Interview

11 svar du bør kende, før du læser Piketty

[Q&A] Hvad kan vi bruge Piketty til? Er han blot et venstreorienteret modefænomen, og er han imod ulighed? Jesper Roine, som har skrevet en introduktion til Pikettys forskning, svarer på spørgsmål om verdens pt mest hypede økonom.
[Q&A] Hvad kan vi bruge Piketty til? Er han blot et venstreorienteret modefænomen, og er han imod ulighed? Jesper Roine, som har skrevet en introduktion til Pikettys forskning, svarer på spørgsmål om verdens pt mest hypede økonom.

Janerik Henriksson

4. oktober 2014

– Det er et sjældent syn, at et stort økonomisk værk fanger offentlighedens interesse. Hvorfor når Piketty ud til både finansspekulanter og almindelige lønmodtagere?

»Den øgede indkomstulighed og frem for alt den stadig stærkere velstandskoncentration, vi i løbet af de seneste årtier, har set  i toppen af fordelingspyramiden, bliver i stigende grad problematiseret i flere samfund. Pikettys bog sætter hele denne udvikling i et længere historisk perspektiv og gør desuden krav på at forklare, hvordan denne proces i store træk forløber. I det lys er det måske ikke så sært, at så mange er interesserede«.

– Hvorfor er Piketty ikke bare et venstreorienteret modefænomen?

»Hans vigtigste forskningsresultater har været at fremsætte nye data vedrørende udvikling i fordelingen af indkomst og formue over lang tid. Takket være Thomas Piketty ved vi langt mere om vigtige ting i økonomiens udvikling, hvilket danner grundlag for nye diskussioner om, hvordan vi kan forstå, hvordan økonomien udvikles«.

– Hvad kan Piketty bruges til at sige noget om?

»Frem for alt giver Pikettys forskning et godt billede af den økonomiske udvikling med fokus på fordelingsaspektet.  Mange af de ting, som diskuteres i dag, vidste vi ganske enkelt intet om for femten år siden, da Piketty begyndte at studere den langsigtede fordelingsudvikling«.

– Hvad er med dine øjne set Pikettys forsknings absolutte styrke?

»Den største styrke ved Pikettys bog er igen, at den giver os data og empirisk viden om, hvordan udviklingen faktisk ser ud. Nye fakta, som er kommet frem i Pikettys forskning, har betydet, at nogle teorier, som tidligere var populære, måtte omformuleres eller kasseres og nye teorier må nu forholde sig til den nye viden, Piketty har fremsat«.

– Hvor er han ifølge dig svag?

»I – hvad jeg opfatter som et forsøg på at være pædagogisk – er han af nogle blevet opfattet deterministisk. Nu synes jeg jo, at han selv i sin tekst gør meget eksplicit opmærksom på, at der er mange forskellige kræfter, som peger i hver sin retning, og at det i sidste ende er et empirisk spørgsmål, hvordan udviklingen forløber. Samtidig kan man måske sige, at det på den baggrund ikke er så heldigt at kalde visse sammenhænge for ’love’, for denne term giver unægtelig indtrykket af ubrydelig sammenhæng. Hans bestræbelser på at formulere en generel ramme gør også, at de relativt store forskelle, vi kan se mellem forskellige lande og landegrupper i de seneste årtier, bliver vanskelig at indfang med en model«.

– Hvad siger Piketty om uligheden i Danmark?

»I henseende til indkomstudvikling placerer han Danmark sammen med en række andre lande, for hvilke der findes data, i en bredere kontekst, frem for alt historisk. Man kan spørge, hvorfor udviklingen i Danmark har lignet den i visse andre lande, men adskilt sig fra den i visse andre, og man kan udtale sig om, hvordan udviklingen ser ud i et længere historisk perspektiv osv. Mange af de mekanismer, han peger på, er ikke landsspecifikke. Hvordan det så i øvrigt forholder sig eller, hvor relevante forskellene mellem de enkelte lande er, må siden diskuteres fra enkelttilfælde til enkelttilfælde«.

– Hvilke kræfter øger ulighed?

»Piketty deler indkomster op, alt efter om de stammer fra kapital eller arbejde. Han ser altså på den ene side på det, som skaber forskelle i arbejdsindkomst og på den anden side på det, som skaber forskelle i kapitalindkomst. Og så ser han til sidst også på fordelingen af kapitalejerskab. Som eksempler på faktorer, der skaber øget ulighed peger Piketty på det permanent højere afkast, som kapital afgiver sammenholdt med lønudvikling, de lavere marginalskatter på de høje indkomster, det stigende misforhold i kapitalkoefficienten (mål for sammenhængen mellem kapitalapparat og den resulterende produktion, red.), de ændrede sociale normer i forhold til størrelsen af arbejdsløshedsunderstøttelse osv«.

– Hvordan mindskes ulighed ifølge Piketty?

»Læser vi hans bog, så ser vi, at hans fokus her ligger i den del, som omhandler skattepolitik, både i form af høje marginalskatter på meget høje lønninger og en eller anden form for formuebeskatning. Det sidste ser han dog som vanskeligt at gennemføre på egen hånd for de enkelte lande, hvilket da også er grunden til, at han i den forbindelse diskuterer et samarbejde mellem flere lande. I et bredere perspektiv understreger Piketty i øvrigt de processer, som udspringer af teknologisk udvikling og frem for alt af en højnelse af uddannelsesniveauet som mekanismer, der kan udligne indkomstforskelle«.

– Hvor vil man placere Piketty ideologisk?

»Piketty har været personligt engageret på den franske venstrefløj i forskellige sammenhænge, og jeg vil da tro, at det fortsat er her, han hører hjemme. Han er også i mange sammenhænge meget åben om dette i bogens fjerde del, som indeholder en diskussion af hans politiske anbefalinger og personlige syn på, hvad der bør gøres. Bogen i øvrigt og alle de nye data, som den præsenterer, kan dog ikke forankres i et politisk tilhørsforhold, men bør interessere enhver, som går op i disse spørgsmål.«

– Er Piketty imod ulighed?

»Jeg kan ikke udtale mig om Pikettys personlige opfattelse her, men at dømme efter hvad han skriver, er han, ligesom de fleste af os, af den opfattelse, at en balance mellem de forskelle, der skaber incitamenter og de forskelle, der griber ind i alles lige muligheder, må være grundlæggende aspekter af en velfungerende markedsøkonomi«.

– Hvis vi kan stole på Pikettys fremskrivninger, giver det så nogle demokratiske udfordringer?

»Der er flere potentielle problemer forbundet med en udvikling, hvor forskellene bliver meget store. Dels kan det skabe en følelse af fremmedgørelse og utilfredshed blandt de grupper, der ser udviklingen gå fremad, men uden at de selv oplever at blive en del af den, og i nogle tilfælde kan den øgede økonomiske magtkoncentration slå om i øget politisk magt, som igen vil kunne fordreje konkurrencen osv. Men de store kløfter og den udvikling, som Piketty ser for sig kan – uanset hvor mange indvendinger, man her har villet rejse imod ham – også resultere, at i arv og familiemæssig baggrund bliver mere afgørende for individuel succes end uddannelse og hårdt arbejde og de andre ting, vi forbinder med meritokratiske værdier«.

Arrangement: En introduktion til Thomas Piketty på Dagbladet Information (desværre udsolgt).

Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det enogtyvende århundrede af Jesper Roine udkom 30. september på Informations Forlag læs uddrag af bogen her:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Er Piketty imod ulighed? Egentlig er spørgsmålet ligegyldigt. Hvis vi, som mange fremtidsforskere og miljøforkæmpere hævder, bevæger os mod et nulvækstsamfund p.g.a. ressourceknaphed og klimaforandring vil vi have tre valgmuligheder:

1. At en meget stor procentdel af befolkningen er på overførselsindkomster.
2. At en meget stor procentdel af befolkningen lever i dyb armod.
3. Eller at arbejde og indkomster bliver mere ligeligt fordelt.

Det første vil næppe være muligt i det lange løb, med voksende befolkninger og stagnerende vækst, hvis vi også ønsker at opretholde andre velfærdsydelser som lige og gratis adgang for alle til sundhed og uddannelse, god ældrepleje, etc.

Valgmulighed nr. 2 vil skabe enorm social ustabilitet og måske deraf følgende negative vækstrater, endnu mere fattigdom og endnu mere social uro i en ond spiral, så selv de mest privilegerede dele af befolkningerne vil føle sig utrygge. (Der vil blive flere af slagsen Warren Buffet og Bill Gates, som for længe siden har bedt den amerikanske regering om at få lov til at betale mere i skat.)

Valgmulighed nr. 3 vil være det eneste politisk og socialt acceptable for den brede del af befolkningen - inklusive en del af de privilegerede lag. Hvis velfærdssamfundsmodellen ikke fortsat kan basere sig på stigende vækstrater, er der ingen anden udvej end en mere ligelig fordeling af arbejde og indkomster. Netop derfor er den neo-liberale trend, som har hærget verden de sidste 30 år, fuldstændig inadækvat i forhold til de enorme udfordringer, som menneskeheden står overfor.

"The world will have to live with economic growth rates lower than the current norm. To make this transition, we will need to learn how to redistribute without growth. In a stagnant economy it is not possible to rely on job creation to distribute the economic surplus. Unless something special is done, low economic growth rates will lead to high unemployment. History shows that high and and growing unemployment rates cannot be sustained for decades, so sooner or later something will have to give." (Jørgen Randers, 2052 A Global Forecast for the Next Forty Years s. 263)

Derfor vil Piketty stadig være aktuel om 30 år - medmindre menneskeheden vælger en helt anden samfundsform end den kapitalistiske.

Henrik Leffers

@Ivan Breinholt: Der er andre muligheder for at klare en situation uden økonomisk vækst.

1. At der bliver færre af os, så økonomien skal deles mellem færre mennesker.
2. At opruste så vi kan "hente" værdier udefra, så vi kan fortsætte væksten her.
3. At skære hårdt ned på velfærdssamfundet, så værdierne fordeles til færre og uligheden øges.

Vores politikkere har indtil nu valgt mulighed nr. 2, og er gået sammen med de gamle imperiestater og USA i et forsøg på, at hente så meget som muligt i 3. verdens lande, noget som vores samarbejdspartnere altid har gjort. -De kalder det "fri markedsøkonomi" og så er det jo et spørgsmål om frihed, og det støtter alle jo...
Men befolkningen har sådan set allerede valgt mulighed nr. 1, ved at få så få børn, at befolkningstallet falder, og det ses overalt i verden når befolkningerne bliver rigere. Hvis vi kan opretholde produktiviteten med færre mennesker, vil det være langt den bedste løsning. -Men vores politikkere gik nærmest i panik da tallene for fertiliteten kom frem i sidste uge, fordi det for dem jo betyder mindre indtægt (skat), så de skal til at skære ned på deres "forbrug" af statskassen.

Ivan Breinholt Leth

Henrik Leffers.
Mine overvejelser gælder ikke blot DK. De fleste prognoser - også Jørgen Randers' - forudsiger befolkningsvækst til omkring 9 mia. Væksten vil toppe i løbet af de næste 40 år og derefter falde. Det er primært urbanisering, som medfører stagnerende befolkningstilvækst, idet børn i byområder er en byrde - også for fattige - og ikke en arbejdskraftressource som på landet.