Læserbrev

Ronja Pilgaard, 25: Peter Pan 4ever

»Modsat dem, der var unge i fattigfirserne, er det ikke samfundets skyld. Det er min, hvis det hele ramler. Usikkerheden har flyttet sig«
10. september 2014

Vi lærte som det første i voksenlivet at stave til finanskrise. Stadig med teenagetidens akavethed helt uden på tøjet. Modsat dem, der var unge i fattigfirserne, er det ikke samfundets skyld. Det er min, hvis det hele ramler. Usikkerheden har flyttet sig.
Bliver jeg dygtig nok? Nogensinde?

Der er ikke tid i min hverdag til at overveje fortidens besættelse af familieliv, og fastforrentede lån. For tidligere generationer var det målet at blive voksen på dén måde. Og nogle af vores venner begynder nu rejsen mod det uendelige familieunivers.
Imens er vi andre så fulde, vi ikke kan finde vores pung, nøgler eller telefon.

Imens er vores karrierefokus blevet så omfattende, at man snart skal have en lang videregående uddannelse for at køre med aviser.

Imens er vi partnere. For en enkelt aften, en stund, et kys. Jeg bor i en kælder og går i byen hver weekend. Hvis jeg er voksen, er jeg det i hvert fald på en anden måde end mine forældre. Det er alle de andre i tyverne vist også.

Hvordan oplever du den alder, du er nået til? Del dine helt personlige overvejelser, oplevelser, frustrationer og glæde ved din alder via linket her. Så publicerer vi de bedste på journalen ‘10, 20, 30...‘

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu