International kommentar

Ikkevold kan blive palæstinensernes mest magtfulde våben

Efter endnu en Gaza-krig, en nulstillet fredsproces og nye israelske bosættelser må de palæstinensiske befrielsesbevægelser overveje andre strategier
Debat
6. september 2014

Mens støvet lægger sig i Gaza og Israel og hos Hamas, og begge parter rituelt, forudsigeligt og indbildsk gør krav på at have vundet en sejr i endnu en konfliktrunde, kan der ikke herske tvivl om, hvem de største tabere var: Gazas nødlidende befolkning. Trods de sædvanlige tomme pralerier fra Hamas blev bevægelsens strategi om væbnet kamp atter afsløret som ikke blot en blindgyde i forhold til at sikre palæstinensernes rettigheder. Men som en blodig katastrofe.

Nu er vi igen kastet tilbage i diplomatisk dødvande uden løbende fredsproces eller samtaler mellem parterne, og uden grund til at forvente eller bare håbe på nye gennembrud på kort sigt. For den palæstinensiske frihedsbevægelse bør den konstatering give anledning til eftertanke: De hidtidige strategier for national befrielse må udskiftes med en ny, der kan føre til succes i stedet for at gøre mere skade end gavn.

Det multilaterale diplomati via FN og andre institutioner er langsomt og besværligt og afkaster højst begrænsede fordele. Ej heller kan det rokke ved de grundlæggende politiske og strategiske realiteter. Boykot af Israels bosættelser er en rigtig vej at gå, men heller ikke nok til at ændre på konfliktens aktuelle vilkår: I Israel føler regering og bosætterbevægelse sig snarere fornærmet end truet.

I kombination med andre ikkevoldelige metoder – især den stats- og institutionsopbygning, som tidligere premierminister Salam Fayyad har indledt – kan gennemtænkte multilaterale initiativer og målrettede boykotkampagner mod Israels ulovlige bosættelser udmærket indgå som væsentlige taktiske elementer i en bredere, integreret og effektiv palæstinensisk national strategi.

Koordineret ikkevold

Potentielt findes der imidlertid et magtfuldt og hidtil uprøvet redskab, som palæstinenserne kunne gribe til som bærende i en sådan ny strategi: at gå over til at yde ren ikke-voldelig modstand mod besættelsen. Den israelske besættelse er et system til at disciplinere og kontrollere et undertvungent folk med en stærk hær. Hvad værre er: En af ​​besættelsestroppernes vigtigste opgaver er at facilitere og beskytte det fortsatte bosættelsesprojekt.

Bosættelserne selv og hele besættelsens hæslige apparater med kontrolposter, adskillelseshegn, omfartsveje og lukkede områder kunne udgøre lige så mange perfekte mål for strengt ikke-voldelige masseprotester, menneskeblokader, sit-down-aktioner, civile ulydighedsteknikker osv. For at være effektive må disse bestræbelser nøje integreres i et koordineret program, der omfatter og inddrager hele det palæstinensiske samfund, således at den palæstinensiske ledelse kan omsætte en succes for de nye aktionsformer til politiske resultater, der går i retning af national befrielse. Det betyder, at palæstinenserne må være fast forenede omkring fastholdelse af deres kampagnes strengt ikkevoldelige karakter (ikke mere stenkasteri, f.eks.).

De israelske besættelsesstyrker vil næsten helt sikkert reagere med voldelige repressalier, hvorefter palæstinensiske ekstremistgrupper må forventes at ville forsøge på at kapre den ikke-voldelige bevægelse og skride til egen voldsgengældelse. Hvis det palæstinensiske samfund i en sådan situation ikke fordømmer disse gruppers udskejelser kraftigt og entydigt, idet de insisterer på at fastholde ikkevold – selv over for besættelsesmagtens vold – vil alt være tabt. Selvdisciplin bliver altså afgørende. Både for at sikre, at den palæstinensiske befolkning bliver uhåndterbar for besættelsesmagten, og for at vise, at den kan styre sig selv.

Ikkevoldelige martyrer

Men hvordan skulle et sådant strategiskift være muligt, når israelere og palæstinensere i årtier primært har kommunikeret med hinanden gennem voldens sprog? Hvor i palæstinensisk kultur findes der et grundlag for en etos om ikke-vold? vil skeptikere spørge.

En oplagt mulighed kunne her være at omdefinere et grundbegreb i den palæstinensiske frihedskamp: martyriet. ’Martyrværdighed’ omfatter ikke, som mange i Vesten tror, alene de militante krigere, der er faldet i kamp. Den omfatter enhver, der har mistet sit liv i konflikten med Israel. Begrebet bruges traditionelt i flæng. Fra spædbørn dræbt i søvne til selvmordsbombere.

Her må vi nu omdefinere begrebet ved at præcisere, at det fremover alene kan omfatte mennesker, der vitterligt vil risikere – og desværre også må give – deres eget liv for den nationale selvbestemmelse uden dermed at forsøge at skade andre. De, som derimod skader den palæstinensiske sag ved at gribe til vold, bør udelukkes fra hædersbetegnelsen. Det samme bør tilfældige ofre.

Status som martyr skal forbeholdes dem, der reelt har handlet som martyrer – og som er trådt frem, vel vidende at dette kunne koste dem lemlæstelse eller død. Uden onde hensigter over for andre, men for at befri deres folk fra uhyrlig undertrykkelse.

Palæstinensiske meningsdannere, frem for alt religiøse autoriteter, skal naturligvis først vindes for at udbrede dette synspunkt, hvis det skal lykkes at gennemføre en målrettet, koordineret og vedholdende kampagne for at få ændret den måde martyriet forstås på i det palæstinensiske samfund.

En absurd ønskedrøm? Muligvis, men tænk over det: Israel ville ikke have noget effektivt modtræk mod en ikke-voldskampagne. Der vil blive vendt fuldstændig op og ned på magtdynamikken mellem besættelsesmagt og besatte.

Tænk, hvis 2.100 palæstinensere havde mistet livet i en kampagne med ikke-voldelige protester i stedet for i endnu en krig i Gaza. Hvis palæstinenserne en dag skulle beslutte sig for at favne det ikkevoldelige martyriums etos som del af en ny og bred national befrielsesstrategi, vil den israelske besættelsesmagt være chanceløs. Sådan kunne vi vinde!

Hussein Ibish er seniorforsker ved American Task Force on Palestine.

© Hussein Ibish og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her