Kronik

Christiansborg overser deleøkonomiens potentiale

I sin nye bæredygtighedsstrategi har regeringen tilsyneladende fuldstændig overset, at deleøkonomien er en oplagt genvej til øget klimavenlighed. Det er en skam, for deleøkonomi har stort potentiale i Danmark, hvis blot politikerne skaber de rette rammer for den
Taxichaufførerne i Washington D.C. demonstrerede i tirsdags mod samkørselstjenesterne Uber og Lyft.

Mark Wilson

30. oktober 2014

For nylig fremlagde regeringen sin nationale bæredygtighedsstrategi. Ordet deleøkonomi måtte læseren spejde forgæves efter. Til trods for, at enhver ved, at vi kun kan skabe bæredygtighed på planeten, hvis vi i højere grad deler dens knappe ressourcer. Oven i købet indvarsler deleøkonomien et attraktivt samfund med mindre passiv materialisme og mere deltagelse og fællesskab. Det er sjovt at dele. En gabende tur solo i bilen bliver måske pludselig til hyggelige timer i uventet godt selskab. Et upersonligt hotelværelse afløses af en bolig med nips og sjæl.

Så hvorfor dette politiske fravær? Måske tænker regeringen, at deleøkonomien ikke rager Chris-tiansborg. Men her tager den fejl. For deleøkonomien buldrer frem – og vokseværket udfordrer i stigende grad etablerede interesser. Brancher og byer verden over er gået i krig mod deleøkonomien. Politikerne tvinges før eller siden til at forholde sig til konflikterne. Men passive politikere går også glip af et samfundsmæssigt potentiale. Danske politikere bør skele til britiske David Cameron, der har sat sig for at lægge en offensiv slagsplan for Storbritannien som deleøkonomiens mekka.

Christiansborg skal tænke lige så progressivt og lægge en national strategi for deleøkonomien. For hver dag vejer den tungere. Stern School of Business har vurderet, at deleøkonomien i løbet af bare fem år vil udgøre mindst en et-cifret procentdel af BNP. Ikke ubetydeligt, hvis man f.eks. betænker USA’s BNP på 13 billioner dollar.

AirBnB har på bare seks år overhalet både InterContinental Hotels og Hilton Worldwide som verdens største udbyder af værelser – 650.000 over hele kloden. Herhjemme er Gomore på få år vokset til at klare mere end 1.000 lift om dagen. Nye små start-ups kan lynsnart vokse sig store. Om det er Bringrs, hvor man tager andres pakker med, når man alligevel skal på tur; Loosecubes, hvor man lejer et skrivebord hos private, der har ekstra plads; Freecycle, hvor man lejer en andens støvsug-er eller hækkeklipper, eller Zopa, hvor privatpersoner låner hinanden penge.

Grøn genvej

Deleøkonomien vokser, fordi den er win-win. Folk sparer penge på den. De kan tage turen over Storebælt for en brøkdel af, hvad det ellers ville koste. Men de slipper også for at anskaffe sig alverdens ting, som de alligevel ikke bruger fuldt ud. Man behøver ikke at købe en ny bil eller boremaskine, men kan bare leje sig ind, når behovet er der. Man kan hyre et helt hjem med køkken og tv-stue, hvor alternativet måske havde været en hel suite på hotellet.

Men deleøkonomien gavner også langt bredere, ikke mindst på klima- og miljøfronten, fordi den reducerer ressourceforbruget. AirBnB har f.eks. regnet ud, at deres europæiske gæster har sparet drivhusgasser svarende til 200.000 biler. Gomores medlemmer sparer mere end 3.000 ton CO2 hvert år ved at køre sammen.

De grønne gevinster falder på et tørt sted. Trængselskommissionens rapport viste med grum tydelighed, at vi hverken vil kunne komme trængsel eller stigende CO2 til livs i hovedstaden, næsten uanset hvor mange skinner og cykelstier vi investerer i. Vi er pisket til at ændre trafikadfærd – og her er delebiler og samkørsel vigtige redskaber.

