Baggrund

Ny måltidskultur kræver store politiske forandringer

Fødevareminister Dan Jørgensens (S) nye måltidstænktank har et nobelt formål. Men ved hovedsageligt at fylde tanken med folk fra mad- og magteliten risikerer vi, at der ikke bliver sat kritisk fokus på de rammer, vores samfund sætter for måltiderne
Debat
26. september 2014

Dan Jørgensen (S) har fat i den lange ende, når han med sin nye måltidstænketank vælger at fokusere på rammerne for måltidet og ikke bare dets indhold, sådan som det sker i de gældende officielle kostråd. Men hvis fødevareministeren virkelig mener, at der skal en madrevolution på bordet, både i danskernes hjem, de danske supermarkeder og ikke mindst det danske landbrug, kræver det langt mere vidtgående tiltag, end der lægges op til i sammensætningen af måltidstænketanken og dens charter.

Den store udfordring for måltidstænketanken bliver at komme med bud på hvordan en ny måltidskultur med fælles, hjemmelavede måltider overhovedet er praktisk, strukturelt og politisk muligt i vores samfund.

Forskning i måltider viser, at spisemønstre og -måder handler om langt mere end bare vores individuelle valg. De er indlejret i de sociale strukturerer og i samfundets rytmer. F.eks. er vores bo-, arbejds-, uddannelses- og familieformer alle med til at forme og opretholde bestemte spisemønstre.

Tal for Danmarks Statistik viser at 38 procent af Danmarks befolkning bor i singlehusholdninger, og det udfordrer muligheden for at dele måltider med andre. En stor del af vores fællesmåltider indtages i kantiner, på plejehjem, restauranter og i skoler.

Men det er ikke den slags fælles måltider, man ser for sig, når ministeren taler om, at flere skal spise sammen – det er derimod den hjemmelavede mad omkring familiens bord.

Hvor skal pengene komme fra

Dan Jørgensen beder folk om at bruge penge, tid og kræfter på god mad og fælles måltider. Men hvor skal tiden, pengene, og kræfterne komme fra? Skal vi bruge mindre tid på arbejdet? Skal vi bruge færre penge på boliger, biler og forbrugsgoder?

Det går i direkte i kødet på regeringens officielle politik om øget arbejdsudbud og vækst i det private forbrug.

Folk spiser ikke mindre sammen nu, end de gjorde for 10-15 år siden, viser nyeste forskning. Tværtimod tyder noget på, at vi er midt i en bølge af nye madfællesskaber med social dining på både de førende gourmetrestauranter, i de private madklubber og til de populære folkekøkkener. Vi mangler dog viden om, hvilke former for social slagside denne udvikling har: Hvordan kommer vores samfund den potentielle polarisering mellem ’gode’ og ’dårlige’ madforbrugere til livs?

Madmagteliten dominerer

Hvis man ser på listen af folk i måltidstænketanken, er det ikke umiddelbart til at se, hvordan de skal kunne give svar på spørgsmålene om, hvilke politiske prioriteringer der skal foretages som del af en forandret mad og måltidskultur.

Her er samlet en række kändisser fra den kulinariske elite, f.eks. madentreprenør Claus Meyer og tv-kok Adam Price, og sundhedseksperter som Christian Bitz og Arne Astrup.

Ledelsen betros et medlem af den absolutte magtelite, nemlig Landbrug & Fødevares direktør Søren Gade. Således skulle producenternes interesser være sikret.

Det er kendetegnede, at stort set alle medlemmer af tænketanken arbejder professionelt med mad. Med andre ord bliver det den professionaliserede madelite, en stor del af dem med stærke økonomiske interesser, der skal fortælle os, hvordan vi skal spise bedre.

Dan Jørgensen skal have ros for at åbne for at få nyt blod i tænketanken ved at lade borgerne nominere fem nye medlemmer. Men det kommer sandsynligvis ikke til at ændre ved, at mange af dem, der sætter rammerne for de flestes måltider, ikke er med. De sættes ofte af supermarkedernes kølediske.

Hvor er de ansvarlige for mængderne af slik langs køerne i Netto eller dem, der bestemmer udvalget af hurtige snacks i 7Eleven? Det er sigende, at kun lederen af den øvre urbane middelklasses favoritsupermarked, Irma, bliver bedt om at tænke med.

Udover formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry glimter de, der sørger for mad i kantiner, skolekøkkener, hospitaler eller plejehjem, også ved deres fravær. Og fremfor alt er de, der sætter rammerne om vores arbejdsliv helt fraværende.

Moraliseren

Vi ser ikke et problem i, at fødevareministeren blander sig i, hvad der er god og dårlig madkultur i Danmark. Problemet er, at arbejdet nærmest ikke er ambitiøst eller bredt nok.

Uden politisk og økonomisk handlerum bag de råd og anbefalinger, som måltidstænketanken måtte komme med, bliver de desværre kun moralske formaninger.

Tænketankens opgave snævres ind til at overbevise den brede befolkning, om at den øvre middelklasses værdier om mad, opdragelse og sundhed er værd at efterfølge som samfund. Meget forskning tyder på, at det netop er den veluddannede middelklasse, der prioriterer mad som mere end ernæring, uden at sundhed ryger i baggrunden.

Man kan være bange for, at tænketanken ikke tør eller formår at kritisere og sætte spørgsmålstegn ved de samfundsmæssige strukturer, der gør, at folk spiser dårligt, såvel sundhedsmæssigt, kvalitetsmæssigt som fællesskabsmæssigt.

Med Arne Astrup og Søren Gade i førersædet er der risiko for at rådets anbefalinger endnu engang lægger ansvaret ud til den enkelte forbruger, så vi hver især bliver bedt om at tage bedre og sundere beslutninger om det enkelte måltid.

Forskning viser imidlertid, at folk alligevel ikke kan følge anbefalingerne, hvis det samtidig forventes, at de skal fortsætte med at leve de familie og arbejdsliv de gør. Hvis vi i fællesskab skal spise bedre, må hele samfundet støtte op.

Naja Buono Stamer og Christoph Ellersgaard er phd.-studerende og medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her