Klumme

Denne tekst er spild af internet

Vi lever i en paradoksal tid, hvor stadig mere plads til udfoldelse afføder stadig mindre tolerance over for, hvad andre folk bruger pladsen til
5. september 2014

For nylig væltede en nyhed rundt på internettet om, at selv samme internet snart vil være fyldt. Ja, stopfyldt. Ikke flere babyer, der kan spille tuba. Slut med lister over 10 ting, du bør vide. Og fra lige om lidt, kaptajn, skal du vide, ikke google. Det er ikke mig, I skal gå til for at få de tekniske detaljer, men det var noget med færdselsårer. Jeg tror ikke, at der var mange, der fik urolige nætter. Vi har en enorm tillid til teknologien, og en endnu større til de kapitalinteresser, der skubber den overbevisende. Internettet er uendeligt. Resten er teknikaliteter. Sådan er det – fastslår jeg ganske uden vidensgrundlag.

Men hvorfor opfører så mange folk sig så, som om vi bevæger os på begrænset plads, når vi er på nettet?

Tager man en gennemsnitlig kommentartråd efter en hvilken som helst tekst, er der en rigtig god chance for, at der blandt de første tre kommentarer er én, der handler om, at teksten aldrig burde være skrevet. Og tilbringer man en time på Facebook, skal der nok være en, der linker til en tekst blot for at beskrive, hvor ligegyldig den er. Jeg taler ikke om kritik af tekster. Det, jeg taler om, er den omsiggribende folkesport at afvise en ytring som irrelevant i vores fælles fora. Det er som om, den ekstra plads, vi har fået at boltrer os på, har betydet, at vi er tilsvarende mindre gavmilde med, hvad andre folk må bruge den på.

Der er mange forskellige måder at ytre sin utilfredshed med overflødigt fyld på Internettet. Der er den simple »Hold kæft, hvor er det ligegyldigt«. Den er god på dage, hvor man faktisk har vigtige ting at tage sig til, for den kan kastes ud med løs hånd. Men det argument er hurtigt ført til ende, så har man sat kaffen over og måske fundet en lille kiks at muntre sig med, fordi man ser frem til en hel eftermiddag i en tråd i selskab med andre, der synes, at teksten er ligegyldig, kan man med fordel bruge mere avancerede indvendinger. Det kunne f.eks. være: »førsteverdensproblemer!« eller den mere specifikke: »Og imens brager bomberne i Gaza« for derved at sige, at den pågældende ikke alene har gjort sig skyldig i at bruge god plads på ligegyldigheder, men også har svigtet vigtigere problemstillinger imens.

Men blandt de mest effektive strategier – der især gør sig godt i ligestillingsdebatter – er, at afvise folks skriverier som ’private’ – det er det, vi før har kaldt ’piv i stedet til en veninde over en latte’-argumentet. Det går i sin enkelthed ud på, at man kritiserer selve tilstedeværelsen af f.eks. et debatindlæg, fordi det ikke har generel relevans. Det kræver dog, at du ikke lader alle de andre, der tydeligvis finder relevans i indlægget, gøre dig svag i troen på, at dit relevanskriterium har universel gyldighed. Det er i særdeleshed effektivt, fordi man ydmyger afsenderen i samme omgang og derfor faktisk kan satse på, at vedkommende ikke sætter sig til tasterne lige foreløbig.

Og så tager vi lige som rosinen i pølseenden den benhårde position, hvor man afviser tekster, der på overfladen faktisk ser uangribelige ud med et: »Surprise!« Den kan særligt bruges mod den klassiske dokumenterende journalistik, som man kan afvise med, at det vidste man da godt. Den dejlige bivirkning er, at man føler sig i særklasse godt tilpas med sig selv, fordi man på basis af en mavefornemmelse er kommet frem til det samme, som andre åbenbart skal bruge måneder med megadata og whistleblowers på.

