Kronik

Derfor hader vi det industrielle landbrug

Der er en indlysende årsag til, at vi elsker at hade det masseproducerende industrielle landbrug: Vi gyser ved de snorlige rækker af ensartede afgrøder og anonyme køer. For de minder os om den masse, vi er bange for at blive en del af
Der er en indlysende årsag til, at vi elsker at hade det masseproducerende industrielle landbrug: Vi gyser ved de snorlige rækker af ensartede afgrøder og anonyme køer. For de minder os om den masse, vi er bange for at blive en del af

Sofie Amalie Klougart

Debat
25. oktober 2014

Kære læser, før De læser videre, vil jeg bede Dem om en tjeneste: Tænk på et moderne landbrug. Uanset hvad der måtte vise sig for Deres indre blik, så lad mig gætte på, at følgende billede er deriblandt: et enormt antal kreaturer presset så tæt sammen, at man ikke kan kende forskel på dem. Det er nemlig forskellige varianter heraf, der popper op, når man billede-googler factory farm. Hvis dette billede ikke figurerer i Deres forestillingsverden, så gør dette sandsynligvis: endeløse rækker af snorlige afgrøder i ensartet højde og bredde. Det er billedet, der vises, når man billede-googler industrial farming.

I det følgende vil jeg forsøge at vise, hvorfor de to billeder er nøglen til at forstå, hvorfor de fleste af os vestlige mennesker hader det industrielle landbrug.

Min tese er, at dette had er affødt af en afgrundsdyb angst for noget helt andet, der kun indirekte har noget at gøre med det industrielle landbrug i sig selv, men som det ikke desto mindre repræsenterer i symbolsk form – nemlig massen.

Trussel mod individet

Det amerikanske udtryk factory farming er i den forstand på mange måder en mere sigende betegnelse, for er der noget, der fremkalder billedet af massen bedre end en fabrik? ’Fabrik’ associerer til mængde, anonymitet, sammenstuvning, ensretning, uniformitet, robotadfærd, mekanisk rytme og ikke mindst underkastelse under et gigantisk overindividuelt maskineri, som opløser alle individuelle særtræk.

Disse træk blev i det 19. århundreds masseteori fremstillet som konstitutive for massen. Således advarer masseteoriens fader, Gustave Le Bon, i sit værk Massernes Psykologi fra 1895 mod massen som en ny dominerende og destruktiv kraft i det moderne samfund, fordi den opfattes som en trussel mod det autonome individ – fundamentet for den moderne civilisation. I massen transformeres den enkelte til en robotlignende zombie, der ikke er herre over sig selv, men offer for en kollektiv hypnose, der får alle til at opføre sig ens. Massen er en overindividuel homogeniserende magt, som selv den mest oplyste og viljestærke person ikke kan modstå.

Når vi i dag frygter den homogeniserende masse, skyldes det bl.a., at der med den vestlige modernitet introduceres en distinktion mellem personlig og upersonlig kreativitet – en pointe, som sociologen Bjørn Schiermer Andersen har fremført andetsteds. Det indebærer et ideal om, at kreativitet skal komme indefra, hvorimod den kreativitet, der er bundet af ydre konventioner, miskrediteres. At gøre som alle andre bliver dermed kædet sammen med et tab af subjektivitet og autonomi.

Af samme årsag foragtede den tyske sociolog Siegfried Kracauer de populære danseshows i efterkrigstidens USA og Europa, hvor række på række af identisk påklædte piger bevægede sig synkront og mekanisk til musikkens taktfaste rytmer i formationer, der dannede overindividuelle mønstre, når de sås på afstand. Disse Tiller Girls, som pigerne blev kaldt, indgød rædsel i Kracauer, fordi han så dem som et symbol på en totalitær og nivellerende kapitalisme, som forhindrede ethvert personligt udtryk hos arbejderen. Kracauer så en direkte parallel mellem dansepigernes synkrone og mekaniske bevægelser og arbejderens reduktion til robot ved samlebåndet, ligesom han så de overindividuelle mønstre, dansepigerne dannede, som et symbol på et samfund, hvor den enkelte blot var et anonymt led i et abstrakt system, som ikke kunne opfattes af de implicerede selv.

I dag gribes vi af den samme rædsel, når vi ser billeder fra Nordkoreas offentlige underholdningsshows med uendelige rækker af ens dansepiger, der bevæger sig synkront på store pladser, uden at der er én, der stikker ud. Alle smelter sammen til en homogen masse i bevægelse. Deraf vores gru.

Ensrettede køer

Det er her det industrielle landbrug kommer ind i billedet. For det er nøjagtigt ligesom de nordkoreanske danseopvisninger billedet på massen. Allerede Elias Canetti – kendt for værket Masse og Magt fra 1960 – brugte majsmarken som et massesymbol og skrev herom: »Bladene bevæger sig unisont efter vinden; hele marken bøjer sig simultant« og »en majsmark er som helhed ens i højden. Dens rytme er som en simpel dans når den bevæges af vinden«. Tilsvarende paralleller drages i dag.

Ganske sigende udtalte Michael Elmgreen fra kunstnerduoen Elmgreen og Dragset i et interview med Weekendavisen den 19. september: »Vi er i gang med at lave et samfund, hvor man fuldstændig gør folk til ensrettede køer.« Elmgreen laver altså en kobling mellem det moderne landbrug og et samfund, hvor individualiteten undertrykkes, ved at tale om os vestlige mennesker som ensrettede køer. De ensrettede køer er symbol på de ensrettede mennesker i dette skrækscenarie.

Det samme gælder i den korte tegnefilm, fastfood-kæden Chipotle lagde på Youtube for godt et år siden med titlen Back to the Start. Videoen blev øjeblikkeligt et viralt hit. Den giver et vue over landbrugets udviklingshistorie fra små gårde med et lille antal fritgående grise og køer til de moderne factory farms. Farverne bliver mere og mere grå, jo tættere vi kommer på det moderne landbrug. Allerede farveskiftet er interessant, da grå er massens farve par excellence. Man taler om de grå masser.

Lige så interessant i denne kontekst er det altoverskyggende tema, nemlig at factory farms er lig med ensretning og anonymitet. Man ser, hvordan masser af grise og køer skubbes ind i en stor firkantet grå bygning, hvor de én for én først bliver formet som identiske kugler af en maskine og derefter sendes videre til en ny maskine, som former dem til ens firkanter. Herefter bliver de anonyme firkanter (nu uden antydningen af et ansigt) spyttet ud på et samlebånd i en lang række, hvorefter de transporteres væk i store grå lastbiler på lange grå motorveje.

I betragtning af de mange skandalesager med landbruget i centrum igennem de seneste år i både Danmark og USA, er det påfaldende, at filmen ikke refererer mere specifikt til dem. Det er ikke forureningsproblematikken, der iscenesættes, og der er ingen liggesår på de stiliserede kreaturer. Nej, det er ensretningen og anonymiseringen af de stakkels grise og køer, der fremstår som det mest presserende problem, der skal få os til at vælge et alternativ. Det er massefaktoren. Ting, der i store mængder bliver til lige store identiske firkanter, kan skræmme en hel befolkning.

Glemt succeshistorie

Vover man at være en anelse mere spekulativ, kan man ligeledes se hele smitte-problematikken i et sådant masseperspektiv. En stor del af de løbende landbrugsskandaler handler om smittefare. Når massen igen spøger her, er det, fordi det mest centrale kendetegn ved massen netop er smitten. Le Bon understregede således, at hvis der bare er én i massen, der reagerer på en bestemt måde, breder det sig med lynets hast til alle andre som en epidemi. På paradoksal vis antager hysteriet om landbrugsskandaler imidlertid ofte selv epidemisk karakter.

Det triste ved hadet til det industrielle landbrug er, at det overskygger det faktum, at det industrielle landbrug er en af de største succeshistorier i nyere tid. Det har gjort os rigere, sundere, frigjort tid til andre nyttige gøremål end at slide i marken dagen lang, udryddet sult osv.

Men desværre er det et yderligere træk ved massen, at den er resistent over for argumenter. Så når massen ikke bryder sig om endeløse rækker af snorlige afgrøder i ensartet højde og bredde, grise og køer på ræd og række og fabriksfremstillede kødprodukter, fordi billedet af alt dette minder den om sig selv, må man jo leve med det.

Ulla Holm er sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Kuske Schou

Det er ikke korrekt, at industrilandbruget er en succeshistorie. Aldrig i nyere tid har gælden i landbruget været større, og aldrig har så få være beskæftiget i erhvervet. Vist har man måske skaffet (for) billige fødevarer, men det har ikke været uden omkostninger. Som bonde elsker jeg landbruget, men ikke det industrielle.

