Klumme

Professionel arbejdsløs

Det er ikke løgn, når jeg fortæller, jeg er freelancer, men det er heller ikke helt sandt. Til gengæld er det lettere at sige, når folk spørger, hvad jeg laver som professionel arbejdsløs
23. september 2014

De dér nætter, hvor jeg ikke kan sove, fordi katastrofetankerne kværner rundt om, hvad der sker, når jeg ikke længere kan betale min husleje – de kommer stadig indimellem.

Men ellers er jeg cool og håndterer min status som arbejdsløs med glimtvis værdighed, hvilket vil sige, at jeg forsøger at lade være med at kigge ned i jorden, når nogen spørger, hvad jeg laver. Og jeg indstiller mig mentalt, hver gang jeg går ud, så jeg er forberedt, når de gode råd, opmuntringerne og de medlidende blikke kommer. Statusfaldet lurer om hjørnet hele tiden, så mental forberedelse er livsvigtig.

Hver morgen inden kaffen sluger jeg to kilo imaginær is. Når isen ligger godt i maven, smører jeg mig selv ind i et tykt lag teflon, mens jeg kigger i spejlet, så jeg er sikker på, der ikke er nogen steder på min krop, der ikke har fået. Ritualet slutter af med, at jeg skyller en sjus ned, blendet af optimisme, D-vitamin og vindermentalitet, og så er jeg klar til at møde verden som arbejdsløs.

I tiden, der er gået, har jeg været til samtlige temamøder i min a-kasse, og jeg har hver uge været inde på Jobnet og sætte kryds i det obligatoriske felt, der fungerer som en form for kontrolknap, så de relevante myndigheder kan se, at jeg ikke er doven eller død.

Jeg har et helt år været tilknyttet hos anden aktør, der arbejder under sloganet: ’Best man for the job’– uden at få et job altså, men jeg er jo heller ikke en ’man’, så det ...

Jeg har også været tilknyttet et karrierested for ledige akademikere – selv om jeg slet ikke er akademiker –hvor de boostede min karriere ved at lade mig deltage i en slags billedlotteri med 10 andre. Noget med at trække et billedkort, der sagde noget om mig i min nuværende situation, og så skulle jeg fortælle om det bagefter til gruppen.

Det var også gennem det sted, jeg prøvede at snuse til såkaldt rigtigt arbejde igen. Først 30 dage som ulønnet praktikant, der så endte med at kaste en måneds privat løntilskud af sig et lille sted, hvor de ikke manglede lysten til at have mig eller omvendt – men desværre var der ikke penge nok til at fortsætte.

Nu er jeg tilbage i almindeligt jobcenterregi. Dagpengeperioden er udløbet, og jeg sidder i overgangsydelsessuppedadsen med mindre udbetalt, end jeg har i udgifter for.

Alligevel skriver jeg på mit (hullede) cv, som alle andre i samme situation gør: at jeg er freelancer. Jeps, freelancer. Og alt andet, der glimter i mit liv, bliver fremhævet som det pureste guld. For eksempel alt det frivillige arbejde jeg laver for bestyrelser, festivaler og socialøkonomiske virksomheder. Og så selvfølgelig de få reelle freelanceopgaver, jeg faktisk har.

Vi er godt nok mange freelancere i min og i andre brancher – uden job vel at mærke – men dog freelancere. Faktisk kunne man fristes til at tro, at der slet ingen arbejdsløse fandtes, og det ville jo være en smuk og tiltalende tanke.

Men sådan er det ikke. Jeg gør som de andre – italesætter mig selv, så det ser fantastisk ud, fordi det simpelthen ikke går at fortælle potentielle arbejdsgivere, at der er et hul i mit liv, selv om de godt kan regne det ud.

Enhver ved, at det er lettere at få job, når man i forvejen har et. Så jeg pynter mig og gør mig til, når jeg hver uge søger mindst to job – hver gang både motiveret, målrettet og begavet. For hvilken arbejdsgiver vil have en medarbejder, der ikke udstråler at have styr på det?