Hvad søren er det i vores tid, der gør, at vi er så karrige med, hvad andre folk må bruge de nye muligheder på nettet til? Måske skaber de sociale medier som udstillingsvindue et behov for at minde folk om, hvad vi ikke er. Måske er informationsmængden så massiv, at det er et naturligt instinkt at forsøge at rydde op. Eller også er intolerancen over for næstens skriblerier på nettet ikke væsensforskellig fra vores modvilje mod at lukke en jysk bilist ind i svingbanen ved Glyptoteket.

Jeg tror ikke, nogen af forklaringerne er fyldestgørende. Jeg tygger videre, mens jeg fantaserer om, hvor vildt det ville være, hvis den samme mængde energi, der i dag bruges på at afvise, hvad andre folk har på hjertet, blev brugt til at skabe relevant indhold.

Imens jeg krydser fingre for, at MIT internet ikke bliver stoppet til bristepunktet med indlæg om, at denne tekst aldrig burde have forekommet.

Anna von Sperling er kulturredaktør

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tanni Kromann
  • Vibeke Rasmussen
Tanni Kromann og Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Der er noget mærkeligt dragende ved et kommentarfelt. Muligheden for endelig at komme til orde, at give verden ren besked - også når man intet har at sige.

Mit yndlingseksempel på dette er fra Ekstrabladet, hvor første kommentar til en historie lød således:

Jeg forstår ikke hvorfor man kan kommentere på denne artikel, når der er andre mere relevante artikler at kommentere på? Oh well. Har forøvrigt også ondt af familien.

Det er stærke irrationelle kræfter der er på spil her :)

Torben Nielsen, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese og Anna von Sperling anbefalede denne kommentar
Michael Skaarup

Tak for en god griner. Og dette selvmål "Jeg tygger videre, mens jeg fantaserer om, hvor vildt det ville være, hvis den samme mængde energi, der i dag bruges på at afvise, hvad andre folk har på hjertet, blev brugt til at skabe relevant indhold."

Jeg tror at alt hvad der skrives er relevant for afsenderen, og det er fantastisk at blive mindet om, at vi ikke alle sammen deler det samme perspektiv. - Længe leve mangfoldigheden ! :)

Mens vi venter på Godot får vi tiden til at gå med at kaste tekster og meninger ud i omgivelserne. Meningsfulde, meningsløse og ligegyldige i skøn forvirring. Medie- og internetdebatten er at ligne med den summen af snak der er i et teater før tæppet går. Først når det sker bliver der tyst og det afsløres, hvad det hele drejer sig om - og så er det måske for sent. Findes der en gylden middelvej?

Jeg er sikkert dum, men jeg forstår faktisk nok ikke helt, hvad Sperling mener. Men jeg har på fornemmelsen, at jeg nu gør mig dobbelt-dum ved at skrive det i kommentarfeltet og alligevel have en mening -er jeg gået i fælden, Sperling?

Måske skriver Sperling i forskudt form i virkeligheden mest af alt om journalistikkens autoritets- (og uskylds)tab.- jeg ved det ikke, men tanken faldt mig ind. Der er tit et eller andet forlorent eller fordækt eller usagt (jeg kan ikke finde det rigtige ord) over debatten om debatten - der er noget, jeg ikke må, kan jeg forstå - der er noget, der er ukonstruktivt (fy føj), men samtidig sidder jeg ofte tilbage med en fornemmelse af at blive manipuleret af skribenten, der mellem linjerne skiller får fra bukke. Hvis jeg vælter et retorisk hegn eller sparker en dør ind, så er jeg per definition hærværksmand og bør skamme mig.
Men er det egentlig de/os veldresserede retorik-aber i Informations 'herredømmefri' debatunivers, eller er det Nationens langt-ude platte skallesmækkere, der har misforstået præmissen for hvordan magtens udøves i vores senmoderne samfund? Handler de fleste 'offentlige' (der hvor magten legitimeres) debatter om debat - eller er det mest af alt retoriske øvelser i at sætte hegn op og sparke dem end igen? Og hvordan konstruerer man i så fald en ny journalistetos, der genetablerer autoriteten og respekten?

Niels-Simon Larsen

Der skrives tit om, hvor forfærdeligt vi taler til hinanden på nettet. Jeg bruger kun Inf.netdebatforum, og her skriver de fleste på en måde, der er til at holde ud.

