Kronik

De fleste af os har mere, end vi fortjener

Jeg er ikke socialist af misundelse. Lad blot de velaflagte bruge deres penge på luksustosserier. Når jeg taler for et systemskifte, er det, fordi kapitalismen med markedsmekanismen som styringsinstrument har haft sin tid
En 46-tommers fladskærm titter frem fra bagsædet af en hvid Lamborghini. Det frie marked har udspillet sin rolle i samfundsøkonomien, skriver Preben Wilhjelm i sin selvbiografi ’Man kan sagtens være bagklog’.

Jakob Dall

1. november 2014

KRONIK – Jeg har ikke sammenlagt i hele mit liv haft ni habitter. Og jeg har ikke haft noget ønske om flere. Det er ikke hvert år, jeg køber et par nye sko. Jeg var nok blandt den sidste femtedel af befolkningen, der anskaffede fladskærm. Og mobiltelefon. Og så videre. Det er ikke, fordi jeg i almindelighed er nærig, jeg har det bare dårligt med spild. Hvis det er en reminiscens fra besættelsestidens varemangel og rationering, så har det i hvert fald ikke medført behov for kompensation. Tværtimod. Jeg er nok en af de sidst overlevende, der kan finde på at vende flippen på en god hørskjorte, der bare er blevet lidt slidt i nakken. Produktivitetskommissionen ville korse sig, hvis de hørte, hvor uøkonomisk jeg er med tidsforbruget, som de straks ville omregne i timelønninger.

Den form for mådehold strider måske mod gængse forestillinger om en socialist som en, der er utilfreds med alt og især med den økonomiske ulighed. Det var da også berettiget, da store grupper faktisk led nød. Det gør langt de fleste på vore breddegrader jo ikke længere.

Tværtimod, vi er i kraft af tidligere generationers indsats nået dertil, at vi så at sige er født til en mere end acceptabel levefod. Det er ikke vores egen fortjeneste. Der er grund til at glæde sig og forundres over det. Jeg har det dårligt med tidens reklameslogans som: »Alle fortjener et nyt køkken / en fitness-kur / en ny bil / en drømmerejse« ... eller hvad det nu er, vi fortjener. Gu’ gør vi da ej. Langt de fleste af os har allerede mere, end vi fortjener.

Ikke misundelsessocialist

Nej, jeg er ikke socialist af misundelse. Jeg er tilhænger af størst mulig økonomisk lighed, men mere af mentale og demokratiske end af egentlig økonomiske grunde. Fordi det giver færre konflikter, og fordi det modvirker magtkoncentration. De snævert privatøkonomiske forhold, som afspejler sig i forbrugsmuligheder, kan ikke i sig selv få mig på barrikaden. Jeg ville se på med sympati, men personligt ikke røre en finger for hele det fordelingspolitiske slagsmål, hvis vi blot fik løftet de dårligst stillede 10-15 procent op på et anstændigt niveau. Og det er, hvis viljen er til stede, en overkommelig opgave, som ikke forudsætter noget systemskifte.

Javel, der er store indkomstforskelle og stor økonomisk ulighed, og selvfølgelig er det uretfærdigt, at en bankdirektør tjener 40-50 gange mere end en buschauffør. Det kan overhovedet ikke begrundes rationelt. Når nogen forsøger, taler de altid om ansvaret. Sludder og vrøvl. Som finanskrisen viste, har bankdirektøren overhovedet ikke noget ansvar, når det kommer til stykket. Det har derimod buschaufføren i ekstrem grad, når han kører f.eks. en skolebus med 30 børn. Større ansvar findes næppe. Når jeg personlig ikke ville ofre tid på fordelingskampen i sig selv, er det af to ret enkle grunde: Den første er, at selv hvis vi jævnede de største indkomster ud på alle, ville det i vores del af verden ikke løfte det store flertal ret meget. Og i forvejen mangler vi jo egentlig ikke noget. Forestillingen om, hvor meget mere, der pludselig ville blive råd til, er ganske urealistisk og baggrunden for, at det ofte er endt i dyb skuffelse rundt omkring i verden, når man har bragt en socialistisk regering til magten i forventning om guld og grønne skove. Den anden grund er nok så vigtig. Hvad kan de velaflagte egentlig bruge deres høje indkomster til? De kan jo ikke spise og drikke meget mere end os andre. De kan heller ikke have fem gange så meget tøj på. De kan aftage nogle luksusprodukter, men det spiller ikke nogen mærkbar rolle i den samlede økonomi. I mange tilfælde kan det endda være befordrende for innovationen. Hvilket jo så betyder, at de skvadderhoveder, der betaler det hvide ud af øjnene for disse produkter, faktisk finansierer den innovation, som alle vi andre 5-10 år senere kan have glæde af til en fornuftig pris. Hellere det end at al innovation skal komme fra våbenindustrien.

Lad tosserne om luksus

Javel, der forekommer uhyrlige lønninger og honorarer og bonusordninger i den private sektor. Der er spekulanter på finansmarkedet, som på kort tid kan tjene tusind gange så meget som en lønarbejder i et helt liv. Og i sidste instans er realværdien af både bonusordninger og spekulationsgevinster skabt ved andre folks arbejde. Men hvad kan de bruge sådanne enorme summer på i realøkonomien?