Faktisk har jeg styr på det, jeg er et godt menneske, og jeg har en identitet. Også fagligt. Men det falder alt sammen til jorden og er ikke så interessant, hvis jeg indrømmer, at jeg er arbejdsløs. For et særligt sensitivt sted inde i hjernen udløser det ord – lidt på samme måde som farvepatronen i en bankrøvers pengesæk – en støvet sky af grums og er traditionelt kædet sammen med begreber som: dovenskab og samfundsnasser, der næst efter kriminel vel er noget af det værste, man kan blive identificeret med. Derfor er det selvfølgelig meget nemmere at sige, at jeg er freelancer, og da det ikke er en beskyttet titel, gør jeg jo ikke noget ulovligt. Jeg gør kun mig selv og potentielle arbejdsgivere en tjeneste ved at skåne os for dårlige associationer.

Cecilia Sejer er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Peter Madsen
  • Peter Wulff
  • Søren Blaabjerg
  • Niels Mosbak
  • Vivi Rindom
  • Carsten Søndergaard
  • Torben Nielsen
  • Kjeld Hansen
  • lars abildgaard
  • Flemming Scheel Andersen
  • Thomas Rasmussen
  • Jakob Lilliendahl
  • Jørn Sonny Chabert
  • Tue Romanow
  • Gry W. Nielsen
  • June Beltoft
  • Niels Duus Nielsen
  • Jan Weis
  • Filo Butcher
  • Carsten Mortensen
  • Elisabeth Andersen
  • Claus Høeg
  • Gert Selmer Jensen
  • Jesper Wendt
  • Sören Tolsgaard
  • Vibeke Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Erik Jensen
Jens Peter Madsen, Peter Wulff, Søren Blaabjerg, Niels Mosbak, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen, Kjeld Hansen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Thomas Rasmussen, Jakob Lilliendahl, Jørn Sonny Chabert, Tue Romanow, Gry W. Nielsen, June Beltoft, Niels Duus Nielsen, Jan Weis, Filo Butcher, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Claus Høeg, Gert Selmer Jensen, Jesper Wendt, Sören Tolsgaard, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget, der faktisk kan være fint, er at kontakte nogle af de folk indenfor den uddannelse, man har taget, og som er blevet chefer eller på anden måde ansvarlige. For det er jo lettere at finde et andet job, når man er i arbejde.

Lise Lotte Rahbek

Pas på.
Du står i en meget farlig og nedbrydende situation,
som kræver de fleste af dine kræfter og ressourcer for ikke at knække nakken mentalt og blive lige så kynisk, som det system du er underlagt.

Kæmp for alt hvad du har kært.
Det er dit liv.
Lad ikke system og stygge mennesker bryde det ned.

Rune Petersen, lars abildgaard, Lykke Johansen, June Beltoft, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Jan Weis, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Jesper Wendt, romerne havde kornuddeling og gratis pladser i Colosseum til folket. - Vi havde et finmasket socialt sikkerhedsnet.

Torben Nielsen, Lykke Johansen, Gry W. Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Bliv ved med at skrive Cecilia.

Som arbejdsløs/freelancer er der vel tid og rum nok til at jonglere sprogligt med allle tilværelsens paradokser på den ene eller anden måde.

Måske finder du din helt egen litterære stemme og en sti ud af din nuværende livssituation.

Held og lykke.

( Og skulle du mangle lidt inspiration, vil jeg anbefale Erlands Loe lillle historie om Dobbler.)

Freelancer - en fri lanse. En soldat der ejer sit eget våben og er til hyre.

Disse mennesker er potentielt meget farlige. De er bevæbnede, de er trænet i at bruge deres våben, og sulten efter at komme i kamp, føle adrenalinet suse gennem blodbaneren, mærke sommerfuglene i maven, mærke livet i lemmene, føle en mening med tilværelsen.

Under 30 års krigen havde de kronede dage. Der var efterspørgsel for dem alle steder, fordi der var altid nogle rækker der skulle fyldes op igen. For at storme en by, forsvare en by, det var de frie lansers guldalder.

I dag er der ikke brug for dem længere, men de er stadig lige så farlige som de har været.

Derfor er det imponerende smart at pudse dem mod hinanden. Et taktisk genistreg!
Så længe vi kan få dem til at tro at den eneste mulighed for at få en hyre er at tage en anden freelancers hyre, så vil de ikke komme efter os, med deres lanser. De skal skam ikke få nogle dumme ideer, som at ville få en del af kagen. Kagen er fordelt!

Vi må have dem til at tro at den eneste chance for også at få et stykke af kagen er, at tage kagen fra en anden freelancer, ikke fra os. Og så skal de også tro at det er deres egen uduelighed når de ikke kan finde en anden freelancer med et stykke kage. Det er jo trods alt det de er trænet i, så hvis ikke det lykkes dem, så må det være fordi de ikke er gode nok til deres hverv.