Hvorfor læser man aldrig om, hvor meget godt folk siger? Vi betyder faktisk ret meget for hinanden. Jeg følger mine meddebattører fra år til år. Dem, der har noget positivt at komme med, bliver der. De andre går. Det er synd, at der ikke kommer en artikel om, hvor godt debattørforummet er. Flere har sagt, at kommentarsporet ofte er bedre end artiklen. Det sker, at forfatteren deltager i debatten. Det er givende kan jeg konstatere, og tit falder der en tak til os. Om tirsdagen i Ejvinds tråd er vi oppe på seks sider her på uge to.

Hvor ville det friske op, hvis vi debattører, som giver vores tid til artikelskriverne, fik et lille klap skulderen. Det skulle der vel nok være råd til - .

Peter Taitto, Martin Andersen, Niels Mosbak, Lasse Glavind, Vibeke Rasmussen, Poul Genefke-Thye, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Præcis, Niels-Simon, og så melder spørgsmålet sig: Hvorfor deltager avisens journalister og debattører ikke konsekvent i de debatter, de sætter i gang? Hvorfor er der det glasloft mellem avisens skribenter og netdebatforum-skribenterne? (med Ejvind og Annegrethe Rasmussen som undtagelserne). Og hvad mener de egentlig om læserdebatterne inde på Information og i resten af mediebranchen, når de holder fredagsbar?

Måske bruger journalister og kommentatorer den meget udbredte 'mur af tavshed' til at forlegne sig selv med status og autoritet - måske er de bange for, at debatten vil 'afsløre' dem - måske er det bare not cool at debattere med rosset? Det er jo alt sammen såre menneskeligt, men måske knap så professionelt, og er det ikke absolut inkonsekvent, hvis man på den ene side hele tiden taler om debatten "og kunne vi ikke gøre det lidt bedre", men man selv forbeholder sig retten til efterfølgende at opretholde absolut tavshed?

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Det er interessant at det tydeligt fremgår af 'spillereglerne' - som vi accepterer hver gang vi kommenterer, at "Det er vores håb, at information.dk vil være et sted for en levende og konstruktiv debat og give læserne mulighed for at gå i dialog med journalister, redaktører og ikke mindst hinanden." - men virkeligheden er at artiklernes ophavsmænd og kvinder, i næsten alle tilfælde, forbliver over glasloftet. (glimrende beskrivelse, Lasse) - Og af ren nysgerrighed - hvem sletter egentlig indlæg i kommentarfelterne? Er forfatterne en del af den censur? Jeg vil ihvertfald opfordre Information.dk at opfordre sine skribenter til at deltage mere, på disse sider, hvis egne målsætninger står til troende og en mere oplysende og dækkende debatkultur, skal fremelskes.

Niels Duus Nielsen, Lasse Glavind, Martin Andersen, Vibeke Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

For et par år siden, da Information ændrede layout på netudgaven, gav det anledning til en voldsom debat. En rigtig god debat, med masser af kritik, som der sikkert altid vil være i en situation, hvor det gammelkendte bliver ændret, og man endnu ikke véd, hvad forandringen fører til, men også med masser af ønsker og gode forslag fra de deltagende læser-debattører. … Og med masser af fjernelser af indlæg, som vist nok blev anset for at være fór kritiske?

Ovenstående indlæg kunne godt lede op til endnu en, lignende, debat om … debatten. Hvis Information selv vil, men det tror jeg nu ikke på. Og hvis læserne orker, hvilket jeg også tvivler på, ud fra konklusionen: 'Been there done that, uden at det gjorde den store forskel'.

Meget af det Anna von Sperling – som ikke-deltagende debattør! – beskriver, kan jeg som deltagende debattør godt genkende. Men det, som hun – /du – synes at overse, er, som allerede nævnt af andre, at det gør en forskel, hvis skribenten også selv deltager i debatten.

