En ringmuskel i udu

Jeg har solgt mig selv. Som man sælger sig selv på sugardating. Man sælger mere end en krop, men mindre end en sjæl, og jeg ved ikke, om det gør mig til mere eller mindre luder. Men lidt luder er jeg vist
»Hvis jeg sælger mig selv i sænk nu, gør jeg det med åbne øjne. Hvis jeg kneppes til ukendelighed, sker det med mit samtykke. Hvis jeg bliver for kold til kærlighed, har jeg set det komme.«Foto: Stine Munk Jensen

»Hvis jeg sælger mig selv i sænk nu, gør jeg det med åbne øjne. Hvis jeg kneppes til ukendelighed, sker det med mit samtykke. Hvis jeg bliver for kold til kærlighed, har jeg set det komme.«
Foto: Stine Munk Jensen

29. september 2014

KRONIK – Jeg står og prutter i 7-Eleven. Jeg er 3.000 kroner rigere, men en funktionel ringmuskel fattigere. Den kæmper en stædig kamp for at genvinde kontrollen over min endetarm. Men foreløbigt taber den, og der siver en lind strøm af luft og lortepartikler ud af mig. Som luft siver ud af et punkteret badedyr.

Jeg har solgt mig selv. Som man sælger sig selv på sugardating. Man sælger mere end en krop, men mindre end en sjæl, og jeg ved ikke, om det gør mig til mere eller mindre luder. Men lidt luder er jeg vist.

Han var utålmodig efter at tage mig i røven. Fra naturens side er jeg velsignet med en slap ringmuskel, så han kunne ubesværet føre sin pik op i mig. Jeg har altid syntes, at det var pornoagtigt. At jeg kan tages i røven uden forberedelse og uden nænsomhed. Og det får mig til at spørge, om man kan være prædestineret til prostitution?

Han var fin og farveløs. Velduftende, veltalende og velmenende. Hans tilforladelighed formede spørgsmålet, om jeg under andre omstændigheder havde gjort det uden de seks blå 500-kroners sedler. Det klinger hult og genlyder meningsløst. For jeg gjorde det ikke gratis, og jeg har allerede lært, at mit følelsesliv er bundløst korrupt. Det kan bestikkes til sympati.

Måske derfor kom jeg også. Som jeg plejer at gøre under sex. Og måske syntes jeg, at der var kemi, fordi det er lettere at bilde mig ind end at erkende, at jeg har accelereret min egen inflation.

Inflationær krop

Min krop er inflation for mig. Engang var jeg en ny bil, men allerede efter første køretur var jeg mindre værd. Jeg har haft mange ejere, og alle har de forringet min værdi lidt mere ved hver ny overtagelse. Jeg beklager over for alle kvindesagskæmpere, der har forsøgt at gøre mig mindre til bil og mere til menneske – I fejlede.

Det føles naturligt at blive prissat. Det minder mig om 7. klasse, hvor de store drenge købte de bløde kanelsnegle med den fløjlsbløde glasur hos bageren til os, de gerne ville kysse på til næste halbal. Kælent, smilende og grådige modtog vi hver torsdag vores belønning. Jeg var fire snegle værd. Indtil jeg ingen snegle var værd. Hvis jeg skulle skitsere et narrativ for mit nye luderliv, ville jeg drage en parallel mellem kanelsneglene i 7. klasse og mine prutter i 7eleven.

Især, når jeg tænker på, hvordan det endte. Det endte med en sort tuschbesked på en gul toiletdør på et gammelt toilet på en gammel folkeskole med en ung mig, der tissende læser ordene på døren: »Fransiska er en luder«.

Beskeden indtog mig, nogle gange som en parasit, andre gange som et foster og endnu igen har den forklædt sig som diktum, og i 7-Elevens lysstofrørsbelysning ligner den en profeti.

Måske selvopfyldte jeg den ved aldrig igen at finde fodfæste. Hvis man kan udskille sit følelsesliv fra sit sexliv, gjorde jeg det den dag, og lige så resolut skyllede jeg mit kærlighedsliv ud i toilettet som en brugt tampon. Jeg ville aldrig forelskes.