De kan selvfølgelig leve et luksusliv. Herskabelig residens, lystyacht, fancy biler, kaviar, dyre rødvine. Det kan ikke rigtig hidse mig op. Personlig ville jeg være flov over at køre rundt i en bil, der kostede dobbelt så meget eller endnu mere end en fornuftig brugsbil. Og jeg ville ikke bare være flov, men også føle mig taget ved næsen ved at drikke en vin til flere tusind kroner. Det kan godt være, at Brixtoftes Petrus er usædvanlig god, men at den skulle være hundrede gange så god som en til 80 kroner er selvsagt absurd. Det er som med mærketøj ikke selve produktet, men brand’et, man betaler for. Lad tosserne om det.

Hvad mere er: Selv de mest stinkende rige kan ikke forbruge realværdier for milliarder. De kan spille eller spekulere formuerne væk, så havner de bare hos nogen andre. For hvem det også er umuligt at forbruge dem. Og med mine fysikerbriller vil jeg gerne fokusere på realøkonomien og realværdierne og forbruget af dem og have kredsløbet til at gå op. Hvad gør de med disse horrible summer. De kan altså ikke æde og drikke dem op. De investerer. Det gør de selvfølgelig også for at tjene endnu større summer. Som de heller ikke kan forbruge, og som de altså investerer. Vi kan fordele deres luksusforbrug, og det bør vi, mest af mentale grunde, materielt batter det ikke nævneværdigt. Men det, de investerer, kan vi ikke bare dele ud til forbrug, for investeres skal der under alle omstændigheder.

Påkrævet systemskifte

Når jeg finder behov for et systemskifte, er det af andre årsager. Vores nuværende system er dysfunktionelt, og at affinde sig med det krænker simpelthen min fornuft. En nøjere begrundelse hører ikke hjemme i denne sammenhæng, men i korthed:

Kapitalismen med markedsmekanismen som styringsinstrument har haft sin tid. Det var et stort fremskridt, en nødvendighed for at realisere det enorme potentiale, som industrialiseringen muliggjorde, og som ikke kunne udfolde sig i det gamle system med dets stænder, laug, privilegier og mangel på erhvervsfrihed. Den industrielle revolution har haft store menneskelige omkostninger, men har også medført et fantastisk løft i levestandard. Men kapitalismen er et system, som forudsætter permanent vækst, og vi er for længst nået et punkt, hvor det ikke er muligt uden katastrofale konsekvenser.

Markedsmekanismen er et genialt og superdemokratisk styringsredskab i den lille skala, det almindelige forbrugsvalg, men ganske uegnet eller ligefrem katastrofal som styringsinstrument for den overordnede samfundsøkonomi. Ud over at den forstærker ubalancer, så det hele løber løbsk, har den også som logisk konsekvens på vigtige områder at tvinge i retning af laveste fællesnævner.

Når man overlader styringen til markedet, bliver konkurrenceevnen alfa og omega. Alt fra anstændig løn, bedre dyrevelfærd, arbejdsmiljø, barselsorlov, ældreforsorg og pensionsordninger helt op til klimaforanstaltninger vil blive mødt med den indvending, at det svækker vores konkurrenceevne. Og det er jo rigtigt! Det er, når det kommer til stykket den afgørende grund til, at vi ikke har gjort noget effektivt ved klimaudfordringen, selv om alle efterhånden ved, at vi styrer mod katastrofen.

Spild som logisk konsekvens

Jeg påstår ikke, at ingen kan gå foran og vise vejen på disse områder, det er der da heldigvis mange eksempler på. Men det er op imod systemets iboende logik, som ubønhørligt styrer mod laveste fællesnævner. Jeg finder det tåbeligt at prisgive sig til et styringssystem, som på alle områder favoriserer laveste standard.

Systemet har desuden den indbyggede skævhed, at det automatisk favoriserer det private eller individuelle forbrug frem for det kollektive. Det er tydeligt demonstreret under krisen, hvor finansministrene uanset politisk farve appellerer til os om at ‘svinge dankortet’, samtidig med, at de understreger nødvendigheden af at begrænse ‘det offentlige forbrug’. Med rene ord: vi skal se at få købt nogle flere af de produkter, vi allerede er ved at kvæles i, samtidig med at vi skal affinde os med, at der ikke er råd til at renovere vores skoler eller opretholde den hjemmehjælp, som ikke ligefrem var luksuøs i forvejen. Det er jo absurd – men fuldstændig logisk i det system, vi underkaster os. Ligesom det er absurd, men fuldstændig logisk, at hvis det vil give en virksomhed et tab på 10.000 kroner årligt at beholde en medarbejder, smider man aben videre til det offentlige, som derved får et tab på 300.000 kroner årligt. Ligesom det i den helt store målestok er absurd, at en trods alt begrænset boligboble fører til, at snesevis af millioner mennesker hindres i at udrette noget med deres arbejdskraft. Uanset hvordan man vender og drejer det: et enormt spild, men en logisk konsekvens af systemet. Og det egentlige problem med den skæve indkomstfordeling er i mine øjne ikke så meget, at et fåtal kan have et luksusforbrug, men at formuerne giver magt, og at den magtkoncentration reelt sætter demokratiet ud af spillet. Det bliver privatkapitalens behov og interesser, der sætter vilkårene for, hvad demokratisk valgte repræsentanter kan beslutte. Kapitalinteresserne kan om nødvendigt tage hele samfundet som gidsel, som vi så i forbindelse med bankkrisen. Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati.

Kronikken er et uddrag af Preben Wilhjelms selvbiografi ’Man kan sagtens være bagklog’, som udkommer mandag på Lindhardt & Ringhof.