For nylig var vi et par stykker, der efter en mindre dialog med en journalist fik 'udvirket', at klummen med "Seneste kommentarer" blev udvidet til også at omfatte kommentarer til 'Telegrammer' og 'Nyhedsbloggen'. Jeg skal da ærligt indrømme, at det var en god følelse: At vide at nogen på redaktionen ikke kun læste, hvad der blev skrevet og ytret ønske om, men også både lyttede, og handlede*!

Hvad angår sletning af indlæg, noget jeg også tidligere har spurgt om uden at få svar, tror jeg ikke, at journalister til en given artikel selv har noget at skulle have sagt. Og til trods for at jeg også har oplevet den dér: "Hvaaad! Hvor blev min kommentar af! Den overholdt da ellers til punkt og prikke alle spilleregler!" er jeg nu alligevel taknemmelig for, at Information investerer ressourcer til at moderere debattrådene. Men jeg kunne nu også godt ønske, at man markerede, når en kommentar var blevet slettet. Det virker – pardon my French – lidt lusket, når kommentarer bare bliver 'forsvundet' sporløst. Så kan pågældende debattører med rette mene, at deres tekst er blevet opfattet som 'spild af internet'!

* Det kunne jeg i øvrigt også godt tænke mig, altså at der blev lyttet i stedet for fjernet, når jeg fx har bedt om, at Information indførte nesting i kommentarfelterne. Så kunne et par kamphaner fx udkæmpe deres mere eller mindre private uenigheder i et separat niveau, mens andre debattører, der hellere vil koncentrere sig om det aktuelle emne, uanfægtet kunne debattere videre, og ikke som nu hvor blot to debattører kan mere eller mindre lukke en debat … 'blog clogging' også kaldet. Det ville være en stor hjælp for såvel (andre) debattører som for læsere.

Niels Duus Nielsen, Thomas Borghus, Lise Lotte Rahbek og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

Jeg har så lige fået slettet et indlæg i den her debat, hvor jeg kritiserer Information for at lade en anonym medarbejde slette indlæg uden debat eller argumenter. Det er jo en rituel ydmygelse af mig som debattør: "Du følger ikke spillereglerne - vi sletter dig som straf" - og jeg kan ikke forsvare mig, "jeg har fulgt spillereglerne", men må bare finde mig i forsmædelsen og mistænkeliggørelsen.

Niels Duus Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Kom nu Information - giv os lidt.. Information? - Opfordrer i jeres forskellige skribenter til at deltage, men uden held? - Eller er det blevet glemt, lidt hen af vejen? - Jeg vil også gerne gentage to af Vibeke og Lasses pointer: 1. 'Nesting' er en brilliant måde at kunne debattere online, på. Som setup'et er nu, er det ikke så nemt at overskue svar indbyrdes imellem debatører og fnidder fylder uforholdsmæssigt meget, når det opstår. 2. Jeg vil også gerne slå et ekstra slag på trommen for, at når Information vælger at slette indlæg, at der eksempelvis stod: "Thomas Borghus indlæg er slettet - Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatoplæg, eller
Indlægget må ikke indeholde ophavsretsbeskyttet materiale" - det ville være en bedre måde at gøre det på. - og jeg er sgu stadigvæk nysgerrig mht. skribenternes indflydelse på sletning af indlæg - er der nogen eller hu? Mvh. en debatør der holder meget af information.dk...

Niels Duus Nielsen, Lasse Glavind og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hvad angår dét at få slettet en kommentar, uden at man begriber hvorfor, slog det mig, her sidst det skete for mig, og jeg var kommet mig over den første umiddelbare følelse af krænkethed – som jeg må indrømme, at en sletning stadigvæk fremkalder, selv om følelsen med tiden går hurtigere over, end det var tilfældet de første gange! – her senest slog det mig, at det næsten er som om moderator med sletningen fornærmende signalerer, at han mener min kommentar passer bedre på Nationen! 'Duer ikke! Væk!'

Hvorfor kan Information ikke, som blandt mange andre medier The Guardian, markere, at en kommentar er blevet fjernet? Så kan man i det mindste se, at ens kommentar er blevet registreret og ikke som nu, hvor den bliver gjort ikke-eksisterende. Det vil nok ikke føles mindre krænkende, men ville i det mindste være mere ærligt fra værtens side.