Mit sexliv bestod, og jeg lod det blomstre eller visne. Min krop blev et rovdyr eller et kosmisk mandehul, og jeg blev en tilskuer. Det var sjovt, befriende og bedøvende. Mine skyggejægere indfangede mænd, hvis eksistens jeg først registrerede i det øjeblik, de førte sig op i mig. Måske opstod de først der. Der var magt og afmagt. Jeg straffede dem for at være mænd og mig selv for at være kvinde, og Gud for at have skabt mennesket.

Min ublu nøgenhed var en demonstration af frihed, men min sult var en opvisning i fangenskab. I glimt afsløredes deres særpræg, og i disse glimt vidste jeg, at de ikke kun eksisterede i mig, men fandtes i andre kontekster, hvor de ikke var hinanden. Men de blev hinanden.

Mine 3.000 kroner fortæller mig, at det var optakten til min lemlæstede ringmuskel. Min ungdom er blevet brugt på at fragmentere. Et jeg, der kan kneppes. Et jeg, der kan elske. Et jeg og en Lille Luder.

Med mit samtykke

Jeg vil gerne vende tilbage til feministerne. Jeg tror, jeg ved, hvad de tænker. De synes, det er synd for mig. Jeg har ikke blik for de langsigtede konsekvenser. Hurtige penge forfører mig, for selv om prisen virker lav nu, skal der betales tilbage senere med renters rente i kønssygdomme, sjælesår og skamkneppet selvværd.

Til dem ville jeg sige, hvis de var her: Jeg ved godt, jeg kan gå i stykker af det her. Gør mig ikke til et offer. Hvis jeg sælger mig selv i sænk nu, gør jeg det med åbne øjne. Hvis jeg kneppes til ukendelighed, sker det med mit samtykke. Hvis jeg bliver for kold til kærlighed, har jeg set det komme.

Det er risikoen. Og jeg er lidt bange. Lidt bange for, at jeg ikke længere er gangbar blandt de gode mænd. At jeg har vekslet mig selv til en valuta, de ikke er interesseret i. At jeg har horet mig ned i en kaste for urørlige. Jeg gennemgransker 7-Elevenekspedienten for mistro, da jeg betaler min kaffe – Kan han se det? Kan han høre mit anus blafre?

De gode mænd er dem, man kan bo i. De, der kan konstituere et hjem. De eneste hjem, der findes for mig, er borge af hud og blod og bankende hjerter. De er hjem, resten er materialisme. Jeg fortaber mig gerne i smukke par. De kropsliggør tosomhedens uovervindelighed. Det er min kærlighed by proxy, og jeg værdsætter disse dyrebare øjeblikke. Mere end det; jeg tror på dem.

Et belejligt arrangement

Mændene på hjemmesiden fremhæver alle, hvor belejligt et arrangement de forestiller sig, vores bolleri skal være. De har ikke rigtigt tid til at finde en, de kan elske. De taber mig der, vores samfund taber mig der. Hvis vi producerer mennesker, der hellere vil drive deres dødssyge fabrikker, der producerer alt det lort, vi ikke har brug for eller drive det reklamebureau, der med vold og magt og manipulation alligevel overbeviser os om, at vi skal købe det lort, som lortefabrikken har fabrikeret, end finde en vi kan voldelske – Ja, så er der noget galt.

Der er også dem med frigide koner. De skriver om kolde, golde lange år med for lidt nærvær og for mange bleer. For dem er sex allerede en vare, der er dyrere købt hos konen end hos mig. Hun vil først, når carporten står færdig, eller når ungen er blevet student, eller når planeterne står på en lige linje, og Gud går på jorden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om dem. De vil deres koner og deres børn og deres liv helt overordnet, men de bor i en mandekrop, der ikke er færdig med at kneppe.

Jeg skal nå noget nu, jeg har ikke mere tid. Hvis jeg havde haft, ville jeg gerne have skrevet lidt om, hvordan jeg er bange for de rigtige kvinder – dem i parforhold, med brugbare, antihumanistiske uddannelser og evigt skrivende på deres mode/fitness/madblogs. Jeg frygter dem endnu mere nu, for jeg er blevet endnu mindre dem.

Hvis jeg havde haft endnu mere tid, ville jeg gerne have skrevet lidt om mine vidunderlige veninder. Jeg kunne fortælle dem om min ringmuskel og omstændighederne, hvorunder ringmusklen er blevet sat ud af funktion, og de ville stadig vide, at jeg stadig er mig. Alligevel vil jeg ikke fortælle dem det. De ville bekymre sig uproportionelt meget for mig, på samme måde som jeg ville bekymre mig uproportionelt meget for dem, hvis det var dem og deres ringmuskel.