Preben Wilhjelm er atomfysiker, politiker, lic.jur., samfundsdebattør, forfatter og tidligere folketingsmedlem

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • uffe hellum
  • Thomas Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Alan Strandbygaard
  • Ole Vedel Villumsen
  • Carsten Pedersen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Peter Taitto
  • Viggo Okholm
  • morten Hansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Anne Eriksen
  • Else Damsgaard
  • curt jensen
  • Benny Jensen
  • Lars Dahl
  • Kim Nielsen
  • Ivan Mortensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Vivi Rindom
  • odd bjertnes
  • Katrine Visby
  • Kurt Lindy Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Andreas Trägårdh
  • Olav Bo Hessellund
  • Leif Koldkjær
  • Torben Kjeldsen
  • Lasse Damgaard
  • Jens Wolff
  • Bill Atkins
  • Niels Mosbak
  • Henrik Christensen
  • Claus Høeg
  • Jan Weis
  • Hans Larsen
  • Johanne Schwensen
  • randi christiansen
  • Claus Piculell
  • Helge Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Aksel Gasbjerg
  • Jørgen Steen Andersen
  • Oluf Husted
  • Michal Bagger
  • Tue Romanow
  • Torben Nielsen
  • Benny Larsen
  • Carsten Hansen
  • Khanh Gia
  • Curt Sørensen
  • lars abildgaard
  • ulrik mortensen
  • Slettet Bruger
  • Jens Høybye
  • peter fonnesbech
  • Lone Christensen
  • Holger Madsen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Steffen Gliese
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
  • Anker Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • Ingolf Bent Skipper
  • Steen Sohn
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Erik Jensen
Benno Hansen, uffe hellum, Thomas Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Alan Strandbygaard, Ole Vedel Villumsen, Carsten Pedersen, Robert Ørsted-Jensen, Peter Taitto, Viggo Okholm, morten Hansen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Else Damsgaard, curt jensen, Benny Jensen, Lars Dahl, Kim Nielsen, Ivan Mortensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Vivi Rindom, odd bjertnes, Katrine Visby, Kurt Lindy Hansen, Lise Lotte Rahbek, Andreas Trägårdh, Olav Bo Hessellund, Leif Koldkjær, Torben Kjeldsen, Lasse Damgaard, Jens Wolff, Bill Atkins, Niels Mosbak, Henrik Christensen, Claus Høeg, Jan Weis, Hans Larsen, Johanne Schwensen, randi christiansen, Claus Piculell, Helge Rasmussen, Torben K L Jensen, Aksel Gasbjerg, Jørgen Steen Andersen, Oluf Husted, Michal Bagger, Tue Romanow, Torben Nielsen, Benny Larsen, Carsten Hansen, Khanh Gia, Curt Sørensen, lars abildgaard, ulrik mortensen, Slettet Bruger, Jens Høybye, peter fonnesbech, Lone Christensen, Holger Madsen, Mogens Højgaard Larsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Ervin Lazar, Dorte Sørensen, Anker Nielsen, Søren Roepstorff, Ingolf Bent Skipper, Steen Sohn, Michael Kongstad Nielsen, Grethe Preisler og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Egeskov, du lever i en illusion som jeg kun kan håbe du en dag gennemskuer. Det sker nok den dag hvor du begynder at tjene penge og deltage i det virkelige liv.

Verden har, mere end nogensinde før, behov for illusionister og tryllekunstnere...

Jeg vil godt sige dig tak, Peter Nielsen. Det er altid rart når en "voksen", der klart har defineret alting ud fra en pøbeldoktrin om at meningen med "det virkelige liv" er at begynde at tjene penge, tager sig tid til at øse ud af sin bedrevidenhed... tsk tsk

Du er i sandhed, den realitet og den funktionelle praksis, der ikke modviser (desværre), men blot beviser min tese om den enkeltes ego..!! Og du viser så tydeligt for alle og enhver, hvad det egentlig er for en indoktrineret grådighed er vi er oppe imod. For det er jeg dig taknemmelig!

Verden har, mere end nogensinde før, behov for illusionister og tryllekunstnere...

Jeg vil godt sige dig tak, Peter Nielsen. Det er altid rart når en "voksen", der klart har defineret alting ud fra en pøbeldoktrin om at meningen med "det virkelige liv" er at begynde at tjene penge, tager sig tid til at øse ud af sin bedrevidenhed... tsk tsk

Du er i sandhed, den realitet og den funktionelle praksis, der ikke modviser (desværre), men blot beviser min tese om den enkeltes ego..!! Og du viser så tydeligt for alle og enhver, hvad det egentlig er for en indoktrineret grådighed er vi er oppe imod. For det er jeg dig taknemmelig!

Din holdning til pøblen er netop dit intellektuelle problem. Tag aldrig fejl af pøblen vi er mange og vi lader os ikke kue af din utopi.
Nævn nu et sølle eksempel og jeg skal dissekerer det for dig.

Hvilken pøbel..!?

Du markerer dette "link": http://www.information.dk/483216 og indsætter det i din browsers adresselinie og så læser du dernedad.... Så kan du for min skyld dissekrerer en frø hvis du lyster!

Og så må jeg påkalde mig "guds spildte ord på Balle-Lars" kortet og sætte os på stand by; jeg har lige en virkelig virkelighed der trænger sig på... ;)

Pøblen siger isolation, søge flere investeringer, og regulering af basale fornødenheder ergo ikke et validt eksempel. Nej hyg du dig med din "virkelighed" og vågn gerne snart op af din tornerosesøvn.
Eksemplet mangler stadig.

