KRONIK – Jeg har ikke sammenlagt i hele mit liv haft ni habitter. Og jeg har ikke haft noget ønske om flere. Det er ikke hvert år, jeg køber et par nye sko. Jeg var nok blandt den sidste femtedel af befolkningen, der anskaffede fladskærm. Og mobiltelefon. Og så videre. Det er ikke, fordi jeg i almindelighed er nærig, jeg har det bare dårligt med spild. Hvis det er en reminiscens fra besættelsestidens varemangel og rationering, så har det i hvert fald ikke medført behov for kompensation. Tværtimod. Jeg er nok en af de sidst overlevende, der kan finde på at vende flippen på en god hørskjorte, der bare er blevet lidt slidt i nakken. Produktivitetskommissionen ville korse sig, hvis de hørte, hvor uøkonomisk jeg er med tidsforbruget, som de straks ville omregne i timelønninger.
Den form for mådehold strider måske mod gængse forestillinger om en socialist som en, der er utilfreds med alt og især med den økonomiske ulighed. Det var da også berettiget, da store grupper faktisk led nød. Det gør langt de fleste på vore breddegrader jo ikke længere.
Tværtimod, vi er i kraft af tidligere generationers indsats nået dertil, at vi så at sige er født til en mere end acceptabel levefod. Det er ikke vores egen fortjeneste. Der er grund til at glæde sig og forundres over det. Jeg har det dårligt med tidens reklameslogans som: »Alle fortjener et nyt køkken / en fitness-kur / en ny bil / en drømmerejse« ... eller hvad det nu er, vi fortjener. Gu’ gør vi da ej. Langt de fleste af os har allerede mere, end vi fortjener.
Ikke misundelsessocialist
Nej, jeg er ikke socialist af misundelse. Jeg er tilhænger af størst mulig økonomisk lighed, men mere af mentale og demokratiske end af egentlig økonomiske grunde. Fordi det giver færre konflikter, og fordi det modvirker magtkoncentration. De snævert privatøkonomiske forhold, som afspejler sig i forbrugsmuligheder, kan ikke i sig selv få mig på barrikaden. Jeg ville se på med sympati, men personligt ikke røre en finger for hele det fordelingspolitiske slagsmål, hvis vi blot fik løftet de dårligst stillede 10-15 procent op på et anstændigt niveau. Og det er, hvis viljen er til stede, en overkommelig opgave, som ikke forudsætter noget systemskifte.
Javel, der er store indkomstforskelle og stor økonomisk ulighed, og selvfølgelig er det uretfærdigt, at en bankdirektør tjener 40-50 gange mere end en buschauffør. Det kan overhovedet ikke begrundes rationelt. Når nogen forsøger, taler de altid om ansvaret. Sludder og vrøvl. Som finanskrisen viste, har bankdirektøren overhovedet ikke noget ansvar, når det kommer til stykket. Det har derimod buschaufføren i ekstrem grad, når han kører f.eks. en skolebus med 30 børn. Større ansvar findes næppe. Når jeg personlig ikke ville ofre tid på fordelingskampen i sig selv, er det af to ret enkle grunde: Den første er, at selv hvis vi jævnede de største indkomster ud på alle, ville det i vores del af verden ikke løfte det store flertal ret meget. Og i forvejen mangler vi jo egentlig ikke noget. Forestillingen om, hvor meget mere, der pludselig ville blive råd til, er ganske urealistisk og baggrunden for, at det ofte er endt i dyb skuffelse rundt omkring i verden, når man har bragt en socialistisk regering til magten i forventning om guld og grønne skove. Den anden grund er nok så vigtig. Hvad kan de velaflagte egentlig bruge deres høje indkomster til? De kan jo ikke spise og drikke meget mere end os andre. De kan heller ikke have fem gange så meget tøj på. De kan aftage nogle luksusprodukter, men det spiller ikke nogen mærkbar rolle i den samlede økonomi. I mange tilfælde kan det endda være befordrende for innovationen. Hvilket jo så betyder, at de skvadderhoveder, der betaler det hvide ud af øjnene for disse produkter, faktisk finansierer den innovation, som alle vi andre 5-10 år senere kan have glæde af til en fornuftig pris. Hellere det end at al innovation skal komme fra våbenindustrien.
Lad tosserne om luksus
Javel, der forekommer uhyrlige lønninger og honorarer og bonusordninger i den private sektor. Der er spekulanter på finansmarkedet, som på kort tid kan tjene tusind gange så meget som en lønarbejder i et helt liv. Og i sidste instans er realværdien af både bonusordninger og spekulationsgevinster skabt ved andre folks arbejde. Men hvad kan de bruge sådanne enorme summer på i realøkonomien?
De kan selvfølgelig leve et luksusliv. Herskabelig residens, lystyacht, fancy biler, kaviar, dyre rødvine. Det kan ikke rigtig hidse mig op. Personlig ville jeg være flov over at køre rundt i en bil, der kostede dobbelt så meget eller endnu mere end en fornuftig brugsbil. Og jeg ville ikke bare være flov, men også føle mig taget ved næsen ved at drikke en vin til flere tusind kroner. Det kan godt være, at Brixtoftes Petrus er usædvanlig god, men at den skulle være hundrede gange så god som en til 80 kroner er selvsagt absurd. Det er som med mærketøj ikke selve produktet, men brand’et, man betaler for. Lad tosserne om det.
Hvad mere er: Selv de mest stinkende rige kan ikke forbruge realværdier for milliarder. De kan spille eller spekulere formuerne væk, så havner de bare hos nogen andre. For hvem det også er umuligt at forbruge dem. Og med mine fysikerbriller vil jeg gerne fokusere på realøkonomien og realværdierne og forbruget af dem og have kredsløbet til at gå op. Hvad gør de med disse horrible summer. De kan altså ikke æde og drikke dem op. De investerer. Det gør de selvfølgelig også for at tjene endnu større summer. Som de heller ikke kan forbruge, og som de altså investerer. Vi kan fordele deres luksusforbrug, og det bør vi, mest af mentale grunde, materielt batter det ikke nævneværdigt. Men det, de investerer, kan vi ikke bare dele ud til forbrug, for investeres skal der under alle omstændigheder.
Påkrævet systemskifte
Når jeg finder behov for et systemskifte, er det af andre årsager. Vores nuværende system er dysfunktionelt, og at affinde sig med det krænker simpelthen min fornuft. En nøjere begrundelse hører ikke hjemme i denne sammenhæng, men i korthed:
Kapitalismen med markedsmekanismen som styringsinstrument har haft sin tid. Det var et stort fremskridt, en nødvendighed for at realisere det enorme potentiale, som industrialiseringen muliggjorde, og som ikke kunne udfolde sig i det gamle system med dets stænder, laug, privilegier og mangel på erhvervsfrihed. Den industrielle revolution har haft store menneskelige omkostninger, men har også medført et fantastisk løft i levestandard. Men kapitalismen er et system, som forudsætter permanent vækst, og vi er for længst nået et punkt, hvor det ikke er muligt uden katastrofale konsekvenser.
Markedsmekanismen er et genialt og superdemokratisk styringsredskab i den lille skala, det almindelige forbrugsvalg, men ganske uegnet eller ligefrem katastrofal som styringsinstrument for den overordnede samfundsøkonomi. Ud over at den forstærker ubalancer, så det hele løber løbsk, har den også som logisk konsekvens på vigtige områder at tvinge i retning af laveste fællesnævner.
Når man overlader styringen til markedet, bliver konkurrenceevnen alfa og omega. Alt fra anstændig løn, bedre dyrevelfærd, arbejdsmiljø, barselsorlov, ældreforsorg og pensionsordninger helt op til klimaforanstaltninger vil blive mødt med den indvending, at det svækker vores konkurrenceevne. Og det er jo rigtigt! Det er, når det kommer til stykket den afgørende grund til, at vi ikke har gjort noget effektivt ved klimaudfordringen, selv om alle efterhånden ved, at vi styrer mod katastrofen.
Spild som logisk konsekvens
Jeg påstår ikke, at ingen kan gå foran og vise vejen på disse områder, det er der da heldigvis mange eksempler på. Men det er op imod systemets iboende logik, som ubønhørligt styrer mod laveste fællesnævner. Jeg finder det tåbeligt at prisgive sig til et styringssystem, som på alle områder favoriserer laveste standard.
Systemet har desuden den indbyggede skævhed, at det automatisk favoriserer det private eller individuelle forbrug frem for det kollektive. Det er tydeligt demonstreret under krisen, hvor finansministrene uanset politisk farve appellerer til os om at ‘svinge dankortet’, samtidig med, at de understreger nødvendigheden af at begrænse ‘det offentlige forbrug’. Med rene ord: vi skal se at få købt nogle flere af de produkter, vi allerede er ved at kvæles i, samtidig med at vi skal affinde os med, at der ikke er råd til at renovere vores skoler eller opretholde den hjemmehjælp, som ikke ligefrem var luksuøs i forvejen. Det er jo absurd – men fuldstændig logisk i det system, vi underkaster os. Ligesom det er absurd, men fuldstændig logisk, at hvis det vil give en virksomhed et tab på 10.000 kroner årligt at beholde en medarbejder, smider man aben videre til det offentlige, som derved får et tab på 300.000 kroner årligt. Ligesom det i den helt store målestok er absurd, at en trods alt begrænset boligboble fører til, at snesevis af millioner mennesker hindres i at udrette noget med deres arbejdskraft. Uanset hvordan man vender og drejer det: et enormt spild, men en logisk konsekvens af systemet. Og det egentlige problem med den skæve indkomstfordeling er i mine øjne ikke så meget, at et fåtal kan have et luksusforbrug, men at formuerne giver magt, og at den magtkoncentration reelt sætter demokratiet ud af spillet. Det bliver privatkapitalens behov og interesser, der sætter vilkårene for, hvad demokratisk valgte repræsentanter kan beslutte. Kapitalinteresserne kan om nødvendigt tage hele samfundet som gidsel, som vi så i forbindelse med bankkrisen. Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati.
Kronikken er et uddrag af Preben Wilhjelms selvbiografi ’Man kan sagtens være bagklog’, som udkommer mandag på Lindhardt & Ringhof.
Preben Wilhjelm er atomfysiker, politiker, lic.jur., samfundsdebattør, forfatter og tidligere folketingsmedlem
Det er så ikke kun penge i toppen der truer stabiliteten:
http://www.bt.dk/danmark/ny-boligboble-truer-eksperternes-loesning-er-bo...
Man skal dertil huske finansieringen af den store vækst i det offentlige forbrug under Fogh skete med baggrund i de store indtægter fra boligboblen, Nordsøen og lavere renteudgifter.
Overordnet set kører finanspolitikken kun rundt sådan ca. beregnet ud fra holdbarheden j.f. Det Økonomiske Råd m.m. Der skal ikke rystes meget i båden før det tipper.
Vil danskerne og andre mere offentlig forbrug vil det formodentligt kræve nogle teknologiske gennembrug der ikke er lige for da det meste i den offentlige service er personaleintensiv og der er grænser for hvor mange skatterevisorer og socialrådgivere man kan spare væk.
Derfor kan man også se hvordan de sydeuropæiske lande er gået massivt tilbage i velstand, mens Danmark kun langsomt er kravlet fremad trods massive reformer de seneste 20-30 år.
En fornøjelse at høre fra Preben Wilhjelm igen. Svaghederne påvises.
Men er det ikke i bund og grund egenskaber ved den menneskelige faktor ,
der er problemet? Herligt at den frugtesløse misundelsessnak påvises og også indirekte storkapitalens egeninteresser (selvom mange gode samfundsgaver glemmes i analysen) ligesom også en eventuel religions modificerende indflydelse på selviskheden.
Kronikken slutter:
”Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati. ”
Spørgsmålet er om mennesket som art kan forenes i reelt demokrati,: ” family of man” drømmen om en fredelig velstående verden! Findes der et økonomisk system der i sig selv kan forenes med reelt demokrati , frihed og fred ?
Jeg vil absolut granske Preben Wilhjelms selvbiografi for svar på mandag.
Det græske demokrati kom langt, Inge Balling, ved at opløse overklassens magt og gøre fordeling igennem statens institutioner til det eneste prestigegivende, i øvrigt igennem kulten, hvor offerkødet blev fordelt efter lodtrækning, og hvor digtoplæsninger og teateropførelser blev finansieret af overklassen på tur, efter lodtrækning. Helt afgørende var det, at man modtog et honorar, som en familie kunne leve af én dag for at deltage i folkeforsamling og -domstol.
Tak for at sige det så enkelt og så klart, Preben Wilhjelm!
Jeg er heller ikke misundelig på en procenten's penge - men tilsyneladende flyder magten over samfundet med op i toppen af pyramiden. Det er problematisk!
Ja .. socialisme socialisme - fra spæde start om lighed for alle. Om skribenten kan svare på om ... MAN er mere socialistisk i MEGA eller GIGA socialisme som minearbejder 600 meter nede i varmen i Ruslands arbejdslejre og grave KUL "til bedste for samfundet" medens ens egne dør i lejren af sult & kulde. Ret BESET er de TV lavet af andre myreflittige arbejdere og robotter for en SLIK - samfundet så platter hele vejen i gennem - udover det FORBRUG af menneskers levetid på fabrik for at skaffe midler til vs. andre livskvalitet f.eks. FRIHEDER.
Andre kunne også have en ... mening om at MAN i Danmark betaler i DYRE domme i kloakafgift ... til SAMFUNDET ... og når så kloakken løber OVER den ANDEN vej ... står vender HELE systemet deres STORE ORGAN NED og pipper om det ... sandelig er FOLKETS EGET ANSVAR .... IKKE ?????
Det handler om, at et demokrati kun kan fungere, når penge og magt adskilles. Det er ældgammel viden.
Der er endnu en grund til at frygte ulighed. Den rigdom som de meget rige får stadig mere af består hovedsagelig af gæld. Det er penge som flertallet skylder de få. De kan rigtig nok ikke spises, men Preben ved, som fysiker, at den gæld vokser eksponentielt som følge af renters rente. Realøkonomien vokser IKKE eksponentielt, så på et tidspunkt, vil gælden ikke kunne betales tilbage.
Når det sker, er det dem med mest magt der afgør om de superrige skal overtage alt med en realværdi (maskiner, fabrikker, havne, veje, boliger, vandforsyning, og fremfor alt jord), eller ikke. Med den magtkoncentration der følger med stor rigdom, er mit gæt, at vi igen vil komme til at leve i et feudalt samfund, hvor skyldnere må sælge sine børn som slaver, eller selve ryge i genindførte skyldnerfængsler, med mindre vi gør op med det samfundssystem vi har i dag.
Kan genkende skribentens omtale af besparelser i hverdagen - og de værdier i hverdagen den enkelte ønsker at bruge i sin SPARSOMME fritid ... EFTER samfundet har NAKKET sin andel at TID .. og andel af lønandel i DIREKTE indkomst beskatning - der skal FORDELES ... efter andedammens afgiftsystem .... med stor VÆGT på i sær LIVS NØDVENDIGHEDER. Andre lande vi ellers sammenligner os med IKKE byder deres borgere. Men det foranleder ikke til socialisk tankesæt ... med henvisning til den nærmest er mere end STORK KONSERVATIV. Skribenten godt nok turde kende til ... i padan til kendskab til rationerings mærker WW-2 og den klamme russiske jernnæve´s 3 infantaristyrker der ikke ville forlade Bornholm i hele 11 mdr. i håb om at annekterer Djævleøen Sjælland - se bare Köningsburg og de 3 baltiske lande der NÅDIGT slap fri efter over 60 års besættelse - for ikke at tale om Østtyskland.
"Jeg var nok blandt den sidste femtedel af befolkningen, der anskaffede fladskærm. "
Er der dokumentation for det? Selv har jeg en fladskærm til min pc, mens mit tv stadig har billedrør.
Når Preben Wilhjelm ikke er socialist som følge af misundelse, er en anden mulighed, at han er det, fordi det er økonomisk fordelagtigt. Nogle socialister er tilsyneladende meget glade for sin ideologi, fordi den fordeler alle omkostninger og risici hos hele befolkningen, og alle indtægter og formuer hos individer med de rette holdninger. Derfor kan socialister have store formuer uden at dele med andre, og har ikke meget forståelse for, alle andre ikke sparer op i stedet for at blive forsørget af den offentlige sektor. Holdningen er jo, at staten ejes af befolkningen, hvorved det ingen forskel gør, om en given formue er placeret i staten eller egen private beholdning. Det gør modsat en forskel for vi, der ikke har direkte adgang til statens formue, og ikke har haft som mål at have store indtægter og formuer. Med andre ord er Preben Wilhjelm nok socialist, fordi det er mest behageligt.
Uden at bruge for mange 'capital letters' vil jeg gerne spørge Arne Kruse Nielsen om han virkelig tror at minearbejdere har mindre bedre forhold og mindre dødelighed i kapitalistiske systemer?
Sorry et 'mindre' for meget.
Til Peter Hansen om det græske demokrati:
Ja, virkelig langt. Forsamlingsdemokrati.
Kvinderne passer på børn ( og slaver ) mens forsamlingerne foregår.
Om kønnenes ligestilling er løst bedre i dag kan der godt sættes spørgsmålstegn ved.
Lige antal kvinder og mænd i bestyrelser f.eks. er næppe svaret i sig selv.
Lodtrækningssystem lyder godt i magtsammenhæng,men hvor almindeligt var det mon ?
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Antikken,_gr%....
Preben Wilhjelms kritik af kapitalismen er kort, klar og meget præcis.
"Systemet har desuden den indbyggede skævhed, at det automatisk favoriserer det private eller individuelle forbrug frem for det kollektive.".
Synes det er en god og down-to-earth kronik. Men hvorfor skriver PW om det private contra det kollektive forbrug, jf ovenstående citat, og ikke om den private contra den kollektive ejendomsret.
Al privatisering er tyveri fra fællesskabet.
De sidste 30-40 års neoliberalistiske udvikling har gået i retning af et privatiseringsorgie af tidligere kollektiv ejendom: infrastruktur, uddannelse, sundhed, transport, råstoffer. Ja selv parlamenterne er blevet privatiseret, sådan at politikerne direkte/indirekte nu adlyder one-dollar-one-vote i stedet for one-man-one-vote ( behøver jeg at nævne salg af dong-aktier til Government Sachs).
Tror jeg vil købe bogen.
Den gamle socialist forstår at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Mellem frihed og at tage sig friheder, som generer andre og i værste fald hele samfundet og livet på jorden.
@Aksel Gasbjerg,
Forkundskaber er nyttige, og der er grænser for, hvor meget spalteplads der til rådighed for dagens kronikør i dagbladet Information. Ovenstående er kun et uddrag af en bog, som kommer i handelen på mandag.
Mens du venter på, at din boghandler får PW's nye erindringsbog hjem i butikken, kan jeg anbefale dig at læse hans forrige bog om samme emne. Den har titlen "Fra min tid" og udkom i 2005 (Gyldendal). Du kan sikkert låne den på biblioteket, hvis du ikke kender nogen, der har et eksemplar af den ståede hjemme i reolen hos sig selv.
Den er absolut værd at læse, hvis du vil vide mere om forfatterens syn på 'privatiseringsorgiet af tidligere kollektiv ejendom' i Kongeriget Danmark. Og så er den i øvrigt lige så 'down to earth' som du roser kronikken her for at være.
God fornøjelse med læsningen!
"Og det egentlige problem med den skæve indkomstfordeling er i mine øjne ikke så meget, at et fåtal kan have et luksusforbrug, men at formuerne giver magt, og at den magtkoncentration reelt sætter demokratiet ud af spillet. Det bliver privatkapitalens behov og interesser, der sætter vilkårene for, hvad demokratisk valgte repræsentanter kan beslutte. Kapitalinteresserne kan om nødvendigt tage hele samfundet som gidsel, som vi så i forbindelse med bankkrisen. Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati."
Og her siger pw det jo faktisk, aksel g. Det er nemlig lige præcis her, at fællesskabet er ofre for det klassiske røveri ved højlys dag. Ufatteligt, at det har kunnet lade sig gøre så længe (den 1%'s magt, som jo ikke ligefrem af nyere dato, har arvebetingede rødder tilbage til historiens begyndelse) men selvom magten som oftest er nådesløs i sin privilegiefastholdelse, er det ubegribeligt at nogen - rand ideologernes kortsluttede hjernespind fx - stadig i år 2014 bliver taget alvorligt og kan slippe afsted med deres jammerlige nonsens. Men magten til at vildlede, undertvinge og misbruge fællesskabet, rækker langt længere end de fleste i frygtbaserede gidseltagning i en tv-og fornedadgående (en kold tyrker) materielt overflodsinducerede hypnosetilstand er parat til at indse - nu, hvor konkurrencesamfundets privatkapitalisme så tydeligt viser sin dysfunktionalitet, er tiøren så småt ved at falde, men de få's penge-og magt fastholdelse er nådesløs i sin dødskamp - og imens høster dødens købmænd på en af verdens til alle tider største markeder : krigens slagmarker. Hvor længe endnu vil verdens folk finde sig i dette monumentale bedrag. Vi kan ikke takke preben wilhjelm nok for at bidrage til afsløringen heraf.
Jeg er helt enig i, at socialisme ikke handler om misundelse, men om magt over samfundet og afkobling af demokratiet.
Faktisk har jeg flere steder selv skrevet, at misundelse er en middelklassesygdom. Naboen har en bedre bil, en fladere skærm, et større samtalekøkken (uden samtale) og en kønnere kone. Den slags sorger har Underdanmark ikke. For dem / os drejer det sig om at overleve.
Og en hjælp til det ville være at støtte PW's ønske om at få "løftet de dårligst stillede 10-15 procent op på et anstændigt niveau," selv om jeg nok ville anslå, at disse 10-15 procent er ved at blive til 20-25 procent i takt med omfordelingen til de rigeste 5 procent.
Og jeg ønsker også en socialisme af mentale og demokratiske grunde, men kapitalismen og dens ulighed er såmænd også forældet og skadelig af økonomiske grunde, ganske som Piketty, Stieglitz og Krugman påviser.
Og det gør PW da egentlig også selv, når han skriver:
"Markedsmekanismen er et genialt og superdemokratisk styringsredskab i den lille skala, det almindelige forbrugsvalg, men ganske uegnet eller ligefrem katastrofal som styringsinstrument for den overordnede samfundsøkonomi. Ud over at den forstærker ubalancer, så det hele løber løbsk, har den også som logisk konsekvens på vigtige områder at tvinge i retning af laveste fællesnævner."
Blandt andet laveste fællesnævner i form af lavest mulige pris, kunne man tilføje.
Det pudsige er, at disse pointer og flere er formuleret i det foreløbige manifest for en liberal socialisme fra april 2010 - og både før og siden:
"Liberalsocialisme - 21 rids af en ideologi for det 21. århundrede"
http://www.liberalsocialisme.dk/
Men når PW skriver det og kalder det "socialisme" uden "liberal" forstået som demokratisk, retsstatslig, borgerretsbaseret og frisindet socialisme, så klapper hele den ægte venstrefløj. Men liberalisterne har givet ordet "liberal" så dårligt et ry, at samme venstrefløj hylder indholdet, men hader navnet.
Det var en pointe, jeg fremhævede i dette blogindlæg:
"Liberalisterne har givet "liberal" et ufortjent dårligt ry!"
http://piculell.blogspot.dk/2014/03/liberalisterne-har-givet-liberal-et....
De liberale kan ikke lide ordet socialisme, og socialisterne kan ikke lide ordet liberal. Men indholdet, et ægte demokrati på alle samfundsområder og et marked med ægte konkurrence til forbrugsgoderne, går rent hjem, som listen af anbefalere af dette udsnit af PW's erindringsbog, der bestemt også omfatter mig, viser.
Jeg ved, at det måske ville være bedre taktik at kalde visionen noget andet end "liberalsocialisme". Men strategisk, som anvisende den vej Danmark, Europa og verden skal, ville det være dumt!
Med venlig hilsen og tak til Preben Wilhjelm for endnu en god kronik
CP
PS: Jeg har slet ingen habit, men køber gerne en god brugt en, hvis den passer.
Min yndlingstrøje er mindst 20 år gammel og lappet et hav af steder med klodsede mandehænder.
Og en fladskærm kommer ikke ind i mit hjem med den elendige lyd, skidtet har.
Kald det bare genbrug og stop for spild - eller Underklassemisundelse og snobben nedaf ... ;-)
Lille grammatisk korrektion : ' ... rækker langt længere end de fleste i frygtbaseret gidseltagning i en tv-og for nedadgående (en kold tyrker) materielt overflodsinduceret hypnosetilstand er parate til at indse - '
Staten skal regulere og erstatte kapitalismens eksponentielle vækst samt markedsmekanismen som økonomiens styringsredskaber? Hvordan udmønter dette sig rent praktisk? Vil der være folkeafstemninger om varer er "nødvendige" eller "luksus"?
Og hvordan hulen skal en sådan økonomi skabe beskatnings- og afgiftsgrundlaget for et statsbudget på mere end 700 milliarder kroner?
Hvis vi antager at eksperimentet lykkes i Danmark, hvordan stiller det os så i forhold til den globale omverden? Handelsmæssigt, vil vi ikke være i stand til at være medlem af hverken EU eller WTO. Hvad sker der så?
Vi er vist stadig på utopi-stadiet.
Jeg har ikke mere end jeg fortjener, min nabo har derimod ufortjent mere end jeg
Peter olesen - alt starter som en utopi. Her er tilmed tale om livsvigtig redesign af lokal og global ressourceadministration. Alt kan lade sig gøre, hvis der er vilje til det. Nuværende dystopi er den sikre vej til undergang - at opgive 'den store omstilling' ligeså. Tilbage står, at forsøget må gøres. Og come on - hvis du ser på menneskehedens teknologiske vidensniveau, er det kun et spgsm om vilje. Og her det er relevant med adfærdsforskning - hvorfor er den vilje så svær at få øje på? Mit bud er, at der primært er tale om den 1%'s manglende vilje til at afgive deres (illegitime) privilegier.
At "alt starter som en utopi" er noget af en banal konstatering, Randi Christiansen. Men det skal jo ikke forhindre os i at gå utopien efter i sømmene, og for denne variant (hvor besnærende den end måtte være), er der altså ganske mange eksterne parametre og forudsætninger, som Hr. Wilhjelm gør sig blind for/ikke har taget højde for.
Og ja, det meste er et spørgsmål om vilje, men også om modvilje. Hvordan vil du håndtere modviljen? Det er langt fra sikkert, at alle "ser lyset".
I øvrigt læser jeg indlægget som om PW ikke tillægger "den ene procent" særlig stor betydning.
Staten = demokratiet er den eneste kraft, der kan tøjle kapitalen og det uregulerede marked. Derfor må demokratiet tage magten tilbage. Det er os, der bestemmer om bankerne er for store, om monopoler skal være tilladt, om offentlige interesser skal privatiseres, om børsbobler skal kunne udvikle sig o.s.v.
Nu var det dig, peter olesen, som først trak ind på banaliteternes holdeplads.
Pw overser ikke noget ( i øvrigt er dette jo et uddrag, som ikke destomindre kan stå for sig selv). De forhindringer, du omtaler, er ikke oversete, og anvisninger på deres håndtering angives - ikke kun af pw men i den samlede argumentation for den nødvendige omstilling til en miljø-og socioøkonomi, som respekterer fællesejet og den cirkulære økologi, vi er underlagt.
Mht den modvilje, som så mange synes at lægge sig fladt for, og ser som det endegyldige argument for at affinde sig med dystopien, er der tale om en misforståelse, som over tid - forhåbentlig hastigt - vil vige for intelligent indsigt i problemet og deraf flg samarbejdsvilje mht dets løsning.
Peter olesen - og lad mig igen citere pw's afsluttende kommentar, hvor han specifikt refererer til den udemokratiske magt, som de få, den 1% er vist et ret præcist estimat, besidder.
"Og det egentlige problem med den skæve indkomstfordeling er i mine øjne ikke så meget, at et fåtal kan have et luksusforbrug, men at formuerne giver magt, og at den magtkoncentration reelt sætter demokratiet ud af spillet. Det bliver privatkapitalens behov og interesser, der sætter vilkårene for, hvad demokratisk valgte repræsentanter kan beslutte. Kapitalinteresserne kan om nødvendigt tage hele samfundet som gidsel, som vi så i forbindelse med bankkrisen. Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati."
- Bravo !!
Vi mangler modige og klarsynede politikere, der indser det væsentlige og nødvendige.
Om ikke andet, så for at redde det de tror på - kapitalismen - fordi der ikke er noget alternativ.
Demokratiet, forstået som vælgerbeslutninger, evner det ikke. Danskerne - og alle de andre - er for dumme og uinteresserede - dopede med materialisme - til at udvirke det nødvendige.
Socialismen er død - eksisterer kun i hovederne på håbefulde idealister.
Ulighedens top ? Citat PW : " Lad tosserne om det.".
Derimod realistisk i den sammenhængende verden : " Når man overlader styringen til markedet, bliver konkurrenceevnen alfa og omega. Alt fra anstændig løn, bedre dyrevelfærd, arbejdsmiljø, barselsorlov, ældreforsorg og pensionsordninger helt op til klimaforanstaltninger vil blive mødt med den indvending, at det svækker vores konkurrenceevne. Og det er jo rigtigt! Det er, når det kommer til stykket den afgørende grund til, at vi ikke har gjort noget effektivt ved klimaudfordringen, selv om alle efterhånden ved, at vi styrer mod katastrofen."
Vi mangler modige og klarsynede politikere - røde eller blå er ikke væsentligt - til at styre grådighedens samfundsskadelige aktiviteter.
De modige og klarsynede politikere skal jo vælges af nogen: - demokratiet!
I øvrigt mener jeg, at Preben Wilhjelm i ovenstående kronik har fået noget mere øje på visse betingelser i den senmoderne kapitalisme, som han delvist overså i sin ellers glimrende pamflet "Krisen og den udeblevne systemkritik", som jeg forsøgte at besvare i denne ret lange artikel: "Den udeblevne systemkritik og krisen – svar til Preben Wilhjelm "
http://piculell.blogspot.dk/2013/10/den-udeblevne-systemkritik-og-krisen...
For dem, der vil have kort besked, kan jeg give dette resume heraf:
Jeg mente - og mener, at Preben Wilhjelm dengang bl.a. overså, at den senmoderne kapitalisme har nået det stadie, som en række økonomer kalder "finansialisering", altså en strukturel forvridning af magt, ressourcer og indflydelse til finanssektoren og den snævre elite af ledere i store transnationale virksomheder, der er såvel finans som produktive virksomheder.
Jeg præsenterer derefter faren for et EU-sammenbrud med efterfølgende ny omgang national-konservativ og evt. fascistisk "Pest over Europa", som Hartvig Frisch kaldte det i sin berømte bog.
Overfor det stiller jeg elitens mulighed for at acceptere gradvise reformer,hvor de vil miste magt, men stadig kan tjene penge i et nyt europæisk velfærdssamfund - hvad enten det er et reformeret EU eller et helt nyt Europa-samarbejde.
Og denne udvikling, hvor eliten giver stadig større indrømmelser til almindelige mennesker og demokratiet ift. til politisk, økonomisk og anden magt og rimelig ressourceudnyttelse med en mere lige fordeling, er så efter min opfattelse et projekt, som meget fornuftigt kan hedde liberal socialisme.
Her fusionerer man især den politiske liberalismes frihedsrettigheder og retsstatsprincipper med en socialistisk produktion af basale livsnødvendigheder som sundhed, uddannelse,forskning, pleje af børn og gamle mv. og en socialistisk regulering af især store privatvirksomheder, og ikke mindst finanssektoren, så den private produktion af især forbrugsgoder bliver bæredygtig og med ægte dynamisk konkurrence.
Og jeg spår, at hvis ikke eliten besinder sig her i Europa, som dele af den har gjort i USA, og går med på nye kompromisser, så risikerer man et nyt ragnarok i et Europa og en verden, der har set nok af den slags.
Derfor er løsningen en liberal socialisme med en gradvis ændring af samfundet med stadig nye kompromisser til en bæredygtig produktion og levevis såvel ift. klodens ressourcer som en økonomi uden brug-og-smid-væk som det afgørende princip.
vh og tak til PW igen
CP
At bankdirektører ikke har noget ansvar overhovedet, og at kapitalismen er et system, der forudsætter permanent vækst med katastrofale konsekvenser, anser jeg for godtgjort. Det har glædet mig at læse uddraget. Gid Preben Wilhjelms tanker vil få virkning frem over.
Jeg er helt enig med Preben at Markedsmekanismen skal ikke være styringsinstrument af samfundet. En lille historie kan måske bevidne det, jeg har en gang købt fra Magazin et par jeans bukser, de var dyre nogle og jeg troede at de kun være inten dansk eller amerikansk, og så gik indtil en dag tilfældigt så jeg står på bokser , mad In...jeg blev virkelig overrasket, det er det land jeg er født I , og levestandarden er meget lavere der. Alså det er ikke svært at finde difference mellem productionspris I det land, hvor de er produceret og salgspris I danmark. De var dyre par bokser. Det et et exempel af markedmekanismen som er ren udnyttelse af arbejdskraft. Men hvordan kan lade sig gøre? jeg tror ikke kapitalbesidder er overmenneske, de er også underkastet overlevelsesinstinkt. det afhænger af magtforholdet, det kræver sammenhold af folket med klare mål synes jeg. Men desværre må jeg sige at det findes ikke nu. For at betale arbejderne en rigtig løn ,¨folk kan leve af , hvor de er. men også I danmark mangler mange ting især, hospitaler, skoler. plejehjem etc..
Mon PWs bog er gratis? Se det skulle den jo ifølge mandens egne dogmer jo være.
Jeg giver intet for en lektion i socialismens vidunderligheder fra PWs side.
Socialismens prædikanter har udvisket erindringsbilledet fra tiden hvor Sovjet blev dannet til den kolde krigs ophør. Det er pga. Det private initiativog kkapitalismen at i kan sidde og ytre jer som i gør.
Privat ejendsomsret, privat initiativ og privat iderigdom er det der driver udviklingen. Hvis ikke du får noget ud af at lette røven så stopper udviklingen, og vi ville være 15 mia mennesker på jorden med et svineri til følge som vi ikke havde teknologi til at håndtere.
Fællesskabet eller staten kan ikke drive en udvikling de kan kun regulere og udstille retninger, alt andet såsom investeringer og opfindelser kommer fra private.
Kort sagt, hvis jeg ikke fik noget mere for at lave noget mere hvorfor fanden skulle jeg så gøre det? Og drop frasen om at det skulle være for fællesskabet den holde ikke.
Vær god ved det private initiativ, det er det der giver dig frihed til at hade det.
PW undgår behændigt også at komme ind på det faktum at den rigeste del af samfundet i meget stor udstrækning øger derrst rigdomme ved at investere i nye virksomheder og dermed er de også med til at give grobund for udvikling af samfundet. De er med til at skabe arbejdspladser, både herhjemme, i USA, i 3. Verdens lande. Vores egen ulandsbistand er netop bistand hvor det private sørger for jobs, og hvor alternativet havde været i ingenting. Men socialismen er fantastisk.
Der bliver ikke regeret til gavns, før de kommer til at regere, der ikke har lyst til det
Platon (427 f.Kr-348 f.Kr)
'Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati.'
Er vores folkestyre (med alle vorter og knaster) ikke et reelt demokrati?
PW er spot on med hensyn til vores absurde forbrugersamfund, men han er vag mht løsninger.
Er det et lidt DDR-agtigt samfund han har i sinde.
Vækst har jo egentlig ikke noget særskilt med kapitalisme at gøre. De tidligere kommunistiske østbloklande havde også store vækstvisioner i deres femårsplaner. Men vækst trives sikkert særlig godt i kapitalismen p.g.a. af vi menneskers indlejrede grådighed. Men hvad enten vækstfordringen findes i kapitalismen eller socialismen, er den vel et svar på befolkningsvæksten. Man kan se kapitalismen som et system ingen egentlig har villet eller har designet - det er bare et system der er opstået som følge af befolkningspresset, og med den individuelle grådighed som drivkraft har den skabt en enorm vækst og samtidig fået et socialt uretfærdigt ansigt. Men så længe verdens befolkning bliver ved med at vokse så hurtigt som den gør (til 10 mia i 2050), så er vækst sgu da nødvendig, for hvis vi ikke gør kagen større hele tiden i takt med at vi bliver flere og flere, så må den del af kagen der bliver til hver enkelt rent logisk blive mindre og mindre. Det kan direktøren sagtens tåle, men postbudet kan ikke. Samtidig er det selvfølgelig en helt selvmorderisk kurs, hvor befolkningstilvækst og ressourceudpining er som to tog der kører mod hinanden på samme skinner. Preben Wilhjelm. du er nødt til at indtænke en stærk befolkningsbegrænsning i din teori, ellers er socialismen rent langsigtet næppe et bedre svar på dette problem end nogen andre systemer.
Det handler ikke om hvad der er gjort, men om hvad vi gør nu og i alle fremtidens nu'er..!! Kapitalismen og de frie markedskræfter har trukket os hertil, på bekostning af alt det som det system ikke levner plads til, men nu skal vi (de beskidte 99) altså en helt anden vej..!!
Og til alle jer gamle 68'ere der blev fanget i magelighedens friværdi, det sgu okay, for jeres idealer og drømme er intakte og stadig lige så smukke som dengang... Viva le revolution ; )
Langt hen ad vejen helt enig med PW. Men jeg kan ikke lade være med at bemærke at det ALTID er dem der har mere end tilstrækkelig der brokker sig over misundelsen. Og den gruppe hører PV jo også til.
Synes ikke man kan og skal være så ligeglad med de 1%'s skandaløse overforbrug fordi når PW skriver: Men det, de investerer, kan vi ikke bare dele ud til forbrug, for investeres skal der under alle omstændigheder så overser han åbenbart at der altså er stor forskel på investeringer og investeringer. På store områder har vi ligefrem brug for divesteringer, ikke investeringer og det gælder fx. hele den fossile energisektor, våbenindustrien og ikke mindst den fuldstændig uproduktive del af den finansielle sektor hvor penge kun bruges til at lave flere penge, og om overhovedet, påvirker realøkonomien kun negativ. Disse destruktive økonomiske sektorer tilsammen udgør mere end 90% af verdensøkonomien, så det er ikke rigtigt at der lystigt skal investeres videre, tværtimod.
Så nej, helt så ligegyldig synes jeg ikke det er, hvad de 1% gør med de uhyrlige privatformuer de har tilranet sig, og man kunne meget hurtigt, meget nemt, tvinge dem til at investere produktiv i stedet for destruktiv, ved at beskatte de destruktive investeringer.
Ole Reslov,
For at være et reelt demokrati burde alle samfundsgrupper have politisk indflydelse proportionelt til deres størrelse, og, ikke for at glemme, burde der være regler der beskytter minoriteterne når deres interesser ikke kan varetages, netop fordi de ikke er repræsenteret tilstrækkeligt.
Hvor i vores demokrati kan du se en proportionel indflydelse af de store grupper af lavtlønnede, langtidssyge, langtids arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere som aldrig vil kunne finde et job på vores konkurrenceprægede arbejdsmarked, mm?
Hvor mange MF'ere er kassedamer, smed, arbejdsløse kontormedarbejdere o.l?
Vores repræsentative demokrati er faktisk ikke særlig repræsentativ når det kommer til stykket.
Det reelle demokrati tager vel udgangspunkt i, at mennesker, der arbejder, selv kommer til at bestemme, hvad værdierne af deres eget arbejde skal bruges til? Og at tiden med at tjene penge på andres arbejde eller ved arbejdsfrie finansielle spekulationsgevinster er ved at være nået til vejs ende?
Peter Nielsen,
det er længe siden at de rigeste investerede i produktive virksomheder. I dag fylder den produktive sektor af den globale økonomi kun meget lidt, og selv da er den største del kontra-produktiv. Forstået på den måde at produktionsvirksomheder der bygger på fossil energi medfører mere skade end de gavner.
@ Curt Jensen:
I et repræsentativt demokrati er alle samfundsgrupper jo netop repæsenteret i henhold til deres størrelse.
1 borger = 1 stemme
Denne artikel er et uddrag af pw's samlede værker.
Anbefalingerne fra ham er - så vidt jeg kan se - baseret på hovedantagelsen om, at nuværende system er dysfunktionelt ifht at administrere miljø-og socioøkonomien. Spørgsmålet er alternativet. Vi må bl.a. se på motivationsfaktoren, som peter nielsen adresserer. Der skal være fordel for den enkelte. Denne opnås i et velfungerende fællesskab, hvor individerne i gensidig respekt har frihed til at efterstræbe de egne behov og interesser, som biotopens fysiske rammer tillader.
Nuværende system kan sammenlignes med den stærkes ret på de givne betingelser, en ret/magt, der for nærværende udøves utilfredsstillende. De, der har pengene, har magten, og de misbruger magten. Hvis ikke man tager hensyn til den helhed, man agerer i, inden man agerer, er man asocial og potentielt ødelæggende for helheden, hvilket heller ikke er attraktivt for een selv - i det mindste i et længere perspektiv - som rykker stadig tættere på.
Altså må motivationsfaktoren socialiseres - fordi det er hensigtsmæssigt for alle. For at liberalisterne skal få lyst til at byde ind på en social model, må de se deres fordel heri og være overbeviste om det funktionelle i en samarbejdsmodel i stedet for en konkurrencemodel. For design af omstillingsmodellen se på naturgrundlagets iboende lovmæssigheder - følges de, vil menneskeheden finde samvær i balance med planeten og dermed hinanden. Det nytter ikke, at modsætte sig biotopens lovmæssigheder.
Og mht de priviligeredes luksusforbrug :
Det er en hån mod de nødlidende, megen nød kan vedvarende afhjælpes med de riges formuer
Ressourcerne anvendes uhensigtsmæssigt - bevidst, bæredygtig innovation er at foretrække
At 1% har magten til at allokere størstedelen af fællesejet er udemokratisk
Socialiseret motivationsfaktor er altså nødvendigt. Hvis man ikke kan motiveres af, at den overordnede model fungerer i overensstemmelse med den cirkulære økonomis iboende lovmæssighed, må man finde sig en øde ø. Farvel.
Juraen ifht ejerskab af fællesejet er trods alt ikke færdigudviklet, selvom den 1% gør meget for at bilde os det ind.
Hvad betyder 'socialiseret motivationsfaktor' på almindeligt dansk?
'altså må motivationsfaktoren socialiseres'??
Jeg er enig omkring luksustosserierne og det uhensigtsmæssige i at drive staten som en markedsorienteret virksomhed (altså new public management)
Men lad os nu ikke glemme, at meget af overforbruget blev lånefinancieret og at stort set alle bankerne (og dermed alle os i de "rige" lande) var gået bankerot, hvis ikke staten havde holdt hånden under dem. Både ECB og USAs nationalbank har længe opkøbt stats- og realkreditobligationer af bankerne for at holde renterne kunstigt lave (under inflationen).
