Klumme

Det er ikke let at sige farvel til papir og tryksværte

Lommesmerterne hos hovedparten af papiraviserne er så voldsomme, at nogle af dem overvejer at droppe papirudgaven og forsøge at leve videre på nettet alene. Men spørgsmålet er, om ikke den løsning er for dyr
3. september 2014

På nettet kan man for tiden se en trailer for en dokumentarfilm, som instruktøren Mikala Krogh har lavet om Ekstra Bladet. Holdet bag filmen, Ekstra Bladet – uden for citat, der får premiere til oktober, har været fluen på væggen på det, der engang var en hårdtslående, stor og betydningsfuld papiravis. I traileren ser og hører vi et kort klip med chefredaktør Poul Madsen, der udviser et for ham usædvanligt øjeblik af træthed og ydmyghed. Han fortæller, at man på Ekstra Bladet hele tiden regner på, hvornår man skal lukke papiravisen. Underforstået, hvornår kan det simpelthen ikke længere betale sig at lave en gammeldags avis?

Man kan vælge to fortolkninger af det korte klip: Enten går det så skidt med indtjeningen på Ekstra Bladet, at overvejelserne om en lukning er helt seriøse, eller også vil en enhver normal forretning selvfølgelig altid følge udviklingen tæt – for nu at bruge revisorsprog – og overveje, om virksomheden er en såkaldt going concern. I Ekstra Bladets tilfælde overvejer man altså, om man skal spare dyrt papir og distribution og gå over til at blive en ren netavis.

Mandag kom oplags- og læsertallene for første halvår 2014. Her deler Ekstra Bladet skæbne med stort set samtlige papiraviser. Ikke blot er ærkerivalen BT igen større end Ekstra Bladet (47.050 mod 45.348), og forspringet er øget, men det værste er, at begge tabloidaviser bløder både læsere og købere. For et år siden havde de hver især et oplag på over 50.000. Jeg skal ikke her øge mismodet hos betalingsavisernes trofaste papirlæsere med lange deprimerende talrækker, men blot konstatere, at den nye generation af avisbrugere går på nettet eller læser gratisavisen Metroxpres, der har øget oplag og ikke mindst læsertal markant. Den er nu landets mest læste hverdagsavis og har på et år fået 91.000 flere læsere. Set i forhold til, at det samlede læsertal for landsdækkende hverdagsaviser er faldet med næsten en kvart million på et år, er det et vink med en vognstang til resten af pressen om, at det tilsyneladende ikke er indholdets kvalitet, der tæller, når brugerne vælger avis. Det er derimod pris og tilgængelighed. Og måske nærhed: Fynske Medier (Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis) holder skansen med en pil opad med næsten uændrede læser- og oplagstal.

Og så kunne man forleden læse, at Dansk Oplagskontrol nu er ved at dreje nøglen om. De bladhuse, der driver virksomheden, har besluttet at lukke og slukke. Det kan jeg godt forstå. Der er ingen grund til at betale for konstant dårlige nyheder. Og papiroplagstal er i øvrigt kun symbolsk betydningsfulde. Man kan kun uddrage dele af bladøkonomien af dem. Læsertallene – og alders- og indtægtsstatistikken for læserne – er afgørende for annonceprisen. Men her er der heller ikke så megen trøst at hente i et annoncemarked, der i voldsomt stigende grad smider pengene i netannoncer, hvoraf et par milliarder eller mere betales momsfrit i Irland til Google og Facebook. Alene Google unddrager sig hermed – lovligt – en moms på en halv milliard: Mere end den samlede direkte statsstøtte til private medier i Danmark.

Oplagskontrollen har været et offentligt tilgængeligt indblik i de såkaldt demokratiske vagthundes sundhedstilstand. Vi har stadig læsertallene, og vi kan se statistikkerne over det stigende brug af webaviser, men det er svært, for ikke at sige umuligt, at aflæse økonomien i det stigende antal klik. Eller det stigende antal betalte netabonnementer.