Ingen ideologi er mere autoritær end kapitalismen, og intet er mere tanketomt og infantilt end teenager-drømmen om at eje verden.

Eje verden som i at trække noget ned over hovedet på folk uagtet deres ønsker og forventninger? Noget i stil med at du må og ikke må dit og dat..held og lykke siger jeg bare. Skulle hilse fra Sisyfos og sige at stenen bliver ved med at rulle ned.

Bliver folk selvstændige, fordi deres asociale indstilling forhindrer dem i at begå sig på en almindelig arbejdsplads? Det spørgsmål får man igen og igen anledning til at rejse. De folk, jeg kender, der har drevet egen virksomhed, har været af en anden, mere sagtmodig og mindre skrydende kaliber, men de har også været sig bevidst, at de indgik i et lokalsamfund, hvor civilsamfund og forvaltning var to sider af samme sag.

Peter Nielsen, du lyder virkelig som et forurettet barn, der har fået at vide, du ikke må være ude efter klokken 22! Hvis du virkelig oprigtigt knokler og skaber noget af stor værdi, gør du ikke dig selv nogen tjeneste ved at argumentere så dumt.
Hvis du arbejder hårdt og slidsomt primært for at tjene penge, spilder du din tid og dit liv, og ingen vil takke dig for det.

Du giver jo også selv udtryk for, at du er så flink og rar at skabe arbejdspladser, så folk har noget at tage sig til; men medmindre der er tale om noget meget vigtigt for vores eksistens, har det ingen videre betydning! Det er muligt, du bliver rig af det, og at denne rigdom øger omsætningen i samfundet; men i realiteten kunne vi jo nøjes med at fremstille det, som vi har brug for, og så fordele det.

Peter Hansen hverken jeg selv eller nogen anden selvstændig jeg kender bruger større armbevægelser og da slet ikke i jantelovens hjemland hvor der at have succes sammenlignes med overgreb på arbejderen. Det er noget du formentlig kan nikke genkendende til.
Nu skal jeg fortælle dig sammensætningen af de ansatte jeg har. En medarbejder er på Flex, pga kommunens manglende forståelse for hendes smerter trods 6 speciallægeerkkæringer. Så har vi en islænding ansat, 2 bosniere der er veluddannede og velintegrerede. Resten er på kontor.
Vi ville have mulighed for flere ansatte men pga statens fokus på pris er vi nødsaget til at få størstedelen produceret i Østeuropa pga prispres.
Jeg klager ikke men indretter mig efter forholdende. Kan dog kun beklage at vi finansierer udflytning af jobs gennem EU støtte der langt overstiger din vildeste fantasi.
Jeg betegner mig ikke som skridende og det vil alle der kender mig kunne skrive under på. Men jeg gider ikke høre på din form for klynk og selviscenesættelse. Du har tydeligvis intet begreb om den virkelige verden udenfor dit vindue. Det eneste du forstår er en absurd afart socialisme og falsk lighed.
Ja jeg mener ikke at lighed altid skal ske gør enhver pris, og jeg mener ikke at du eller staten skal begrænse folks ret til at skabe deres egen succes og lykke ved at leve deres egne ambitioner ud. Jeg tror sågar at du kunne være et resultat af en fejlslagen karriere og nu er så indebrændt på verden fordi du ikke selv slog til i det virkelige liv.
Jeg har mere end 20 års erfaring dom lønnet ansat så jeg har aftjent min værnepligt. Til information betaler jeg også mere til samfundet end du formentlig nogensinde kommer til.
Og så ryger jeg sgu også 20 cigaretter om dagen så der ryger lidt flere penge til staten ad den vej også.

Grethe Preisler

@Peter Nielsen,

Inden du går helt i selvsving af jubel over at "sidde i rundkreds med dig selv og masturbere intellektuelt", mens du drømmer om at gøre gamle Henry Ford kunsten efter, kunne du da godt lige betro os, der skal ud og svinge Dankortet for at holde gang i dine hjul, hvad et er for et enestående nyttigt og uundværligt produkt, du og dine indtil videre 7 ansatte fremstiller i din lille privatejede virksomhed.

Din kære lille virksomhed, som ifølge den finansielle 'naturlov' du hylder og bekender dig til, er dømt til evig vækst. Eller (mere sandsynligt) til at gå neden om og hjem, når en af dine konkurrenter på 'den frie globale markedsplads' opfinder en mere profitabel metode til at fremstille og markedsføre det samme produkt, og banken lukker din kassekredit og forlanger sit tilgodehavende tilbagebetalt med renter og rentes rente ;o(

