Kommentar

De danske mænds model

Udviklingen mod ligestilling på det danske arbejdsmarked er stagneret på et ikke voldsomt imponerende niveau, og viljen til afgørende ændringer er svær at spore. Den danske model er i høj grad de danske mænds model
Debat
24. oktober 2014

Det danske arbejdsmarked har altid haft store problemer med ligestillingen. Kvinder har i årtier tjent omkring 20 procent mindre i timen end mænd. Samtidig har danske mænd svært ved at tage deres del af den fælles barsel. Arbejdsmarkedets centrale aktører mangler at vise en overbevisende vilje til at indføre de nødvendige løsninger, som f.eks. en central barselsfond og øremærket barsel til fædre.

Hvad skyldes den manglende vilje til at gøre noget ved disse centrale problemer? Måske ville barsel og ligeløn være mere i fokus, hvis kvinderne var bedre repræsenteret i ’den danske models’ centrale styringsorganer. Måske har den danske model problemer med ligestillingen, fordi den ikke for alvor er flyttet ud af herreværelset?

Den danske model er ellers kendt for at bringe alle til bordet og for at repræsentere folk, som de er flest, gennem fagforeninger over for arbejdsgivere. Med overenskomsterne sætter modellen løn og arbejdsvilkår for næsten alle ansatte i Danmark. Derfor spiller den danske stat i sammenligning med andre lande en ret lille rolle i reguleringen af arbejdsmarkedet. Men den danske model er meget mere end overenskomster. Det er et væld af regionale, lokale og nationale råd, nævn, domstole, a-kasser, efteruddannelsestilbud, brancheorganisationer, erhvervsklubber og selvfølgelig fagforeninger, standsforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Den danske models store styrke er, at beslutningerne tages tættere på borgerne, og systemet er mere fleksibelt og decentralt, end hvis reglerne blev skrevet i departementet.

Men skal den danske model bevare sin opbakning, kræver det, at alle interesser bliver hørt, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag. Især i forhold til ligestilling er man bagud med andelen af kvinder på tillidsposterne. Det er svært at forestille sig, at vi får ligeløn og lige barsel uden centralt placerede kvinder.

Kvinderne i mændenes model

Når vi ser på alle de eksperter, repræsentanter, chefer, forbundsformænd, hovedbestyrelsesmedlemmer, jurister, dommere og økonomer, der besidder de ca. 10.000 poster, der tilsammen udgør toppen af den danske model, så er kun 30 procent kvinder. Kvinderne er altså markant underrepræsenterede.

Det bliver bedre, når vi ser bort fra arbejdsgiversiden og ser på fagbevægelsen alene. Her er 43 procent af de ca. 4.000 tillidsposter besat af kvinder. Hvilket nogenlunde – omend ikke helt – afspejler, at kvinderne udgør 47 procent af arbejdsmarkedet og 51 procent af de fagligt organiserede.

Men fagbevægelsen er desværre slem til at lade kvinderne blive i hovedbestyrelsen og ikke flytte dem med over i de ledende lag. Det hedder jo ikke en for-’mand’ for ingenting. 34 procent af udvalgs- og bestyrelsesformændene i fagbevægelsen er kvinder. Når der skal findes en direktør, altså en, der har det daglige ansvar for ledelsen af f.eks. a-kasse eller fagforbund, så er vi nede på 25 procent kvinder. Der tegner sig et billede af en fagbevægelse, der er god til at inkludere kvinderne i de store forsamlinger, men sorterer dem fra, jo tættere vi kommer på den udøvende magt.

På arbejdsgiversiden er billedet anderledes, men bestemt ikke kønnere. På de ca. 5.000 poster i arbejdsgiver og brancheforeningerne sidder kun 19 procent kvinder. Men her er der ikke den store forskel mellem almindelige medlemmer, formænd og direktion. Der er endda lidt flere kvindelige direktionsmedlemmer, med 23 procent kvinder blandt 216 poster. På formandssiden er vi nede på 13 procent kvinder blandt 328 poster.