Heldigvis er de ikke særlig kvikke, og er vant at gå efter hinandens strube.

Smart, ikke?

Steffen Gliese, peter fonnesbech og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hvorfor er de såkaldte 'arbejdsløse' helt åbenlyst ikke omfattet af de internationale konventioner om menneskerettigheder? ...

Rune Petersen, Per Torbensen, Jens Christian Wulff, Vivi Rindom, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Flemming Scheel Andersen, Michal Bagger, Steffen Gliese, Lilli Wendt, Filo Butcher, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Weis
Det er en politisk prioritering, hvori begrebet 'syndebuk', 'konkurrence' og 'utilstrækkelig organisation' er vigtige dele.

Rune Petersen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Filo Butcher og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Specielt burde nogen se på Torturkonventionen om nedværdigende behandling -

Konventionens formål er at forbyde enhver form for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Jens Christian Wulff, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Uffe Ildvedsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Simonsen

Cecilia fint indlæg omkring beskæftigelsespolitikken, eller mangel på samme. På samme måde som andre herinde tænker jeg du kan bruge din uddannelse, på at skrive mere herom.
Må jeg gie et par ideer?
1) jeg har set på det nye parti Alternativet har universel basisydelse som mærkesag. Kunne du ikke tage fat i kraven på Uffe Elbæk og få ham til at beskrive sagen mere konkret og præcist, selv idden er ikke bare sympatisk, men også simpel sund fornuft.
Der findes også en gruppe på nettet der arbejder og ved rigtig meget om økonomien ved universel basisydelse, der tror jeg du kan finde inspiration til nogle flere indlæg, som kan give anledning til et kursskifte i den måde vort samfund kunne behandle ledige, syg og handicappede på.

MVH
Og god arbejdslyst

Mogens Højgaard Larsen, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Hej Cecilia. Jeg gør det selv, det du skriver om. Og hvorfor ikke, når vi nu kan? Ligesom freelancer ikke er en beskyttet titel, er prædikater som arbejdsløs og jobsøgende heller ikke fodlænker, vi er tvunget til at bære. Væk med dem.

Må jeg komme med lidt flere idéer til dig:
• konsulent (dem er vi mange af)
• kommunikatør (du er bedre end gennemsnittet, kan man allerede læse)
• [vælg selv]-specialist
• [vælg selv]-ekspert
• irenetiker (ok, lidt pjattet)
• forfatter
• selvstændig (nu med dobbelt betydning)

Find selv på flere. Og udskift dem gerne alt efter konteksten. Det er bare ord, ja, men de kan betyde alverden for omverdens syn og din egen selvforståelse i den rædsomme periode som ledig. Held og lykke i din videre færd!

Flemming Scheel Andersen

Tak til Cecilia Sejer for at turde berette fra de tvungne stille eksistensers kolonner.

De arbejdsparates tyste, skygge der hviler over alle på arbejdsmarkedet, og som er parat til tiltrædelse om nogle andre skulle finde på at skeje ud, eller tale sandt, rummer jo de samme værdier og evner som de mere heldige, men ligeså stilles i de beskæftigedes rækker.

Vi ved alle godt at skrønerne og vandrehistorierne om de dovne, der ikke gider, de uuddannede der ikke kan, og de kværulantiske klartseende der ikke vil, simpelthen ikke passer, men at skyggehærens kvalifikationer til enhver tid matcher vor egne og at vi alle har en skygge, parat til at tiltræde, hvis de fik lov.

Udover netværkets nepotisme, en dårlig kemi, en leders fordomme, en forkert bopæl eller en virksomheds udlængsel, så er der jo netop intet der gør nogen forskel, andet end held, der afgør hvem der anses for kvalificeret eller ikke.
Og det held kunne være uheld, om samfundet havde haft modet til at udnytte kollonnernes stille eksistenser efter deres evne og de rigelige midlers muligheder, til alles gavn.

Men så var der nok også mere uro åg råben i kolonnerne, så pænere midler måtte tages i brug.

Og det er vel de stille kolonners fornemme opgave, at holde orden på alle vi andre??
Tak for det.