Jeg er ubetinget tilhænger af lighed, uden den ingen frihed for Loke såvel som for Thor; men jeg er arg modstander af enshed. Hvad mit eget arbejde - og liv, det er det samme - i denne tid angår, kan jeg afsløre, at det former sig efter mine hedeste ønsker. Jeg har også haft det held, tidligere, at arbejde på nøjagtigt de arbejdspladser og i nøjagtigt de funktioner, jeg kunne drømme om. Men jeg har også måttet konstatere, at jeg kunnet lukke og slukke efter mig gang på gang, fordi prioriteringerne i samfundet for tiden går stik imod den kontinuitet og de værdier, som for mig konstituerer vores fællesskab og vores værdier. Efter nogle blandede erfaringer med undervisning er jeg nu i den heldige situation, at der måned for måned er tilstrækkeligt bud efter mine kvalifikationer, så jeg allerede efter få måneder har tjent det dobbelte af, hvad mit job gav mig (hvilket, indrømmet, ikke var så voldsomt, blot fuldt tilstrækkeligt til vores husstand).
Men kan du ikke selv se dobbeltmoralen? Du beklager, at det offentlige går efter pris, og du derfor må indrette dig på en anden måde, end du helst ville; men samtidig er det et stadigt krav fra landets borgerlige vælgere, at hver femøre vendes. I realiteten ved både du og jeg, at det for samfundets skyld ville være det bedste, hvis understøttelsen blev sparet til dansk arbejdskraft, og pengene i stedet gik til danske lønninger og deraf afledt skat.
Så brokker du dig over, at nogen vil forhindre dig i at leve dine ambitioner ud - men det kommer sandelig an på, hvad dine ambitioner er. Hvis de går ud på at skabe en formue, som kan give dig særskilt politisk magt og medvirke til en inflation, der udhuler stagnerende overførselsindkomster og lønninger i den lave ende, har jeg ingen respekt for dem. Går de ud på hver dag at levere så godt et arbejde og så godt et produkt som overhovedet muligt, har du min fulde respekt; men fokus på penge fører altså til, at produkter hele tiden søges forringet, så profitten på den måde kan hæves. Det var langt bedre at trække på samme hammel og være glad for det fælles produkt.

Det er da også dejligt, at den offentligt finansierede forskning har givet dig anledning til at skabe et firma med et fint produkt, der lyder prisværdigt. Det eneste, der står i vejen, er det, du betragter som den økonomiske realitet, og som jeg betragter som den største forhindring for, at folk med betydelig større glæde kan gå til dagens dont. Det ville være bedre, hvis du kunne glæde dig over dit nyttige livsværk frem for at spekulere på konkurrenter og priser. Spørgsmålet er, om det er udsigten til økonomisk gevinst eller udviklingen af produktet, der giver dig den største tilfredshed.

Hvis den samme ihærdighed, hvormed kapitalismen forsvares, var blevet mobiliseret til fordel for socialismen, var den aldrig faldet. Men fordi de, der har styrken at sætte bag, er dem, der har mest ud af kapitalismen, vil det aldrig være muligt for socialismen at vinde på lige vilkår.

Peter Hansen du ved for lidt omkring min virksomhed of kan derfor ikke udtale sig om forskningen herom. For alt i verden kunne den jo være betalt af mig selv direkte eller via min skat.
Drivkraften for mig er at skabe og profitere. Jeg gør ikke nogert gratis og kan jeg tjene det dobbelte ville jeg gøre det.
Jeg har ikke politiske ambitioner med en afledt magt via en økonomisk position, men jeg vil ikke finde mig i håbløse personagers ønske om at tilrane sig så meget som en krumme af det jeg har skabt. Din tåbelige tilgang beviser for mig at du nok mere er nyder end yder i det her samfund. Mon ikke endda jeg har betalt en krone eller to ekstra for at du kunne tage fri fra dine studier eller udskyde en eksamen fordi Du kunne.

Peter Hansen der blev vidst nok udvist særdeles megen ihærdighed i at indføre socialisme. Pol pot tog da rigeligt fat. Det er bevist adskillige gange at du ikke kan tvinge mennesker mod deres vilje til noget som helst. Før eller siden rejser de sig og indtil det sker i vores verden vil jeg påstå at vores samfundsstruktur til enhver tid er bedre end noget alternativ du kan fabulere om.

Du aner ikke, Peter Nielsen, hvad socialisme er. Det havde også været i samfundets bedre interesse, hvis dit produkt var blevet fremstillet på Statens Pædagogiske Værksted, hvor man kunne skære profitten væk og nøjes med reelt at betale en halv løndel, fordi resten jo kommer tilbage som skat.

Jacob Egeskov, Bill Atkins og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Og din uddannelse er ligeledes spildt for hvad skal vi bruge den til.
Desuden glemmer du en meget vigtig ting. Selv i din verden er der vigtigt at fordele arbejdsindsatsen således det bedst mulige udbytte opnås ved mindst mulig omkostning.
Kan nu godt lide navnet statens pædagogiske værksted det minder om et beskyttet værksted.
Men du griber efter halmstrå. Det offentlige kan ikke fremstille iht grundprincipperne som også gælder for socialisme. Disse er at opnå mest muligt udbytte ved brug af færrest muligt ressourcer. Kun derigennem kan man allokere ressourcer til andre lige så vigtige opgaver. Derfor lader man aldrig det offentlige producere noget der bærer en værdi da det private til enhver tid kan udkonkurrere og optimere enhver produktionsform meget bedre.
Der findes intet eksempel på det modsatte, ikke engang indenfor lægevidenskaben

Det er jo kun i Danmark, at vi stort set har afskaffet den offentlige produktion, og det er ikke særlig mange år siden, Peter Nielsen. Du overser f.eks. også, at Kina som produktionsland udmærker sig ved at have en uendelig stor, men efter en dollarmålestok meget billig arbejdsstyrke. Denne forskel kan der profiteres i, men reelt set er det jo indbegrebet af kapitalistisk fallit, at man kan råde over et produktionsapparat, der rent faktisk vil kunne dække de materielle behov, men at det økonomiske system kun muliggør dette, hvis arbejdskraften kan fås til en billig pris - på trods af, at pengene er intet, og varer og tjenesteydelser alene udgør de reelle værdier.

