Sveriges dom over Dan Park er statsideologisk antiracisme

Det hører til sjældenhederne, at et vestligt demokrati straffer ’ytringsforbrydelser’ som karikaturtegninger med fængsel. At en svensk ’provokunstner’ er idømt seks måneders fængsel er udtryk for et farligt skred, mener forfatteren Jens-Martin Eriksen
»Det forhold, at man ikke kan erkende anden racisme end hvid racisme, skyldes, at man på en meget subtil måde selv er racist. Fordi man tror, at antiracisme beror på særligt gode egenskaber, på en godhed og barmhjertighed, på menneskelige kvaliteter ved en selv. Og grunden til, at man er antiracist, er, at man er sådant særligt barmhjertigt menneske. Antiracisterne forstår ikke og søger derfor ikke at fremme antiracisme med et universelt grundlag,« siger Jens-Martin Eriksen til Information, forud for lørdagens debatmøde.

»Det forhold, at man ikke kan erkende anden racisme end hvid racisme, skyldes, at man på en meget subtil måde selv er racist. Fordi man tror, at antiracisme beror på særligt gode egenskaber, på en godhed og barmhjertighed, på menneskelige kvaliteter ved en selv. Og grunden til, at man er antiracist, er, at man er sådant særligt barmhjertigt menneske. Antiracisterne forstår ikke og søger derfor ikke at fremme antiracisme med et universelt grundlag,« siger Jens-Martin Eriksen til Information, forud for lørdagens debatmøde.

Sophie Kandaouroff
5. september 2014

Lørdag 6. september afholder Information, Dansk PEN og netværket Fri Debat et symposium i Informations kantine i Store Kongensgade. Det kommer til at ske under politibeskyttelse, for blandt talerne på listen er Lars Vilks, svensk kunstner og dødstruet, siden han for syv år siden tegnede profeten Muhammed som ’rundkørselshund’.

For publikum bliver der visitation for at komme ind. Det er en forholdsregel, der ifølge ankermanden for arrangementet, forfatteren Jens-Martin Eriksen, effektfuldt illustrerer alvoren i symposiets sprængfarlige tema: Ytringsfrihed og radikalisme. Med indlæg fra forskere og intellektuelle fra Danmark, Norge og Sverige sættes et særligt fokus på erfaringer med denne problemstilling i en nordisk offentlighed.

Det grundspørgsmål, som diskuteres er: Kan en større tålsomhed, en mere udvidet ytringsfrihed, en mindre grad af selvcensur være en farlig ting, fordi ekstremister så kan give deres betændte anskuelser mere frit løb?

Eller er det måske omvendt sådan, at tabuisering af bestemte spørgsmål og problematikker og forbud mod visse typer ytringer lige præcis skaber vilkår, hvor radikalisme kan trives bedre og udarte sig mere ondartet?

Selektiv antiracisme

I mellemtiden har Sverige oplevet en opsigtsvækkende dom, der både giver symposiet en ny drejning og en særlig aktuel baggrund, forudsiger Jens-Martin Eriksen.

Dan Parks omstridte værk ’Hang on, afrofobians’. En udtalelse om angst for afrikanere fra formanden for Afrosvenskaras Riksförbund, Jallow Momodous, i forbindelse med et voldeligt overfald på Yusupha Sallah satte et eller andet i gang hos Dan Park, og han lavede kort efter denne kollage, hvor Jallow Momodous hænger yderst til venstre, Yusupha Sallah hænger i midten og en tredje sort mand, Aaron Alexis, hænger til højre. Foto fra Dan Parks profil på Twitter.

Den 21. august blev en anden svensk kunstner, Dan Park, idømt et halvt års fængsel ved Malmø Tingret for en serie på ni tegninger, som ifølge domstolen var en overtrædelse af Sveriges forbud mod ’hets mot folkgrup’ (se Information, 23. august). Dan Park, der i forvejen var idømt tre måneders fængsel for lignende forhold i april, fik derudover ordre til at udlevere de pågældende stødende værker til destruktion. Siden 5. juli har han været frihedsberøvet.

– Du ser denne dom som skelsættende, Jens-Martin Eriksen? Hvorfor?

