Læsetid 4 min.

Krigen mod terror er en 13 år lang fiasko

Højstemt retorik om trusselsbilleder er tomme ord, så længe vi i Vesten selv er med til at nære den islamistiske terrorisme gennem vores nære forbindelse til dens sponsorer i Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait
8. september 2014

Den såkaldte krig mod terror er næsten 13 år gammel, men hvilket menneske ved sin fornufts fulde brug vil fejre dens sejre? Vi har haft overgreb på borgerrettighederne verden over, tabloid-oppustede dæmoniseringer af muslimer og militærinterventioner, hvis konsekvenser har varieret fra det mislykkede til det katastrofale. Hvad er der kommet ud af alt dette? Krigene har ikke mindsket vores frygt for terror, tværtimod. Jihadister, der selv efter al-Qaedas smag er for ekstreme, går amok i dele af Irak og Syrien. Nationer som Libyen er bukket under for islamistiske militser. Det er værre end en fiasko, det er en katastrofe.

Mens vestlige regeringer opgraderer trusselsbilledet og påtænker endnu mere drastiske antiterrorlove, må 13 spildte år kalde på selvransagelse. Der er nemlig et væsentligt element, vi helst overser: Når den islamiske fundamentalistiske terrorisme har så megen fremdrift, hænger det også sammen med det nære forhold, vi i Vesten bejler til en række mellemøstlige diktaturer. Faktum er, at Vesten militært, økonomisk og diplomatisk er allieret med flere af disse brutale regimer.

Qatar, en upålidelig partner

Tag Qatar. Der findes, som det amerikanske magasin The Atlantic udtrykker det, dokumentation for, at »Qatars militære og økonomiske rundhåndethed har fundet vej til Jabhat al-Nusra«, en al-Qaeda gruppe, der opererer i Syrien. For to uger siden blev Tysklands udviklingsminister, Gerd Müller, kaldt til orden, fordi han havde vovet at antyde, at Qatar også er med til finansiere Islamisk Stat (IS).

Foreligger der ikke bevis for, at Qatars regime direkte skulle finansiere IS, ved vi dog så meget, at magtfulde privatpersoner inden for denne stat leverer en sådan støtte, ganske som vi har grund til at tro, at qatarsk finansierede våben, der var bestemt for andre jihad-grupper, er faldet i IS’s hænder. Ifølge et hemmelig notat underskrevet af Hillary Clinton og lækket af Wikileaks, anses Qatar i Washington for at være USA’s mest upålidelige partner inden for terrorbekæmpelse.

Alligevel hører vi aldrig vestlige ledere kræve, at Qatar skal standse finansieringen af international terrorisme, endsige udpege staten som medskyldig i fremvæksten af jihad-grupper. Storbritannien tier, fordi man gerne vil opretholde britisk våbenindustris lukrative handler med Qatars diktatur, der bl.a. har købt crowd-control- ammunition og missildele til millioner af pund. Eller kan det have noget at gøre med, at Qatars styre har væsentlige kapitalinteresser i Storbritannien og bl.a. er medejer af Shard, Londons mest mondæne skyskraberkompleks, en stor del af supermarkedskæden Sainsbury og et udsnit af London Stock Exchange?

Åben terrorstøtte

Så er der jo Kuwait, som har fået en strøm af reprimander fra Amnesty International for sin mangel på ytringsfrihed, mishandling af demonstranter og diskrimination af kvinder. Hundredvis af millioner pund er af velhavende kuwaitere blevet kanaliseret til syriske grupper som Jabhat al-Nusra.

Kuwait har også nægtet at forbyde Revival of Islamic Heritage Society, en organisation, der under dække af velgørenhed er med til finansiere al-Qaeda, ifølge oplysninger fra det amerikanske finansministerium. David Cohen, ministeriets chef for økonomiske efterretninger om terrorbevægelser, betegner ligefrem Kuwait som »epicentret for fundraising til terrorgrupper i Syrien«. Som Kristian Coates Ulrichsen, en forsker ved tænketanken Chatham House, fortæller mig: »Fremtrædende kuwaitiske gejstlige har helt åbent støttet grupper som al-Nusra og indsamler penge til dem via tv-programmer«.

Men forvent ikke skridt imod dette fra den britiske regering. Kuwait er »en vigtig britisk allieret i regionen«, som den britiske regering officielt udtrykker det. Storbritannien har godkendt hundredvis af våbenhandler til Kuwait siden 2003, for nylig bl.a. militær software og skjolde til uropoliti.

Halshugningens mester

Og så er der diktaturet Saudi-Arabien. En stor del af verden blev dybt chokeret, da IS halshuggede James Foley. Men bemærk lige, at Saudi-Arabien har halshugget 22 mennesker siden 4. august. Blandt de ’forbrydelser’, der straffes således, er trolddom og narkohandel.