Sascha Olinsson

Jeg kan desværre alt for klart genkende Cecilies hverdag og den manglende respekt man bliver vist når man jo har valgt at være arbejdsløs. Selv hos familie og venner hører jeg det. Ja...der er skam arbejde nok til alle der gider...selvfølgelig ikke lige i mit tilfælde det kan de da godt se - bare alle de andre. Tak tak jeg har det meget bedre... :(

Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Pga. et ufuldstændigt regeringssystem skal en gruppe mennesker, som kaldes arbejdsløse, bøde for denne ufuldstændighed.
De påstår at have tjek på tingene, men sandheden er at man ikke har kunne løse problemet. Og aner dybest set ikke hvordan.
Et andet oppositionsparti lover at nu bliver det bedre, men det forbliver stort set uændret.

Alle skal indrages, alle har værdi og værdighed nok til at være her.
Så længe en lille sluttet kreds af magthavere ikke inddrager og lytter til flere aspekter fra samfundslivet, men marginaliserer visse grupper, og kun helliger erhvervslivet og profitten, så vil problemerne poppe op.

peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Cecilie - Med Basisindkomst kunne du trække vejret frit. Du kunne beskæftige dig med det, du ønsker. Du skulle ikke stille til kontrol og tæsk. Men meget bedre - du kunne få selvrespekten tilbage, uden is teflon eller sjusser, fordi basisindkomsten giver af omverdenens accept personlige frihed og borgerret.
Det er hele ideen. .

Flemming Simonsen, peter fonnesbech og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hvad vil det sige at arbejde? Er det ikke at arbejde når folk reparerer noget i deres hjem, eller laver havearbejde eller maler deres vægge?

Hvad hvis de arbejdsløse samledes i deres egne selv-organiserede igangsættelses-projekter, istedet for det statsstyrede "aktiveringssystem". De kunne samles i interesse-grupper - og lave tænketanke og udveksle idéer. Man har altid noget med i bagagen.

Ville det være for farligt for staten, for så ville det være udenfor deres kontrol? Tænk hvis de begyndte at organisere sig og få gode idéer.

Vi skal nægte at konkurrere med hinanden om jobs. Det er det komplette vanvid og nonsens og skal simpelthen ikke accepteres.

Hvordan kan voksne, fornuftige mennesker finde sig i, at man forlanger af os, at vi i en situation hvor der ikke findes nok jobs til alle skal arbejde MERE og længere, i stedet for mindre og kortere, som fornuft og matematik byder? Og så skal vi tilmed bruge energi på at jagte jobs i konkurrence mod andre der gør det samme?

Skrive ansøgninger for jobs hvor 350 ansøgninger allerede er blevet afsendt?

Det er dog noget himmelskrigende nonsens. Ikke desto mindre er det hvad folkevalgte politikere både opfordrer, endda tvinger os til, og så vil de tilmed have at vi tager dem alvorlige?

Kønne idioter er vi, hvis vi gør.

Gør modstand for helvede! Sig fra.

Flemming Simonsen, Søren Blaabjerg, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Jens Christian Wulff, Peter Knap, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

At være arbejdsløs er faktisk være end at være kriminel for en kriminel udføre da i det mindste et stykke "ærligt" arbejde som hun/han kan tjene på...

- Selv en kriminels handlinger omtales med ord som tjene og indtægt :-(

En arbejdsløs derimod forsørges af vi andre...

- Gad vist om man kan komme i virksomhedspraktik som bankrøver :-)

Min lejlighed trænger til at blive malet. Tror sgu jeg ringer til det lokale jobcenter i morgen om jeg kan få en maler i virksomhedspraktik i fire uger. Når det går godt tror jeg lige jeg snubber en mekaniker til at lave en hovedreparation min ældgamle bil.

- Måske kan jeg få en arbejdsløs jobkonsulent i virksomhedspraktik, som kan finde mig et arbejde :-)

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Jens Christian Wulff, Peter Knap, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby
Arbejdsløshed er en fast del af det kapitalistiske marked.
Liberalister - og de fleste andre politiske partier - opererer med begrebet en nødvendig arbejdsløshed på omkring 4% men gerne mere, da arbejdsløsheden dels er
strukturelt betinget, jvf mennesker som er imellem jobs,
og dels er nødvendig for at holde lønniveaue i ro.

Det der sker lige nu, er at de langtidsledige bliver parkeret på en meget lav ydelse,
og slet ikke kommer i betragtning til de ledige jobs,
men kan se frem til at rådne op i en uendelig række af løntrykkerjobs,
men stadig til samme lave ydelse.

