Rotherham viser multikulturalismens grænser

Sjældent er den multikulturalistiske antiracismes fallit blevet så tydeligt udstillet som med afsløringen af den konsekvente fortielse af pakistanske pædofiles mangeårige overgreb på skolepiger i en midtengelsk provinsby
Lucy, der i dag er 25 år, blev allerede som 12-årig gjort klar til at blive seksuelt misbrugt af en gruppe mænd af pakistansk afstamning.

Lucy, der i dag er 25 år, blev allerede som 12-årig gjort klar til at blive seksuelt misbrugt af en gruppe mænd af pakistansk afstamning.

Tom Jamieson
6. september 2014

I Rotherham, en midtengelsk provinsby, blev 1.400 børn udsat for brutal seksuel udnyttelse fra 1997-2013. Børn ned til 11 år blev voldtaget, bortført, slået og intimideret.

Før skandalen kom til offentlighedens kendskab, var hele tre undersøgelser gennemført. De mundede alle ud i ingenting, angiveligt fordi man hos de ansvarlige kommunale myndigheder frygtede at blive stemplet som »racister«. De fleste gerningsmænd var nemlig medlemmer af pakistanske bander, mens ofrene var hvide skolepiger fra lavere socialgrupper.

Siden afsløringen har meningsdannere på venstrefløjen søgt at sløre alle konturer med politisk korrekthed, når den er værst. Gerningsmændene omtaler de vagt som »asiater«. Deres overgreb, må vi alle forstå, har intet med etnicitet eller religion at gøre. Og hvordan kan Storbritanniens majoritetssamfund dog tillade sig at himle forarget op, når det har sine egne sager om pædofile præster og Jimmy Savile? Hvor utilstedeligt er det ikke at sætte sig op på den høje moralske hest over for et svagt og diskrimineret mindretal? At fremhæve gerningsmændenes baggrund er at invitere fremmedhadske populister til at slå politisk plat på almindelige menneskers frygt …

Således taler disse ’antiracister’, hvis antiracisme ikke er andet end en dårligt tilsløret variant af racisme. Antiracister, for hvem pakistanere tilhører en inferiør menneskegruppe, vi ikke har ret til at dømme efter de samme moralske kriterier, vi anlægger for os selv.

Voldelige truede mænd

Lad os alligevel se nærmere på den parallel, der søges draget til den katolske kirkes pædofilisager. Et lighedstræk falder i øjnene: Vi har i begge tilfælde at gøre med en organiseret, ritualiseret kollektiv aktivitet.

I samfund, der oplever sammenstød mellem modernitet og tradition, ser vi ofte vækst i vold mod kvinder – og vel at mærke ikke tilfældig vold, men systematisk vold; vold, der følger et særligt mønster, og formidler et klart budskab. De indiske gruppevoldtægter er et eksempel, men også bølgen af seriemord på kvinder i Ciudad Juárez i Mexico. Bag dem står ikke enkeltstående galninge – vi har at gøre med en gennemritualiseret aktivitet, idet mordene viser sig at være del af en subkultur hos lokale bander (først massevoldtægt, så tortur til døden, som omfatter afklipning af brystvorter med saks, osv.). Bemærk at disse ugerninger hver gang har været rettet mod unge, enlige kvinder, der arbejder i Mexicos nye samlebåndsfabrikker. Altså en machoreaktion over for en ny klasse af selverhvervende kvinder.

I alle disse tilfælde har hurtig industrialisering og modernisering affødt sociale frustrationer, der har givet sig udslag i brutale reaktioner hos nogle af de mænd, der oplever udviklingen som truende. Det afgørende fællestræk er, at den kriminelle voldelige handling ikke er et spontant udbrud af rå brutal energi. Den er en tillært og ritualiseret del af et fællesskabs kollektive symbolske substans. Overgrebenes rituelle karakter af symbolsk skik er imidlertid ikke et tema, der overhovedet kan sættes under offentlig debat uden at fratage multikulturalismen dens uskyld.

Vold som socialt ritual

Samme perverterede social-rituelle logik er på færde i de tilfælde af pædofili, som med jævne mellemrum skaber skandale i den katolske kirke: Når kirkens repræsentanter insisterer på, at disse tilfælde nok er beklagelige, men samtidig er kirkens interne problem, handler de følgerigtigt: For pædofili blandt katolske præster er mere end forbrydelser begået af personer med et patologisk driftsliv, der rent tilfældigt valgte at gå præstevejen. De udspringer i en vis forstand af Romerkirken som institution, for så vidt at de er indskrevet i kirkens måde at fungere på som sociosymbolsk institution. De henhører ikke under enkeltpersoners ’private’ ubevidste, men under institutionens ’ubevidste’. Vi kan således udmærket forestille os en ikke-pædofil præst, der efter mange i år i sit embede involverer sig i pædofili, fordi institutionens logik forfører ham til det.

Et sådan institutionelt ubevidste er udtryk for kirkens desavouerede natside, der netop som desavoueret er med til at opretholde den som offentlig institution. Med andre ord neddysser kirken ikke blot pinlige pædofiliskandaler for at slippe for besvær med politiet. Den gør det, fordi den kun kan forsvare sig selv, hvis den forsvarer sin inderste, mest obskøne hemmelighed.

Identifikationen med den hemmelige natside bliver derved en vigtig bestanddel af identiteten hos en katolsk præst: Hvis en katolsk præst for alvor og ikke kun retorisk fordømmer disse skandaler, udelukker han sig selv fra kirkefællesskabet. Han begår forræderi mod fællesskabets grundlæggende solidaritet.

En kulturel forklaring

Samme indfaldsvinkel må vi anlægge på begivenhederne i Rotherham: Vi har at gøre med det ’politiske ubevidste’ hos pakistanske muslimske unge. Ikke med kaotisk vold, men med ritualiseret vold med præcise ideologiske konturer. En gruppe unge, der oplever sig selv som marginaliserede og udstødte, hævner sig ved at voldtage piger fra laveste socialklasse hos den dominerende gruppe. Og selvfølgelig kan man legitimt rejse det spørgsmål, om elementer inden for gerningsmændenes religion og kultur skaber et rum for denne brutalitet. Uden at anklage islam som sådan kan vi iagttage, at volden mod kvinder falder i tråd med den underkuelse og udelukkelse af kvinder fra det offentlige liv, vi kan konstatere i mange muslimske samfund. Vi kan også hæfte os ved, at det øverste programpunkt på mange fundamentalistiske bevægelsers dagsorden er kønshierarki og kønsadskillelse. At notere sig det er hverken skjult racisme eller islamofobi. Det er en etisk og politisk forpligtelse for enhver, der vil kæmpe for frigørelse.

Nødvendige grundregler

I Leitkultur-debatten, som blev ført for godt et årti siden, insisterede konservative kræfter på, at en stat må bygge på et dominerende kulturelt rum, som medlemmer fra andre kulturer, der ønsker at bebo samme rum, bliver nødt til at respektere. I stedet for at begræde fremkomsten af en ny slags europæisk racisme, som skulle indvarsles ved sådanne erklæringer, bør vi rette et kritisk blik på os selv og spørge: I hvilket omfang har vores egen abstrakte multikulturalisme bidraget til denne tingenes sørgelige tilstand? Multikulturalismen risikerer at ende som en lovreguleret ramme om gensidig uvidenhed og gensidigt had mellem folkegrupper, hvis vi opgiver tanken om, at alle parter skal respektere og dele visse elementære moralske omgangsnormer.

Konflikten om multikulturalisme vil altid være en konflikt om Leitkultur. Det er ikke en konflikt mellem kulturer, men en konflikt mellem forskellige opfattelser af, hvordan kulturer kan og bør sameksistere, og om hvilke regler og praksisser de må dele for at kunne sameksistere. Man bør derfor undgå at blive fanget i en venstreorienteret blindgyde om, ’hvor meget tolerance vi kan være bekendt at kræve af de andre’. Eneste måde at bryde ud af denne fastlåste situation er at foreslå og kæmpe for et positivt universelt projekt, der kan deles af alle deltagere.

Hvis vi vil kæmpe for sand frigørelse i dag, må vi bevæge os ud over abstrakt respekt for de andre og hen imod en positiv, emancipatorisk Leitkultur, som både opretholder autentisk sameksistens og blanding af forskellige kulturer. Kampen mod vestlig neokolonialisme og fundamentalisme, Wikileaks’, Snowdens og Pussy Riots kamp, kampen mod antisemitisme og aggressiv zionisme må være del af samme universelle kamp.