Her i jubilæumsåret for Dybbøl-katastrofen i 1864 er det en banal sandhed for danske dagblade, at hvad udad tabes, skal indad vindes. Ekstra Bladet har stor fremgang på nettet – og andre aviser annoncerer stolt, at det går godt med at erstatte de tabte papirpenge med netpenge. Men netabonnementerne er billigere, og der skal ske en voldsom stigning i annoncemængden for at kompensere for de langt mere profitable tabte papirannoncer. Så der er stadig mange penge at hente på papiraviserne. Så mange, at jeg ikke tror på, at f.eks. Ekstra Bladet er lige ved at lukke sin papirudgave.

En lukning vil i øvrigt ikke blot betyde et tab af millioner af annoncekroner, Ekstra Bladet vil også miste et tocifret millionbeløb i statsstøtte. Det har bladet næppe råd til.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.

Klummen er udtryk for klummistens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som sædvanlig relevant og interssant, når Lasse Jensen skriver. Jeg vil dog hævde, at begrebet "gratisaviser" er misvisende. Det indlysende, at man ikke skal have penge op af lommen for at læse sådanne aviser, men hvis vi ser bort fra, at vi indirekte gennem annoncer selv betaler, så betaler vi med et tab af indflydelse og troværdighed på disse aviser. Som konceptet er skruet sammen synes annoncørenes indflydelse at have få en central plads. Læserne kan jo ikke afvise disse avisers form og indhold, da man jo ikke kan opsige dem.

Med betalte papiraviser får vi én gang om dagen en fastlåst billede af avisen. Et billede som primært skabes af journalister, som lønnes af vores betaling for avisen.

Så min opfordring vil være til alle, at man bør abonnere på en avis, så vi ikke overlader nyhedsformidlingen til "gratisaviser" og disses uklare redaktionsforhold.

Tænk, jeg synes, det er så befriende ikke at skulle bære aviser ned i containeren! Jeg får også set mange flere forskellige aviser dagligt.

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg betaler for to papirabonnementer. Information og Politiken. Sådan har det været i mange, mange år.

Jeg kunne såmænd godt klare at læse Information udelukkende på nettet, fordi webudgaven er dejligt rolig med masser af ledig hvid plads, hvorimod jeg ikke kan døje at læse webudgaven af Politiken, fordi al plads er fyldt ud. Der er en støj af den anden verden med farver, fotos og reklamer. Overlæsset i den grad.

Det ironiske er så, at grunden til, at Politiken skulle være det dagblad, der klarer sig bedst mht. papiroplag, måske netop er, at webudgaven er uudholdelig at se på.

Carsten Søndergaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Helt generelt tror jeg på, at de faldende læsertal hele vejen rundt skyldes faldende kvalitet. Mange gider simpelthen ikke at læse aviser, fordi kvaliteten er for ringe. Den ringe kvalitet kan opsummeres og ses udstillet i eksemplet Metroxpres, der er Danmarks største avis, og som fremstår som et gennemsnits-udtræk af alle de andre aviser. Jeg fortolker det sådan, at de "store" gamle aviser er sunket så meget i niveau, at man stort set ikke får mere, end hvad der i sammentrængt form står i Metroxpres. Og så kan man lige så godt nøjes med Metroxpres?

Preben Haagensen, Anders Kristensen, Per Torbensen, Vibeke Rasmussen og Kurt Loftkjær anbefalede denne kommentar
Jens Skovgaard Jensen