De fattige arbejdsløse har samtidig den funktion at virke afskrækkende på den lavtlønnede del af befolkningen, så de ikke får gode ideer om at stille krav til deres løn og arbejdsforhold.

Så kynisk og beskidt er det konstrueret.
Og derfor tror jeg ikke rigtig på, at basisindkomsten nogensinde vil blive en realitet. Det er simpelthen ikke en del af markedsøkonomien og vil virke direkte ødelæggende på arbejdsløshedens funktion.

Filo B. har helt ret i sin opfordring til at stoppe med at konkurrere om de lusede jobs, som en langtidsledig MÅSKE kan komme i betragtning til.
Men vi har allesammen brug for en indkomst og sidder dermed fast i et møgsystem og må idetmindste lade somom, vi er oppe på konkurrencelakridserne.
Ellers mister vi den sidste del af indkomsten,
og så er der kun kriminalitet tilbage.

jeg er begyndt at tænke seriøst over, om jeg kender nogle it-kyndige i samme pinible situation som jeg, som jeg kunne alliere mig med..

Mogens Højgaard Larsen, Søren Blaabjerg, Niels Duus Nielsen, Jan Weis, Filo Butcher, Sascha Olinsson, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jamen Filo. Der er skam mere brug for dem(frelanserne) end nogensinde. Der er en masse politikere og embedsmænd, som trænger til en ordentlig omgang!

Jens Christian Wulff

Som mange af de arbejdsramte kan skrive under på, er der ikke meget glamour i arbejdsmarkedet. Selvrealisation - måske! Følelsen af at svigte børn og familie - sandsynligvis! Succes - måske! Muligheden for at italesætte fascistoide fordømmelser af arbejdsløse - måske! Et liv i sus og dus - nok ikke! Stress - nok!
Det er på tide, at vi begynder at redefinere vores livsindhold, så det handler mere om vores "rigtige liv" med os selv og andre mennesker, mere om reelle, personlige virkeligheder og ikke bare om at få til den næste egoboostopstrammer, baseret på et skrøbeligt menneskesyn.
Lad os gøre nogle politikere arbejdsløse i stedet, så de kan prøve lidt af den forskruede talvirkelighed, de sætter så stor pris på!

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Niels Mosbak, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kjeld Hansen,
Sagtens. Du behøver bare starte en selvstændig virksomhed, så kan du få alle disse håndværkere på løntilskud eller endda ulønnet praktik. No problem.

Kommunen stiller ingen spørgsmål. Jeg har oplevet at min samlever blev sendt i praktik til samme bedrager gang på gang, selv om vi havde anmeldt ham til kommunen for snyd. Der var nemlig aldrig den mindste intention fra hans side, om at ansætte nogen på almindelige vilkår, som loven ellers kræver. Det havde vi på skrift. Lige meget. Kommunen mangler simpelt hen virksomheder der vil tage folk ind som praktikanter, der er simpelt hen ikke nok arbejde til alle disse tabere.

Så de savler over hver eneste selvstændig der tilbyder at tage sig af en slave, bedrager eller ej. Gå du bare i gang. Du kan sandsynligvis endda kræve håndværkerfradrag for det de laver i dit hjem. Skriv en faktura til dig selv.

Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

LiseLotte, jeg er IT kyndig. Omend ikke i samme situation.

Du har naturligvis ret, og jeg ved godt at man ikke bare kan blæse på fattigdomsydelserne.

Men man KAN og SKAL protestere, og i en ganske betydelig grad kan man også nægte at gøre disse åndssvage ting man bliver sat til. Jeg har selv prøvet. Jeg nægtede fx. at skrive ansøgninger under den omgang "karriereudvikling" jeg fik påduttet i min tid. Jeg nægtede at øve mig på at skrive CV, ved at demonstrere at jeg allerede kunne det, og i stedet for at tilbringe 22 timer om ugen i anden aktørs lokaler, gik jeg som det passede mig ved at fortælle at jeg ville banke på døre hos diverse virksomheder og spørge efter arbejde. Hvilket jeg også gjorde, indimellem. Jeg fandt mig også selv en praktikplads og senere også et job, helt uden "karriereudviklernes" medvirken. Hvilket ikke hindrede disse i at indkassere bonus, både for praktikplads og job.

