»Fundamentalisme er tradition under belejring,« siger Anthony Giddens. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at opbruddet i Syrien og Irak frister en oprørsbevægelse som Islamisk Stat (IS). Det interessante er bevægelsens mix af traditionelle værdier og moderne virkemidler – og bevidstheden om kulturens betydning.
Foreløbig har IS myrdet to journalister for åbent kamera. Efter drabet på den amerikanske journalist James Foley, kom turen til Steven Sotloff, som blev taget til fange i Syrien i 2013.
Dem, IS slår ihjel, er journalister – ikke politifolk, politikere eller soldater. Kun kameraet og den mediebevidste tale til Obama, angivelig fra en forhenværende britisk rapper, skiller videoen fra forne tiders lemlæstelser i kristent regi. De skulle afskrække tilskuere fra at gøre som de formastelige – og give en gysende forsmag på skærsildens lidelser.
Desuden cirkulerer nyheder om Islamisk Stats destruktion af historiske monumenter i medierne. I juli gik det ud over profeten Jonas’ grav i den irakiske by Mosul. Den moské, som i århundreder har ligget over Jonas’ grav, blev sprængt i luften.
Mordene er direkte hilsner til den amerikanske præsident, Barack Obama, som skal afskrække amerikanerne fra at angribe IS. Men hvem skulle Jonas’ moské kunne genere?
Islamkenderen Jørgen Bæk Simonsen, Københavns Universitet, forklarer i Politiken (den 1. september), at ødelæggelserne sender et klart signal til andre muslimer. »Selv om for eksempel shiamuslimer siger, at de er muslimer, så vil kredsen omkring Islamisk Stat fastholde, at det er de ikke,« siger han. IS anerkender f.eks. ikke dyrkelsen af profeten Jonas, da der kun er én Gud.
Næste mål for IS’ ødelæggelser kan blive oldtidsbyen Ninive, som ligger ikke langt fra Mosul. Ninive er registreret af UNESCO som kulturarvssted og var allerede 3000 f.kr. et vigtigt centrum for dyrkelsen af gudinden Ishtar – sikkert et endnu mere provokerende mål end de Buddha-figurer, som Taleban sprængte i luften i 2001.
Logikken bag IS er, at sprængstof er billigere end mørtel. IS har ikke ressourcer til selv at bygge storladne monumenter, kun til at ødelægge andres. IS kan hverve tilhængere, men er næppe i stand til at opbygge velfungerende fællesskaber. Især fordi tilhængerne vænner sig til, at mord og ødelæggelse er sjovere end selv at skabe noget. F.eks. virkede James Foleys og Steven Sotloffs morder stolt og oprømt.
Tilmed mangler bevægelsen kvinder, der kan holde krigerne med selskab og fremtidssikre kalifstaten.
Derfor har IS åbnet et ’ægteskabskontor’ i den syriske by al-Bab, nordøst for Aleppo, hvor kvinder kan melde sig til afhentning som krigerhustru i IS. Tilsyneladende er der dog ikke kø ved skranken.
Måske mener kvinderne, at risikoen er for høj. Stening af kvinder, der er beskyldt for ukyskhed, vinder frem i IS-kontrollerede områder, berettede det syriske nyhedssite Ara News sidst i august.
Derfor forlyder det også, at IS supplerer tilgangen med kidnapninger, tvangsomvendelser og massevoldtægt af de modvillige.
Vold kan være vanedannende. ’Den illegale rus’ har man kaldt det dopaminsus, som visse mennesker får af vold, krig og ødelæggelse – men som også gør det mere end svært for dem at indgå i almindelige fællesskaber bagefter.
IS’ tilhængere, i hvert fald fra Vesten, er unge mænd på flugt fra kedsomhed og marginalisering i deres hjemlande.
De drages af IS’ selvsikre identitetsfællesskab, men medbringer meget få erfaringer med at udføre konstruktivt arbejde, praktisk eller organisatorisk. Nu har de tilmed gjort erfaringer, som formentlig ikke accepteres uden for netop IS’ eller tilsvarende rammer.
Umiddelbart er skræmmeeffekten af IS’ gerninger stor og sikrer bevægelsens fremmarch, men for at skabe et livsdueligt samfund skal man også kunne bygge noget op: familie, samfund, institutioner, handel.
Det er der ingen tegn på, at IS formår, og det kan på længere sigt blive bevægelsens problem. At gå fra at være en terrororganisation til at være et politisk bud på noget som helst, er i bedste fald en lang, lang vandring.
Marie Louise Kjølbye er anmelder.
Klummen er udtryk for klummistens egne holdninger.
Spændende vinkel, måske kan vi også få løftet sløret for hvordan vores udsendte soldater i Irak og Afghanistan - skaffede sig kvindeligt selskab i de 6 måneder ad gangen som de var ude. Nu hvor der er lys på emnet.
Naivt at tro, at voldsspiralen er andet end en måde at opnå magten og dernæst konsolidere den på.
Målet er en shariastat ledet af en kalif, men det kan man ikke i så høj grad bruge - i det opbyggede fjendebillede.
Imens vi plaprer om religiøs kulturkamp, stjæler imperialisterne Jordens ressourcer i form af energi og vand.
Utroligt i en tid som ellers kaldes både informations- og kommunikationssamfundet.
God dag der ude.
Ja, ja, man læser jo det man ønsker at læse ind i en bevægelse som IS, eller Hamas for den sags skyld....
"...men for at skabe et livsdueligt samfund skal man også kunne bygge noget op: familie, samfund, institutioner, handel."
http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/life-under-isis-for-...
Holger D. Kvist - skal du ikke herind og oplyse os? Du har jo et bedre blik på kilderne end os andre, der ikke forstår det hele...
.. Da jeg læste titlen og troede jeg vitterlig at artiklen drejede sig om regeringens højre ekstremistiske politik.
Springstof er billigere til destruktion, hvis fortjenesten til genopbygningen så også tilfalder afsenderen af destruktionen. Her bør det internationale samfund sørge for, at hjælpen til genopbygningen i Gaza området, ikke på nogen måde tilfalder destruktøren "israelerne".
Al hjælp til GAZA området, bør fuldstændig gå uden om Israel. Det giver ingen mening, hvis destruktionen får fortjeneste af destruktionen.
@ Georg Christensen
Det bør netop ikke være det internationale samfund der skal betale for genopbygningen af Gaza, men derimod Amerika, der har leveret såvel de politiske rammer for Jødernes gøren og laden og samtidig leveret våbnene til jøderne.
Dertil kommer de lukkede Amerikanske øjne for den brutale krigsførelse fra jødernes side, og stemplingen af det Palæstinensiske folk som terrorister, - men som er et fordrevet folkeslag fra Palæstina i sin tid, og er under jødisk kontrol i såvel Gaza som på Vestbredden, hvoraf det sidste bliver fortsat indre og mindre grundet jødiske udvidelser og bosættelser.
Om IS kan siges de er rædselsfulde i deres gerninger, og selvfølgelig er de menneske foragtelige og religiøst racistiske overfor andre trossamfund, men vi må ikke glemme, at muligheden for dannelsen af IS og dets muligheder for krigslykke på slagmarken blev skabt af det Amerikanske overfald på Irak, og fjernelsen af Saddam Hussein.
D tåbelige Amerikanske administratorer demonterede jo statsapparatet, militæret, politiet osv. så der ingen reelle administrative institutioner var tilbage, hvilket helt naturligt førte til det anarki vi i dag ser.
"Det er let nok at rive ned, men sværere at bygge op", hvilket også gjaldt for den Irakiske scene dengang, og vist kalder Amerikanerne det for sekterisk vold som sker i Irak i dag og tidligere, men virkeligheden er imidlertid, at deres demontering af alle disse institutioner og dermed deres fravær som daglige bærende dele i samfundet er Amerikanernes skyld i demonteringen iver for helt at "begrave" Saddam Husseins styre.
Med udtrykket sekterisk vold fralægger Amerikanerne sig skylden for disse manglende institutionerne tilstedeværelse for staten, og skyder i stedet skylden på de religiøse spændinger, - men det var ikke de religiøse fra demonterede militæret og ordensmagtens institutioner i Irak.