Fransiska Arnoldsen er ikke skribentens rigtige navn. Hendes faktiske identitet er redaktionen bekendt

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Larsen

Det jeg ikke forstår her, i dette lidt ubehjælpelige forsøg på at være poetisk, er hvad pointen med denne artikel er. Så du har solgt din krop for penge til mænd. Noget kvinder (og mænd) har gjort altid. Dog mest af nød og sult, andre for lidt luksus som dig. Du behøver ikke at gøre det men du har gjort det. Og hvad så.. skal jeg være forarget, synes det er synd for dig... Det jeg kan se er en kvinde med et stort behov for opmærksomhed og det kan du så få her og for penge ... jeg er ihvertfald ikke øm i røven. Men ret ligeglad. Det er mere opmærksomhedsbehovet som virker som et problem....men så er du vist bare ligesom så mange andre....

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg er også i tvivl om, hvad der forventes som respons på denne kronik,
medmindre selvfølgelig man skulle have lyst til at tilslutte sig gruppen af væmmelige, voldmedlidende og bedrevidende feminister,
eller gruppen af sexslukkede frigide koner.

Mishandlet røv eller ej:
Kronikken giver mig en følelse/stemning af intetsigende tomhed..
Men det var måske også meningen.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Kære Fransiska,
Du lyder så ensom og trist, så bange for dine egne følelser. Ikke for vreden, men for kærligheden og omsorgen. Samtidig lyder du så længselsfuld efter at give dig selv lov til at føle.
Jeg ved ikke hvad, der har bragt dig frem til dette, men jeg ønsker for dig, at du må få et liv, hvor du giver dig selv lov til at føle glæde og kærlighed, og hvor du kan bygge dig en god fremtid.
Kærlig hilsen og god vind

Brugerbillede for randi christiansen

Hey søster, hvor skriver du godt. Jeg er dybt rørt. Syns du skal give dig mere tid til at skrive - og undersøge det fremmedgjorte liv, som vi og du er mere eller mindre fangne i. Og jeg ønsker for dig og alle os andre, at vi finder kærlighed og ikke skal nøjes med udefra at betragte forestillingen om de andres.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

"Hvis vi producerer mennesker, der hellere vil drive deres dødssyge fabrikker, der producerer alt det lort, vi ikke har brug for eller drive det reklamebureau, der med vold og magt og manipulation alligevel overbeviser os om, at vi skal købe det lort, som lortefabrikken har fabrikeret, end finde en vi kan voldelske – Ja, så er der noget galt."

Jeg kunne ikke være mere enig. Man kunne tilføje de mennesker, der knokler derudaf for at få råd til at købe alt det lort, lortefabrikkerne producerer. Det grasserende vækst-pyramidespil suger energi og ressourcer væk fra alle livets væsentlige ting. I stedet kan man så købe sig til diverse surrogater; au pairs til at passe børnene, nyt plasticlort til børnene, så de ved man elsker dem, en luder til at klare sexlivet.

Og alligevel fortsætter det altoverskyggende flertal ud af samme vej; mere vækst, flere lorteting, mere fremmedgørelse.

Brugerbillede for Johnny Hedegaard

Med henvisning til samme citat, som Rasmus Kongshøj kl.14.12 viser, kan man også spørge om prostitution kan gradbøjes. I så tilfælde vil tillægsspørgsmålet så være: "Hvem er mest prostitueret, luderen eller den der har solgt sin sjæl til villa, volvo og vovhund."
Hvis det ikke kan gradbøjes trives prostitution ligeværdigt overalt. "Drivkraften", eller mangel på samme, er bekvemmelighed, magelighed - måske tilsat lidt angst for det ukendte eller for at miste:

" Der er også dem med frigide koner. De skriver om kolde, golde lange år med for lidt nærvær og for mange bleer. For dem er sex allerede en vare, der er dyrere købt hos konen end hos mig. Hun vil først, når carporten står færdig, eller når ungen er blevet student, eller når planeterne står på en lige linje, og Gud går på jorden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om dem. De vil deres koner og deres børn og deres liv helt overordnet, men de bor i en mandekrop, der ikke er færdig med at kneppe."

Der er mange fine pointer i den velskrevne kronik.