Slavoj Žižek er filosof.

© Slavoj Žižek og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Lars R. Hansen

En kernekultur i en nation kan aldrig være universel, men vil altid være partikulær for den pågældende nation, hvis den skal kunne holde pågældende sammen i et meningsfuldt og forpligtende fællesskab - hvis nationer har samme kultur er det ikke nationer, men en nation - det er kulturfællesskabet, der definerer en nation og kulturforskelle, hvoraf man kan skelne den ene fra den anden.

Hvis leitkulturen i en stat med alverdens nationers diasporaer skal være rummelig nok til i princippet at nyde samtlige verdens nationers nationalekulturers tilslutning, altså universel - så vil den være så rummelig, at den ikke kan danne rammen for et meningsfuldt og forpligtende fællesskab - multikultur og dets kulturuniversalisme er således ikke samlende eller skabende af meningsfulde fællesskaber, men alene nedbrydende og ødelæggende for meningfulde fællesskaber.

Brugerbillede for Lars R. Hansen

Og det kan godt være, at UK med dets multikulturalisme og masseindvandring af kulturfremmede er blevet et delt samfund, hvor indbyggerne indbyrdes har fået mere konfliktfyldte, mistroiske og usolidariske forhold samt en betydelig lavere grad af loyalitet til og samhørighed med samfundet og dets institutioner, hvad resulterer i lavere livskvalitet og glæde samt fremtidstro for de svindende britiske folkeslag, men til gengæld har UK jo fået så meget andet i stedet.

Som det også er tilfældet i de øvrige vesteuropæiske nationer, hvad vi har fået til gengæld har jeg endnu dog ikke helt forstået...måske nogen her kunne hjælpe mig?

Brugerbillede for Hasse Poulsen

Tanken at det er den desavouerede natside der holder den katolske kirke sammen er interessant og kan overføres på leit-kulturen.
Er der en natside i de eksisterende leitkulturer (ja selvfølgelig), hvad så med Zizeks emancipatoriske leitkultur?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det hedder jo Leitkultur, fordi denne er den eneste institutionelt funderede. I princippet er mindretals gøren og laden uden betydning, sålænge grundlæggende love overholdes.
Johannes Aagaard er bestemt også på sporet, men formår lige præcis at konkludere forkert: overgrebet er en tabuoverskridelse, hvor netop det, de betragter som mere skattet i samfund end de selv, besudles. Man kan godt drive den i retning af dehumanisering af piger og kvinder i denne kontekst, så at det er mændene i den dominerende kultur, man reagerer imod ved at handle imod deres ypperste besiddelse. I alle disse tilfælde peger det på et fremmedartet og primitivt syn, som er uacceptabelt - mens den udløsende faktor er fuldt ud forståelig og beskrivelig og derfor også til at handle resultatorienteret imod.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hasse Poulsen

Problemet, Lasse, er nok at du glemmer ordet "emancipatoriske ". Det som nationer har så svært ved at give slip på er nok netop deres desavouerede natsider. Racismen - den helt grundlæggende tanke at netop danskerne (tutsierne, franskmændende, amerikanerne, japanerne, israelerne...) er de eneste rigtige mennesker stikker dybt.
Tør vi se vores egne natsider i øjnene? Er vi villige til at opgive dem for at skabe nogle universelt emancipatoriske samfund?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Man kan næppe have et fællesskab, der handler om frigørelse fra fællesskabets normer og kultur...

Og så det jo ikke kun danskere (etc) der er rigtige mennesker, men selvfølgelig kun danskere, som er med i det kulturelle fællesskab bestående af danskere, vores nation, og det er jo det fællesskab som du (Slavoj og andre multikulturelle universalister, contradictio in terminis) ønsker at nedbryde og udrydde, sommetider med henvisning til påståede skyggesider, sommetider med henvisning til det står i vejen for etableringen af den utopiske verdensnation, sommetider til andre abstrakte ideer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Det vigtigste budskab i debatter om disse problematikker er, at det ikke har noget som helst med racisme at gøre, når man påpeger specifikke problemstillinger udspringende fra diverse kulturer/religioner.

