at blive fjernet fra sin mor? Det er uvist. Jeg hævder at opvæksten er vigtigere, men så længe at det hele er så tabuiseret, så får vi ingen svar på dette. På tv kan man se "De unge mødre" få børn og give dem en, ifølge min mening, dårlig opvækst. Dette er helt ok, fordi at heteroseksuelle kan få børn uden at nogen blander sig. Jeg kan ikke se, hvorfor at 2 mænd der opfostre en andens barn, ikke kan gøre det meget bedre.

Senere smertefulde overvejelser for barnet? Det er igen et postulat. Børn der er kommet pga. "uheld". Børn der er undfanget på lokummet på Crazy Daise i en Barcardi brandert, de har nok ligeså smertefulde overvejelser.

Angående adoption, så ved jeg godt at det er en gråzone. Det er derfor det undrer mig, hvorfor at det er helt legalt, når rugemødre er så tabuiseret.

Skal jeg forstå dig korrekt, så vil du vel også kriminaliserer de altruistiske rugemødre?

Lise Lotte Rahbek

Morten Bak Kristoffersen
Hvad er det, du kan gøre meget bedre end ' de unge mødre' ?
Du er indstillet på at gamble med at barnets følelser kommer i klemme, fordi der ikke er sikkerhed for at de vil gøre det. Du vil ikke engang overveje de konsekvenser, for du kan gøre det meget bedre fordi.. fordi hvad? At du har penge og prestige, eller hvad?

Torsten Jacobsen

Morten Bak Kristoffersen,

Det er ikke 'uvist' om det er traumatisk for et nyfødt barn at blive fjernet fra sin mor. Når det alligevel sker hver dag, er det altid på grund af tragiske omstændigheder. Der er ingen god nok grund til at institutionalisere en sådan tragisk praksis.

Du siger 'ren marxisme', som om jeg har påkaldt djævelen selv? Blandt andre Marx så klart, at den såkaldt 'frivillige aftale' mellem to mennesker er en løgn, når magtforholdet mellem de to parter ikke er lige. Det påhviler den magtfulde i forholdet at sikre, at aftalen ikke udnytter den ene part uforholdsmæssigt. En moralsk forpligtelse, om man vil.

Du prøver så at slippe uden om denne moralske forpligtelse, ved luftigt at tale om ordninger og rammer, som skal sikre at der ikke finder udbytning sted. Men har du overhovedet læst artiklen om adoption, som jeg linkede til? Den viser med al ønskelig tydelighed, at selv nok så megen regulering ikke kan forhindre udbytning, når først der kommer penge på bordet. Én afgørende forskel på adoption og brugen af rugemødre er dog, at ved adoptionsspørgsmål er barnet allerede realiseret. Det forsvinder ikke hvis du forbyder adoptionen.

Du har fuldstændig ret i, at alt for mange børn vokser op med forældre der ikke magter at sikre en god nok opvækst for dem. Det er ikke 'helt ok', som du ellers skriver. Det er en tragedie, som i mange tilfælde hjemsøger disse børn resten af deres liv. Hvad det har med dit ønske om at købe børn at gøre, kan jeg ikke helt vikle mit hovede omkring?

Hvad angår altruistiske rugemødre, så er jeg ganske rigtigt også imod den praksis. Om det skal forbydes, er jeg til gengæld ikke afklaret omkring. For også jeg har stor respekt for individets ret til at bestemme over egen krop, tro det eller ej.

Kurt Nielsen, Anne Rasmussen, Bjarne Nielsen, Maiken Thomsen, Aniella Bonnichsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Etikerne halser bagefter de evindelige nye muligheder og videnskabens ubegrænsede opfinderlyst.
Vend sagen på hovedet og privatiser hele den "unaturlige" aktivitet.
Slet alle regler og overlad beslutningerne til brugerne selv.
Igen en sag, staten i sin emsighed bør blande sig uden om.