Brugerbillede for Henrik Petersen

Det vigtige først: Du skriver godt. Bliv ved med det.

Hver gang nogen skriver som du - om prostitution som noget man lever med, så opstår trangen til at gå bagom teksten - finde det virkelige problem. For et problem må det være at nogen sælger sig selv.

Jeg vil undlade at finde noget bagom teksten. Jeg vil konstatere, at du fik den provokerende tanke frem i mig, at vi alle i større eller midre grad er ludere. Vi sælger os selv når vi går på arbejde. Vi bilder os måske ind, at vores mission er vigtigere end din. Måske er den. Og måske ender vi med at have lidt mindre ond i røven end dig. Men ludervirksomhed er det nu alligevel.

god vind

Brugerbillede for Laust Holst

Rasmus Kongshøj, Johnny Hedegaard, I må gerne sætte lidt mere turbo på! 'Kærlighed by Proxy', det er vel sådan det som regel er, forførelsen til hvordan det kunne være - men aldrig er?
Hvis der overhovedet ER NOGEN FORSKEL på at 'udleje' sin bagdel og så den 'prostitution' der omhandler stort set alle der udlejer deres fysiske og mentale jeg for arbejde (penge) anerkendelse, tryghed, kærlighed osv., er den umulig at få øje på!

Brugerbillede for Steffen Gliese

På mange måder bryder denne kommentar med, hvad man kan læse, og hvad folk har fordomme om. Det er så herligt og befriende.
Men jeg forstår ikke helt det med udu, når nu debattøren reklamerer med sine særlige fortrin på dette område. Måske er det bare så herligt menneskeligt, at intet fungerer altid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen

"Hvis vi producerer mennesker, der hellere vil drive deres dødssyge fabrikker, der producerer alt det lort, vi ikke har brug for eller drive det reklamebureau, der med vold og magt og manipulation alligevel overbeviser os om, at vi skal købe det lort, som lortefabrikken har fabrikeret, end finde en vi kan voldelske – Ja, så er der noget galt."

Fransiska, men det er jo også dig. Du vil hellere have smadret din anus for 3000 kr end voldelske en mand, der er værd at elske. Du er jo lige som dem, du kritiserer.

Jeg kan ikke gøre for det! Jeg synes, det er synd for dig, at du kun kan betragte dig selv som en handelsvare, en ting, med en (måske) faldende pris. Jeg synes næsten der er lige så synd for dine kunder og den sjæl de mister, når de køber dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Det er muligt, at "der stikker der noget under", Gert Selmer Nielsen.

Det kan være, at luksusmodellen Franciska med den p.t. molesterede ringmuskel har hyret en sekretær til opgaven. Man tjener vist så godt som free lance i den branche, at der er råd til at hyre professionelle ghostwriters til det grove, så længe ringmusklen holder til belastningen og karrosseriet ikke har for mange ridser i lakken til at kunne udlejes til sugar daddies for 3.000 skattefri dask pr. session.

Next stop Halmtorvet - men den tid, den sorg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Roelsgaard Nielsen

Gert Selmer og Grete Preisler:

Ja, der må stikke noget under, for det er utænkeligt at en selvhadende luksusluder kan have en stemme og tilmed en smuk en af slagsen. Kvinder med talent sælger jo ikke sig selv.

I hvert fald ville det være nemmere at putte hende i boks med de andre stakler (eller udskud, vælg selv), hvis hun ikke duede til andet end at blotlægge sit røvhul.

Brugerbillede for randi christiansen

Peter hansen - dictum'et er ikke dit, men en gammel sandhed > trællens åg under den 1% er blevet forklædt, og masserne hypnotiserede til at tro, de har frihed, mens mantraerne messes 'det skal kunne betale sig at arbejde' 'arbeit macht frei' 'gør din pligt og kræv din ret' 'enhver er sin egen lykkes smed' 'dynamiske effekter' og 'there is no alternative'- løgn og bedrag. Hvilken pligt og hvilken ret? Det er stadig slaveri for herremanden i ny forklædning.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Signe Roelsgaard Nielsen-
Jeg tror slet ikke det er utænkeligt, at en"selvhadende luksusluder", kan have en stemme og tilmed en smuk en af slagsen.
Mennesker med talent, sælger gerne sig selv, især hvis selvhadet regerer.
Selvhadet er en svøbe, meget svær at krænge sig ud af.
Jeg vil vælge benævnelsen, stakler, eller ofre, (for sig selv), men aldrig udskud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Roelsgaard Nielsen

Gert:

Ikke desto mindre ville det være lettere for mange at forholde sig til, hvis hun ikke selv havde skrevet teksten. Og tanken strejfede dig alligevel nok til, at du måtte udtrykke det, ikke sandt? :)

Benævnelsen udskud ville andre have brugt. Min pointe er, at vi med vores kassetænkning er med til at gøre hende til en stakkel - eller et udskud, alt efter øjnene, der ser.