Tue Romanow, Bjarne Jensen, Simone Bærentzen, Rasmus Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, John Liebach, Ervin Lazar, Holger Madsen, Jonas Vinding Thomsen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Knud Haugmark, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Grethe Preisler, Per Torbensen, Dennis Berg, Karen Grue, Britta Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Undertegnede hader det industrielle landbrug på grund af den organiserede dyremishandling som finder sted på landbrug og i slagterier.
Ikke på grund af antallet af dyr.

Simone Bærentzen, Rasmus Andersen, Lars Dahl, Søren Andersen, John Liebach, Jonas Vinding Thomsen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Britt Kristensen, Dennis Berg, Karen Grue og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Til ovenstående kan kun siges, at hvis Information med dette og andre nylige mindeværdige indlæg fra sociologer har sat sig for på en eller andne måde at vise bredden i sociologi - at det ikke kun er et fag for feminister og marxistiske utopister - så er det lykedes dem. Men kun på bekostning af dybden.

Lad mig da spørge til Ulla Holms "tese":

Min tese er, at dette had er affødt af en afgrundsdyb angst for noget helt andet, der kun indirekte har noget at gøre med det industrielle landbrug i sig selv, men som det ikke desto mindre repræsenterer i symbolsk form – nemlig massen.

Hvad er det industriele landbrug "i sig selv", om ikke netop tingsliggørelsen, udslettelsen af individet - massen om man vil? Og hvis vi ikke skulle være bage for det, hvad skulle vi så være bange for. Det er præmissen for historiens mest afskyelige handlinger både mod menneske og natur.

At Ulla Holm med en retorisk sleight of hand gør individet lig med denne masse er kun grund til at frygte hende også.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Mikael Nielsen, Jonas Vinding Thomsen, Knud Haugmark, Anne Eriksen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

She got me!

Selv om industrialiseret landbrug for mig mere står symbolsk for menneskenes grove udnyttelse af alt og alle, der omgiver dem, så kan jeg godt forestille mig, at afskyen for denne form for industri også hidrører parallelisering til menneskelivet. Frygten og mistanken er berettiget, derfor er konklusionen i artiklen så fattig.

Ulla Holm er sikkert bekendt med ét af de store navne inden for sociologi og filosofi - Theodor W. Adorno. Han har udtalt: 'Auschwitz starter der, hvor nogen står i et slagtehus og siger: 'Det er kun dyr.'
Og ifølge Der Spiegel har Isaac Bashevis Singer, modtager af nobelprisen, udtalt: 'For dyrene er alle mennesker nazis; for dem er hver dag Treblinka.'

http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-30220155.html

Også Kants kategoriske imperativ kunne passe ind i konteksten: "Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål" (der findes forskellige oversættelser/variationer af udsagnet).

https://da.wikipedia.org/wiki/Det_kategoriske_imperativ

Et mål, som kunne ikke være mere fjernt end i industrielt landbrug.

John Liebach, Jonas Vinding Thomsen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Det kunne også være, at det simpelthen var had til en behandling af dyrene, som giver associationer til Nazityskland og jødernes skæbne.
Det er ikke en værdig måde at behandle noget levende væsen på.

John Liebach, Ole Nielsen, Jonas Vinding Thomsen, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

O tempora o mores og lægtilæskulitorum. Magen til tåkrummende vås og sludder på høje vaklende akademiske stylter som det, cand. scient. soc. Ulla Holm diverterer dagbladet Informations trofaste købere og læsere med i denne weekend, skal man lede længe efter.

Hvis ikke man havde bedre tanker om redaktørens motiver til at trykke bavlet, kunne man forfalde til at tro, at han eller hun i ubændigt had til skikkelige danske bønder og deres metier havde sat sig for at kompromittere dem så groft, at bestyrelsen i industrilandbrugets lobbyorganisation 'Landbrug & Fødevarer' lod sig friste til at fyre cand. scient. pol. Karen Hækkerup og ansætte Ulla Holm som cheflobbyist i hendes sted ved først givne lejlighed.

Simone Bærentzen, Niels Mosbak, John Liebach, Søren Andersen, Torkil Forman, Claus Jensen, Jonas Vinding Thomsen, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvordan bærer en sociolog sig ad med igen og igen at skabe forbindelser mellem det moderne menneskes liv - og så landbrug? Hvad skyldes dog denne interesse i at forsvare netop landbruget? Igen og igen?

http://mereimellem.dk/blog/er-baeredygtighed-et-elitaert-projekt/
http://www.information.dk/297962

John Liebach, Søren Andersen, Claus Jensen, Lise Lotte Rahbek, Jonas Vinding Thomsen, Anne Eriksen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ulla Holm - igen.
*suk*
Jeg troede vi var sluppet af med hendes ånd..righeder.

Nej, vi hader det industrielle landbrug fordi det mishandler dyrene, skaber resistente bakterier, er en urimelig måde at behandle levende væsner på, koster en jetjager og minder mest af alt om en fabrik.
Nogle af os har arbejdet på fabrikker. Nogle af os brød sig overhovedet ikke om det.

Tue Romanow, Simone Bærentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Liebach, Søren Andersen, Britta Hansen, Mikael Nielsen, Claus Jensen, olivier goulin, Jonas Vinding Thomsen, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Ole Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

dejligt med en som tør skrive sandheden, frem for at skulle være politisk korrekt, dejligt hvis der var flere af den type personer her i landet.

Mikael Nielsen

Afskyen for det industrielle landbrug afspejler sig i dårlig dyrevelfærd, forurening af grundvandet grundet sprøjtegifte, stanken af gylle, kviksølv i sprøjtegift, ødelæggelse af gravhøje, ødelæggelse og dræning af vådområder og habitater, golde markørkener, og en uimodståelig arrogance når kritikken falder på disse punkter. Glemte MRSA, men den falder under arrogance og dårlig dyrevelfærd.

Tue Romanow, Simone Bærentzen, John Liebach, Dennis Berg, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, olivier goulin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Ulla Holm! Behøver man at sige mere?

Artiklens studentikositet minder om en gymnasie-fristil - og er virkelig så pinlig, at den burde ignoreres i tavshed.
Jeg mener, hvad kan man indvende mod sådan en gang sludder?

Det industrielle landbrug er muligvis ikke lutter dårligdomme - men når det kommer til dyreopdræt, så er fru Holm her helt afsporet. Der er patetisk at forsøge at konstruere denne sociologiske afledningsmanøvre på et område, der så åbenlyst og beviseligt er befængt med umoral, gru og kollosale miljø- og sundhedsmæssige ulykker.

/O

Per Torbensen, John Liebach, Dennis Berg, Claus Jensen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Kaare Thomsen

Jeg kom til at anbefale din kommentar.
Det var naturligvis en fejl. Jeg beklager

/O

:-)

Oliver Goulin 09:34.

Du er en hædersmand Oliver Goulin.
Man skal altid være stor nok til at beklage sine fejl. :-)

Fra Facebook-debatten: Frank Hvam's ærlige og sjove mening om landbruget:
https://www.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fm.youtube.com%2Fwatch%3Fv...

Succeshistorie? Det industrielle landbrug var målet og som sådan nået nu 50 år senere. I dag ser vi det i et andet lys. Her i landet. I USA er holdningen muligvis stadig i favør af industrilandbruget.

Ideen med anonymiseringen er interessant. Måske tillige et billede på det moderne bymenneskes ambivalens. Før kunne Edgar Allan Poe og Eva Pound skildre byen som noget nær et ikke-sted. I dag ser man som manden i mængden landbrugets ødemark som det nye sindbillede på tab af individualitet, fordi naturen frarøves sin biodiversitet.

Det kan kun skræmme og gør det i stigende grad. Men vi skal jo også leve og overleve. Succeseen har haft sin pris. Et valg skal træffes. Et nyt.

Torben Knudsen

Dansk landbrug styres af gauleitere som har samme holdning til dyrene som disse havde til menneskene i koncentrationslejrene.
Selve artiklen rammer helt ved siden af skiven bare med: (hvorfor de fleste af os vestlige mennesker hader det industrielle landbrug!!!.)
De fleste mennesker i den vestlige og den øvrige verden har ikke længere et forhold til hvordan fødedyrene har det.
Netto, Aldi, Rema 1000,Irma's etc. tilbud på pumpet skinke etc. Det har de et forhold til intet andet.
Æde sig mæt foran TV tæller, dyrene i koncentrationslejre ligger fjernt.
Måske kan sløvemaskien DR lave en serie, hvor grisene træder ind i gauleiterens rolle overfor menneskene.

Men er Ulla Holm ikke en ufrivillig bekræftelse på nogle af de tendenser, Mikkel Thorup skriver om andetsteds i avisen i artiklen 'Træk en sandhed i automaten'? Altså, jeg tror, at Holm betragter sig selv som intellektuel frihedskæmper i konteksten - ovenstående kommentarer her på bloggen - som jeg stort set er enig i - bekræfter hende blot i formodningen om, at hun taler Rom imod. Vi er videnskleresiet, og hun er reformatoren.

Det påfaldende ved Holm er ikke hendes holdninger - dem kender vi, og de er stort set ens hver gang: et forsvar for storbanker, fastfoodkæder, industrilandbrug etc. som i det Holm'ske univers igen og igen udsættes for irrationelle angreb fra meningsmagthaverne - det påfaldende er hendes magtforståelse - for hvem er det, Holm identificerer som 'meningsmagthaverne, der bør underlægges kritik som sådan'? - Ja, det er jo os, der trofast ryster højlydt på hovedet af hendes tyndbenede 'analyser'.

Og så er det det væsentlige spørgsmål i tilfældet Holm melder sig - for hvad er det egentlig avisen/Information vil fortælle os/læserne ved igen og igen at forære Holm en stjerneplatformer til hendes ret forudsigelige enslydende konklusioner på stor set alle emner og magtanalyser? Er det bare en leg, lidt redaktionelt tidsfordriv? Eller der på redaktionen faktisk tilslutning til Holm opfattelse?

Curt Sørensen, Britta Hansen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Jeg vil gætte på, at Ulla Holm sender sine fristile til Information, fordi hun gerne have at de bliver læst af et intellektuelt publikum - og Information tager imod dem med kyshånd, for at kaste dem for løverne.

/O

Hvis sociologen havde sat sig ind i fakta før artiklen blev skrevet burde den have set helt anderledes ud og ikke have haft kvæg i centrum.
Industrilandbrugets success handler mest om svineproduktion, og det samme gør modviljen, og det er deprimerende, at så meget jord opdyrkes til svinefoder når det er et anderledes smukt syn at kunne se græssende køer, som desværre er henvist til et liv i staldene.
Det er i øvrigt svært, at se succesen når industrilandmændene primært lever af tilskud og forventer, at der skal ydes kompensation hver gang der skal ryddes op eller forebygges imod miljøsvineri.
Gad vide hvilken dagorden artiklens forfatter har med så megen misinformation? Måske en topstilling i Landbrug og Fødevarer, som "propagandaminister"!

Søren Kristensen

Problemet med industri-landbruget, bortset fra at det måske ikke er bæredygtigt og at dyrene lider under det, er at det ikke er hyggeligt og det skal nok have noget med størrelsen at gøre.

Ulla Holm har skrevet en provokerende kronik, som har affødt mange kommentarer. Hun tager udgangspunkt i to billeder af det moderne landbrug. Det ene er et stort kvægbrug, det andet en monokultur på en markflade. Hvert individ har imidlertid sine billeder. I stedet for et kvægbrug tænker de fleste nok på et stort svinebrug, hvor dyrevelfærden er trængt af for lidt plads, halekupering og kastration. Andre lukker øjnene og tænker på græssende køer og blomsterenge som beskrevet på Arlas økologiske mælkekartoner, når de hører ordene ”moderne landbrug”. Rigtig mange ser bekymrede billeder af fødevarer med rester af pesticider og antibiotika-resistente bakterier som MRSA. Kun få ser Ulla Holms andet billede, det med endeløse rækker af snorlige afgrøder i ensartet højde og bredde. De fleste ser i stedet billeder af marker med raps eller korn som bølger i vinden uden at forbinde det med forarmningen af naturen ved den udbredte brug af pesticider.

Ulla Holms kronik skal læses som en bybos forsøg på at generalisere sine personlige billeder af det moderne landbrug ved at fortolke dem i kontekst med masseteoriens overindividuelle homogeniserende magt, som dominerer individerne.

Ulla Holm ser åbenbart heller ikke for sit indre øje, de enorme arealer, vi beslaglægger i den tredje verden, ifølge en nylig artikel et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika, for at kunne holde vores industribrug kørende.