»For det første, fordi stadfæstelsen af den tidligere fængselsdom plus tillægsstraffen er udryk for et principielt skred. Det er mig bekendt først gang, at en domstol i et vestligt land har afsagt fængselsdom for en ’ytringsforbrydelse’, siden den britiske historiker David Irving i Østrig i 2005 blev dømt for at benægte Holocaust. Normalt forbinder vi kun en sådan praksis med diktaturstater.

For det andet, fordi de præmisser, Malmø Tingret har lagt til grund for dommen, vidner om  rystende amatørarbejde. Selv inden for den svenske anti hatespeech-lovgivnings rammer«.

– Vil du uddybe den vurdering?

»I dommen bliver der konsekvent set bort fra det forhold, at Dan Parks billeder har karakter af karikatur. Beskrivelserne i dommen af værkerne udmaler nok deres ’fornedrende og hetzende’ indhold, men det sker på sært løsrevet måde. At gøre grin med de karikerede er hele genrens væsen, og de værker, jeg har set af Dan Park, indskriver sig alle i en aktuel kontekst. Karikaturgenren er per definition en kommentar til lokale politiske slagsmål. Og derfor kan man slet ikke læse en karikaturtegning, hvis man afkobler ethvert kendskab til dens kontekst«.

– Hvem bliver karikeret?

»Lad os tage den tegning, der bærer titlen, der hedder Hang on Afrofobians. Vi ser ansigter tilhørende tre sorte, der sidder i galger. Et af dem tilhører Yusupha Sallah, en svensk-gambier, der blev overfaldet i Kroksbäck i Malmø af en gruppe racister, da han gik på en gangbro med sin søn. En hadforbrydelse, der var ved at koste ham livet, og som vakte opstandelse i medierne og udløste antiracistiske demonstrationer. Med god grund.

Så sker der imidlertid det, at man finder ud af, at gerningsmændene var muslimske arabere – alle var jo automatisk gået ud fra, at det var hvide svenske racister, der stod bag. Med ét lukker hele den svenske offentlighed fuldstændig ned. Sagen bliver tiet ihjel. Neddysset på samme måde, som det åbenbart er sket med en bande pakistanske pædofiles mangeårige sexovergreb i den midtengelske provinsby Rotherham.

Det er her, Dan Park kommer på banen, for han er den eneste, der kommenterer, og hans tegning er en sarkastisk kommentar. Han siger Hang on Afrofobians, for det er den opfordring, han mener at høre til voldsmændene fra et politisk korrekt Sverige, der klapper i. Hvad han i realiteten gør, er at levere en spiddende kommentar til relativismen i den såkaldte antiracisme: At racisme og racistiske hadforbrydelser kun kan erkendes som sådan, hvis det er etniske europæere, der står som aggressor og alle andre etniciteter, der står som offer. Men har man aggressorer af anden etnisk herkomst, bliver deres overgreb afideologiseret. Så bliver episoden til en notits, en tilfældig begivenhed i døgnet, som ikke er værd at nævne på den politiske agenda og giver ikke anledning til mobilisering«.

– Hvorfor ikke?

»Motivforskning er en sumpet affære, men rimeligvis, fordi man har sagt: ’Åh nej, fokus på denne sag, risikerer kun at gavne Sverigesdemokraterne’. Episoden følger en bredere tendens, hvor man lukker sådanne sager fuldstændig ned.

Konsekvensen af dette er, at antiracisme i denne dominerende variant i dag har mistet al troværdighed, fordi den reelt promoverer og beskytter den racisme, der fx kommer fra muslimske arabere. Antiracisterne er simpelt hen ude af stand til at tænke i de baner, at der kunne eksistere racisme i alle kulturer – også i de indvandrerkulturer, der kommer til Europa. De har fået den idé, at racisme er et endogent fænomen i europæisk kultur. Det betyder, at de heller ikke kan erkende indvandrermiljøers voldsomme sanktioner mod indvandrerpiger, der har haft etniske europæiske fyre som kæreste – i værste fald æresdrab – som racistiske hadforbrydelser. Selv om den udstødelse, som bliver reaktionen på den slags kæresteforhold, er præcis så racistisk, som reaktionen over for nigger lovers i de amerikanske sydstater i gamle dage«.

– Antiracisterne er selektive?

»Ja, og det duer ikke. Enten er man antiracist hele vejen eller også er man det slet ikke. Man kan ikke være relativt antiracist. Man må være det på et universelt grundlag. Man kan ikke sige, at nogle må gerne være racister, mens andre ikke må.

Men tilbage til dommen over Dan Park: Den relativistisk antiracistiske bevægelse har Sverige antaget karakter af statsbærende ideologi, og her er nu udfordringen at for at den kan hævde sin gyldighed som overlegen moral, bliver man nødt til jævnligt at stampe racistiske sager op af jorden, for der er simpelt hen ikke nok at tage af. Derfor ser vi, at moddemonstrationer mod små sekteriske svenske højrepartier kan samle tusinder, som den, der for nylig fandt sted mod Svenskernes Parti. Her stod 2.500 antiracistiske demonstranter over for en pauver trussel i skikkelse af syv marginale forkølede højreekstremister. Racisme bliver et et fantasme, et fremmanet fænomen, som antiracisterne selv behøver at puste op for at kunne træde i karakter. De fremmaner et spøgelse for at få lov til at blive dem, de gerne vil være. Men hvis de vitterligt var antiracister, måtte de gå imod al racisme, og så måtte de også gå imod indvandreres racisme over for etniske skandinaver.«

– Hvad er forklaringen på, at hvide europæere ikke kan empirisk anerkende, at de også selv kan være ofre for racisme?

»Det forhold, at man ikke kan erkende anden racisme end hvid racisme, skyldes, at man på en meget subtil måde selv er racist. Fordi man tror, at antiracisme beror på særligt gode egenskaber, på en godhed og barmhjertighed, på menneskelige kvaliteter ved en selv. Og grunden til, at man er antiracist, er, at man er sådant særligt barmhjertigt menneske. Antiracisterne forstår ikke og søger derfor ikke at fremme antiracisme med et universelt grundlag, hvorudfra mennesker anses for at være lige væsener. Ifølge dem er antiracisme en viljeshandling, en selviscenesættelse – ikke en erkendelseshandling. Jeg kan ikke komme på andre forklaringer på, hvorfor de relative antiracister ikke kan indse, at racisme er noget, der kan komme fra en hvilken som helst etnicitet imod en hvilken som helst anden.«

Deltag i debatmødet Ytringsfrihed og radikalisme lørdag 6. september. Køb billet her

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Per Larsen

Da jeg på et tidspunkt for nogle år siden, på egen sjæl, mærkede ubehaget og frustrationen over at være mål for (ikke mig personligt men en gruppering, jeg holder af) satiretegning, begyndte jeg at tænke på det som ude af trit med sjælen i demokrati.
Som vel er frit, broderligt og lige at udveksle synspunkter?
Og det kan man jo dårligt mod satiretegninger og den slags, for eksempel medmindre man selv er en god tegner
Og man står så der og kan bare prøve at "slå det hen i humor"
Men er det egentlig snarere, ret beset, en slags afstumpet vold?

Brugerbillede for Morten Pedersen

Ærgerligt jeg bor så langt væk, det er et arrangement jeg gerne ville komme til. Uden at forklejne udfordringerne i Danmark må man sige, at udviklingen i Sverige er lige lovligt spændende, og tak til Information for at have en artikel som denne. Martin Strids "Mustafas Kiosk" blev fjernet fra svenske biblioteker, da en svensk muslim følte sig krænket. For mig at se har Sverige spillet Sverigedemokraterne gode kort i hånden, da de er de eneste der kan sige højt at der er problematikker forbundet med en så massiv indvandring. Det burde man kunne tale mere åbent om uden at være eller blive anklaget for at være racist/islamofob etc, men det er svært blandt svenskere oplever jeg også selv. Det er ikke godt at lade et så stort tema være tabubelagt og betændt - det kan netop skabe mere reel racisme.

Brugerbillede for Morten Pedersen

Per, jeg forstår ikke helt hvad du mener, men tror du bl.a. hentyder til Muhammed-tegningen. Mener du ikke, at man i et demokrati bør kunne lave satire over en politisk ideologi, i dette tilfælde islam. Pt. er 5 danske kunstnere og debatører under konstant beskyttelse for at have gjort netop det, kritiseret islam. Hvordan bør en demokrat forholde sig til dette?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Islam er ikke en politisk ideologi, men en religion, Morten Pedersen.
Disse tegninger er vel ikke mindre grelle end dem, der førte til vedtagelsen af den danske blasfemilovgivning i 1938, for at komme antisemitisk propaganda i form af afstumpede tegninger til livs.
Hvis man taler om censur, har det heller ikke noget på sig. Censur forstås som forhåndscensur, mens enhver står til regnskab for sine ytringer overfor loven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Larsen

@MortenPedersen
sorry det skulle jeg egentligt have skrevet i selve teksten, men nej jeg tænkte ikke på Muhammed tegningerne, men noget rent personligt.
(men ja principielt også de tegninger)
Med der hvor en tegner, som i "mit tilfælde" bevidst søger, iblandet usandhed i øvrigt, at nedgøre en anden, har vi vel rent juridisk straffelovens §267, har vi ikke?
Men min kommentar er egl mere af grundlæggende værdipolitisk karakter (vil vi, Folket, overveje grundlæggende at kigge på om vi kan/bør/vil regulere det bedre i vores demokrati?) og noget, som jeg lige syntes at se anledningen til at ytre .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg forstår simpelthen ikke, at folk vil nedværdige sig selv ved at udtrykke så intolerante, løgnagtige og uvidende synspunkter på andre mennesker.
I tilfældet med de tre tegninger af navngivne personer vil Dan Park også i Danmark være hjemfalden til straf for bagvaskelse - faktisk uanset, om han har ret eller ej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Jensen

I stedet for at løfte pegefingeren mod svenskere, skulle man undersøge forholdene her i Danmark, hvor racisme er blevet til den officielle ideologi.

Eller hvordan kan man ellers forklare, at Københavns politi går på "menneskejagt" - sådan hed det i aviser - når en studerende med indvandrerbagrund fra Tyrkiet - ifølge politiet "mellemøstlig udseende" - læser i S-toget en bog om krigen mod terror og taber sin kuffert på gulvet?

Eller hvordan kan man ellers forklare, at, når en handicappet tyrker parkerer sin bil midt i København på en handicap-parkeringsplads, politiet afspærrer hele området og får bilen slæbet væk til "nærmere undersøgelse" (ifølge politiet den "sædvanlige procedure")?

Brugerbillede for Morten Pedersen

Peter Hansen:"Islam er ikke en politisk ideologi, men en religion, Morten Pedersen." Ja, det er begge dele, og således også en politisk ideologi, der vil samle den udøvende, dømmende og lovgivende magt i een instans og iøvrigt vil blande sig i og fastlægge stort set alt kulturelt og socialt, lige fra arveret til klædedragt . Det kaldes politik. Vidste du ikke det, Peter?

Brugerbillede for Henrik Petersen

Radikalisering er ikke forbeholdt islamister. Det forekommer hos feminister, antiracister, racister og nationalister. De mest radikale blandt disse grupper - og sikkert flere - kunne danne en fælles forening - de lider nemlig alle af samme mangel: De er ude af stand til at tolerere andre holdninger end dem de selv skriger ud.

Hvorfor får disse personer 99% af sendetiden? Det må være et udtryk for den mest omfattende mindretalsbeskyttelse verden endnu har set.

Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Egon: "Københavns politi går på "menneskejagt" - sådan hed det i aviser - når en studerende med indvandrerbagrund fra Tyrkiet - ifølge politiet "mellemøstlig udseende" - læser i S-toget en bog om krigen mod terror og taber sin kuffert på gulvet?" Nu er det således, at der i flere europæiske storbyer har været forfærdelige bombeangreb i tog fra personer af mellemøstlig herkomst, der nervøse sad med kufferter fyldte med bl.a. ledninger. Så er det ikke ok at tjekke personen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Larsen

Jo Kristoffer Larsen - "ham" kan du såmænd få dømt med selve grundloven:
§ 78 Stk. 2, citat:
"Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom" .
MEN MEN MEN - nu er der jo ikke noget ordentligt menneske i dette land, der ønsker danmark, eller for den sags skyld et andet vestligt land omdannet til en "islamisk stat" - de fleste muslimer er vel flygtninge, arbejdere og sammenførte her, men har vel lov at drømme om "et trygt og godt liv et sted i mellemøsten med en regent, som i kulturen på de kanter hedder en Khalif (lige som det tilbage på Davids tid, hos Israelitterne, hed en Konge)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Peter Hansen, beklager, men det var dig der skrev det var 'nedværdigelse' i forbindelse med tegninger af en mand der stod bag halshugningen af op mod 600 jødiske mænd og drenge.

Når muslimer siger de vil omdanne Danmark til en muslimsk stat føler jeg mig krænket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Per Larsen, jeg husker ikke ordret hans udsagn, men en verbal støtte til personer der tager udenlands kan vel næppe være tiltrækkelig for at kunne kvalificeres som værende til anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene.

Han er vel heller ikke en forening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er ikke nedværdigelse af profeten, men af dem, hvis forbud mod afbildning man krænker. Det er således et angreb på en folkegruppe ved at angribe symboler, de holder for hellige, og det er faktisk ikke tilladt efter dansk lov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Peter Hansen, det er ikke mere nedværdigende overfor tilbederne af denne konstruktion end når muslimer krænker og siger de vil omdanne Danmark til en islamisk stat og jo det er faktisk lovligt Peter Hansen.

I dag er det ikke muligt, at straffe muslimer eller udvise dem hvis de siger de går ind for en muslimsk stat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nej, selvfølgelig er det ikke muligt at straffe nogen for at give udtryk for en politisk holdning. Og det er en politisk holdning at ønske en bestemt religion som grundlæggende for en stat, ligesom det er politisk, at den danske stat er evangelisk-luthersk.
Men tilbage til krænkelsesspørgsmålet? Hvordan kan du føle dig krænket over en politisk uenighed? Du er jo ikke et lille barn, der har fået at vide i kiosken, at du ikke må købe cigaretter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Suk. En masse personer tilslutter sig islam som en politisk konstruktion, og det indebærer deres tilslutning til en lang række politiske standpunkter i et samlet system. Det kaldes politisk ideologi. Derfor er det en politisk faktor, og som sådan er det ikke bare moralsk i orden men demokratisk nødvendigt at man kan kritisere denne ideologi. At vælge at lukke øjnene for disse fakta er ikke konstruktivt, men i bedste fald konfliktskyhed. Hvordan forholder Kristoffer og Peter sig til den håndfuld personer, der er livstruede for kritik af islam? Kan I ikke se en trussel mod demokratiet og ytringsfriheden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Larsen

@Kristoffer Larsen
Ups - der fik jeg så forivret mig, selvom jeg prøver at lære mig "not to" : )
Kan godt se nu, du henviste til en enkeltperson, det havde jeg ikke liget fået med fra starten - sorry.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

En naturlig følge af dette er selvcensur, at debatører og kunstnere undlader at gøre noget der kan tolkes som kritik af islam. Det frygter jeg mest af alt, og det er sandsynligvis allerede begyndt. Det handler denne artikel også om, for i Sverige kan man tydeligvist ikke vide sig sikker. Det er dybt bekymrende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

Så man mener altså at man skal kunne ytre hvilke racistiske ting som helst, bare man bagefter siger at det kun var for sjov eller at det er kunst?

Hvilken ladeport!

Jeg kommer til at tænke på nazitysklands satiriske billeder af jøder. Det var vel OK, så? Hvornår gik de over grænsen? Eller man synes måske ikke de gik over grænsen?

Når det gælder Lars Vilks, så laver han et eller andet stunt engang imellem når hans mediehunger behøver dulmes. Han peakede nok, rent kunstnerisk, engang i 1980erne, men har stadig hungeren.

Jeg synes mange Danskeres rygmarvsfordømmelser over Sverige er noget pinlig engang imellem...

Brugerbillede for Morten Pedersen

Nazitysklands billeder af jøder var stats-forfølgelse af en befolkningsgruppe. Det kan ikke sammenlignes med enkelt-kunstneres værker. Her er det jo netop staten, der slår ned på kunstneren med fængsels-straf, så din sammenligning holder ikke. CarPark kommenterer skismaet mellem reaktionerne når racisterne er hhv. "hvide" og "arabere". Det er såmænd ganske relevant for at kunne se sig i spejlet som samfund. Personlige meninger om kunstnernes (Car Parks og Vilks) værker er i denne sammenhæng ligegyldige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Peter"Morten Pedersen, jeg forstår slet ikke, hvorfor du mener, at nogle udenfor Islam skulle have en interesse i at ytre sig om det." Om hvad? Ytringsfrihed eller hvad mener du jeg ikke burde have interesse i at ytre mig om…?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Morten Pedersen, jeg tager på alle måder afstand fra dem der truer ytringsfriheden. Jeg tager også afstand fra dem der mener kritikere af religioner skal straffes. Islam er en politisk ideologi der stammer fra en ørken og som bygger på jødedommen og de oldgamle straffemetoder man tog i anvendelse for brud på den sociale norm som man havde på daværende tidspunkt og hvor man har irrationelle livsregler som ikke, at spise svinekød eller at små drengebørn skal omskæres.

Det er som en rockerklub og en sekt.

Jeg vil gerne se en effektiv bekæmpelse af typer som bruger Europa som base for deres had og totalitære ønsker.

Jeg forstår ikke Sveriges udlændingepolitik der vil føre til økonomisk, social og kulturel kollaps. Bare se her i Danmark hvor venstrefløjen ikke har svar på hvordan 15.000 langtidsledige skal kunne finde arbejde. I Sverige står man med tistusinder af personer der ikke er plads til på arbejdsmarkedet.

Hvad med dem der dyrker Jediism? Mon man så ikke gøre grin af Darth Wader? Det er jo absurd.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Per Larsen, i sin tid har man undersøgt, om man kunne anvende den paragraf mod Hizb-ut-Tahrir. Det kunne man ikke. Så vidt jeg husker, er det dog også en organisation der ikke anvender vold eller våben. I Tyskland er den dog forbudt.

Det er efter gældende ret ikke ulovligt for en forening at have til formål at arbejde for en ordning, der
- som tilfældet er med en kalifat-stat - er grundlæggende forskellig fra den gældende samfundsorden.
Missionsvirksomhed med dette formål er ligeledes lovlig.

O.s.v.

http://www.anklagemyndigheden.dk/Documents/arkiv/hizb-ut-tahrir-redegore...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Preben Rasmussen

Sverige som nation og de etniske svenskere er ved at begå kollektivt selvmord på baggrund af en totalt ukontrolleret masseinvandring.

Sådan vil et flertal af de svenske vælgere det. Og måske ved de bedst selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

En person overfalder en tilfældigt udvalgt gammel dame med et baseballbat, hvorved hun pådrager sig så store skader at hun afgår ved døden, men først efter 30 dage. Der er derfor ikke tale om mord men om vold med døden til følge. Personen udfører handlingen fordi han elsker vold og stjæler ikke penge eller andre værdier fra ofret. Der er altså ikke tale om røveri, som øjeblikkeligt ville have udløst en straf på flere års fængsel. Personen bliver pågrebet og dømt for sin handling. Straffen kan være så lav som 3-4 måneders fængsel.

Vi sammenligner nu dette med en ubetinget dom på 6 måneders fængsel for gennem et kunsterisk udtryk at udstille hykleriet i et samfund, som kun fordømmer rascisme udført af hvide mænd, men vælger at ignorere den rascisme, som andre befolkningsgrupper, fx arabere udøver overfor afrikanere.

Der må være tale om en særlig form for ignorance, som ikke erkender, at rascisme og fremmedhad er universelle begreber. Hvis man har rejst blot en smule i verdenen vil man have opdaget, at iranere foragter arabere og anser dem for at være undermennesker. Man vil også opdage, at japanere og kinesere hader hinanden, at negre og arabere hader hinanden, at stort set enhver afrikansk stamme foragter og hader alle øvrige stammer, at tyrkerne hader armeniere og kurdere. At sunni- og shiamuslimer hader hinanden til døden dem adskiller, men er enige om at hade allawitter og zaratustraianere, og at alle hader jøderne. At indere og pakistanere hader hinanden, at vietnamesere og kinesere hader hinanden, at Indien er opdelt i kaster, som aldrig ville drømme om at omgås endsige gifte sig med hinanden.

Det kræver i sandhed en særlig kulturel selvopfattelse at mene, at kun hvide mænds rascisme er et problem. Det er kun muligt at have en så forskruet opfattelse af verden, hvis man selv mener, at kun den hvide mand har nået et civilisatorisk stade som gør det rimeligt at kræve, at man afholder sig fra rascisme og fremmedhad.

Brugerbillede for Bjarne Nielsen

Ville det også være OK, hvis en satiriker tegnede tre navngivne danske jøder i en gasovn under et eller andet påskud?

Eller en montage med jøder hængende i lygtepæle og skilt på maven med "jødesvin"?

Eller dronningen og statsministeren blev tegnet, som ved at blive halshugget af en ondskabsfuld jøde?

Grundlæggende går jeg ind for ytringsfrihed, men forstår ikke dem, der kan slå det så stort op, at en tegning af tre navngivne sorte ikke er accepteret i Sverige. Jeg tror der stikker noget andet under.

Hvor var alle i forsvarere af ytringsfriheden, da ROJ TV skulle stoppes, udelukkende på grund af generaliserende anklager om "terror", hvor terrorparagraffen blev vredet så meget, at man kan blive dømt alene for tankeforbrydelser og holdninger, uden påviseligt at have medvirket til noget som helst ulovligt?

Hvor var i, da Fighters+Lovers og danskere solidariske med befrielsesbevægelser uretmæssigt blev idømt fængselsstaffe for at samle symbolske småbeløb ind til befrielsesorganisationer, der er rene engle i forhold til de terrorister, som det officielle Danmark støtter?

Og hvor er i, når fx et britisk parlamentsmedlem får bank, fordi han har talt kritisk imod Israels politik i parlamentet?

Brugerbillede for Kaj Spangenberg

Til mange af debattørerne, der omtaler Muhammedtegningerne som rettet imod islam:
Flere af tegningerne havde ikke noget sigte på selve religionen islam, men mod islamismen og dens udøvere, der jo netop misbruger religionen til politiske og destruktive formål.
Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen var om nogen en satire på rettroende (rettruende?) muslimers misbrug af islam.
Sjovt, at mange ikke kunne se det, og at mange muslimer følte sig krænkede.
Hvis de blev krænket over en tegning, der kan ligne hvem som helst, men som bliver angivet at skulle forestille profeten Muhammed, så er den jo langt ud. Ingen aner jo, hvordan Muhammed så ud.
Krænker jeg profeten, hvis jeg tegner en streg med en cirkel som hoved og to steger for hhv. arme og ben og så under skriver "Profeten Muhammed"?
Tja, man kan jo aldrig vide, hvordan følsomme sjæle reagerer.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Kristoffer Larsen
“Bare se her i Danmark hvor venstrefløjen ikke har svar på hvordan 15.000 langtidsledige skal kunne finde arbejde.” Det har højrefløjen forstås. Øge arbejdsudbudet så skal markedets 'usynlige hånd' nok klare problemet, for opsvinget har nu i næsten 7 år ventet lige rundt om hjørnet. Og Niels Thygesen (som ikke just kan kaldes venstreorienteret) har netop vurderet, at vi skal forberede os på at vente 10 år mere. (http://www.information.dk/508282)

Markedet gør dit og markedet gør dat, den usynlige hånd klarer ærterne og de der aflirer besværgelserne kalder vi gudhælpemig 'vismænd'. Vores kultur er så gennemsyret af overtro og fetichisme, at de, der tror på, at grisekød er farligt at spise tager sig ud som en søndagsskole i sammenligning. Nogle venter på opsvinget, andre venter på en Messias. Hvad de har tilfælles er, den manglende tro på, at vi selv kan handle og tage magten over disse blinde mekanismer, der som naturlove styrer vores liv.

Sider