Jeg er selv skyldig; jeg synes fandeme også, det er synd for hende! Men hvis vi nu forsøgte at læse teksten med et åbent sind, kunne man bedre se den som en kraftanstrengelse fra én, som har så meget selvrespekt, at hun ikke vil ses som et offer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Signe Roelsgaard Nielsen-
Jeg vælger at tro hun selv har skrevet artiklen, og hvis det holder, udviser hun stor selvrespekt.
Jeg vil ikke sige at det er synd for hende, snarere at jeg er bekymret for hende.
Hun tager sine valg ligesom alle andre mennesker.
Så længe hun ikke selv føler sig som et offer, tror jeg hun er bedre hjulpet.
Selvrespekt og selvhad kan, mærkeligt nok, også gå "hånd i hånd".
Forstå det hvem der kan.

Brugerbillede for Bob Jensen

ærligt, næsten smukt i beskrivelsen af hvad man sommme tider kan ty til for at kunne leve d sider af ens liv til fulde, som vores samfund burde støtte på en konstruktiv facon i stedet for at fornedre alt i tilværelsen til vareæstetik, som vi kaldte det i halvfjerserne. at mange så, som franceska fanges i en ond cirkel hvor livet og vareæstetikkken rodes sammen, er beklageligt, men absolut ikkke noget hun skal stå skoleret for. det er vores allesammens problem, og hun beskriver det fortræffeligt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Claus Jensen:

Når pengene i kisten klinger, får sjælen ro og ånden vinger.

Nød lærer nøgen kvinde både det ene og det andet, og man må lide noget for stadsen. Uden penge gør det ondt, som de mere bramfri damer på Halmtorvet siger. Du, som er så fortrolig med litteraturens og kærlighedens veje og vildveje, at du læser Dumas den ældre i originaludgaven, har vel også læst juniors perle af en sob sister, som p.t. henrykker det bedre borgerskabs diskrete footmen i balletversionen?

Nu går den i reprise på Den kongeliges scene, og ikke et øje er tørt blandt herrerne i parkettet, når tæppet falder for sidste akt, og ballerinaen kører hjem for at lindre smerten i sine ømme dupper med et fodbad i privaten. En rose er en rose er en rose, og renser den ikke, så river den så dejligt i ringmusklen, når man tørrer sig i bagen med den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Åh, ja, men her taler vi jo om sublimeringens smerte, som udholdes med glæde og for dens egen skyld. Måske forfatterinden har taget sig selv på kornet, at kvinden ejer et bundløst korrupt følelsesliv, som promiskuøst forelsker sig i enhver ny 500 krone seddel, hun møder på alfarvej. Eller blot i spillet om magt og afmagt. Igen, jeg er tilbøjelig til at ro, det afspejler en større virkelighed, og på den måde kan man jo sige, at vi alle ligger, som hun har redt.

Hun kender dog sig selv bedre end manden, alkvinden, som her betror sig og sin rovdykrop til os, for hun er faldet pladask på den ømme hale for den grove version af "min kone forstår mig ikke" - hvilket i mange tilfælde er sandt, for det tjener ikke kvindens interesser at forstå manden. Men "min kone er frigid" er så godt som altid en ugallant løgn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Sublimering mig her, og sublimering mig der, min gæve D'Artagnan. Man kan pille et løg, til tårerne triller, uden at nå ind til 'des Pudels Kern', og nogle løg er spiselige, andre er giftige.