Men ikke alle er lige begejstrede. Taxibrancher verden over er i oprør. I Milano og Paris har der været voldelige protester. Bruxelles har forbudt samkørselstjenesten Uber – overtrædelse koster 10.000 euro. Seattle har bestemt, at tjenesterne Lyft, UberX og SideCar hver kun må have 150 biler i sving ad gangen. Adskillige stater i USA advarer mod at køre med disse pirattjenester. Og Danmark er fulgt trop. Trafikstyrelsen politianmeldte for nylig webtjenesten Haxi, der formidler samkørsel.

AirBnB møder tilsvarende modstand. New York og San Francisco mener, at AirBnB kolliderer med byernes forbud mod korttidsudlejning under 30 dage. Byen Grand Rapids i Michigan har besluttet at gøre livet hedt for AirBnB. Den, der vil leje ud i regi af AirBnB, skal først købe licens til 300 dollar. Dem udstedes der kun 200 af i hele byen. Man må kun leje ét værelse i sin bolig ud – og kun hvis man selv er til stede i den øvrige bolig. Også herhjemme er der modstand at spore i hotelbranchen, der kræver regulering af AirBnB og beklager sig over unfair konkurrence.

Delevenlige rammer

I stedet for at istemme koret af bekymrede bør vi i Danmark gøre som Portland, Amsterdam og snart også Storbritannien og byde deleøkonomien velkommen. Vi skal give den klare, stærke rammer, så dens innovatører og brugere kan trives og blomstre. Nogle steder skal vi give deleøkonomien fortrinsret. F.eks. på trafikområdet, fordi det ellers synes umuligt at sænke trængsel og CO2-udledning. Det kræver vakse, fremsynede politikere, der tør tage konfrontationen med de etablerede interesser.

Nogen regulering er på sin plads. For meningen med deleøkonomien er ikke at skabe en underskov af folk, der mere eller mindre lever af at piratudleje biler, boliger, ting og sager. Den, der deler sin bil eller bolig via de nye tjenester, skal ikke leve af det, for så ryger hele ideen i deleriet. Det betyder, at skattevæsenet skal sætte klare rammer for, hvor meget der må indkasseres, før der skal svares skat.

Det er sket nogle steder. Skat har f.eks. sikret klare regler for samkørsel, som bl.a. tilbydes af Gomore. Det betyder, at det ikke påvirker befordringsfradraget, hvis tre naboer går sammen om at køre til arbejde. Bilejeren skal heller ikke betale skat af de medkørendes betaling. Men nettjenesten Dinnersurfer måtte lukke sin tjeneste midlertidigt, fordi de ikke kunne give deres medlemmer besked om, hvor ofte de måtte lave mad uden at betale skat af det. Det viste sig at være 10 gange årligt. Og naturligvis må en lånetjeneste, der formidler lån for mange milliarder, omfattes af en vis form for finanstilsyn.

Løsningen er på den anden side ikke at spinde deleøkonomien ind i regler, som var brugerne professionelle fuldtidsoperatører. Det sker flere steder. Samkørselstjenesten Hailo er f.eks. anklaget for at diskriminere ældre, fordi de jo ikke nødvendigvis kan betjene sig over mobilen. I Kansas City, Missouri, får LYFT-chauffører en bøde, hvis de ikke har en uddannelse svarende til taxichaufførers.

Politikerne skal ikke falde for fristelsen og drukne deletjenesterne i krav om sikkerhed, tilgængelighed og forbrugerbeskyttelse. For deletjenesterne skal netop ikke udvikles til at være professionelle alternativer til hoteller, taxier mv.

Det politiske ansvar er at sikre, at Danmark er fuldt ud gearet til den nye deleøkonomi, så den kan blomstre – til gavn for mennesker, innovation, miljø og klima. Deleøkonomien har brug for gode, klare rammer, så brugerne ved, hvor meget de kan køre eller leje ud uden at få et skattesmæk, og hvilke rettigheder og beskyttelse de har, hvis ting pludselig forsvinder eller går i stykker, eller de selv kommer til skade.