Aniella Bonnichsen

Morten Bak Kristoffersen Jeg har med interesse læst din artikel, og jeg kan se, at du som så mange andre danskere virkelig mangler indsigt i dette område. Jeg forstår udmærket dine sammenligninger med adoption, prostitution osv. - dette er også udnyttelse af mennesker i en svagere position, uanset om kvinden bliver betalt for det eller ej, vil det aldrig kunne kompensere for de psykiske og følelsesmæssige skader, hun kan lide på længere sigt. Du taler om ordnede og lovlige forhold, men det er meget vanskeligt – næsten umuligt at gennemføre dette på en menneskeværdig måde. Selvfølgelig kan der laves love og kontrakter, men den kvinde der lægger krop til, kan vanskeligt vide, hvad det er, hun udsætter sig selv for, før det er for sent. Det er uhyre vanskeligt at gennemføre dette, uden at nogen lider skade. Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg har selv lagt krop til at andre mennesker kunne kalde sig rigtige forældre. Mit første barn, som jeg fik 15 år gammel, blev taget fra mig og givet til fremmede og hele min tilværelse har båret præg af det savn, jeg i mange år har lidt.
Du skriver ”Og mon ikke kærlige forældre vil kunne erstatte det sagn, barnet måtte føle? I modsætning til de fleste af de mange børn, der bliver forladt af deres mødre verden over, kommer surrogatbørnene direkte over i favnen på dedikerede forældre, der har elsket det, siden det var to celler stort.”
Nej nok så kærlige forældre kan aldrig erstatte barnets savn efter de forældre der har båret og født det, det vidner masser af adopteredes udsagn om – og andre børn kan aldrig erstatte den mors savn, som må overlade sit barn til fremmede. Adoption er i stor stil legaliseret kriminalitet. Det er også noget af en myte at så mange børn bliver forladt af deres mødre rundt omkring i verden, sandheden er, at forældre verden over får kidnappet, stjålet, franarret eller på anden måde bliver manipuleret til at give deres børn væk for at tilfredsstille barnløses behov. Se f.eks. A baby buisness, som du kan finde på youtube
Det handler ikke om de barnløses behov – det handler om barnets behov. Mange af de såkaldte donor-børn er vokset op nu og savner at vide, hvor de kommer fra, der er også vidnesbyrd fra surrugat-børn, som også får problemer med den måde de er blevet sat i verden på. Børn er blevet en handelsvare – men det er ikke nogen menneskerret at få børn – men det burde være en menneskeret at båndet mellem børn og forældre blev respekteret og værnet om. Læs denne artikel – jeg er i øvrigt forfatter til den første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor.
Venlig hilsen Aniella Bonnichsen

http://www.information.dk/490381

Kurt Nielsen, Anne Rasmussen, Benjamin Bach, Maiken Thomsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Tino Rozzo: "At vokse op i en "regnbuefamilie" er det sikreste udgangspunkt for en opvækst med mobning og udskillelse til følge." Der er efterhånden lavet flere undersøgelser, der viser at børn af regnbuefamilier er præcis ligeså veltilpassede som alle andre børn, de bliver heller ikke mobbet mere end andre børn.

Morten Bak Kristoffersen, sammenligningen med sexarbejde dur altså ikke rigtigt, det er jo ikke helt ligeså uproblematisk at føde et barn, som det er at dyrke sex. Hvad ville du f.eks. gøre, hvis noget gik galt, og din rugemor fik varige men - eller døde? På det plan er Rikke Nielsens analogi til salg af organer meget mere rammende, man kan trods alt sagtens leve med én nyre, men af og til går det alligevel galt.

Og det kan godt være at den Sydafrikanske adoptionspraksis er diskriminerende, men omvendt er der da ikke nogen gruppe af børn, der har et større behov for at blive adopteret og hjulpet end dem, der har handikap.

Anielle Bonnichsen bærer ved til myten om de stakkels adopterede,der hele livet bærer et savn efter deres biologiske forældre.
Sludder og vrøvl - nogle adopterede føler et savn - og det er altid dem, man hører om - mange gør det ikke.
Venlig hilsen: en adopteret der er træt af at skulle påduttes en offerrolle.

