Kommentar

Hvem vil være dansk films næste sugar daddy

Dansk film er i pengenød, og kulturministeren har ikke tænkt sig at spytte yderligere i kassen. Så hvor skal pengene komme fra?
10. september 2014

Biograferne kan bidrage med mere

Annette K. Olesen, politisk næstformand i Danske Filminstruktører:

Det er indlysende rimeligt, at dem, der tjener penge på dansk film, er med til at bidrage ved kilden. Det skal anerkendes politisk, at telebranchen tjener penge på indholdet. Bredbåndsforbindelser bliver ikke solgt for, at folk kan læse avis og modtage fire mails om dagen. De bliver markedsført med, at brugerne kan streame film i store mængder.

I begyndelsen af 1990’erne indførte man blankbåndsvederlaget, der kompenserer for den kopiering, der fandt sted fra radio og TV. Principperne bag den ordning, mener jeg helt bestemt, man kan overføre til den nuværende problemstilling.

Når det er sagt, er der enorme muligheder i at inddrage teleindustrien på et tidligere tidspunkt i filmproduktionen. Der er store fordele i, at udbyderne i højere grad bliver medfinansierende, og det er filmbranchens ansvar at gøre det attraktivt for dem. Her er det bestemt en del af løsningen at få filmene hurtigere ud digitalt.

Vi har i to år forsøgt at skabe løsninger på de økonomiske problemer via dialog. I dag er økonomien hos producenterne så truet, at der må komme et utvetydigt signal fra politikerne om, at det her skal løses.

Det Danske Filminstitut skal have yderligere mandat til at regulere på området. Og man skal ikke kun kigge på teleindustrien. En konkret mulighed er at hæve prisen på filmlejen for biograferne. 2013 var det bedste år for biograferne nogensinde, hvilket er absurd i lyset af filmbranchens generelle tilstand. Vi skal sørge for, at flere midler strømmer tilbage til producenterne.

###

Internettet kan klare sig uden dansk film

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien:

Filmbranchen er nødt til at lytte til kunderne, der gerne vil se film hjemme i stuerne. Der er efterspørgsel og betalingsvillighed og derfor også en forretningsmulighed, som man ikke har taget alvorligt endnu.

Video on Demand-markedet kan blive større. Der skal åbnes et vindue, hvor filmene er tilgængelige på de digitale tjenester tidligt efter biografpremieren, og inden de kommer på Netflix. På den måde kan man sælge dem til en højere pris.

Det løser måske ikke alle problemerne, men det er den vej, vi er nødt til at gå. Og jeg har ikke set andre forslag. Producenterne og biograferne blokerer for udviklingen og forlanger, at teleindustrien skal punge ud.

Vi har siddet med i Filmpolitisk Forum og deltager konstruktivt i debatter. Men vi vil ikke være med til modeller, hvor man bare kræver penge af os uden at kigge på, hvordan man fremadrettet sikrer vækst i forretningen og giver noget igen.

Dansk film kan ikke overleve uden internettet, men internettet skal nok overleve uden dansk film. Udviklingen og efterspørgslen på nettet er drevet af sociale medier, erotisk indhold, spil, nyheder, rejsebeskrivelser, videotelefoni, Youtube, Google – og selvfølgelig også film og serier. Men det er ikke dansk film, der driver udviklingen.

Præmissen bag kravet om, at vi skal betale filmbranchens underskud, fordi vi tjener styrtende på dansk film, er ren og skær vrøvl. Det svarer til, at producenterne af tv-skærme kræver penge af el-operatørerne, fordi de skaber efterspørgsel på el.

###

Teleindustrien skal tvinges til at betale

Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen

Der er ingen tvivl om, at filmbranchen skal justere de eksisterende forretningsmodeller. Vi kan rokke ved småting, skaffe penge hist og her og finde op mod 10 millioner kroner over et par år. Men herfra er der stadig meget langt op til det akutte behov på omkring 60 millioner kroner.

I Producentforeningen er vi med på at barbere noget af biografernes eksklusivitet af ved at lade visse film udkomme hurtigere på VoD-platforme. Men vi skal passe på, at vi ikke samtidig skader den samlede filmøkonomi, når biografernes omsætning – der i dag er branchens primære indtægtskilde – falder, fordi vi fremskynder den digitale lancering.

I Danmark såvel som i resten af Norden og flere andre steder i Europa har vi en tradition for politisk regulering af markedet, når det ikke fungerer. Og det er ikke holdbart, at teleindustrien har en milliardomsætning på andres digitale kulturprodukter

I sidste ende er det teleindustrien og VoD-operatørerne, der skal levere en holdbar forretningsmodel. De bruger film som et argument for at få forbrugerne til at købe mere båndbredde. De tjener penge på både den lovlige og ulovlige filmtrafik. Og de er gatekeeperne. Det er dem, der opfinder boksene og kablerne.

Inspireret af blandt andet Frankrig, Canada og Tyskland har vi derfor fremlagt et forslag for politikerne, der skal tvinge teleindustrien til at bidrage økonomisk. Og på længere sigt bør vi også tale om, hvordan globale aktører som Google og Facebook kan bidrage til finansiering af vores kulturprodukter.

###

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu