Klumme

En isoleret verden er en bedre verden

Man skal ikke kaste med sten, hvis man bor i et hus med energimærke D ... Men problemet med varmetab fra danske boliger er til at løse
Debat
17. september 2014

For et par uger siden drejede vi knappen på gasfyret fra I til II, og dermed var fyringssæsonen i gang efter en sommer så varm og herlig. I hvert fald her i landet. I Californien, hvor der (som de, der har set Polanskis geniale Chinatown vil vide) aldrig har været tilstrækkeligt meget ferskvand, var sommeren så overophedet, at hele floder tørrede ud. Sommerens blodrøde tørkeområder på USA-kortet affødte medfølelse med dem, det gik ud over, og kun konsekvenspædagoger kunne strejfes af tanken: Så kan de måske fatte det, disse amerikanske egobilister med deres billige benzin og deres luftkonditionerede Hummers, som de lader snurre i tomgang på P-pladsen, mens de køber ind.

Nej, det kan de nok ikke. 42 pct. af USA’s borgere mener ifølge Gallup maj 2014, at Jorden og alle dets væsner er skabt af en gud inden for de seneste ca. 10.000 år. Kun 19 pct. tror, at mennesker og dyr skulle have udviklet sig som beskrevet af Charles Darwin, uden guders medvirken. I sammenligning forekommer ’klimabenægtelse’ ikke så tosset – det er snarere logisk at overlade klimaet i den almægtiges varetægt.

Forbedringer kan betale sig

I Danmark er vi mere rationelle, synes vi selv. Men man skal ikke kaste med sten, hvis man (som jeg) bor i et hus med energimærke D. For så sløser man typisk med energien på en måde, som i princippet ikke adskiller sig fra at køre rundt i en bil af tåbelige dimensioner osv.

Dårligt isolerede boliger koster mange joule og kroner. Boligopvarmning sluger ca. 40 pct. af vores totale energiforbrug, og et F-mærket hus bruger mere end dobbelt så meget energi som et A-mærket. Mere end 10.000 kr. i årlig ekstra udgift svarer det til for et typisk enfamiliehus.

Knapt hver fjerde hus er i dag A, B eller C-mærket, og en tredjedel er i kategori D. Over 40 pct. af landets parcelhuse er energimærket E, F og G – skønt en efterisolering af netop disse huse sandsynligvis kan tjene sig selv hjem på få år, hvorefter ikke kun klimaet, men også budgetkontoen gavnes. Her er virkelig muligheder for at forbedre verden selv. At halvere CO2-udslippet fra din transport er svært, men en betydelig reduktion af boligens CO2 er inden for rækkevidde for rigtig mange mennesker.

Spa eller stenuld

Når det alligevel går trægt, er der flere forklaringer. Det er som bekendt dyrt at være fattig, og nederst på ranglisten over helårshuse finder vi udkantsområder som f.eks. Lolland, Langeland og Odsherred, hvor gennemsnitshuset er mellem E og F. Men tæt på bunden er også f.eks. Rødovre og Gentofte, som i snit begge ligger nede på et E. Undersøgelser fra bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer, at boligejere helst vil investere i noget, man kan se: Nyt køkken, nyt badeværelse o.l.

En tredje forklaring er, at efterisolering for de fleste er noget teknisk bøvl at tage stilling til. Hvor kan det bedst betale sig at gøre hvad, og hvor meget skal man ofre på sagen?

De nævnte forklaringer kunne tale for en nemmere adgang til finansiering af efterisolering, så en boligejer ikke skal have penge op af lommen, men blot betale sin sædvanlige høje varmeregning, indtil investeringen er betalt af med renter. At folk hellere vil punge ud til en spa end til stenuld kunne modvirkes ved at erstatte håndværkerfradraget med et målrettet ’energiforbedringsfradrag’. Man kunne også differentiere ejendomsskatten efter energimærket a la den grønne afgift på biler.

Hvad det tekniske angår er der allerede hjælp og gratis rådgivning at hente på nettet. En nabo har lige vist mig, at der er termografier af alle huse i vores kommune på ltk.dk, og min selvtilfredshed over at have toppet hulmursisoleringen op i juli fik et knæk, for mit tag taber mere varme end hans.

Nils Enrum er cand.polit. og lektor på Professionshøjskolen Metropol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her