Aniella Bonnichsen

Herdis Weins, jeg har aldrig påstået at alle føler et savn, nogen gør andre ikke, vi er alle forskellige, og det må respekteres. Jeg prøver bestemt ikke at pådutte nogen en offerrolle, har du det fint med at være adopteret, så fred være med det

Kurt Nielsen, Anne Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nej, du skal ikke have lov til at købe en anden kvindes underliv. Det er en handling på linje med menneskehandel til prostitution.

- Desuden er der masser af børn, som venter på adoption og derigennem en fornuftig fremtid.

Herdis Weins
10. september, 2014 - 18:15

Godt sagt Herdis Weins.

Desuden, hvilken skæbne venter der de forældreløse børn, som ikke kommer i adoption?

At købe en anden kvindes underliv for at tilfredsstille sig selv er rendyrket egoisme. Hvilke moder følelser bliver den købte kvinde efterladt med?

- Når nej, det er jo simpelt nok. Hun har jo ingen, det er jo ikke hendes barn :-( - Helt ærligt du.

Morten Bak Kristoffersen

@Torsten Jacobsen

Hvis der ikke er tvivl om det, så bedes du fremlægge evidens for dette.

Marx' teori køber jeg ikke. Der er ingen transaktion hvorved magtforholdet er lige og derfor vil der ifølge ham altid være tale om udnyttelse. Selv hvis vi bruger hans teori, så er der vel ingenting i vejen for at kvinden kan være den stærke part?

Jeg skimmede artiklen (var på arbejde), men er bekendt med adoptionens skyggesider. Det er sandt at barnet er realiseret, men man ved aldrig om det er blevet kidnappet eller endt på adoptionsbureauet via andre lyssky veje.

Når jeg skriver "helt ok", refererer jeg til at samfundet synes det er ok og accepterer det. Ikke at jeg synes at det er ok. Når jeg nævner det, er det for at belyse at et barn der vokser op under de omstændigheder, med stor sandsynlighed for en dårligere opvækst end ved at blive opfostret af 2 fædre. Alt den tale om hvor katastrofalt det er for barnet at blive separeret fra sin biologiske mor, lyder lidt som alle de moralister der tidligere mente at det ikke var etisk at lade et barn vokse op med 2 mødre/fædre. Dette har vi siden fastslået, at der ikke er noget problem ved.

@Simone Bærentzen

Det kaldes risici og de findes i alle professioner. Det lyder måske lidt koldt, men alt man gør indebær risici. Klart at rugemødre løber en større risici end en der arbejder på et kontor, men den risici er der folk der vil tage. Og hvorfor skal de så ikke have lov til det?

Hvis Sydafrika kun bortadopterede børn med specielle behov, uanset hvem adoptanten var, så skulle jeg med glæde overveje den mulighed. Problemet med det nu, er at de diskriminerer og hvis man støtter op om det, så fortsætter det. Vi bøsser gik engang i parader for at modvirke diskrimination (inden det blev til et karneval). I samme ånd, vil jeg ikke lade mig diskriminerer nu.

georg christensen

En fuldstændig ubegribelig tankegang, har nok overtaget dit eget "ego", i stedet for at finde glæde ved at få muligheden, selv hvis du ikke selv har den, ved så i det mindste, at tage opgaven op, og også forstå, at "et nyt, måske andet liv", også fra et andet "LIV", kan være lige som "det", du måske selv kunne have fået.

Dit "EGO" trip er nok det værste, jeg må lægge øre og øjne til, medens der derude i den store krigsgale magtbegærlige verden, løber og kravler nyt "LIV" frem, uden tilhørsforhold, ønsker du kun dit eget "ego" trip, mod betaling. En indstilling, som jeg overhovedet ikke vil eller kan forstå. Når guld og grønne skove, kun med værdiløse ord formeres, er "eventyr verdnen" , indenfor rækkeviden.

Kan din "LIV moder" ikke klare opgaven, så find barnet derude i den store verden og modtag det, som om det var dit, og accepter, at et nyt "LIV", ikke er dit, ligegyltigt om du har født det eller en anden har klaret opgaven.

Aniella Bonnichen:
"Nej nok så kærlige forældre kan aldrig erstatte barnets savn efter de forældre der har båret og født det, det vidner masser af adopteredes udsagn om" skriver du
Hvis ikke det er en grov generalisering, der antyder at adopterede per se savner deres biologiske ophav, så kan jeg ikke læse.
Der er i de senere år opstået en sand trend til at skulle finde sig en offerstatus - og adopterede er hoppet på vognen.
Jeg er naturligvis ikke i tvivl om , at nogle adopterede har en længsel efter deres biologiske ophav, men i betragtning af, hvor mange børn der ikke kender deres biologiske far (mange ved ikke, at deres far ikke er deres biologiske far og føler derfor intet savn), hvor mange børn der i tidernes løb er vokset op lykkelige som plejebørn, med stedfædre eller -mødre, fordi deres biologiske ophav døde etc. etc. så ser jeg rødt, hver gang nogen trækker "Blut und Boden"kortet. Som oftest føler den adopterede intet savn, før vedkommende får kendskab til adoptionen. Det kan man da lige tænke lidt over.

For god ordens skyld, så er jeg 1000 % lodret, totalt, absolut imod enhver tanke om rugemødre.
Jeg kan sådan liiige gå med til at hetero- eller homoseksuelle par får egne biologiske børn via sæddonation - og det faktisk kun, fordi jeg kender par, der via den metode er blevet lykkelige og gode forældre. jeg synes, det er ulykkeligt, at der stadigt er så mange lande, der ikke vil lade homoseksuelle par adoptere.
Verden er fuld af børn, der mangler forældre eller et godt erstatningshjem.
Så hvis man ikke er i stand til selv at producere børn, kan man hjælpe børn til at få en bedre tilværelse gennem adoption, ved at blive plejeforældre, blive støtteperson for børn i udsatte familier, støtte børn i udsatte områder gennem diverse sponsorordninger eller mit eget "hjertebarn" SOS børnebyer, der opstod i kølvandet på 2.verdenskrig, hvor krigen havde efterladt masser af forældre- og familieløse børn i Europa.

Alt andet end adoption betyder ganske vist, at du ikke kommer til at bestemme om pigen skal hedde My eller Vega, drengen Sirius eller Linus. Du kommer ikke til at diskutere barnevognsmodeller med vennerne eller oploade billeder af det endelige valg på Facebook. Men som plejefamilie/støtteperson/sponsor kommer du til at gøre en forskel for børn, der har et reelt behov for hjælp. Det er SÅ meget større end at insistere på en kunstig frembringelse af et barn i en allerede overbefolket verden.

P.S. DR har vist en serie, der hedder "Ved du hvem du er". Her følger man kendte, der dykker ned i ukendte dele af deres slægtshistorie. Så dukker der aha-oplevelser op : "nå, derfor føler jeg, tænker jeg sådan". Jeg tænker hver gang, at man ville få nøjagtigt samme resultat, hvis man præsenterede folk for en fiktiv slægtshistorie. Når vi præsenteres for en slægshistorie, leder vi automatisk efter lighedspunkter - og man kan altid finde nogen. Ligeledes kan man altid som adopteret finde nogle punkter, hvor man afviger fra sin adoptivfamilie. F.eks ligner jeg ikke min familie - jag har "spanske" øjne, "spansk hårfarve" (før jeg blev gråhåret) og " spansk" temperament. Men hvis vi fjerner de "spanske" øjne og den "spanske" hårfarve, så er der altså kusiner og fætre, der har samme let antændelige temperament - selv om jeg medgiver, at have den korteste lunte.
"You find, what you look for " mente Sherlock Holmes.

@Morten Bak Kristoffersen
I samme ånd, vil jeg ikke lade mig diskriminerer nu.

Man skal passe på, at ens egen kamp mod diskrimination ikke kommer til at diskriminere andre. Uden at sætte mig ind i tingene, så virker denne kamp mod diskrimination gennem rugemødre sådan lidt... øh... langt ude. Så hvis Sydafrika diskriminerer, så tager man til Indien og får en rugemor.. that'll teach 'em :)

Simone Bærentzen, Anne Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Aniella Bonnichsen

Morten Bak Kristoffersen hvis du og din kæreste har et lesbisk vennepar, som også ønsker sig børn, så kan i jo selv klare insiminationen, og børnene kan så bo på skift hos jer, ligesom mange skilsmissebørn gør. Så behøver I ingen rugemor, og børnene beholder både mor og far. Der er faktisk homoseksuelle, der klarer det på den måde.