Omkring 2.000 mennesker har kongeriget henrettet siden 1985, og deres halshuggede lig er ofte ladt tilbage på offentlige pladser som advarsel. Ifølge Amnesty International er tortur for at fremtvinge tilståelser hverdagskost, mens shiamuslimer diskrimineres og kvinder savner selv basale rettigheder, f.eks. skal de først have tilladelse fra en mand, før de kan rejse eller påtage sig lønarbejde. Al tale om ateisme er kategoriseret som terrorhandlinger, og i 2012 blev 25-årige Hamza Kashgari fængslet i 20 måneder for at have tweettet om profeten Muhammed.

Chatham Houses professor Paul Stevens fortæller: »I ​​lang tid fandtes der en uskreven aftale, hvor al-Qaedas tilstedeværelse blev tolereret i Saudi-Arabien, så længe de pissede ud af teltet og ikke ind i det.«

Selv om Saudi-Arabien har givet 100 millioner dollar til FN’s anti-terror-program og landets stormufti har fordømt IS som »fjende nr. ét«, modtager radikale salafister i Mellemøsten ideologisk og materiel opbakning fra kongeriget. Ifølge et lækket notat fra Hillary Clinton udgør saudiske donorer »den mest betydelig finansieringskilde til sunnimuslimske terrorgrupper verden over«.

Saudi-Arabien er imidlertid også britisk våbenindustris største aftager – sidste år indkøbte saudierne britiske våben for 1,6 milliarder pund. Der findes nu over 200 joint ventures mellem Storbritannien og saudiske virksomheder til værdi af 17,5 milliarder dollar.

Vores allieredes er viklet ind i terrorisme i en grad, så det struben snørrer sig sammen, men så længe der er penge at tjene og våben at sælge, kommer der ikke et ord over vores statslederes læber.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Viggo Helth
    Viggo Helth
Niels-Simon Larsen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Flere artikler af den slags, tak!
Der er vel ingen, der har styr på pengestrømme i dag, hvem de gavner og hvem de skader. Pga. gældoptagelse låner vi jo gladeligt penge af dem, vi hævder, fører en forkert politik. USA bliver ved med at låne penge af Kina, og Danmark tør ikke tale med en tibetaner af frygt at skade handelen med Kina.
Kunne vi dog ikke få at vide, hvor de kommende 45 milliarder, som vi nu skal ud at låne, egentlig kommer fra? Det skulle vel aldrig være fra diktaturstater? Nej, nej, nej, bestemt ikke.

Brugerbillede for Klaus Lerkenfeld
Klaus Lerkenfeld

Rigtig fin og tiltrængt artikel, der sætter fokus på det ikke overraskende faktum, at økonomiske interesserer kommer før moral og etik i vestlig politik.
Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait har nemlig for stor økonomisk betydning for Vesten til at vi vil kritisere dem. Det kan ydermere nævnes at Saudi-Arabien eksempelvis har så mange penge investeret i USA, at det svarer til 10% af USA's BNP.
Ydermere har vi jo i Vesten billig adgang til deres bla. deres olie reserver, endnu en grund til at vi ikke så meget som løfter et øjebryn i deres retning.
Terror angrebet 11. Septemper 2011, bestod jo ifølge den officielle forklaring af 19 terrorister, 15 af dem var fra netop Saudi-Arabien. Men istedet blev Irak og Afghanistan jo som bekendt efterfølgende invaderet.

Men, et stort men! At kalde den såkaldte 'krig mod terror' for en fiasko, vidner blot om at man slet ikke forstår målet med denne 'krig'. Hvis målet var at bekæmpe den islamistiske terrorisme, så kunne man med al' rimelighed snakke om en eksisterende fiasko, dette har dog aldrig været tilfældet, og er en naiv og blåøjet tilgang til emnet.
Målene har været og er mange, kort kan det dog nævnes at yderliggående kontrol og overvågning af egne borgere i Vesten, ukritisk folkelig opbakning til oprustning af militær, politi og udførsel af hvad der reelt er resurse krige etc. er blandt målene. At en hver form for oprør mod imperalismens væsen, post 9/11 kan stemples som terrorisme, helt uden nogen form for differentiering, er endnu et mål der kan nævnes i flæng.
Alt dette og mere til er lykkedes, ved hjælp af midlet; det fabrikerede og dybt overdrevne skræmmebillede af den islamistiske terrorisme. Resultatet for magthaverne bag kulisserne er alt andet end en fiasko.
Dette er selvfølgelig simplificeret en del for at tilpasse det en kort kommentar.
Vesten ønsker jo reelt set ikke at stoppe den økonomiske støtte fra Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait til diverse terror grupper. Støtten medfører jo at de ønskede indenrigs politiske agendaer fortsat kan gennemføres langt lettere, da det udfra kommende trusselsbillede forbliver konstant, og dermed flytter befolkningernes fokus.

Tænk hvis den brede befolkning vågnede op...