I øvrigt blandede jeg Statens Pædagogiske Forsøgscenter sammen med noget andet - dog ikke Statens Kunstneriske Værksteder. :-)
Nej, min uddannelse er ikke spildt, i det hele taget er det en meget mærkelig indstilling, der har bredt sig i de seneste tiår, hvor alt, hvad vi troede os vaccinerede imod, er slået hårdt tilbage, til almindelig fordummelse og ansvarsfralæggelse. Penge betragtes som noget virkeligt, den fuldkommen vilkårlige markedsværdi tages som udtryk for en reel, nærmest fast værdifastsættelse - i modsætning til den fornuft, der fortæller os, hvad der er noget værd, og hvad der blot er fluff og mode.

Peter Nielsen:

Er du sikke på, din virksomhed er der endnu? Du kan umuligt have haft tid til at tage sig af den med den døgnovervågning af snyltere og døgenigte i Informations kommentarspor, du har foretaget de sidste par dage.

Eller er det en virksomhed af den slags, man kan drive fra mors kælder? Det ville forklare den psykologiske profil.

Jens Høybye, Niels Engelsted og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Peter Nielsen, skribent i herværende dagblad, Annegrethe Rasmussen, fortalte på et tidspunkt at en hofteopperation på et offentligt hospital koster ca. 13.000 kr og den samme opperation koster 130.000 kr på et privathospital i USA. Hvor er din så din påstand om, at det private til enhver tid kan udkonkurrere og optimere enhver produktionsform meget bedre.? ... og hvis du tænker dig om så ved du også at det er noget sludder det du siger.

Gert Selmer Jensen

Peter Nielsen-
Jeg synes ikke din egennyttighed, og aggresivitet, er særligt klædelig for en tilsyneladende
meget intelligent mand, eller for den sags skyld i nogen som helst sammenhænge.
Preben Wilhjelmsen fremkommer blot med nogle helt menneskelige og fornuftsprægede
indkast.

Grethe Preisler - Hvis det er min anbefaling af dette fra PN, du mener : "Der er kun én model der virker i verden og det er den kapitalistiske model let garneret med statslig indblanding i form af lovgivning, miljø hensyn etc.
Staten skal aldrig påtage sig rollen som drivkraft af nogen form indenfor handel, produktion og udvikling, men blot stå på sidelinjen og regulere så snart et indgreb er påkrævet."
, har du ganske ret. Jeg foretrækker denne realisme frem for CL`s mangel på beskrivelse af hans tusindårsrige.

Gert Selmer Jensen

Har vi nu ikke prøvet Kapitalismen," let garneret med offentlig indblanding", tilstrækkeligt.?
Det fungerer jo ikke. Står det ikke skrevet med neonskrift på himmelen.
Der vil jo altid findes nogle "egoentrepenører", der kun tænker på at gnave deres egne ben.
Men se det i øjnene. De skal holdes i ørene, næsten hele tiden. De kan ikke administrere det
der menes med et velfærdssamfund, for alle. Så derfor....

Bemærk, at Georgistens beskrivelse 22.40 i går blev anbefalet af Peter Nielsen.
Derfor må jeg spørge : Peter N., mente du det og forstod du.
Til uindviede oplyses, at Georgister (Retsstatsfolk) står med et ben i hver lejr - Den tredje Vej.
Det er forklaringen på at jeg tit forsøger at forlige de umage parter - både i alm. politiske forhold og i den store omstilling.
Preislers sarkasme er derfor fejlanbragt :-(
Det er hæmmende for debatten, at klicheerne står i kø.
Peter Hansen og jeg er tit enige, selv om han er en slags socialist og jeg er en slags liberal.

Gert - Du har lov til at dyrke dine egne gulerødder. Og sælge dem på torvet om du vil.
Helst uden at betale skat af fortjenesten. Men din have må du betale til fælleskassen for brugsretten til.
Så kan Georgismen ikke beskrives kortere.

randi christiansen

Nåh nygård - helbredelse i stedet for forebyggelse ... giv privatkapitalisterne mere tid til at lave flere ulykker - de har trods alt haft magten nærmest altid, dog uden at ville indrømme det, uden under nogen omstændigheder at ville påtage sig noget ansvar for nogen miserer og hvis eneste løsning på de problemer - som altså er de andres skyld - er at udsulte disse andre. Hvilket jammerligt intellektuelt skalkeskjul for fortsatte fejder mod de fattige. Pengemagten, den 1%, vinder ind på os, og er en stærkt samfundsunderminerende kraft. Seneste angreb fra den flanke er den amerikanske frihandelsaftale hvor tekniske handelshindringer overruler statslig lovgivning. Welcome to the wild west.

Og socialiseret motivationsfaktor er - udover at være min kommentars omdrejningspunkt - opsummeret i de 2 eftflg linier.

Gert Selmer Jensen

Leo Nygaard-
Jeg forstår at du er Georgist. Det lyder slet ikke tosset. Men hvis du mistænker mig for ikke at
ville yde til fælleskasen, har du misforstået mig.

Peter Nielsen du siger at prisforskellen 21:07 ... blot et resultat af udbud og efterspørgsel. ...

...altså en eller anden form for imperfektion i markedet - eller i dine ræsonnementer. Jeg hælder mest til det sidste.

