Kommentar

Hvert fjerde år smadrer politikerne mit image

Når politikerne kan lugte valg, bliver meldingerne på integrationsområdet ekstra skingre. Når valget er overstået, skal jeg bruge et helt år på at bygge mit ridsede image op igen
15. september 2014

Hvert fjerde år er der valgkamp i Danmark. En kamp, som jeg og andre minoritetsgrupper bliver taget som gidsler i hver eneste gang. Udlændinge- og integrationspolitikken, er som regel en sikker vinder. Her efterlever politikerne i høj grad mundheldet: ’Dem, der ligger ned, må man træde på’, for de mindste er de nemmeste.

Min familie og jeg kom til Danmark i 1989. Min far fik i løbet af årene kendskab til dansk politik, valg, rød og blå blok. Når valget blev dækket på tv, fulgte han ivrigt med.

Jeg var med på sidelinjen, selv om jeg ikke helt havde forstand på, hvad det gik ud på. Men jeg heppede på de røde, ligesom min far. For de blå ville måske smide os ud af landet, hvis de fik regeringsmagten. Jeg var skræmt! Hvor skulle vi dog tage hen, og hvorfor skulle vi smides ud?

Mine søskende og jeg passede vores skole og hørte efter, så godt som vi nu kunne, syntes jeg.

Det gik op for mig, at vi tilhørte en anden gruppe. En gruppe, som blev nævnt i mange artikler, tv-udsendelser og debatter. En gruppe, der blev udstillet negativt … især op til et valg. Jeg husker, at jeg som barn krummede tæer og nærmest fik ondt i maven, hver gang nogle af ’mine egne’ dummede sig – for så var risikoen for at blive smidt ud af landet højere.

Da min far fik dansk statsborgerskab og ilede til stemmeurnerne, tog jeg med i euforisk tilstand. Nu havde vi nemlig mulighed for at påvirke valgets udfald.

Politikernes dørmåtte

Min angst for folketingsvalg er heldigvis aftaget med årene. Min opfattelse af dem har ændret sig. Til gengæld er politikernes manipulerende tilgang i debatten uforandret.

Jeg er en kvinde i begyndelsen af 30’erne, mor og med snart tre uddannelser bag mig – jeg er endda akademiker. Jeg tilhører samtidig en minoritetsgruppe qua min etniske baggrund, religion og kultur.

Jeg har bidraget til samfundet, både økonomisk, socialt og fagligt hele mit liv. Jeg bliver ufattelig forarget, når jeg bliver udstillet. Ja, jeg bliver udstillet. Jeg er en dørmåtte for politikere, som udnytter mig, når de vil fremme deres politiske dagorden og samle stemmer.

Jeg bliver udnyttet af medierne i deres bestræbelse på at skabe iøjnefaldende overskrifter. Jeg er lokkemad, når der skal opnås flere ’synes godt om’-tilkendegivelser på sociale medier.

Det giver anledning til, at mine medborgere føler sig frie til at ytre deres ekstreme, racistiske holdninger, alene på baggrund af min kulturelle, religiøse og etniske herkomst. De boltrer sig på diverse blogs og sociale medier.

Desværre smitter det også af på den virkelige verden. Politikere bidrager og opfordrer til, at mine medborgere opbygger had til og forargelse over mig – ja, mig!

Må genopbygge mit image

Valgkampsretorikken skader visse grupper i samfundet, langt højere end man skulle tro. Det er en ond og hensynsløs proces i jagten på stemmerne. Pli og etik, virker som en by i Rusland.

Udlændinge- og integrationspolitik er en torn i øjet på mig. Hvert fjerde år skal jeg bruge et år på at finpudse mit image igen. Udfordringen er, at jeg som samfundsborger ikke kan frigøre mig fra politikernes magtspil. Et magtspil, som får flere politikere til at fremstå som inkompetente personer, der kun kan tale deres sag ved at træde på en minoritetsgruppe i samfundet. Saglighed og faglighed bliver sat i bero og en kollektiv verbal og destruktiv afstraffelse sættes i gang.

Valgplakaterne til det kommende folketingsvalg bliver trykt i disse dage, og kampen om regeringsmagten er så småt gået i gang. Ekstreme holdninger og meninger finder vej til medierne. Historien gentager sig. Det er dybt bekymrende at tænke på, at langt de fleste politikere rent faktisk skaber splid og graver dybere grøfter.

Jeg ser hellere, at tolerance, rummelighed og forståelse får mere opmærksomhed. Min kamp går i gang samtidig med politikernes. Derfor har jeg følt mig forpligtet til at komme med dette indspark. Jeg nægter at lade mig kue af den modstand, som jeg møder hvert fjerde år.

Tværtimod. Jeg er villig til at bidrage endnu mere til mit samfund. Jeg skal nok være brobyggeren, den tolerante, rummelige og den forstående samfundsborger, som bidrager med at rydde op efter politikernes smagsløse fremfærd.

Det er mig meget magtpåliggende, at vi ikke falder for deres spil og gang på gang bliver gidsler i magtkampen. Gør vi det, er kampen tabt.

Dalia Abou Nawfal er cand. pæd. soc.-studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Filo Butcher
  • Elisabeth Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kristian Lund
  • Ib Christensen
  • Peter Taitto
  • Morten Stenger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Hans Larsen
  • Bill Atkins
  • Leif Koldkjær
  • Ivan Gullev
Tino Rozzo, Filo Butcher, Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Kristian Lund, Ib Christensen, Peter Taitto, Morten Stenger, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Hans Larsen, Bill Atkins, Leif Koldkjær og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spot on. Der er ikke så meget at sige, end at sandheden står lige her i denne artikel.

Den kløft der mellem "os og dem" i Danmark er skabt af danske politikers retoriske misbrug af ytringsfriheden. Hvordan racismen fik så meget fremfart i Danmark forstår jeg stadig ikke, og jeg ved ikke hvordan vi kan vende den rundt, andet end at åbne øjnene på så mange som muligt.

Det kan bare ikke passe vi hele tiden skal fordømme forskelligheden. Vi burde omfavne den. Vi er alle forskellige, hvor svært skal det være at sige, at det er okay at være anderledes?

Elisabeth Andersen, Kristian Lund, Dorthe Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorthe Jørgensen

Jeg kan ikke være mere enig. Heller ikke med dig, Morten, når du taler om misbrug af ytringsfriheden, for det er lige nøjagtig den, der griber mere og mere om sig. Det er rystende.

Jeg er allerede træt og opgivende ved tanken om valgkampen, så hvordan må DU så ikke have det, Dalia? Jeg kan virkelig godt forstå din frustration.

Elisabeth Andersen, Kristian Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Åh, det var SÅ fantastisk at se Claus Hjort Frederiksen afsløret i dårlig og ulogisk argumentation overfor David Trads i Deadline i går. Det begyndte med et angreb på det mest oversete svage led i højrefløjens argumentation i et årti, som pressen har været fantastisk til at hoppe med på: at blæse et ret lille mindretal op, som om det nærmest var en majoritet!.
Så nej, selvfølgelig behøver man ikke at lytte til 12,9 % af befolkningen, som oven i købet er de dårligst oplyste; men man er til gengæld forpligtet på rent faktisk at løse de problemer i samfundet, der er.