Hvor fagbevægelsen burde kunne flytte de kvinder, de har på lavere poster, frem, er opgaven vanskeligere for arbejdsgiversiden. Et stort antal af deres repræsentanter og udvalgsmedlemmer skal vælges blandt direktørerne for medlemsvirksomhederne, og det er et kendt problem, at det danske erhvervsliv helst ikke sætter kvinderne for bordenden.

Det ses tydeligt i bestyrelserne for de 1.000 største virksomheder, hvor kun 13 procent af de 7.000 poster er besat af kvinder, og kun seks procent af bestyrelsesformænd og direktører er kvinder.

En model for alle?

Når arbejdsmarkedets parter i flere årtier har haft svært ved at prioritere ligestilling, kan det altså skyldes, at den danske models repræsentanter selv har problemer med ligestillingen. De kvindelige lønmodtagere deltager på lige fod med mændene ude på arbejdspladserne og er i lige så høj grad medlemmer af fagbevægelsen, men de har ikke tilsvarende andel i fagbevægelsens ledelse.

Her kan en aktiv politik for ansættelser og besættelse af udvalgsposter gøre meget. Samtidig synes der i andre sammenhænge at være en tendens til, at jo flere direkte valg til tillidsposter, des flere kvinder. Så ved at give medlemmerne mere direkte indflydelse på kandidater og ledelse vil man løse flere problemer på en gang.

Værre endnu står det til på arbejdsgiversiden, her slås man med en ligestillingsmæssigt bagstræberisk erhvervstop. Vi kan se, at de problemer, der er i ledelseskulturen blandt erhvervslivets ironmen, spreder sig til resten af den danske model – de er ikke bare et problem for forsmåede karrierekvinder.

Den manglende ligestilling skævvrider den danske models evne til at producere bredt funderede løsninger for alle danskere og ikke forfordele nogle grupper. Det vil over tid underminere den danske model og føre til krav om mere statsregulering.

Den danske model er kun langtidsholdbar, hvis alle interesser er repræsenteret af de tusinder af danskere, der tager aktiv del. På tværs af alder, fag, region, løn og køn.

Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard er begge sociologer ved Københavns Universitet. De er medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfunds-forskningen til at stille spørgsmål ved det aktuelle samfund og dets udvikling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det undrer mig altid, når mænd forsvarer den forkælede, feministiske jammer anno 2014.
Det synes jeg, man skulle lade de forsmåede grædekoner gøre selv.
Har glemt, hvem det var - men det var en arbejdsgiver med mange ansatte, der fastslog: Jeg er sgu ligeglad, om det er kvinder eller mænd, jeg ansætter. Jeg vil bare have DE BEDSTE.
Hvordan kan nogen mene, at man opnår ligestilling gennem forskelsbehandling?

Anders Feder, Klavs Hansen, Bo Carlsen, Jens Sørensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Tino Rozzo
25. oktober, 2014 - 14:57
Det da meget sødt og relevant sagt.
Men problemet er bare at krage søger mage. Og når man(d) er vant til at vælge en som ligner en selv. Så er det der det foregår.
En veninde arbejdede på et salgskontor som ufaglært kontorassistent i en årrække. Og sælgerne(alle mænd) var alle også selvlærte sælgere. Hun tager mere og mere over for en mandlig kollega der blev til sidst langtidssygemeldt.
En dag sad hun og fik tænkt over hun faktisk havde overtaget hans job. Men hun havde sørme fået lov at beholde sin fine kontor assistent løn.
Så hun gik ind til chefen og påpegede dette.
Han ville gerne sætte hendes løn op, men han ville få problemer med de andre sælgere. Selv om hun udførte det samme som dem. Så de fandt et kompromis. Hun gik ned i timer. Så det passede time-mæssigt, med deres løn. Hvilket hun sådan set var tilfreds med.
Men det er sku da imponerende at mændene på kontoret ville få ondt et vist sted når hun fik samme løn som dem, for det samme job???

