Interview

Måske er ’Generation Dum’ ikke så dum endda

Skal man tro den verserende debat om ungdom og uddannelse, bliver de unge stadig dummere, mere ansvarsløse og ukvalificerede. Men kan det nu også være rigtigt?
Skal man tro den verserende debat om ungdom og uddannelse, bliver de unge stadig dummere, mere ansvarsløse og ukvalificerede. Men kan det nu også være rigtigt?
17. september 2014

Der er noget helt galt med ungdommen. Den er uopdragen og egoistisk, og PISA-undersøgelse efter PISA-undersøgelse har vist, hvor slemt det står til med fagligheden. De digitalt indfødte zapperhjerner repræsenterer med den engelske professor Mark Bauerleins ord Generation Dum.

Udviklingen er bekymrende, advarer en række samfundsdebattører, der forudser en dyster fremtid, hvor dumheden, overfladiskheden og ansvarsløsheden hersker.

Men spurgte man Sokrates, var ungdommen også i forfald 400 år før vor tidsregning. Er det udelukkende gået ned ad bakke lige siden? Information har bedt en højskoleforstander og to forskere gå forestillingen om den dumme, selvoptagne ungdom efter i sømmene.

Jørgen Carlsen

Forstander på Testrup Højskole

– Jørgen Carlsen, som højskoleforstander har du siden 1986 været i berøring med flere ungdomsgenerationer. Er de blevet dummere og mere uopdragne?

»Det kan jeg svare klart nej til. Hvis karakteristikken af ungdommen, man så ofte hører – at den er slap, selvoptaget, dum og i forfald – var rigtig, skulle jeg være masochist. Det er jeg ikke. Min oplevelse af ungdommen er ganske anderledes. Det er et privilegium at opleve så meget vitalitet, kreativitet, åbenhed og gensidig opmærksomhed.«

– Men det er vel en særlig slags unge, der vælger at gå på højskole. Hvad med ungdommen i et bredere perspektiv?

»Det er klart, at hvis du begynder på en højskole, så vil du gerne fællesskabet, men jeg mener faktisk, at de gode egenskaber, jeg nævner, er fællesstræk for nutidens ungdomskultur som helhed. Det skyldes ikke mindst, at de moderne kommunikationsstrukturer lægger et fællespræg ind over ungdommen i højere grad end tidligere. Her tænker jeg især på Facebook og Twitter.«

– Hvordan det?

»Selve det, at man er så optaget af at meddele sig til andre på de sociale medier, skaber en evne til selvrefleksion, som er aldrig har været så socialt udbredt som i vor tid. For at kunne meddele sig skal man jo først have nogle tanker om, hvad man egentlig har på hjerte og gerne vil sige.«

– Så internettet har ikke gjort unge overfladiske og dumme?

»Det mener jeg bestemt ikke. Hvis du er en søgende sjæl, er internettet ligefrem en åbenbaring. Og du er altid kun tre klik fra at finde ud af, hvornår Scavenius var udenrigsminister. Det bliver du ikke dummere af.«

»Forestillingen om den dumme ungdom er heller ikke ligefrem ny. I min bogreol finder du en oldgræsk-dansk-ordbog på omkring 1.000 sider. Den udkom i 1880’erne, og i dens forord står noget i retning af, at den er tilpasset de ringe fordringer, der stilles til tidens skoleungdom.«

– Hvad betyder det, at flere unge går på universitetet? Kan man sige, at den samlede viden hos ungdommen som helhed er blevet større?

»Masseuniversitetet er et tveægget sværd. På den ene side er det kærkomment, at de højere uddannelser udbredes til flere unge. På den anden side er det, som om der er gået pølsefabrik i det. Det hænger sammen med den incitamentsstruktur, der ligger i tilskudsbetingelserne til universiteterne. De hurtigt gennemførte studieforløb udløser en ekstra færdiggørelsesbonus. Derfor er der en tilbøjelighed til at sænke overliggeren for at score kassen. Det er ikke nutidens unge, der er blevet ringere som studerende. Det er kvaliteten i uddannelserne, der er faldet.«

– Så kritikken af de universitetsstuderendes manglende færdigheder rammer ved siden af. Skal man heller ikke lægge noget i dårlige PISA-resultater?

»Man er idiot, hvis man ikke mener, det er godt at være dygtig. Faglig viden er et indiskutabelt gode. Du har ikke lyst til at få blindtarmen fjernet af en kirurg, der kun har læst til knæet. Men man skal bare være opmærksom på, at mennesket er mere end en omvandrende kompetenceprofil. Uddannelse er noget, du afslutter med en eksamen. Dannelse er du aldrig færdig med. Hvis du opfatter dannelse som stram etikette på Emma Gad-måden, er der selvfølgelig mange uskrevne regler, som de unge ikke honorerer, men hvis dannelse handler mere om åbenhed og opmærksomhed og om at læse sociale koder, så er ungdommen akkurat lige så godt kørende, som den altid har været – måske bedre.«

– Har du som forstander på en højskole oplevet, at unge er for respektløse over for autoriteter?

»Min oplevelse er, at de unge mennesker møder den form for autoritet, som jeg repræsenterer, ganske tillidsfuldt. De er ikke bange for at give mig ret, men heller ikke for at protestere, hvis de er uenige. Ungdommen i dag har ikke ondt i autoriteterne i samme grad som i 1960’erne og 1970’erne, hvor man talte om, at ledere blev ledere og ledere. Ungdommen er stadig antiautoritær, men på en mere afslappet og mindre militant måde.«

»På den anden side ville et projekt som Tvind med den benhårde Makarenko-pædagogik aldrig lykkes i dag. Ungdommen ville aldrig rette ind og ofre sig for skolesystemet på den måde. Nutidens unge er i besiddelse af en sund og selvbevidst hedonisme. De vil ikke gå med til at præstere urimelige ofre.«

– Er det blevet hårdere at være ung?

»Ja. Vi er vidne til en mentalitet over for ungdommen, der er ekstremt forløjet, for meget få af Folketingets medlemmer har selv gennemført deres studier på normeret tid, ikke desto mindre laver de SU-reform, fremdriftsreform og vil ikke tillade de studerende at tage orlov på kandidaten. Den måde, man forsøger at optimere de unges performance, er fuldstændig grotesk. Jo mere man rammesætter en livsudfoldelse via et skematiseret uddannelsessystem, desto mere vil de, der ikke passer ind, ligne et problem.«

Noemi Katznelson

Forskningsleder, Aalborg Universitet

– Hvorfor kritiserer de ældre generationer de unge?

»Når den ældre generation siger, at ungdommen er useriøs, siger den samtidig, at den selv har den rette moral med den sunde protestantiske arbejdsetik og den ægte fællesskabsfølelse. Det handler om positionering. På den ene side forbinder vi ungdom med frihed, lethed, lykke og alt, hvad der er uforpligtende. Den er en kulturel motor og en livsfase, der attrås på alle leder og kanter. Men på den anden side forbinder vi også ungdommen med problemer. Noget negativt. Og sådan har det været, så længe man har haft en ungdom. Man skal huske, at ungdommen ikke er biologisk, men kulturelt og historisk betinget. Først i 1950’erne blev det ungdomskulturelle udtryk toneangivende, og ungdommen som livsfase begyndte for alvor at ekspandere. Dermed blev der sat skub i mytologisering af ungdommen.«

– Og en af de myter, man støder på, handler om unges faglige niveau?

»Debatten om ungdommens vidensniveau spiller tæt sammen med et af tidens store plusord: forandring. Og for at skabe forandring er man nødt til at have brændende platforme. På uddannelsesområdet bliver der derfor en logik i konstant at understrege, at de unge ikke lærer nok. Men det generelle vidensniveau er formentlig blevet højere. Der er bare blevet større forskel på, hvad eleverne kan.«

– Hvordan kommer denne polarisering til udtryk?