Jens Thaarup Nyberg, din bemærkning 00:02 fik mig til at huske på general Kjeld Hillingsøe, der i sine erindringer skriver, at han til en ansættelsessamtalen som helt ung officer, havde fået spørgsmålet: "Er de kommunist?" hvortil han havde svaret: "Nej da, jeg bor skam i eget parcelhus." Og han forsatter: "De herre har vist ikke gjort deres research"

Og han endte som general. Småborgerlighed er en vittighed.

Bill Atkins, jeg fastholder til enhver tid at prisen på grisen afspejler udbud og efterspørgsel.
Jeg mener ikke at staten nødvendigvis skal blande sig i prisfastsættelsen af varer og tjenesteydelser. Statens eneste opgave er at levere de rammer vi agerer indenfor, og fra tid til anden tilpasse rammerne den givne situation. Det kan bl.a. være at hæve eller sænke skatter, det kan være at staten regulerer antallet af universitetspladser i forkellige uddannelser, således vi ikke ender med for mange arbejdsløse ingeniører. Jeg ved godt at det system allerede er implementeret i DK.
At en operation kan koste 130.000 et sted kontra 13.000 et andet sted burde få dig til at rejse spørgsmålet - hvorfor kan et privat foretagende overhovedet tiltrække kunder med så stor prisforskel?
Du kan se på ethvert samfund hvor staten overtager styring, at forholdende lige så stille ændrer sig i negativ retning. Venezuela er et godt eksempel på hvordan staten ikke engang formår at dække de mest simple nødvendigheder.
Venezuela oplevede for nylig uroligheder fordi folk ikke kunne købe toiletpapir! Det er jo vanvittigt at så simpel en sag kunne gå hen og blive til et problem. Det viser dog med al tydelighed at Staten ikke kan og ikke skal blande sig i produktion.
Venezuela har så meget olie, og alligevel er deres levestandard drastisk faldende. USA har selvfølgelig et problem med Venezuela, men forklar mig hvorfor man kan køre et land i sænk der råder over så mange værdier og ressourcer. Det kan man fordi man ikke lade folk udvikle sig og lader folk selv bestemme over deres egen udvikling.

@Peter Nielsen
At en operation kan koste 130.000 et sted kontra 13.000 et andet sted burde få dig til at rejse spørgsmålet - hvorfor kan et privat foretagende overhovedet tiltrække kunder med så stor prisforskel?

Det var netop pointen i omtalte artikel, at flere og flere amerikanere tager på medicinske turistrejser, men ellers er svaret på dit spørgsmål at hospitalsindustrien i USA udgør et kartel, der har skabt sig et prismonopol... altså en imperfektion.

Med hensyn til Venezuela så er der tale om et demokrati der har valgt det samfundssystem der hersker, og endvidere gælder at de fattige uden dette samfundssystem ville være betydelig dårligere stillet, også selv om BNP skulle stige. Du må indregne at Venezuela er dybt afhængig af olieprisen og at de defacto er underlagt handels- og investeringsboycot fra USA og deres venner.

Har du i øvrigt en kilde til at levestandarden er faldende i Venezuela.

Bill Atkins, det interessante er stadig at såfremt du ikke kan tage 130.000 for en operation så vil prisen regulere sig selv med mindre man som privatklinik ønsker at lave ingenting. Altså det er markedet der bestemmer hvad det koster. Jeg er bestemt ikke selv tilhænger af et rent privatiseret sygehusvæsen og des lige, men jeg synes at de private klinikker skal have lov til at arbejde på konkurrencemæssige vilkår. Kan de ikke eksistere under disse vilkår så har de ikke deres eksistensberettigelse.
Venezuela er den 5. største olieeksportør - dette bliver man ikke ved alene at basere sin økonomi på USA. USA har lukket ned for samhandlen, men der er masser af andre markeder hvor Venezuela eksporterer deres olie på. Problemet med Venezuela er blot at staten gik ind og blandede sig i produktion af forskellige varer - dette gjorde de med de bedste hensigter, men formåede trods dette ikke at løse en opgave der førhen var en selvfølgelighed.
Venezuela oplyser selv at fattigdommen er stigende. Den var godt nok nedbragt en hel del, også før Chavez, men dette er nu vendt:
According to Venezuela government statistics, the percentage of people living in extreme poverty was 29.8% in 2003 and decreased to 12.5% in 2006, the year Venezuela officially met the first target of this goal.[120] The percentage of those living in extreme poverty continued declining and in 2011 was 6.8%.[121] The overall poverty index was 49% in 1998 and lowered to 24.2% in 2009.[122] In terms of unemployment, Venezuela has been able to lower the rate to 7.5% in 2009 in spite of the global financial crisis.[117] However in 2013 during Venezuela's own financial crisis, Venezuela's poverty rate increased to 28.35% with extreme poverty rates increasing 44% to 10.3% according to the Venezuelan government's INE.[123]

Gert - Nej, selvfølgelig ikke. Hvorfor kommer du på den tanke ? Som det fremgår beskriver jeg Georgeismen (se også 22.40).
Jeg adresserede til dig pga : "Der vil jo altid findes nogle "egoentrepenører", der kun tænker på at gnave deres egne ben."
Ja, sådan fungerer det. Under et enormt statsligt regelsæt. Vi BLIVER holdt i ørene. Danmark er et af de mest velfungerende samfund i verden. Entreprenante, initiativrige borgere er samfundets vitaminer. Hvad er det modsatte ? Entreprenante statskommisærer ?
Nej, held og lykke med "din gulerodsproduktion - og salg".

