Klumme

Sex, løgn og fodboldspillere

Hvis du er en berømt sportsstjerne, kan du ofte slippe af sted med vold i USA. Det er skidt
15. september 2014

De seriøse læsere af nærværende avis kunne tro, at den amerikanske befolkning i sidste uge var optaget af præsident Obamas tale til nationen onsdag om, at USA er på vej i krig for at bekæmpe terrororganisationen Islamisk Stat.

Men der tager man fejl. Den almindelige tv-seer var optaget af en megaskandale om vold og amerikansk fodbold. En historie, der totalt dominerede medierne, og som udviklede sig radikalt, som ugen skred fremad.

Det startede tilbage i foråret, da den amerikanske running back for Baltimore Ravens, Ray Rice gik ind i en elevator efter et besøg på et kasino i Atlantic City, New Jersey. Han var oppe at skændes med sin forlovede (nu hustru) Janay Rice. Inde i elevatoren udviklede skænderiet sig og takket være det overvågningskamera, der var installeret, kunne verden i sidste uge overvære, hvordan Rice slår sin bedre halvdel bevidstløs. Hun knalder hovedet ind i væggen og falder om på gulvet.

Da elevatoren når slutetagen, ser man den berømte fodboldspiller slæbe hende – samt hendes sko, som han galant har samlet op – langs gulvet, hvorefter han lader hende ligge uden for elevatoren. Rice virker ikke specielt oprørt endsige bekymret, mere irriteret over dødvægten og de mennesker, der blander sig.

Så langt så skidt. I begyndelsen havde den amerikanske fodboldliga – NFL – kun en videooptagelse af den bevidstløse kvinde uden for elevatoren. Og her kunne man jo ikke vide, hvad der var foregået indenfor, mente NFL’s chefkommissær Roger Goodell, der bl.a. overvåger fodboldspillernes opførsel uden for banen. Så NFL nøjedes med at suspendere Rice midlertidigt i to kampe.

Det holdt ikke længe. I weekenden kunne først websitet TMZ Sport og derefter samtlige amerikanske nyhedsmedier bringe det uredigerede CCTV-bånd, der viser knockouten. Rice blev ekskluderet, mens Janay Rice langede ud efter medierne på Instagram. Parret har nu en baby, og hun anklagede »hævngerrige medier« for »ikke at vide, hvad kærlighed er« og for at ødelægge det fodboldspil, som Rice har »givet alt og knoklet røven ud af bukserne for.«

Næste forudsigelige skridt i miseren er det forventede: Løgnen afsløredes. Nogen i NFL havde allerede tilbage i april haft adgang til hele videoen, men forbundet valgte ikke at tage volden alvorligt. Nu forventer ingen, at Goodell overlever med sin stilling i behold.

Under den aktuelle skandale ligger imidlertid et andet – større – problem: Hvorfor griber så mange NFL-spillere til vold mod hustruer eller kærester? Medierne bringer uafbrudt historier herom, og 21 ud af 32 hold har mindst en spiller, der har været involveret i vold i hjemmet.

Det er næppe, fordi amerikansk fodbold i sig selv er voldelig (om end det er en såkaldt kontaktsport, der af og til er voldsom). En del af forklaringen er muligvis, at mange af spillerne har traumatiserende opvækstvilkår. Mange af de største stjerner har spillet sig ud af underklassen gennem et sportstalent og stammer ofte fra ressourcesvage ustabile familier.

Men derudover har en undersøgelse fra Harvard Law Review vist, at forbrydelsen bliver nedtonet, når gerningsmanden er berømt: Mens 77 procent af voldsmænd i familierelaterede sager bliver dømt, modtager kun 36 procent af USA’s kendte sportsfolk en dom efter anklager om vold.

Alt tyder på, siger undersøgelsen, at der er en »pro-sportsmand bias« hos nævningerne, der meget vel også kan eksistere hos dommerne. Og – kan man tilføje – blandt de kvinder, der er 100 procent økonomisk afhængige af deres hovedrige sportsstjernemænd.

Her har vi nok forklaringen på, at NFL ikke som sportsforbund finder den konsekvente tale frem og udelukker de spillere, der begår alvorlig vold. Adskillige af de spillere, der har modtaget domme, har fået lov til at vende tilbage til ligaen på nye hold.

Måske er det, vi ser, det fænomen, som filosoffen Slavoj Zizek forleden i denne avis kaldte for »systematisk vold; vold, der følger et særligt mønster, og formidler et klart budskab ... en gennemritualiseret aktivitet … ikke et spontant udbrud af rå brutal energi. Men en tillært og ritualiseret del af et fællesskabs kollektive symbolske substans.«

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Klummen er udtryk for skribentens holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Bredahl Rasmussen

Ja - det er rigtigt at sporten er voldsom, at spillerne kommer fra dårlige kår og NFL og nævningene holder hånden over dem og Slavoj Zizek har på en kompliceret måde altid ret. Men glem ikke at spørge ind til den testosteron og lignende de fylder sig med.