Morten Bak Kristoffersen

@Herdis Weins
"Det er SÅ meget større end at insistere på en kunstig frembringelse af et barn i en allerede overbefolket verden.."

Så problemet er at det er en "kunstig" frembringelse? Hvis jeg fik en "naturlig" frembringelse i "en allerede overbefolket verden", så er det helt ok? Den logik kan jeg ikke følge.

@Benjamin Bach
Du misser pointen, jeg vil jo netop legaliserer rugemødre herhjemme, så man får det i ordnede forhold hvor ingen bliver udnyttet.

@Aniella Bonnichsen
Det er jeg klar over og det beskriver jeg også i kronikken. Jeg synes dog det er komisk at du ikke ser noget problem overhovedet i at skabe "skilsmissebørn". Desuden, så løber man som den mandlige del af den aftale risicien for at miste forældremyndigheden, da mødrene står stærkest juridisk. For ikke at snakke om, at det vil være svært at finde et lesbisk par, som man passer så godt med, at man vil betro dem at opfostre ens barn.

@Morten Bak Kristoffersen

Så misser du min pointe :) Det gør ikke nogen forskel for din eller andres kamp mod diskrimination i Sydafrika, om man vælger en rugemor i DK, Indien.. eller slet ingen. Derimod risikerer du selv at blive indblandet i og ansvarlig for en helt anden form diskrimination. Det var ikke mit ønske at diskutere nogle specielt omkring rugemødre i DK eller Indien, blot at påpege, at du ikke kan blande rettighedskampe i Sydafrika ind på den måde.. det er sådan lidt for luftigt, selvom jeg godt forstår, at du ikke har lyst til at rejse derned og opleve deres holdninger til homoseksuelle forældre.

Aniella Bonnichsen

Selvfølgelig er det ikke problemfrit at skabe børn med et lesbisk par, men i forhold til hvad, der er barnets tarv - synes jeg det bedst bliver imødekommet på denne måde, således at, barnet kan vokse op med både en kendt mor og en kendt far. Selvfølgelig kræver det at man kan finde ud af det og blive enige om alle væsentlige detaljer med et lesbisk par. Jeg er også godt opmærksom på, at som far står man ikke lige så stærkt som moderen, hvolket i øvrigt også gælder heteroseksuelle par. Jeg ser dog denne metode som den eneste acceptable, når det handler om at homoselsuelle får børn. Jeg er også modstander af anonym æg- og sæddonation og modstander af anonyme adoptioner.

Morten Bak Kristoffersen

@Benjamin Bach

Sandt, men i det mindste blåstempler man det ikke.

@Anielle Bonnichsen

Det skal du have lov til at mene, men så længe der ikke er noget mere videnskabelig dokumentation for, at separation fra den biologiske mord er skadeligt for barnet, så synes jeg ikke at dannelsen af skillemissebørn er mindre problematisk end brug af rugemødre.

Aniella Bonnichsen

Lyt til vidneudsagn fra børn og forældre som er blevet skilt, se sporløs, hvorfor tror du at adopterede i hobetal leder efter deres biologiske familie - lyt til desperate forældre, hvis børn er taget fra dem, da jeg var medlem af Stamtræet, nu nedlagt forening af biologiske forældre og adopterede var alle besat af tanken om at finde det savnede familiemedlem, vores ældste medlem var 94, inden hun omsider fandt den datter som var taget fra hende, som helt lille, datteren var selv en kvinde på 78 åg begge havde samtidig rendt rundt og ledt efter hinanden. jeg selv måtte undvære mit første barn i 26 år - da vi endelig mødtes efter kun at have set hinanden en gang, da han var tre måneder gammel, kunne han genkende min duft - vi var straks på bølgelængde med hinanden, interesserer os for de samme ting og beskæftiger os med nognlunde samme ting, hvis ikke dette er bevis nok for, at man hører sammen, når man er tæt blodsbeslægtede, så ved jeg ikke. For mig er det i hvert tilfælde rigeligt bevis - spørg os der på egen krop har oplevet at blive skilt fra nære slægtninge. Adopterede har en meget højere rate af selvmord, psykiske problemer, mv end ikke adopterede - de samme problemer gælder for de forældre som, må leve adskilt fra deres børn