I stedet for at skrive åndssvage ansøgninger, skrev jeg protestmails til politikere, og fik andre til at gøre det samme. Jeg skrev også ansøgninger som startede med: "det er en af de snesvise meningsløse ansøgninger som jeg bliver presset til at skrive selv om jobbet slet ikke er relevant for mig, da den både er udenfor mit fagområde og fysisk for langt væk fra mit hjem..... Så sluttede jeg med at hvis man alligevel vil hyre mig, vil jeg selvfølgelig gøre en bedst mulig arbejdsindsats, etc. etc.

Det blev til adskillige advarsler om "nu må jeg snakke med din sagsbehandler..." haha, værs'go, var min reaktion hver gang. Og så snakkede jeg selv med min sagsbehandler, og forklarede mine protester. Kunsten er, aldrig blive personlig fornærmende overfor de stakkels sagsbehandlere og 2.aktør "konsulenter", mens man protesterer mod systemet.

Sagen er nemlig, at de fleste sagsbehandlere selv afskyr systemet lige så meget som vi gør, og de ved også at de kan ende i den forkerte ende af systemet, når som helst. Mange har pårørende som er arbejdsløse.
Faktisk har jeg kun oplevet sympati og støtte for min civil ulydighed.

Derfor vil jeg opfordre igen: Lad være med at finde jer i det! Protester ved hver lejlighed og smit flest mulig andre med civil ulydighed.

Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Søren Blaabjerg, Niels Duus Nielsen, Flemming Simonsen, Jan Weis og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Filo Butcher
25. september, 2014 - 15:04

Ja kære Filo, man for næsten sympati for den liberale tankegang med alt det der stilles en til rådighed helt gratis.

- Vis man dog var i besiddelse af et skrupelløs sind. Kan man mon få en pille for det ;-)

Jeg har skrevet det før, men en væsentlig grund til en ledig ikke kan finde et job er at alle forefaldende stillinger besættes af virksomhedspratik og løn tilskudsjobs. Hvorfor skulle en virksomhed dog betale løn for noget de kan få helt eller delvis gratis.

-Det sidste nye er vikarer, som ansættes som "try by hire" i månedsvis med udsigt til en fast stilling, hvis de viser sig som helt perfekte.

- Skrupelløsheden og udnyttelsen kender ingen grænser mere i verdens løkkeligste land.

Rasmus Kongshøj, Søren Blaabjerg og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Filo B.
Nåe, du mener sådan noget som at skrive en klage til beskæftigelsesministeren over at være blevet sendt på jobansøgningskursus for 2. gang,
og sende en cc-kopi til byrådsmedlemmer, jobcenterchef OG 2.aktør,
på kursusstedet?
Jeg har hørt om det...

Selvfølgelig skal man protestere i en sober tone og man skal huske, at protesterne også skal være talerør for de, som ikke selv tør eller formår det.

Jeg synes for min del, efter at have kæmpet længe for at holde hovedet og humøret oven vande, at det er ved at lysne og kriminalitet nu står i et mere attraktivt lys
end dét at hoppe i havnen en mørk aften.
Tænk engang, som man får lov at opleve meget her i verden. :)

For ikke så mange år siden ansatte kommunerne menneskerne, som mistede retten til dagpenge for at kunne genoptjene retten.

Søren Blaabjerg

Den eneste løsning med et vist perspektiv er, så vidt jeg kan se, at dagpengesystemet helt forlades til fordel for en generel jobgaranti til alle færdiguddannede garanteret af fællesskabet, samtidigt med, at den generelle arbejdstid sættes tilsvarende ned.

Derved kan alle blive aktive og ligeværdige medlemmer i samfundet også uden den f... vækst, som vanepolitikerne tanketomt taler så varmt for, men som truer klodens fortsatte økologiske eksistens.

Hvordan det praktisk bedst bør organiseres, kan man diskutere, men det skal i hvert fald ikke være ved, at man opfinder en masse offentlige nye (ydmygende) kunstige "nyttejobs".

Og så skal dette gøres til en folkesag med store demonstrationer og den slags, så magthaverne ikke længere kan spille den ene udsatte gruppe ud mod den anden. Husk: Del og hersk er deres helt bevidste taktik!