»Man ser det blandt andet ved, at unge aldrig har fyldt så meget i den politiske debat om uddannelse, som de gør i dag. Man ser slet ikke det samme generationshierarki som tidligere. En 16-årig debattør fra en elevorganisation slår ikke længere hælene sammen, bare fordi en minister siger noget. Den debat om uddannelse, vi er vidne til i dag, havde været utænkelig for en generation siden. På den anden side ser vi også, at nogle unge giver op i en meget tidlig alder, fordi de ikke føler, de har noget at byde ind med. Vi er vidne til en meget uheldig tendens til polarisering blandt unge. Den er faktisk så markant, at jeg vil påstå, at ungdommen som samlet gruppe med fælles interesser næsten er ved at falde fra hinanden.«

Steen Nepper Larsen

Lektor, Aarhus Universitet

– Er du enig i, at ungdommens drukvaner vidner om en nedbrydningskultur?

»Nej. Ungdommen har alle dage dyrket drukorgier, festet igennem og haft hovedet under armen. Man skal huske, at mange af dem, der drikker sig fulde til Distortion, næste dag sidder og sveder over en eksamen.«

»Ungdommen i dag er nemlig karakteriseret ved det, man kan kalde switch personality: Den er i stand til at tænde og slukke for forskellige personligheder.«

»Den ene uge er den på Roskilde Festival, ugen efter laver den skriftlige opgaver. De, der drikker, er ikke de samme som dem, der underpræsterer i skolen.«

– Er nutidens unge mere selvcentrerede end tidligere generationer?

»Nej, det er også en myte. På trods af, at ungdommen i vid udstrækning lider under det neoliberale samfunds normer, demonstrerer den gang på gang civilsamfundets potentiale. Der er mange eksempler på ren og skær hjertelighed hos unge mennesker i dag. De hjælper hinanden med at flytte og male, de stiller sofaer til rådighed for rejsende og hjælper flygtninge og asylansøgere uden at få en krone for det. Ordsproget ’there is no such thing as a free lunch’, som økonomen Milton Friedman var med til at popularisere tilbage i 1970’erne, holder simpelthen ikke vand.«

– Hvad kendetegner de studerende, som du stifter bekendtskab med via din lektorgerning?

»De tyder tidens tegn og gør for det meste, hvad universitetet, mor og far og arbejdsmarkedet ønsker. Denne overhonorering af systemets krav, som overgangen fra elite- til masseuniversiteter har medført, kan dog være problematisk.«

– Hvordan?

»Når ungdommen i stigende grad bliver bedømt på fremdrift og effektivitet, tager den rationaliteten og selvkontrollen til sig som en ny social karakter, og det betyder, at mange på et tidligt tidspunkt i deres liv kommer til at ligge under for samfundets stress og jag. Problemerne bliver individualiseret, og det er vejen til selvbebrejdelse og skyld. Sådan var det ikke, da jeg selv gik på universitetet fra slutningen af 1970’erne. Vi gav i stort omfang de sociale strukturer skylden.«

Serie

Til kamp mod forfaldsmyterne

Information udfordrer forfaldsmyterne og den nostalgiske forestilling om, at alting var bedre engang. For fungerede familien virkelig bedre i de gode gamle dage, var unge mere dannede, og var politikerne sande statsmænd, der kæmpede for sagen og ikke bare for genvalg og eget levebrød?

Information giver kulturpessimisterne et spark bagi.

Seneste artikler

  • Nej, vi taler ikke grimmere og grimmere

    8. april 2015
    Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  • Måske har demokratiet aldrig haft det bedre

    14. oktober 2014
    Skal man tro den verserende debat, er nutidens politikere ikke til at stole på. De mishandler demokratiet, lyder det. Men kan det virkelig passe, at den politiske kultur er i forfald?
  • Brokker børnefamilierne sig mere, end de lider?

    4. september 2014
    Skal man tro den verserende debat om børnefamiliernes vilkår, er balancen mellem familie- og arbejdsliv sat over styr. Men kan det nu også være rigtigt?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laurids Hedaa
  • Thomas Rasmussen
  • Lene Houmand Kristensen
  • Vivi Rindom
  • Martin Åberg
  • Martina Skjellerudsveen
  • Steffen Gliese
  • Viggo Helth
Laurids Hedaa, Thomas Rasmussen, Lene Houmand Kristensen, Vivi Rindom, Martin Åberg, Martina Skjellerudsveen, Steffen Gliese og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ikke så meget galt med de unge som de politikere og deres politisk udnævnte "experter".