"Thi unge Sjæle vil i Drømmen dvæle,
den svale Higen, der sig selv bevarer,
som Frøet under Blomsten vil sig fjæle;
tidsnok man Kødets Alfarvej befarer.
Naturen - ved man, hvad Naturen vil?
Det véd man, Blomsten vil sit Farvespil.
Se, Påskeliljen smykker sig i Kulden,
men skjuler Løget under sig i Mulden!" (Johs. v. Jensen)

Det skrev han, Nobelpris-modtageren fra dyrlægeboligen i Farsø med laurbær om trynen. Mens hans ekskommunicerede lillesøster turnerede land og rige rundt på tredje klasse med sine foredrag om frivilligt moderskab og sexuel hygiejne i grisestien - og fik på puklen for det. Jeg siger ikke, han var en dårlig digter, for det var han ikke. Men som storebror var han s'gutte meget bevendt, da det kom til stykket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Jensen

- Jeg står i 7-eleven med en dårlig smag i munden. Derfor køber jeg en kildevand til 17,50. Jeg er nu 3017,50 kroner fattigere men en udløsning rigere. Min hjerne kæmper en stædig kamp for at genvinde kontrollen over min pik. Men foreløbigt taber den, mens der siver små hvide partikler ud i mine Björn Borg tights. Som hvid glasur der langsomt siver ned ad en kanelsnegl.

Jeg har købt mig til sex. Som man med få klik køber en hvilken som helst anden vare på nettet. Jeg køber mere end en krop, men mindre end en sjæl, og jeg ved ikke, om det gør mig til et dårligere menneske. Men lidt ufølsom er jeg vist.

Jeg var utålmodig efter at tage dig i røven. Fra naturens side er jeg velsignet med en gennemsnitlig pik, men jeg kunne mærke, at jeg ganske ubesværet kunne føre den op i dig. Jeg synes ikke, at det er specielt pornoagtigt. At tage en kvinde i røven uden forberedelse og nænsomhed har jeg prøvet så mange gange før. Og det får mig til at spørge, om det overhovedet betyder noget for mig mere?

Du var fin og farverig på dine læber. Velduftende af Chanel, velforberedt og velvillig. Jeg vidste godt, at du under ingen omstændigheder havde gjort det uden de seks blå 500-kroners sedler, for det kunne jeg se på måden du tog imod pengene på. Det hele var så hult og meningsløst. Mit følelsesliv er bundløst korrupt, men din ringmuskel gav mig sympati.

Misforstå mig ikke. Det betød noget for mig, at du kom. Det fik min indre macho til at vokse i et kort øjeblik. Og måske syntes jeg også, at der var kemi, for lettere at bilde mig ind, at der var tale om gensidig lyst og længsel efter noget mere.

Jeg prøver hele tiden nye biler, men allerede efter første køretur, begynder jeg at se mig om efter en anden model. Det stod mig hurtigt klart, at du havde haft mange ejere før mig. Det gjorde mig ikke noget. Jeg kunne godt lide, at du var kørt til. På den måde er det også lettere at lade den næste ejer i rækken overtage.

Det føles efterhånden naturligt at betale for sex. Det minder mig om 7. klasse, hvor jeg var nødt til at gå til bageren for at dæmpe min egen angst og købe kanelsnegle til mig selv. Nogle gange købte jeg også til andre for at være med i drengeflokken. Jeg ville så gerne kysse og kæle med pigerne til halbal, men jeg forblev ovre i hjørnet med min cola uden at blive budt op.

Jeg husker, hvordan det endte. Det endte med en sort tuschbesked på et billede af mig selv, som jeg nøjsomt havde lavet i fotolære, hvor der stod: ”Fede Carsten har en lille diller”. Jeg følte, at alle piger i klassen grinede af mig, selvom de nok ikke gjorde det. Beskeden indtog mig som en parasit, der aldrig igen har forladt mig. Måske har jeg aldrig rigtig fundet fodfæste fra dengang. Det var den dag, hvor jeg begyndte at udskille mit følelsesliv fra sex.

Mit sexbehov er stort. Som en blomst, der aldrig visner. Jeg er et rovdyr, der hele tiden er på jagt efter et bytte. Det er ikke længere sjovt, men alligevel befriende og bedøvende. Jeg er kun en skygge af mig selv, når jeg fører min manddom op i et nyt hul. For mig handler det ikke om magt eller afmagt. Jeg straffer dig heller ikke for at være kvinde eller mig selv for at være den mand, som jeg ikke ønsker at være. Det er en demonstration af frihed, hvor min sult er en opvisning i fangenskab.

De 3.000 kroner fortæller mig, at min fortid var optakten til et lemlæstet sexliv. Et jeg, der kan kneppe.