At finansspekulanter på det højere plan skal styres meget mere, er en anden sag (se også 22.40).

Randi - Vi kender hinanden. Gentagelser er overflødige.
Frihandelsaftalen kender jeg ikke nok til, men det lyder ubehageligt. Det lugter af EU i anden potens.

@Peter Nielsen

Udviklingen i 'ekstrem fattigdom' i Venezuela er i følge dit link:
29,8% under højreradikalt styre, faldende til:
6,8% efter 8 år med socialisten Cavez, og er nu efter den amerikansk dirigerede handelskrise steget til:
10,3% hvad er problemet? ...USA!!

Og Ja, amerikanske kapitalister hader i den grad den fattige underklasse, hvilket også midtvejsvalget denne gang viser..men det er de vel nød til hvis de skal forsvare deres rolle i det forsynings- og fordelingssystem vi kalder kapitalismen.

Og Peter Nielsen, jeg kan ikke følge logikken i dine økonomiske betragtninger, du mangler nogle mellemregninger. Men jeg kan oplyse dig at jeg i en anden artikel læste at eksempelvis en plasticpose til blodtranfusion stod opført med en pris på 280 kr., hvor den i DK højest udgør en pris på 10 kr. Jeg tror du er nød til at læse op på priskarteller og monopolkapitalisme.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Claus Jensen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Peter Nielsen:

Det var bare et godt råd. Hold dig til løse ideologiske påstande og løgnehistorier om din karriere som iværksætter, som ingen forventer, du kan bakke op alligevel. Ellers går det helt galt for dig.

Bill Atkins, jeg står bag min påstand om at hvis en blodpose koster 280,- så er det fordi den afspejler den markedsværdi den har. Kommer der en anden på markedet, og det gør der jo heldigvis ofte i et konkurrencesamfund, så kunne det tænkes at den nye udbyder kan sælge den til en langt lavere værdi. Så kan der ske flere ting, enten tilpasser priserne sig, eller også lukker den ene af de to pga. misforhold mellem indtægter og udgifter.
Mht. Venezuela så er det mig bekendt ikke forbudt for dem at eksportere til resten af verden. Danmark har vel ikke en boykot imod Venezuela. Venezuela har en stor udfordring i at deres udvikling er for afhængig af olien, og at deres systemvalg ikke har evnet at tilpasse sig deres befolknings behov. Derudover er det også vigtigt at man forstår at tilpasse sig de internationale markeders efterspørgsel, med mindre da man kan klare sig uden eksport. I Venezuelas tilfælde tror jeg godt at vi kan konkludere at de er enormt afhængige af eksport. Det er derfor ikke muligt for dem, efter min mening, at se bort fra de frie markedskræfters indflydelse på prissætning og efterspørgsel. Ingen tilpasning intet salg - simpelt men det har store konsekvenser.
I EU har vi et organ der netop skal forhindre karteller og monopoler. Jeg ved også godt at ikke alt bliver fanget i første omgang, men jeg mener at der trods alt gøres noget for at hindre at der kun er én eller få udbydere der kan kontrollere markedet. Der er mange eksempler over de seneste år hvor man har give enorme bøder for at straffe disse monopoler og priskarteller. Det samme findes også i USA.
Jeg går ind for fri handel for alle, men jeg er også klar over at der er områder hvor staten bliver nødt til at regulere, og det har jeg det ganske fint med. Jeg mener bare ikke at staten skal have magten til at diktere retningen for alt og alle, og det er jo netop det vi vil ende med såfremt vi ender i en verden hvor der kollektiviseres, og at vi udelukkende kun får lige nøjagtigt hvad vi har behov for. Hvem skal egentlig bestemme hvad du og jeg hver især har behov for, hvornår har du fået dine behov dækket og hvornår jeg? Det må staten blande sig udenom. Hvis jeg har lyst til at give 20.000 for et tv så er det vel min beslutning selvom jeg kan købe et i samme størrelse til 5.000. jeg kan ikke se at det er noget andre skal blande sig i.

Bill Atkins, jeg synes også at det er underligt at du tillægger USA skylden for Venezuelas handelskrig. USA har bestemt valgt ikke at handle med Venezuela, men ikke desto mindre viser tallene, ifølge din kobling, at Venezuela er dybt afhængig af USA handlen.
Vi taler meget om det amerikanske overforbrug, og alligevel gør vi os afhængige af selvsamme- endda Venezuela.
Venezuela har frihed til at vælge at handle med resten af verden, og burde derfor kunne opveje det tabte. Jeg vil gerne indsparke at stigningen til mere end 10 % primært skyldtes Venezuelas egen bankkrise i 2013 og ikke så meget deres olie eller manglende samhandel med USA.

Gert Selmer Jensen

Leo Nygaard-
Jeg inderst inde, dybt med dig i at, vi lever under et enormt statsligt regelsæt. Og et eller andet sted også at vi bliver holdt alt for meget i ørerene. Måske så meget at det dræber initiativet.!
Det ville være en liese at få mere frihed og luft under vingerne.
Jeg sætter dog ikke friheden over omsorgen for de "svageste" . Dem skal der sørges for, under alle omstændigheder. Ellers kan vi ikke kalde os for et civiliseret samfund.
Storkapitalen som den hersker nu, tjener kun den ene%.
Og den sociale indignation, på de svages vegne, eksisterer i øjeblikket, næsten ikke i det politiske spektrum.
Er det noget Georgismen har et svar på.?

Sider