Bjarne Bisgaard Jensen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det passer vældig godt på mit billede af ungdommen - dog kan man godt blive skræmt over nærmest for megen viden og name-dropping, som - jeg siger ikke det her! - snarere kan føre til levering af kedelig, formidlet end selvstændigt reflekteret viden. Mennesker har jo ikke noget at sige, fordi de kan gøre rede for de store, tænkte tanker, men ved kritisk at vende dem og helst også, måske uden denne refleksion, tænke nogle nye.

Min sønnesøn på 13 er på FB. Jeg er vildt benovet over ham og hans gruppe af venner som alle er meget fornuftige omkring mobning og mishandling af dyr og andet i den genre. De deler alle en "Fight Cancer" side.

Samtidig er de vældig fjollede og kan få mig til at le. Den ene skriver noget og den anden svarer, "Your (sic) so dumb!" Det er ikke til at se, hvad der udløste denne bemærkning, ej heller forstår jeg hvorfor de alle ler ad den (måske er det stavefejlen?) men det virker meget befriende med alt det fnis og fjant, kys og søde hjerter.

De unge jeg kender, er bare fantastiske mennesker.

Thomas Rasmussen, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Efter at have haft min gang på jorden i snart 65 år, kan jeg fastslå, at ungdommen er blevet betydelig dummere og ladere i denne periode. Første gang jeg pippede lidt om ungdommen før og nu, var da jeg gik i 3. real. Jeg mente med al ungdommens overmod, at unge før i tiden ikke var bedre end nu, jeg havde vist læst Fædre og Sønner. Hurtigt blev jeg belært om at det var noget helt andet nu, og der var et tydeligt skifte i adfærd og opførsel hos unge. Og sådan er det gået siden. Børnekarakteren har ændret sig til det værre, ungdommen er på et stadigt stejlere skråplan, og det var i 1970 ganske tydeligt for enhver anstændig professor, at de studerendes evner og kundskaber kun kunne beskrives som mangelfulde. Det er vis nogle af de mennesker, der er professorer i dag. I 1980 var børnekarakteren i endeligt forfald, og det stod på alle måder slemt til med de sociale færdigheder, kunne det konstateres i tidens skoler og pædagogiske udgydelser. Det er vist en stor del af dem, der er forældre i dag. Og det er bare blevet slemmere og slemmere, og sådan må det jo gå, når bedsteforældregenerationen allerede i 60'erne havde nået et intellektuelt og dannelsesmæssigt minimum, forældregenerationen til alles forbløffelse magtede at sætte nye standarder i lavmål. Hvor skal de arme unger dog få deres forbillede fra.

Sofie Louise Johansen

Som 19-årig er jeg vel, hvad men kan beskrive som "generation dum".

At vi som generation beskrives som overfladisk er vel stærkt forståeligt eftersom de socio-økonomisk rammer kultivere en forbrugerkultur hvori en eksternalisering af ens personlige værdi til homogene og masseproducerede objekter er en naturlig følge. Ens sociale prestige er defineret af hvilken "nystamme" man tilskrives udfra ens "fysiske prydelser" - med andre ord, folk kategorisere deres medmennesker efter deres økonomiske og sociale stilling. Når det kommer til det sindslige er det stadig masseproduceret kultur og prækonstruerede politiske tro-systemer man agere efter, således er enhver eftertænksomhed aflivet. Ligeledes har kultiverer disse rammer, samt underliggende aksiomer, ideen om konkurrence som i sidste ende medfører egoisme - mindre til dig, mere til mig. For at gøre den sag kort.

induktivt at konkludere udfra statistikker om ungdommens bedrifter inde for uddannelsessystemets rammer at ungdommen er blevet dummere, bygger på en underliggende antagelse at uddannelsessystemet kultivere intelligens i den rigtige form. Dette er stærkt diskutabelt - personligt vil jeg hævde at gengivelse af samfundstemplet viden er mere en indikator af hukommelse fremfor intelligens.

I sidste ende vil ungdommen nok være et udtryk for den verden den ældre generation har skabt.