Henrik Brøndum

@Morten Bak Kristoffersen

Jamen kultur, lovgivning mm. kan jo ikke garantere at alting gaar godt. Vi har det for at det meste skal godt. Det er ret let at forbyde rugemoedre og hvis det er forbudt svaert at overtraede. Det er svaert at forbyde prostitution og narkomani - og let at overtraede hvis det er forbudt. Det giver ingen mening at forbyde adoption - foraeldre kan doe i ulykker f.eks. Der findes lykkelige prostituerede, narkomaner , adopterede - ingen tvivl om det - om det findes lykkelige rugemoedre - jeg tvivler - og det er under alle omstaendigheder et quickfix. Det bedste er at nyde livet uden boern hvis man ikke elsker en partner af modsatte koen, og faa bekaempet fattigdommen i U-landene.

"Adopterede har en meget højere rate af selvmord, psykiske problemer, mv end ikke adopterede - de samme problemer gælder for de forældre som, må leve adskilt fra deres børn"
Det vil jeg gerne se nogle MEGET gennemdokumenterede tal for!

Aniella Bonnichsen

I så fald, må du selv søge dokumentation for det, min tid tillader ikke, at jeg opsøger materiale på noget jeg ved er sandt. Hvorfor tror du, at så mange adopterede er frustrerede og desperate? Hvis du selv har børn, ville du så kunne leve med at skulle aflever dit barn til fremmede? Hvorfor tror du, at en forening som Adoption & Samfund forlanger 20 millioner om året til adoptivfamilier og livslang psykologhjælp, hvis det var helt problemfrit at skifte familie?
Har du ikke hørt om de dybt ulykkelige historier om Amy og Masho, adopteret fra Etiopien til Danmark på falske præmisser. Sager som førte til at daværende socialminister satte en såkaldt helhedsanalyse i værk. En analyse som på ingen måder kan leve op til sit navn, da den overvejende analyserer på adoptanterne og deres behov, i mindre grad de adopteredes, mens de oprindelige familier overhovedet ikke bliver inddraget.
Jeg har selv deltaget i møder i Socialministeriet, var til et såkaldt dialogmøde i mandags, analysen blev kritiseret synder og sammen, specielt af de vrede adopterede, som ikke møder forståelse for deres situation. Hele området er så betændt, bygger på løgne, systematisk forfalskning af papirer m.v. En adoptant fortalte, at hendes adoptivbarn havde smadret en gryde i hovedet på hende, da hun gengav den historie, hun havde fået fortalt om sit barns fortid, for barnet vidste, at det var løgn. Det er som om, alle er klar over, hvad der foregår – og alligevel fortsætter man. De tiltag som bliver gjort, hjælper intet som helst på de helt grundlæggende problemer. Det hedder sig så fint, at adoption er for barnets skyld, hvilket de også starter med at nævne i rapporten, men i samme moment bliver de barnløses behov nævnt – og i hovedparten af rapporten er det deres behov, man fokuserer på. Hele analysen er blevet lavet på en måde, så resultatet nærmest er givet på forhånd.
Nogle mennesker vil så gerne romantisere om den lykkelige adoption – jeg ved ikke om den findes –vi er alle blevet opflasket med, at adoption er så smukt, det kan det også være i visse tilfælde, jeg synes bare, det er på tide, at vi ser den fulde sandhed i øjnene og for stoppet for al kriminaliteten, og i stedet får et helt nyt system, som tilgodeser alle parter på en menneskeværdig måde. Se denne artikel, som var medvirkende årsag til at denne analyse blev sat i værk.
http://politiken.dk/indland/ECE1938229/fire-moedre-fulde-af-fortrydelse-...