Vold/voldtægt og undertrykkelse skal altid påtales og konfronteres, uanset hvor det stammer fra.

Fri os for kulturrelativisternes utålelige "racisme-påstande", men fri os samtidig fra de reelle racisters utålelige generaliserende nedgørelser af bestemte mennesker.
Eller med andre ord; Fri os fra yderligtgåendes enøjethed.

Brugerbillede for Glenn Lynge Andersen

Modefilosoffen Slavoj Žižeks sædvanlige forvirrede sludder kommer ikke i nærheden af at indkredse hvad overgrebene i Rotherham handler om. Hvorfor den katolske kirke skal blandes ind i sagen forekommer f. eks. ikke indlysende.

Sagen har flere aspekter, dels raceaspektet og det åbenlyse svigt fra diverse myndigheder ("vi vil ikke beskyldes for at være racister, så derfor vil vi ikke anklage pakistanerne for overgreb").

http://www.independent.co.uk/voices/comment/rotherham-child-abuse-scanda...

Dels er der det forhold, at de piger som er blevet voldtaget/udnyttet i forvejen blev set ned på og foragtet, også af politiet. Mange af pigerne var anbragt på opholdsteder for unge, og var derfor ilde set i deres nabolag ("scum"), hvorfor ingen råbte op, når mindreårige piger blev hentet om aftenen af deres "kærester" og først kom tilbage langt efter midnat.

Deres marginaliserede position betød, at de ikke blev taget alvorligt når de fortalte om hvad der foregik. De var jo selv ude om det, fordi de hang ud med "pakierne".

http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/aug/28/rotherham-abuse-cla...

Der er ingen tvivl om, at hændelserne vil blive udnyttet både af racister og andre som vil give pakistanernes kultur skylden. Den pakistanske kulturs foragt for (især hvide) kvinder er uden tvivl en del af forklaringen, men hændelserne viser også noget om det britiske klassesamfunds skyggesider, hvor visse grupper i samfundet i visse tilfælde i praksis ikke har adgang til politiets beskyttelse, fordi de tilhører "de forkerte".

Brugerbillede for Filo Butcher

Artiklen beviser bare at et navn med tag på z'erne og en akademisk uddannelse ikke beskytter mod at være både arrogant, nedladende og racist/xenophob.

Mon ikke disse seksuelle overgreb skyldes en kulturel rodløshed men i første instans et samfund i opløsning, uden sammenhængskraft, sikkerhed og retssikkerhed? De "lavere socialgrupper" i England har længe levet i et kulturelt og socialt tomrum, med et etablissement der mildest talt er fuldstændig ligegyldig overfor evt. misforhold i dette samfundslag, så længe de bare ikke stjæler fra de rigere. Ingen under at ungdomsbander har haft frit spil, og her er det bare sådan at den største del af ungdomsbanderne er pakistansk. Ikke at engelske bander ville opføre sig anderledes. Bandekulturen er universel, hvad professoren jo selv gør rede for ved at sammenligne med de meksikanske banders adfærd.

Men det er vel for fristende ikke at spille racisme kortet her?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Persoligt er jeg fuldstændig ligeglad disse banders tilhørsforhold, kulturelt, socialt etc. Der kan teoretiseres og analyseres i det uendelige herom. Vi taler om virkelige og afskyelige handlinger, begået af "mennesker" (psykopater), der ikke ejer den fjerneste skygge af menneskelighed og empati. Her er absolut ingen formildende eller forklarende omstændigheder, der retfærdiggør bare skyggen af disse handlinger. Selv de mest forslåede og sønderbankede mennesker, behøver ikke begå så grusomme handlinger. Det skal ses direkte i øjnene, og bekæmpes, hårdt mod hårdt.

Brugerbillede for Hasse Poulsen

Er Zizeks pointe ikke at det netop er racisme ikke at ville nævne forbryderes etniske tilhørsforhold, fordi man (politiet, de såkaldte multikulturister) ikke ved hvordan forholder sig til den slags mennesker.
Sammenligningen med den Katolske kirke og Indien, understreger at der er tale om en slags organiseret (men ikke bevidst) maskulin hævnakt, der netop ikke foretages af psykopater, men af gode samfundsbevarende mænd, der ikke ved hvordan de skal håndtere det moderne samfunds ligeværdige kvinder.

Vold, voldtægt er ulovligt i alle kulturer, så spørgsmålet er hvorfor katolikker, pakistanere og indere og den slags har så let ved at overskride de grænser.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jo, Gert Selmer Jensen, vi taler om mænd, der ikke formår at følge med tiden og acceptere ligestilling. De identificerer deres fjende med vestlige, hvide mænd, som de opfatter som dem, der definerer de nye regler (at det skulle være kvinderne kan slet ikke komme på tale) - og ikke blot definerer de de nye regler, de gør det bevidst for at underkue de etniske mindretals mænd. Derfor straffer man dem ved at voldtage deres døtre. Det er klasse- mere end racehad. Beklager. Johannes Aagaard.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Hasse Poulsen:

'Vold, voldtægt er ulovligt i alle kulturer, så spørgsmålet er hvorfor katolikker, pakistanere og indere og den slags har så let ved at overskride de grænser.'

Fordi de fleste religioner, og her ikke mindst de monoteistiske, er dels patriarkalske. og dels har et forkvaklet, umodent, bigot og fordømmende forhold til sex og ikke mindst til kvindens andel heri (ved et heteroseksuelt forhold, forstås). Derfor er sex tabulagt, og i helt afgørende grad sex før ægteskab. Det giver selvsagt mange mænd, speciel i den hormonstrittende yngre alder, i sådanne strikse kulturer et uforløst forhold til sex og kvinder, hvilke nogle altså ikke evner at tøjle, med uheldige konsekvenser, for at sige det mildt, for visse kvinder. I eksempelvis Indien og Pakistan. Den katolske kirke er lidt speciel, idet kvinder yderst sjældent involveres, med alle sine homofile pædofili sager, vel delvist begrundet i kirkens hysteriske krav om præsters cølibat.

Dette betyder ikke, at voldtægt og vold mod kvinder (og mænd) ikke også forekommer i ikke religiøs sammenhæng. Det må vist betragtes som universelt forekommende og ret komplext.

Dette har absolut intet med racisme at gøre - endnu en forkert anvendelse af begrebet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone Christensen

Denne form for magtudøvelse har også været anvendt her i Danmark for ikke så længe siden. Husk på det store tabu som var omkring danske kvinder, der havde forhold med tyske mænd under 2. verdenskrig. Hvis de blev afsløret, blev de jo skændet m.m. af 'gode danske mænd', ofte offentligt. Og længe efter var evt. børn af en dansk-tysk forbindelse jo noget, som blev holdt hemmeligt.
Som jeg forstår det, så har det altid været brugt, at voldtage eller skade fjendens kvinder, da det rammer en nerve, mandens stolthed, som far og beskytter m.m. Og når pakistanske mænd voldtager unge hvide piger, så handler det jo netop om fjendens kvinder!

Brugerbillede for Jan Weis

Siden afsløringen har meningsdannere på venstrefløjen søgt at sløre alle konturer med politisk korrekthed, når den er værst. - siger filosoffen …

Men her skal kraftigt opponeres mod massebetegnelsen venstrefløjen - da ikke alle medlemmer køber det efterhånden til ulidelig praktiserede gammelkendte forsøg på denne relativering af gemene kriminelle handlinger – desværre mest patologisk dyrket af et mindre folk uden for fløjen …

At multi-kulti–hysteriet var og er en død sild i sin helt egen blindgyde, skal man ikke være en Slavoj Žižek for at kunne se …

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

At den pakistanske kulturs tilbagestående syn på kvinder nok kan opfattes som en komponent i Rotherham-sagen, synes meget sandsynligt. Men man skal ikke overdrive betydningen af kultur. Mig bekendt findes der ingen kulturer, der ikke rummer en lille minoritet, der er parate til at begå de værste former for overgreb. For eksempel var gerningsmændene i vores egen hjemlige Tønder-sag så vidt jeg husker pæredanske.

Når Rotherham-sagen så er blevet sådan en skandale, så skyldes det især myndighedernes eklatante svigt, der tillod overgrebene at fortsætte.

Dels har der nok været en misforstået multikulturel frygt for at blive beskyldt for racisme, men den helt indlysende årsag synes at være klassesamfundet.

Myndighederne har tilsyneladende gået vidt i bestræbelserne på ikke at være racistiske overfor pakistanerne, men til gengæld har de haft alle de sædvanlige fordomme på plads overfor ofrene.

Seksualforbrydere har altid vidst at de skulle gå efter samfundets uønskede, for de går sjældent til politiet, og gør de det er der gode chancer for de ikke bliver taget alvorligt. Lever man på bunden af samfundet, så er politiet ikke ens ven og beskytter. Tværtimod så er politiet blot endnu en trussel.

Når ofrene eller deres familier har henvendt sig, har myndighederne forholdt sig afvisende på grund af klassefordomme. Der er endog et eksempel fra Rotherham, hvor en far selv blev anholdt, da han ville anmelde overgrebet mod datteren. I mange andre tilfælde er ofrene ikke blevet taget alvorligt, men har blot fået at vide de skulle tage sig sammen.

Borgerskabet har alle dage med en blanding af fascination og afsky haft vilde fantasier om underklassens udsvævende kønsliv. Derfor vil en pige fra underklassen have langt sværere ved at få taget en anmeldelse om overgreb alvorligt, end en pæn overklassepige vil. Hun er ingen engel, hun ville jo nok selv - vi ved jo nok, hvordan den slags er, synes at være myndighedernes bagvedliggende tanker.

Samtidig skal man heller ikke være blind for at der i England, såvel som herhjemme, har kørt massive hetz-kampagner mod underklassen i årevis. Også der er holdningen til de ringest stillede blevet mere og mere hadsk. Dette klassehad skaber en fra starten dårlig forudsætning for mødet mellem myndighederne og underklassen.

Myndighedernes ansatte tilhører selv den småborgerlige middelklasse, og er selv blevet konditioneret til at hade og mistro underklassen. Personer der selv tilhører underklassen vil tillige have vænnet sig til ikke at forvente noget godt fra mødet med folk længere oppe i det sociale hierarki, og vil derfor betragte myndighederne med mistro - eller helt holde sig væk.

Set i lyset af dette, tror jeg desværre ikke at Rotherham-sagen er enestående. De institutionelle fordomme mod ofrene findes i alle klassesamfund, så det kræver kun at de forkerte mennesker mødes, for at lignende systematiske overgreb kan få lov at finde sted under overfladen.

Brugerbillede for Lars R. Hansen

Rasmus,

bemærk, at det ikke er tale om et lille antal, men store grupper af pakistanske mænd, der har misbrugt unge og børn i forening -- og vold og trusler holdt dem i tvangsprostitution, hvor store dele af det pakistanske miljø har taget for sig.

Og i Tøndersagen var der tale om et sygt par, der var etnisk danske og en så en "kundekreds", som helt overvejende var tyrkere undtaget en enkelt.

Brugerbillede for Rune Nielsen

Der er naturligvis tale om racisme når de myndigheder der skulle beskytte børn imod overgreb afstod fra at gribe ind fordi dobbelte standarder giver pakistanske mænd særlige frihedsgrader, men tragedien er præcis som den plejer at underklassens børn og unge ikke tillægges samme troværdighed og værdi som andres børn. Hadet og mistænkeliggørelsen af de udsatte i Danmark og England har en høj pris for hele samfundet

Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet er, som Rune Nielsen nævner, den statisme, der er på spil, og som desværre ikke forsvinder med valgdemokratiet, men kræver et langt mere radikalt demokrati, hvor hele befolkningen tvinges til at tage hånd om underklassen - hvilket i øvrigt vil være til hele befolkningens fordel allerede på meget kort sigt.
Hvis man udpeger folkets repræsentanter for en kort periode ved lodtrækning, vil de udpegede 1) være stemt for at gøre, hvad der er i fællesskabets interesse, fordi de lige om lidt skal tilbage i dette fællesskab og tage eventuelle øretøver, 2) være nødt til at sikre, at alle får tilstrækkelig uddannelse og færdigheder til at ville kunne bestride et borgerligt ombud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Flere dimensioner

Nogen prøver at forklare kalamiteterne alene ud fra en traditionel marxistisk klasseanalyse, men denne vil ikke kunne afklare alle aspekter ved del nævnte problem her midt i vore senmoderne globaliserede tider – det består både af et statisk element (klasse) og et dynamisk (kultur) – set ud fra en givet sociologisk ramme (samfund) …

Problematikken bør derfor her, som i mange andre aktuelle sammenhænge, analyseres som værende mindst todimensionelt – hvor klasse og kultur udgør de væsentligste elementer – og det er nok præcist her, at vandene skilles …

Der eksisterer naturligvis også en vis form for dynamik klasserne imellem, men deres betydning er forsvindende i forhold til de inkompatible neo-kulturelle og til dels for alle samfundsklasser fremmedartede påvirkninger - som regel kommende ude fra …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Flere dimensioner 2

Det noget langhårede teoriske indspark af 09:47 kan sikkert trænge til et par oplysende cases: -

I et større rådgivende ingeniørfirma ansættes en ingeniør fra Syrien, sikkert med pæne papirer, men kort tid efter lagde vi mærke til, at han ikke mødte op om fredagen – og da han selv efter en samtale ikke viste tegn på, at ville ændre på dette, måtte ledelsen sige farvel til manden – firmaet havde ikke aktuelle planer om at indføre en firedagsuge …

En underviser i en 10.-klasse med henved 45 % anden-generations elever registreredes, at en del elever udeblev mere end andre – og adspurgt hvorfor, fik han stukket en alternativ kalender i hånden, en tryksag bekostet af kommunen med væsentlig flere helligdage end den julianske kalender, som normalt er den gængse juridisk gældende herhjemme – det splittede totalt undervisningen og skabte splid mellem eleverne – og fik mig til at skippe vikarjobbet …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Slaov Zixez synes ikke at vide at i UK omtaler man også sikher (fra Punjab) som asians eller hinduer (fra Indien) som asians. Og Slvoj Zizek synes ej heller at vide at Indien, the Jewel of the Crown i UK's great imperie, strakte sig fra Pakistan i vest til Bangladesh i vest og faktisk også helt ned til Burma og Ceylon. Og at man i UK kalder alle de her personer for asians. Hvorfor man gør det, aner jeg ikke.
Således er det ikke venstre-fløjen i UK, der kalder pakistanerne for asians. (Må jeg anbefale hr. Zizek at se filmen Bend it like Beckham, så vil han helt sikkert blive klogere....)

Om jeg forstår at det skal slås stort op, at det er pakistanere, der har misbrugt de her unge piger - :( . Set fra mit udsigtstårn er det mennesker, der har misbrugt de her unge piger :( . Og det er der, vi skal tage vores udgangspunkt. Vi skriver jo ej heller, at Jimmy Saville er en kristen person, som har misbrugt unge piger....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Som jeg forstår det, så har det altid været brugt, at voldtage eller skade fjendens kvinder, da det rammer en nerve, mandens stolthed, som far og beskytter m.m......

@Lone Christensen
Danske kvinders kæresteforhold til tyske soldater er et emne for sig
og drejer sig vist meget sjældent om voldtægt!

Russiske soldater i WW 2, som især i Polen og Tyskland voldtog polske og tyske kvinder under deres fremmarch mod Berlin, mener jeg var en slags moralsk opløsning og/eller en generel hævn mod fjenden.

Den æres-relaterede voldtægt af kvinder, for at skade/nedgøre mændene i hendes familien,
findes hovedsaglig i samme religion og kulturer, hvor æres-vold er en godkendt del af kulturen/religionen!

De nævnte pakistanske mænd har haft for let spil i Rotherham
bl.a.
p.g.a. politisk korrekthed, frygt for racisme-stemplet, så disse mænd benævnes »asiater«.
I DK benyttes - ofte - begrebet "tosprogede" som en ugennemsigtig tåge over hvem, vi taler om!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Siden afsløringen har meningsdannere på venstrefløjen søgt at sløre alle konturer med politisk korrekthed, når den er værst. Gerningsmændene omtaler de vagt som »asiater«. Deres overgreb, må vi alle forstå, har intet med etnicitet eller religion at gøre. Og hvordan kan Storbritanniens majoritetssamfund dog tillade sig at himle forarget op, når det har sine egne sager om pædofile præster og Jimmy Savile? Hvor utilstedeligt er det ikke at sætte sig op på den høje moralske hest over for et svagt og diskrimineret mindretal? At fremhæve gerningsmændenes baggrund er at invitere fremmedhadske populister til at slå politisk plat på almindelige menneskers frygt …

Egentlig minder det en del om Danmark - gennem de seneste 30 år .....?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Dreyer

Thomas Holm har ret. Det nævnes i engelske medier, at en socialrådgiver som i en rapport nævnte ordet pakistaner, fik et ultimatum fra byens embedsværk.
Du trækker rapporten tilbage straks og går på kursus i multikulturelt samarbejde.
Alternativt bliver du fyret for racisme.
En fyring, som ville gøre det umuligt siden at få en job i hele UK, da man jo ikke ansætter beskidte racister.

Fyringer efter beskyldninger for racisme er et yderst effektivt, har det vist sig i mange engelske byer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Du har ret, Peter Hansen - du skal hænges - at den julianske kalender blev nævnt skyldes nok, at jeg beskæftiger mig en del med astronomi, hvor man stadig benytter den julianske til f.eks. at angive perioderne for variable stjerners klarheder etc. ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Lige en faktuel information: I UK er begrebet asiater hverken vagt eller det modsatte - og ikke umiddelbart suspect. Det er en af de race/landegrupper regeringen, sundhedsstatistikkerne etc. bruger om de forskelle befolkningsgrupper.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Zachariassen

Det er påfaldende, at INGEN af kommentarerne ovenfor bruger ord som "islam" og "muslim". Der er nogle få, som lader ordet religion fare i deres pen, men kun som et rent kulturelt fænomen, og uden at forholde sig til, at Žižek også skrev:"selvfølgelig kan man legitimt rejse det spørgsmål, om elementer inden for gerningsmændenes religion og kultur skaber et rum for denne brutalitet. Uden at anklage islam som sådan kan vi iagttage, at volden mod kvinder falder i tråd med den underkuelse og udelukkelse af kvinder fra det offentlige liv, vi kan konstatere i mange muslimske samfund".
Og så er han endda meget venlig overfor islam og muslimer: De muslimske samfund, og koran og hadith og sharia er gennemsyret af retten til slaveri overfor ikke-muslimer, herunder til sex med slavepiger:
http://www.fides.org/en/news/35548-ASIA_PAKISTAN_Every_year_thousands_of...
http://www.christianpost.com/news/more-than-550-coptic-christian-schoolg... (jeg kender selv en koptisk pige på nu 25-26, som for et par år siden blev forsøgt tvunget ind i en taxa i Cairo af en mand med henblik på bortførelse til Saudi Arabien; hun undslap i sidste øjeblik via en butiks bagindgang, selv om ingen omkring hende ville hjælpe).
http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/crime/10061217/Imams-promote-groo...
http://www.meforum.org/4795/muslims-sexually-enslaving-children-a-global...
Slaveri er stadig en udbredt praksis i muslimske lande som formelt har forbudt det. Med (delvis intern) henvisning til at islam tillader man det og endda anbefaler det; profeten skal jo helst efterleves: Saudi Arabien og Yemen (slaveri forbudt 1962 efter british pres). Oman (1970). Mauritanien (aldrig rigtig forbudt og stadig meget udbredt, jf. The New Yorker 8. sept. 2014). Chad, Niger, Mali, Sudan.
"slavery is lawful under shari'a to the present day" ('Abdullahi Ahmed An-Na'im, Shari'a and Basic Human Rights Concerns, in Liberal Islam, ed Charles Kurzman, 1998)
BBCs website - http://www.bbc.co.uk/religion/religions/islam/history/slavery_1.shtml - skriver meget forsigtigt, at (slave) "Owners are allowed to have sex with their female slaves", selv om koran og hadith opfordrer til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

"Mennesker" der benytter sig af den form for grusomheder, (religiøst eller politisk bestemt), betragter jeg som opportunistiske psykopater, uanset deres bevæggrunde ( religiøst eller politisk), de måtte have. Her tæller argumenter, overbevisninger og forklaringer ikke.
At man guilliotinerer kyniske tyranner ved en revolution, kan man, som menneske, til en vis grad forstå.
Det vi taler om her, går langt videre.
Det skal, uden tøven, fordømmes, og bekæmpes.
Ikke udfra et religiøs/politisk motiv, men udfra en civiliseret menneskelig og anstændig synsvinkel.

anbefalede denne kommentar