Systemet, som det er nu, er pilråddent og i bund og grund usolidarisk, og det er på høje tid, at tingene bliver sagt højt og tydeligt, som de er uden omsvøb.

georg christensen

Professionel arbejdsløshed og politisk dumhed?. To begreber taget i samme skuffe, hvor skuffen med svaret stadig søges, og åbenbart endnu ikke er fundet, en skuffe som ikke kan findes, før endelig "konkurance skuffen" åbnes, og spørgsmålet stilles og honoreres med handling og resultater og ikke kun med ord blot forsøges "honoreret" med ordet´s uendelige værdiløsheder. " Værdifyldt arbejde og værdifyldt betaling", er desværre en mangelvare. Så hvorfor ikke bare blive professionel arbejdsløs i stedet for bare at virke som professionel værdiløshed?.

De rigeste rige bliver endnu rigere i voldsom rasende fart for tiden på andres bekostning og udbytning. Samtidig vil arbejdsløsheden bare stige og stige særligt gennem digitalisering og robottisering. Alt i mens de rigere bare fortsætter med at blive endnu rigere og de fattige fattigere.

- Men hvem skal købe de vare de riges robotter fremstiller når ingen har penge til at købe for?

Det er ganske enkelt nødvendigt med en omfordeling af formuerne og at alle har adgang til et minimum af penge for at samfundet kan forblive stabil og funktionel for fremtiden.

- Den eneste fornuftige og billigste løsning for fremtiden er uden tvivl en basisløn til alle over 18 år der som minimum kan dække omkostninger til fødevare og bolig.

Ønsker man mere må man selv skaffe sig mere, da der er tale om en basisløn. Sådan er det i princippet allerede i dag plot bygget på et uhyre stort og kostbart og komplet overflødigt bureaukrati, hvis eneste formål det er, at fornedre mennesker i nød.

- Det vil selv Venstre indse en gang inden for nærmeste fremtid.

PS. Liberal Aliance er noget helt andet og udenfor pædagogisk rækkevide.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Flemming Simonsen, Leo Nygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Liberal Aliance fremlagde i løben af ugen en krativ ide om, at ledige skal være ansættelses egnede og dermed skal mennesker med f.eks. tatoveringer i ansigtet og dem som går med rygmærke og anden udsmykning, som det antages en arbejdsgiver ikke bryder sig om fratages retten til dagpenge og kontanthjælp.

Hvad nu hvis en person deltager i samfundsdebatten og giver udtryk for sine politiske holdninger og som en arbejdsgiver ikke bryder sig om? Skal de mennesker så også fratages den grundlovssikrede forsørgelsesret? Eller hvad med alle tænkelig andre områder, hvor en arbejdsgiver kan anse nogen for uansættelig.

Det minder i uhyggelig grad om personforfølgelse, som leder hen på et diktaturstyre.

- Min foragelse over for sådan en udtalelse kender næsten ingen grænser.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Arbejdsgivere kan have mange begrundelser for ikke at ville antage folk. Men det har intet med rettigheder at gøre. Derfor er LBO langt ude, selv om overdekorerede hoveder kan diskvalificere sig selv. Bemærk, at får vedkommende dagpenge, har han jo haft arbejde !
Jeg indskyder lige, at i basisindkomstsamfundet skelnes ikke mellem tatoveringer og ferskenhud :-)

Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen og Flemming Simonsen anbefalede denne kommentar

Kjeld - Basisindkomst omfordeler arbejdet, idet alle administratorerne omskoles til fornuftigt arbejd, i stedet for stasijobs.
Men formue udligningen har den ikke noget med at gøre.
Pengecirkulationen kunne reducere betydeligt ved at indtægts- og formue regulere gratisydelser, fradrag og kontante ydelser. Derved sker en indirekte påvirkning af formuefordelingen.
Det sker allerede i dag på forskellige områder.
Men det er et stort emne !

En prognose for fremtiden: Den næste uhyrlige udtalelse fra en Liberal Aliance soldart vil være, at mennesker uden skal fratages stemmeretten :-(

Drop facaden og bliv dig selv. Du kommer længere og udstråler i sidste ende mere succes og værdighed og menneskeværd ved at være ærlig. Stop med at gøre vold mod dig selv. Man kan ikke kvæle smerten ved en falsk erkendelse som ovenstående indlæg. Du er ikke alene. Men du skriver, som om du er.

Steffen Gliese

Alt for meget arbejde er lønarbejde, alt for meget lønarbejde er konkurrenceudsat, alt for meget arbejde flyttes til private aktører, hvor det hellere skulle flyttes den modsatte vej og tages ud af den almindelige profitjagt.