Det skal være let at bruge tjenesterne. Myndighederne bør oprette en hotline eller site, hvor man hurtigt kan få svar på, hvordan man er stillet. Det skal være let at indberette skat. Lige nu er det et halvt helvede for den glade delebruger – ikke mindst hvis man deler løs i måske tre, fire eller fem tjenester.

Lad os gøre Danmark til en deleøkonomisk frontløber. Danskerne er parate. Vi er en nation, hvor borgerne har høj tillid til hinanden og voldbruger teknologi. To stærke forudsætninger for deleøkonomien. Nu mangler vi bare Borgen.

Charlotte Fischer er regionsrådsmedlem og medlem af Trængselskommissionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter fonnesbech
  • Jakob Silberbrandt
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Vibeke Svenningsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Johannes Lund
  • Lise Lotte Rahbek
  • Britta Hansen
  • Ejvind Larsen
peter fonnesbech, Jakob Silberbrandt, Malthe Majgård Nørbjerg, Vibeke Svenningsen, Michael Kongstad Nielsen, Kurt Nielsen, Johannes Lund, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Indtil ca. 1998 stod deleøkonomien stærkt i Danmark. Det var det fremkaldte amokløb på boligmarkedet, der lagde en bombe under det. Derfor bør man redde boligejerne, men sådan, at de ikke får en fortjeneste, men bare redder sig i land. Det burde man have gjort med bankredningerne. Så havde man også skabt en loyal klasse af folk, der skyldte samfundet ret meget.

Børge Rahbech Jensen

Det politiske fravær kunne jo skyldes en holdning om, at mennesker skal kunne dele noget med andre, uden det skal reguleres af lovgivning. Begrebet "deleøkonomi" kræver i øvrigt, at der er noget at dele. Det værste ved begrebet er, at en adfærd, der tidligere var meget almindelig, placeres i en nationaløkonomisk sammenhæng, som i forvejen fylder meget i det danske samfund.

Personligt foretrækker jeg i øvrigt et hotelværelse, netop fordi det ikke er fuld af en anden families ejendele. Hotelværelser har også en "sjæl" på sin egen måde, men som gæst på et hotel er jeg ikke ansvarlig for, om alle tingene står på sin plads, og sengen er redt. Det har hotellerne ansat stuepiger til.

En af det sympatiske ved deleøkonomien er, at det foregår helt udenfor big brothers/mothers opsyn.
At Borgen er fodslæbende, er ikke noget nyt. Men så er dt godt at græsrødderne kan vise vejen.
Man har ikke opdaget. at Danmark og Uzbegistan (var det vist) deles om oligarkers milliardsnyd uden om begge staters skattelovgivning. (P1 i dag 13-14).

Børge Rahbech Jensen

Leo Nygaard:"En af det sympatiske ved deleøkonomien er, at det foregår helt udenfor big brothers/mothers opsyn."

Ja, det er jo åbenbart problemet, fordi det indebærer, at det, der nu kaldes deleøkonomi, ikke er formaliseret. Så snart Christiansborg indblandes, foregår det ikke længere uden for 'Big Brother's opsyn.

Vibeke Svenningsen

Jeg er selv en flittig bruger af deleøkonomiens tilbud. Så hurra for det. Men jeg må alligevel undres over, at det er billigere at tage bilen over med Molslinjen fra Aarhus til Kbh, hvis man tager billigafgang og får fx en eller to passagere med end at tage toget. Jeg er selv begyndt at tage bilen fremfor toget, og jeg ved faktisk ikke helt hvor bæredygtigt det er at flytte rejsende over i bilen fremfor toget. Så rent politisk må der kigges på de store billetpriser, vi har herhjemme til offentlig transport.

I Seattle bruger vi mest VRBO, som er en hel del bedre end airbnb.

Al indtægt, også fra dele-betalinger er naturligvis skattepligtig, men som reglerne er, bliver en hel del almindelige boligudgifter fradragsberettiget, når der er mulighed for en indtægt, så i realiteten er de første mange tusind kroner skattefri.

Vi er ret glade for systemet, der har gjort det helt gratis for os at købe et sommerhus, selv når man medregner revisor og kørsel og rengøringsdame.