Jeg tror, at jeg ved, hvad feministerne tænker. De synes, at det er synd for dig. De hurtige penge, der forfører dig, og som senere skal betales tilbage med renters rente i kønssygdomme, sjælesår og skamkneppet selvværd. Jeg har hverken kønssygdom, sjæl eller selvværd.

Jeg tænkte ikke på, at du også kan gå i stykker af det her. Ser dig ikke som et offer. Du har solgt dig selv med åbne øjne, og jeg kneppede dig med dit samtykke. Hvis du bliver for kold til kærlighed, så er du ikke den eneste. Og jeg er også lidt bange. Lidt bange for, at jeg aldrig stiller mig tilfreds med frigide kvinder, der vil have mig til at bygge en carport og passe hendes unger. At jeg alt for længe har set kvindekønnet som en devalueret valuta. At jeg har horet mig ned i en kaste for ufølsomhed. Jeg gennemgransker 7-Elevenekspedienten for mistro, da jeg betaler for min kildevand – Kan hun se det? Kan hun se, at det eneste jeg tænker er, om hun mon kan kneppes for penge?

Brugerbillede for Niels  Gjern

Al respekt for den velskrevne kronik - Men gud hvor er det efterhånden trivielt og uinteressant med folk, der prøver at provokere ved at skrive noget om sex og prostitution. Og denne gang skal vi - CHOK! CHOK! CHOK! - høre noget om analsex og skribentens trusser med lort i. Det er ligesom muhamed-tegniger, de provokerer kun ordentlig den første gang, og alligevel er der en masse klaphatte, der skal oversvømme os med deres tegninger, fordi de tror, de endelig har fundet en hurtig vej til berømmelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marina Norling

Fortællingen er sat på spidsen med en ringmuskel, der er i udu, men jeg tror da, at alle kvinder genkender fornemmelsen af den brugte krop efter sex: smerten i brysterne og skød, og måske i andre af kroppens hulrum og kurver. Nogle gange en lykkelig smerte, andre gange en smerte af forvirring og skam.

Kvindelig seksualitet er meget mere grænsesøgende, end vi tænker og husker, tror jeg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Se den lille kattekilling, nej hvor er den sød,
den stak et missil i numsen, og nu er den død.

Og først kom alle rotterne, i lange sorte kapper
bagefter kom så musene, de gik og græd af latter.
For er først missekatten død
så springer musen på bordet og æder af ost og brød.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Trangen til forbrug for forbrugets skyld og opnå en rus af lykkefølelse der igennem har overtaget de sande mellem menneskelige dyder og værdier. Det handler efterhånden kun om at i scene sætte sig selv for en hver pris. Vi lære vores børn helt fra den tidligste barndom, hvor vigtig det er at dygtiggøre sig for at kunne sælge sig selv bedst muligt i livet og at der ingen grænser er.

En dag vil det ende med, at gøre mennesket til afstumpede med sociopartiste forstyrrelser som normaliteten.

Kapitalismen gør alt til salg uden grænser af nogen art og er repræsentanten for menneskehandel af en hver art uanset hvor grusom og uacceptabel den måtte være. Tilbage står dem, som har måttet afgive deres værdighed frivillig eller ufrivillig med uoprettelige skader på sjæl og krop. Den moderne feminisme udvandes til retten til at sælge sig selv.

- Er det virkelig den verden og de værdier, som skal bære mennesket ind i fremtiden?

Jeg håber det ikke, for så er mennesket fortabt. Fattig som rig for så har mennesket ingen værdighed mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas B Jensen

Jeg har delte følelser omkring den kronik. Det er engang blevet udtalt (kan ikke huske af hvem) at kvinder giver sex for at få kærlighed, og at mænd giver kærlighed for at få sex. Ud fra den devise, kan man argumentere for at alle parforhold indeholder et køb/salg element, og at skribenten blot har valgt at udskifte kærligheden med penge.
Det finder jeg i og for sig ikke noget at skamme sig over, hvis hun altså selv mener at hun kan leve, og leve godt, under de forhold.
På den anden side virker skribenten til at savne de følelsesmæssige aspekter der normalt også følger med sex. I så fald skal hun snarest muligt stoppe de aktiviteter hun beskriver i artiklen, for det vil skade hende mere end at prøve lykken med kærlighed, selv om hun risikerer et knust hjerte.