Der er pumpet masser af penge ud i samfundet herhjemme i form af for tidlig udbetaling af SP, kickstartpakker, dyrtidspension, LD-pension for at holde forbruget oppe, og dermed undgå eskalerende fyringer og nedskæringer.
Tiltagene har primært reddet røven på aktieejerne, og de folk der optog ejendomslånene (de værste røg dog i konkurs hurtigt) - men det har INTET med markedsøkonomi at gøre.
EU betaler bunkevis af støttemillioner til Coloplast for at fase jobs ud til Ungarn, og til Danish Crown for at beholde dem i DK. Også meget lidt markedsøkonomisk.
Det er muligvis en slags markedsøkonomi at vi sælger fremtidige energibesparelser for her-og-nu kroner i form af underlige derivater på energibørsen, for at undgå at det skal se grimt ud på de offentlige finanser som i år viser -60 mia. i underskud på trods af et stort overskud på handelsbalancen.
EU booster europas BNP med prostitution og narko, så det ikke skal se ud til at falde og få folk til at gå i panik.
Alle disse ting, er årsagen til at "de fleste af os" har mere end vi fortjener. Vi låner af fremtiden, fordi vi ikke vil betale regningen for overbruget.
Naturligvis sammen med det faktum, at danmark er et "rigt" land, med flere aktier i udenlandske virksomheder, end udlandet har i de danske (60% af aktierne i de danske, børsnoterede virksomheder er på udenlandske hænder), og nogle af verdens højeste lønninger, begrundet med "vi er et rigt land", lønninger som i vidt omfang investeres i danske virksomheder med få højtuddannede ledere og udviklere, og store mængder lavtlønnede ansat i udlandet.
Vi holder vores model op som et eksempel til efterfølgelse for verdens fattige lande, men det er naturligvis en matematisk umulighed for alle lande at have aktiebalanceoverskud og relativt meget højere lønnninger end udenlandske arbejdere.
Men det har vores internationale socialister jo altså ikke tænkt sig at gøre noget ved, for der er altid liiiige brug for lidt flere penge her og nu, til at udrydde den sidste ulighed. Og det skal jo aldrig ske ved at nogen går ned i løn, for så bliver der ballade.
Alt for mange i Danmark lever i dag (alt for godt) af at kommunikere. Og der kommer dagligt flere til. Vi lever i en kæmpe kommunikationsboble. Og da ingen gider at betale for kommunikationen, kommer pengene til lønninger fra fælleskasse". Sjovt nok bruge man stort set altid underklassen som afsæt for kommunikation, og tager sig godt betalt for at "sætte fokus" på underklassens mange problemer. Som typisk bunder i, at de får langt mindre fra fælleskassen end dem, der sætter fokus på dem.
Faktisk er jeg ved at være overbevist om, at der er flere der lever af at behandle, administrere, kommunikere og skrive afhandlinger om underklassen, end der rent faktisk er underklasse.
Hvad man kan fristes til at tro er en af årsagerne til iveren for at åbne sluserne op for verdens fattige flygtninge.
Gaaaab.....
Det er jo de sædvanlige socialistiske floskler, som Preben Wilhjelm lukker ud, intet nyt under solen. Og den sædvanlige ex. RUC-studerende "Information"-læser æder det råt, socialist som han/hun jo er og roser det til skyerne for det er jo banebrydende og meget "nytænkende", det som Hr. Wilhjelm skriver....Man græmmes virkelig.
Hvor er det forudsigeligt og fattigt. Preben Wilhjelm undlader selvfølgelig heller ikke at udtale sin indignation over, at bankdirektøren tjener mere end buschaufføren...det er så floskelfyldt og klicheagtigt, at man næsten får kvalme. "Jeg er ikke misundelsessocialst", siger Preben Wilhjelm....nå siger jeg så bare, hvad er du så?
Men lad os da bare alle få samme løn. Udbud og efterspørgsel skal ikke længere bestemme lønniveauet...det skal nok virke....det gjorde det jo i Østblokken i sin tid, som brillerede på alle mulige punkter og viste sig kapitalismen overlegen.....eller noget.
Selvfølgelig undlader Hr. Wilhjelm ikke i sin artikel, lige at revse bankdirektørerne. Der er jo iht. det traditionelle socialistiske verdensbillede udelukkende bankdirektørerne, som har kørt verdensøkonomien i sænk og skabt finanskrisen. Mennesker der tænker sådan, har ikke forstået særlig meget af det hele, og er bestemt heller ikke særligt nuancerede i deres verdensbillede.
Hr. Wilhjelm undlader heller ikke at komme med den sædvanlige standardfloskel om, at "Kapitalismen med markedsmekanismen som styringsinstrument har haft sin tid"....
Når jeg så som liberalist normalt spørger "standard"-socialisten om, "hvad er alternativet" til den nuværende kapitalistiske og på markedsøkonomi baserende samfundsform, så kommer der altid et meget udsvævende og uklart svar, a la......"..jamen alternativet har i hvert fald ikke noget med kapitalisme at gøre".....
Så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at spørge: "...jamen er det så planøkonomi a la Sovjet du ønsker".....Nej - det er det heller ikke - er så "standard"-socialistens svar.
Jeg må dertil blot sige: Kære socialister: Jeg mangler svar. Jeg mangler svar på, hvad alternativet til "Kapitalisme med markedsmekanismen som styringsinstrument" er. Hvis ikke det er planøkonomi, hvad er det så? Er det et samfund, hvor vi skal leve af udelukkende "at klippe hinandens hår". Jeg mangler klare svar.
Socialister er af natur ret dobbeltmoralske. Man vil gerne på ferie i udlandet mindst 2 gange om året. De fleste socialister har gudhjælpemig også iPhones. Helst den nye 6´er og helst i "plus"-udgaven. Man vil gerne have et dyrt velfærdssamfund. Problemet er bare, at man ofte ikke er i stand til at forklare, hvordan det hele skal finansieres.
Jeg ville godt se et Danmark, hvor vi undsiger os "Kapitalismen med markedsmekanismen som styringsinstrument". Det er ikke et samfund, jeg tror jeg vil bryde mig om. Det vil være et på alle måder fattigt samfund. Og ja - måske vi alle så er lige....Lige fattige.
Sider