Tomme busser og tomme taxaer er ikke en løsning på trafik og fossilt forbrug. Delekørsel sparer reelt samfundet plads på vejen.

Vibeke Svenningsen

Uffe:
Man kan ikke sammenligne offentlig trafik i Dk og så i Danmark. Men jo prøv at lave tankeeksperimentet alle de, der rejser med subway og tog ind til Manhattan hver dag, skulle over i delebiler. Vi burde ikke arbejde på at få flere biler fx ind til Kbh, men derimod gøre det mest attraktivt at tage toget. Men indrømmet - i dag er det mest økonomisk at tage bilen. Galskaben i det er indlysende ift bæredygtighed.

Knud Henrik Strømming

Selv om delebiler har været kendt i Danmark i siden 1997, så er der stor usikkerhed og uvidenhed blandt politikere, embedsmændene (M/K), journalister og almindelige borgere. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere, at der nu er kommet to helt nye koncepter på banen, nemlig nabo-til-nabo-delebiler (peer-to-peer carsharing) og bybiler (one-way carsharing). Samkørsel har tilsvarende eksisteret gennem mange år, men "privat taxi-kørsel" (som Lyft og Über reelt er) har vi endnu ikke set i Danmark. Og det var så kun transportsektoren, så er der alle de andre sektorer. Der er hele tiden nye, innovative hjerner, der finder nye områder at dele, udtænker nye koncepter eller nye kombinationer.

Så det er ikke underligt, at politikerne, for slet ikke at nævne juraen og skattesystemet, har meget svært ved at finde sine egne ben i denne frodige, vildtvoksende jungle. Men det er selvfølgelig ingen undskyldning, kun en forklaring. Forskningen har heller ikke rigtigt fået øjnene op for, at der for alvor er ved at opstå et nyt paradigme, ikke kun som et økonomisk fænomen, men også som "noget", der har potentialer til at ændre en lang række andre forhold i samfundet - miljøbelastningen, ressourceforbruget, trængslen, folkesundheden, byernes fysiske indretning, sammenhængskraften i samfundet, integrationsproblemerne, ...

Vi har i Københavns Delebiler tager initiativ til en "dele-økonomisk markedsplads" søndag d. 9. november, hvor vi netop samler en bred vifte af dele-initiativer. Interesserede kan læse mere her: http://kbhdele.dk/invitation-til-delefest-og-koebenhavns-delebilers-10-a...

Fri næring og aftalefrihed kan få skattemæssige komplikationer.
Men så afskaffer vi bare indkomstskatten ! Det er der andre grunde til i forvejen.

Arne Kruse Nielsen

Ja ... det med PRIVAT transport i andedammen ... OGSÅ noget KNOLD & TOT . Ejer privat en 9 personers VAN - må man godt "køre med kammeraterne" - til bold udenfor sognet - men det er KUN ejeren der må føre bilen - bilen må også føres af famile INDENFOR hjemme zone - men hvis der køres udenfor på campingtur - må andre end ikke hente morgenbrød i DYTTEN. Heller ikke lovligt at samle kollegaer op til job ... så KØRER man jo ... bus-linie tranport.

Arne Kruse Nielsen

Lidt smartere ... i udlandet - var ude for bil-uheld sen nat Frankrig godt stykke oppe i bjergene ... lokal politi kom til stedet - og smart nok - fløjtede han næste bil ind - og udnævnte den til til tjeneste kørsel ... så vi 4 uskadt ungkarle - blev hurtigt blev transporteret til kostskole - med ledig senge sal. Nede i dalen til det videre forløb dagen efter. Ikke så meget FIS I EN HORNLYGTE - og endda lidt interessant næste morgen - at sidde bænket med i kæmpe spisesal - pige-kostskole elever - selvom rystet bilens omfattende skader kunne være sket. Mest interessant franskbrøds skive-maskine. Rundsav, lodrette rør til franskbrød, endte i trillebør - hurtig uddelt brød til alle ved tur gennem bænkerækker. OGSÅ rationel samarbejde - i stedet for nørdet MOD ARBEJDE ;-)