Så den der "Jeg er sgu ligeglad, om det er kvinder eller mænd, jeg ansætter. Jeg vil bare have DE BEDSTE." klinger altså lidt hult.
Er det ikke lidt spøjst at et såkaldt land med ligestilling som vores. Er i følge flere journalister og statistiker er så køns-opdelt?
Og det grundlægges godt og grundigt i skolen.
Jeg var med og se mine nevøers skole, de havde lavet cirkus.
Og jeg skal da lige love for at pigerne var såkaldt "arm-candy".
Drengene var stærke mænd, smed med knive med pigerne som målet, var tryllekunsternerne. Stak hovedt ind i løvens gab og alle de spændende farlige ting som de optrådte med.
Pigerne, de var søde og stod og sagde Ta daaa, når drengene havde lavet noget farligt. Som de søde artige piger de var blevet opdraget til.
Så tror da pokker at piger der senere bliver kvinder ikke når længere. De er jo fra barnsben indpodet at være Arm-candy.
Det var sku ikke bedre da jeg gik i skole. Vi skulle lære om arbejde og klassen blev lavet om til en fabrik. Vi skulle sy borddækner. Og om det kun var drenge der var direktører og sælgere og fagforeningsmænd? Ja,da...
Vi piger, vi syede, pakkede og ryddede op.
Så der sku ikke ændret meget i de ca 30 år.

Så jeg undskyld mig, jeg ikke er imponeret at den bramfri sætning der....
Tjek

René Bjerregaard, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Sascha Olinsson, Lise Lotte Rahbek og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Det blev godt nok lidt længere end jeg havde planlagt.
Og der ikke mere kaffe. Jeg tror bare jeg logger af for i dag.

Finn Olav Hansen

Ligestilling og ligeløn har svære vilkår stadigvæk. De mål mænd sætter i vores samfund er ofte forskellige fra kvinders. Hvis det var kvinderne der bestemte omkring 1. Og 2. verdenskrig havde vi ikke haft krigene. Derfor bør flere kvinder stille op så vore mål i samfundet og virksomheder kan justeres og indrettes efter kvinders og familiers behov i stedet for enøjet konkurrence og krigsretorik som vi mænd ofte kører frem med. Helst kvinder hvis synspunkter ikke er maskuliniserede som vi ser det hos mange kvindelige politikere der må være blevet hjernevasket gennem årene. Kvinder som arbejder for ligeløn, for børn og ældres levevilkår, for mindre krig og for et mere bæredygtigt samfund, væk fra det finansielle pyramidespilssamfund og tilbage til et samfund vor det er mere afgørende Hvem du er end hvad du har på af mærkevare tøj og hvor flere har et anstændigt arbejde end et arbejde med at kontrollere andre eller samfundsnedbrydende arbejde i finanssektoren med skabe gæld og fiktive værdier. Tid til en omstilling, piger.

Nä, der er heller ikke nogen kvindelige värnepligtige. Nul procent. Og vistnok heller ikke ret mange kvindelige skraldemänd (det er ikke uden grund det hedder skralde'mänd'...)
Det er vist på tide at få indkvoteret nogle kvinder i de job.

Lise Lotte Rahbek

Hvordan kan man vide, hvem 'den bedste' er Tino Rozzo, før man(d) har prøvet de forskellige kandidater?

Jeg ved ikke hvorfor du forsøger at puste dig op med at bruge udtryk som 'jammer' og 'forsmåede grædekoner'.
At være 'den bedste' drejer sig måske for dig om at få sået tvivl om, mistænkeliggjort, hånet og frasorteret andre deltagende? Beskidte tricks, kaldes det også. Ikke desto mindre er det meget anvendt, for det virker. Desværre.

René Bjerregaard, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Sascha Olinsson, Vibeke Rasmussen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Det danske samfund er gennemsyret af feminisme. Der findes intet sted på planeten jorden, hvor kvinder er så dominerende som det er tilfældet med Danmark.

Danmark er i dag et kvindedomineret samfund. Og det er mig uforståeligt, at debatten om ligestilling ikke afspejler dette.

- Det er som om debatten er kørt fast i den samme rille, som udelukkende favorisere kvinder.

Frank Hemmingsen

Kvinder og mænd, drenge og piger er forskellige HURRA for det og sådan skal det fortsætte. Der er lavet masser af studier på at sætter man meget små børn ind i et rum med dukker og biler så går drengebørn overvejende efter bilerne og pigebørn efter dukkerne. Der ER fysiske og biologiske forskelle og det skal der blive ved at være, beton feminister og andet skravl som forsøger at lave en nyt (intet) køn som i Sverige (suk, dem igen!!) må vi simpelthen ignorere.
MEN det betyder ikke at vi ikke skal være opmærksom på at lige løn for lige arbejde skal gælde overalt. Denne artikel starter med at påstå at dette fænomen forekommer for så hurtigt igen igen at gå over til kvinders repræsentation på direktionsgangene?? Jeg bliver nødt til at spørge hvor er det præcist at kvinder ikke får den samme løn som mænd? Mc'Donalds? Bankerne? Novo? Rigshospitalet? Universitet? Eksempler tak.
Det virker søgt og akademisk at fnidre over at der er 3-4 procent point op til "reel" ligestilling i fagbevægelsen. Kom med nogle eksempler på hvor der er en overrepræsentation af kvinder ifht. mænd, dem findes der masser af, udligner det så? Der er andre mekanismer på spil ifht. bestyrelsesposter og generelle ledelses positioner til kvinder, barsel, familieprioritering, vilje, fokus, selvværd og kynisme. Barsel skal/kan der gøres noget ved men det slider oftest mest på de kvinder der er væk (for) hurtigt fra de små børn end de mænd der går hjemme og her taler jeg ikke om latterlige barselsperioder som i Sverige men 9-12 mdr som i Danmark. Jeg har talt med mange kvinder om dette og det virker på mig at kvinder ofte selv prioriterer anderledes når først der er børn på banen. Viljen til at gøre karriere forsvinder lidt i tågen. Det kræver fokus og en vis kynisme at komme til fadet, husk på at kvinderne skal kæmpe mod ligeværdige mænd som i langt højere grad lyver lidt :-) og puster sig op ifht. selvværd, kompetencer og kunnen. Den type kvinder findes selvfølgelig men ikke i samme antal som hos mænd. Hvorfor er det så sådan kunne man spørge, skal vi ikke lave det om? Jo måske, men vi er ikke andet en kommunikerende og reflektive pattedyr så vi kan nok ikke forlange for meget. Jeg har i mit virke talt med mange kvinder også dem højt oppe i ledelses hierarkiet og der er INTET de hader mere end at hvis de skulle befinde sig i en top position eller få tildelt en bestyrelsespost på en kvote ordning, det ville gøre ondt værre!
Når det er sagt så er jeg enig i at vi får for lidt ud af vore kvinder og at det største der er sket i verdenshistorien de sidst 120 år er ikke internet eller vi var på månen, men at kvinder fik stemmeret som var en meget væsentlig del af den demokratiske proces. DET skal vi værne om og kæmpe for at fastholde og er der urimelige hindringer i vejen skal disse fjernes men lad dem der kan, vil og har evnerne komme til fadet og vise vejen.

ulrik mortensen

Citat fra artiklen: "Kvinder har i årtier tjent omkring 20 procent mindre i timen end mænd."

Forkert, lønkommissionen fra 2010 har vist, at Ligelønsloven overholdes. Kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde. Og Mette Deding, forsker fra SFI, har lavet en rapport om lønforskellen mellem mænd og kvinder, hun siger: "der er ikke noget, der tyder på, at vi stadig har decideret kønsdiskrimination i Danmark. En mand og en kvinde, der laver det samme, får det samme i løn" (s. 187 i Leny Malacinski's (glimrende) bog "Den dag, jeg opdagede jeg var undertrykt").

Et citat mere: " Måske ville barsel og ligeløn være mere i fokus, hvis kvinderne var bedre repræsenteret i ’den danske models’ centrale styringsorganer."

Postulat, faktisk er der flere kvinder end mænd, der er modstander af øremærket barsel til mænd, citat fra en SFI rapport: " 60 procent af mændene og 72 procent af kvinderne går ikke ind for en øremærkning af barsel" :
http://www.sfi.dk/resume_evaluering_af_den_fleksible_barselsorlov-3693.aspx

Morten Pedersen, Bo Carlsen, Frank Hemmingsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

At hænge den danske model for arbejdsmarkedet op på kønsfordeling er i bagatelklassen.
Hvordan klarer ddm de væsentlige samfundsspørgsmål.

Klimaet : Ingen kommentarer.
Er overforbrug vejen til lykken : Ingen kommentarer.
Dele arbejdet mere solidarisk : Ingen kommentarer.
Sæt arbejdstid og løn ned : Ingen kommentarer.
Kunstige jobs med skattekroner i enden : Ingen kommentarer.
Længere barsel - bedre børneliv : Ingen kommentarer.

Nej, de er jo bare arbejdsmarkedets parter uden ansvar for det væsentlige.

Vibeke Rasmussen

"Nä, der er heller ikke nogen kvindelige värnepligtige."

Suk! Ikke dén gamle traver igen, hva'!

Nåmen, for det første melder de fleste værnepligtige sig efterhånden frivilligt. Ifølge en opgørelse som DR har fået lavet af Forsvaret er 99,1 af de værnepligtige i 2014 frivillige, og "blot 0,9 procent af de værnepligtige, eller cirka 19 personer, blevet tvunget ind og aftjene deres værnepligt på baggrund af det nummer, de trak til Forsvarets dag."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/10/10/10095540.htm

For det andet er der kvinder, der melder sig frivilligt til Forsvaret.

Var det ikke, fremfor at agitere for værnepligt til også kvinder, en bedre idé i stedet at foreslå værnepligten afskaffet?

René Bjerregaard, Rikke Nielsen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Der findes selvsagt ikke noget der hedder "frivillige værnepligtige". Man skal ikke have en IQ meget over en dørs for at kunne se at det er et oxymoron. Kvinder kan ansættes i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår.

Så nej, det er ikke "den gamle traver igen". Det er den gamle sandhed igen.

Vibeke Rasmussen

Jamen, du i egen selvforståelse brainy(!) Anders Feder, den må du da hellere tage op med Forsvaret, som bl.a. skriver:

"Lodnummergrænsen, som bestemmer om et nummer er et frinummer, bliver bestemt af forskellige faktorer. Den altafgørende faktor er antallet af frivillige, der har søgt værnepligt i den indkaldelsesperiode, som Forsvarets Dag dækker."

http://www2.forsvaret.dk/temaer/vaernepligt/paaforsvaretsdag/Pages/defau...

JFC, intet er for småt i fluekneppernes univers, hva'!

René Bjerregaard, Rikke Nielsen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen: Du er velkommen til at tage det op med Forsvaret hvis du ikke kan forstå materialet på deres hjemmeside - det er ikke mit anliggende. Det står sort på hvidt i loven at kvinder ansættes på værnepligtslignende vilkår. Loven ændrer sig ikke af at du ter dig.

randi christiansen

Sålænge konkurrencestaten prioriteres er det klart, at der er mindre plads til de opgaver, som kvinder løser, og som ikke kan uddelegeres : at føde børn. En arbejdsgiver er nødt til at indregne barsel som et væsentligt parameter, og den kvinde/mand, som er for længe væk fra jobbet, vil se sig overhalet af arbejdskraft, som ikke er forstyrret af et krævende hjemmeliv. Et forhold, som ikke fuldt ud kan økonomisk kompenseres - det er en helt anden, og mere human, miljø-og socioøkonomisk samarbejdsorienteret model, som er påkrævet. Måske skulle man også begynde at forstå ligestillingsbegrebet mere nuanceret og glemme alt om millimeterdemokrati. Men klart : lige løn for lige arbejde, det er da en selvfølge. Den hvide elefant i rummet : graviditet og barsel, må dog adresseres mere intelligent og ærligt end hidtil.

Sascha Olinsson

@ Kjeld Hansen
"- Det er som om debatten er kørt fast i den samme rille, som udelukkende favorisere kvinder." Mulighvis er debatten kørt fast- men det er jo fordi at vi som samfund ikke er gået fra debat til handling. Og GUD ja- det er jeg også super skidetræt af!!!

sascha olinsson: Hvilken handling skal samfundet da skride til for at få feministerne til at fatte at de ikke har krav på favorisering? Indlæggelse på psykiatrisk afdeling? Klosterophold på lige fod med mændenes værnepligt? Hvad skal der til?

Steffen Gliese

Den hvide heteroseksuelle mand bestemmer, men han brokker sig godt nok over, at nogen efterhånden finder det mere end naturgivent. Når den hvide, heteroseksuelle mand har det hårdt, skyldes det dog hverken kvinder, bøsser eller indvandrere, men de andre hvide, heteroseksuelle mænd, som han foretrækker at strides med frem for at samarbejde.

René Bjerregaard, Sascha Olinsson og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Der findes selvsagt ikke noget der hedder "frivillige værnepligtige". Man skal ikke have en IQ meget over en dørs for at kunne se at det er et oxymoron."

Ja, det lyder unægteligt selvmodsigende, men er ikke desto mindre et begreb som Forsvaret arbejder med. Måske skyldes det manglen på et ord, der dækker begrebet at 'springe soldat'? Men hvis man har et problem med, at Forsvaret benytter udtrykket 'frivillig værnepligt' er det vel retteligt dér, man skal henvende sig med sin klage – og sine insinuationer om at være dum som en dør – og ikke hér?

"Kvinder kan ansættes i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår."

Ja! Og? Det er der, så vidt jeg kan se, ingen her, der bestrider.

"Så nej, det er ikke "den gamle traver igen". Det er den gamle sandhed igen."

Jo, det er en gammel traver, eller måske snarere et træt gammelt øg, at når der publiceres en artikel eller et indlæg, der bare tilnærmelsesvist omhandler 'noget med ligestilling' – hvilket i parentes bemærket efter min mening sker langt oftere end emnet berettiger til! – risikerer man, at der dukker en kommentar op, der påpeger, at hvis kvinder vil ha' ligestilling, kunne man jo begynde med at indføre værnepligt for kvinder. Gab! Når der så ovenikøbet efterhånden kun er forsvindende få mænd, der, mod deres vilje, skal aftjene værnepligt, var det da langt mere relevant at diskutere, om man i stedet helt skulle afskaffe værnepligten. Hvis det da er værnepligten og ikke noget ganske andet, man har på agendaen, når man trækker det gamle øg af stalden!

"Vibeke Rasmussen: Du er velkommen til at tage det op med Forsvaret hvis du ikke kan forstå materialet på deres hjemmeside - det er ikke mit anliggende."

Hæ, jeg forstår skam udmærket. Derimod har jeg en opfattelse af, at det kniber mere for dig, Anders Feder, at forstå. Derfor min opfordring – som du nu ekkoer, hvor sjovt – til at tage det op med forsvaret. Men det er naturligvis heller ikke mit anliggende. :)

"Det står sort på hvidt i loven at kvinder ansættes på værnepligtslignende vilkår."

Ja! Og? Hvem modsiger dig? Hvem er det egentlig, du forestiller dig, at du 'kæmper' imod? Vindmøller, tror jeg. :)

"Loven ændrer sig ikke af at du ter dig."

Ter mig! Lol. Ja, når argumenterne slipper op, så … ;)

René Bjerregaard, Rikke Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Netop Anders Feder- Det er lige præcis de tiltag jeg efterlyser.

Klavs Hansen, ja enig, jeg har altid set det som dybt diskriminerende, at det kun er mænd, der har haft krav på værneplig og ret til at blive skraldemænd.

Steffen Gliese

Problemet er, at lønarbejdet er kommet til at fylde alt for meget; men det er altså stadigvæk kun, fordi vi vælger at sætte nogle arbitrære værdier på det, at det reelt kan opgøres som en værdi. Alt det, der betyder noget for arten, for mennesker og for samfundet, lader sig ikke på samme måde opgøre; men det er nu langt væsentligere end at fremstille måleudstyr til vinfremstilling alligevel.

Morten Pedersen

Kvinder og mænd har forskelligt arbejdsmønster, men får samme løn når de udfører det samme stykke arbejde. Skolesystemet er tilpasset piger langt mere end mænd, hvilket afspejles i majoriteten i kvinders videreudannelse. I stedet for at være tøsefornærmede og pege på steder, hvor man med god vilje kunne presse diskriminations-effekten ind, burde vi sammen ændre den struktur, der gør at vi trods velstand og rettigheder åbenbart føler os så helvedes pressede. Ændre strukturen fremfor skændes som et gammelt ægtepar. Den akademiker-elite, der vedbliver at synge melodien om det kvindeundertrykkende Danmark fortjener ikke mere opmærksomhed - der er vigtigere ting på programmet.

Steffen Gliese

Pis, Morten Pedersen! Det har aldrig været andet end dårlige manerer og eftergivende lærere, der har båret over med visse drenges uro. De fleste kan godt finde ud af det.
Men socialisationen i daginstitutioner oplærer fra alt for tidligt børnene til at søge opmærksomhed ved at gøre sig bemærket med råben og skrigen.

Morten Pedersen

Råben og skrigen og banden….. Minder lidt om visse debatindlæg ;o)

Steffen Gliese

Nej, men vi er mange, der er trætte af den ynk, som universitets herrer gang på gang udtrykker, når de ikke har andre end hinanden at bebrejde. Før I holder op med at slås om de umådelige ressourcer og føre latterlige territorialkampe om nutidens hunner, der heller vil se noget rygrad, bliver det ikke bedre for jer. Og før I indser, som utallige generationer af børn af alle køn før jer, at man ikke kommer nogen vegne i udviklede menneskelige samfund uden at tilegne sig betydelig viden, hvilket opnås bedst ved røv-til-sæde-metoden, vil det se lidt sort ud for mange af jer. Det kan ikke være jer ubekendt, hvad recepten på social opstigning er.

Morten Pedersen

Peter, jeg er simpelthen ikke klog nok til at forstå hvad du mener….

Steffen Gliese

Nej, jeg er ikke overrasket.

Steffen Gliese

- med den tilføjelse, at det kunne du godt, hvis du strengte dig an, Morten Pedersen. Og så i øvrigt som mand betragtede ophørte med at måle dig selv så meget i forhold til alle andre, men snarere fokuserede på, hvad du selv vil med dit liv. Så kommer både kone og børn af sig selv.

Morten Pedersen

Tak for gode råd - dem vil jeg give videre til min kone og mine tre børn.

Steffen Gliese

Der ser du, Morten Pedersen. Du brokker dig bare for at brokke dig. Du solidariserer dig med folk, der ikke har gjort dit forarbejde.

Steffen Gliese

Morten Pedersen, skolen er, som skolen stort set altid har været. Det er drengene, der har ændret sig.