Thjaaa, efter 52 år på den her planet som menneske siger min erfaring, at man sagtens kan være nærmest ufattelig dum, selvom man er ufattelig klog ;-)

Altså, man skaber et konkurrence samfund (stat) og kalder dem egoister? Samt en demagogisk tilgang, til dem der fejler. Som jeg ser det - er der dårligt plads til at udvikle sig individuelt, trods det er bestræbelserne. Incitament-styringen har taget overhånd. Man får selvfølgelig ikke en harmonisk flok - ved, at spille dem ud imod hinanden, det burde stå klart - selv for en akademiker.

Kritik af ungdommen kommer typisk fra den del af voksen generationerne ingen andre voksne gider at høre på, eller fra dem der desperat forsøger at fjerne fokus fra deres egen inkompetence trods erfaring og dannelse

Per Dørup Jensen

Ja. der er mange, der gerne vil fedte for "Generation Dum", både blandt eksperter og almindelige, dumme mennesker.
Men virkeligheden taler nu engang sit eget tydelige sprog: Deres ligegyldige og overfladiske mobil-mani. (selv når de dumt krydser en stærkt trafikeret vej). Ja, det er vel deres underliggende strategi med henblik på at konsolidere sig mod nærværende og mere abstrakte trusler. Men de opnår ikke noget ved at fortrænge nedenstående virkelighed. tværtimod!
Deres accept af, eller i hvert fald manglende modstand mod neoliberalismen og dens økonomiske, sociale, indenrigs- og udenrigspolitiske logikker. Deres øgede tilslutning til neo-fascismen rundt om i Europa. Deres ligegyldighed over for den stadig voksende miljø- og klimatrussel. Deres manglende freds-engagement over for den øgede krigstrussel i Ukraine og Syrien, der har potentialer til at kunne udvikle sig til en Tredje Nuklear Verdenskrig.
Er det ikke tilstrækkelige strømpile?
Det er ikke Generation Dum, vi taler om, men Generation Hjernedød!

Var det ikke Aristofanes, der harcellerede over ungdommen i et humoristisk skuespil? Ej Sokrates!
Ungdommen er en heterogen masse, som det selvklart er svært at generalisere på. De findes i alle afskygninger. Og der er rigtig mange MEGET kloge og ansvarsbevidst unge. Og en del skvaddermikler - som altid. Personligt er jeg udviklingsoptimist.

Der er i dagens Vest-samfund tale om en to-tre generationer ligeglad, der fodre verdens mest slagkraftige militærmaskine...

Søren Blaabjerg

Dumhed af alle afskygninger findes desværre i alle aldersklasser og forplanter sig fra det ene aldersled til det andet. Ikke desto mindre er det kun ungdommen man har at håbe på med hensyn til den fremtidige udvikling, og den har for så vidt gode kort på hånden, for aldrig før har det været lettere for enhver nysgerrig og kreativ sjæl at få adgang til alverdens viden, teknologiske knowhow og nytænkning af enhver art. Faren for adspredt overfladiskhed og banal primitivisme er til gengæld også i høj grad til stede, og jeg er meget enig med de, der ser med stor skepsis på den tid, der - typisk især af ungdommen - tanketomt bruges på de sociale medier med udveksling af absolutte ligegyldigheder.

Søren Blaabjerg

En af de ting, det kan være svært for de lidt ældre at forstå, er, at almen dannelse i form af paratviden ikke længere er i høj kurs. Hvorfor skal man vide alt muligt trivielt om hvad som helst, når man så let som ingenting bare kan slå det op? Så langt vigtigere er det, at man efter behov er i stand til at udforske et givet område og at forholde sig kritisk-konstruktivt til det samt at kunne kommunikere med omverdenen om det.

Søren Blaabjerg
19. september, 2014 - 08:40

Viden er grundstenen for argumentation, innovation, konklusion osv.

- Uden viden, hvordan skal man så vide, hvad man skal søge efter?

Niels Duus Nielsen

Unge mennesker er vel ikke dummere end de altid har været, hvis man med "dum" mener "fri for erfaring".

Midaldrende og gamle mennesker, der ikke har lært noget som helst af deres erfaringer, er da et meget større problem. Dem må vi så kalde noget andet. "Onde"?