Først: Jeg er stor fan af Lassen Jensen og ikke mindst hans P1-program, men jeg mener ikke det med momsen i artiklen er helt retvisende. Jeg er ikke moms- eller skatteekspert, så jeg modtager gerne kritik eller belæring, hvis jeg har overset noget i min korte og forsimplede forklaring.
Stort set alt samhandel med EU og øvrigt udland momses. Når det gælder danske virksomheder har de fleste fuld fradragsret for momsen. Hvis en virksomhed køber for DKK 100 annoncer af Google-Irland, beregner de selv 25% moms DKK 25 for ydelsen som de så skal betale, men hvis de har fradragsret mht momsen fratrækker de i samme arbejdsgang beløbet som en købsmoms. Google-Irland får således slet ikke nogen moms-penge i det regnestykke. Momskarrusellen kører inden for den danske grænse.
Hvis Google-Irland sælger til en privat person i Danmark, skal de beregne irsk moms, som de skal betale til den irske stat.
Men at forskellige dele af det danske samfund, går glip af rigtig mange penge kan der dog ikke være tvivl om. Først mediehusene i form af tabte annonceindtægter, dels betalingsbalancen (der er en tendens til at glemme den, når bare den er i plus, eller hvad?), og ikke mindst skatteindtægter en masse steder i den forkortede kæde. Alt i alt nok en del mere end den halve moms-milliard, jeg så ikke lige forstår.

At stoppe den trykte avis kan blive en stor udfordring for en blad udgiver. På nettet er folk efterhånden blevet så vant til, at alt er gratis tilgængeligt. Og det bliver meget meget svært, nærmest umulig, at overbevise folk om nødvendigheden af at betale for indhold.

Preben Haagensen

Jeg holdt selv Information i mange år, og Aktuelt i en periode til gulddrengene fik lukket Aktuelt. I den sidste del år har jeg måtte nøjes med netaviser, da jeg på grund af flere omstændigheder har boet i udlandet fra første dag på efterløn som 60 årig.
Jeg holdt i udlandet Weekendavisen i papirudgave nogle år, men det stoppede i 2005 da portoen kom op på 20 kr. per eksemplar, og siden har det som sagt været netaviser.
De sidste år har det været mere end problematisk med netaviser, med Information som undtagelsen. Jeg modtager stadigvæk Berlingerens nyheder som E-mail, men kan ikke komme ind i disse nyheder, ligesom jeg ikke kan komme ind på Berlingerens side, man skal åbenbart have abonnement til dette. Der er flere måder hvor livet på netaviser er surt. Der er de aviser hvor der vises et stykke af artiklen, og så skal der købes adgang hvis man vil læse denne (Nytimes, Haaretz). Så er der de blade hvor nogle artikler er frie, og resten skal der købes adgang til (Kristelig Dagblad). Et stort problem er de såkaldte Ad's (reklamer), hvor man ikke kommer ind og læser den artikel man er interesseret i, før siden er fyldt op med reklamer, og når man går tilbage til hovedsiden, skal siden fyldes op igen med reklamer. Dette tager en masse tid selv ved en hurtig internetforbindelse, da det ikke hjælper på den tid det tager for reklamerne, at komme ind igen.
Jeg er interesseret i nyheder fra flere kilder, men livet på netaviser er blevet svært, og som pensionist har jeg ikke råd til en masse net abonnenter.
Jeg håber min gamle avis Information bliver ved, at være nem at gå til i netavis udgave, og ja jeg ved ikke hvis jeg kom tilbage til Danmark ville holde papiravisen, da jeg er lidt skuffet, hvis det er stilen i Information med farvelade på siderne, jeg elskede den gamle rene stil i Information hvor siderne var sort hvide, undtagen den røde prik over i'et i Information.

Jeg kan ikke se en fremtid for papiraviser, men der er vel heller ingen fremtid i reklamefinansierede netaviser.
Som Preben Haagensen påpeger tager de mange reklamevideoer så lang tid at downloade, at flere og flere vil bruge samme løsning som jeg selv. Brug Firefox eller Google Chrome som browser og installerer tilføjelsen Adblock Plus, så vil man aldrig vente på eller se en reklame igen.
Hvordan man så skal finansiere internetnyheder, når det er så enkelt at slippe for de irriterende reklamer, det ved jeg ikke. Men lige nu snylter jeg bare videre på jer, der rent faktisk ser reklamerne.

Preben Haagensen:

Hvis du regelmæssig rydder ud i dine cookies fra de nævnte medier, så kan du læse artiklerne uden problemer (kombineret med Lars B. Jensens adblock råd, selvfølgelig).