’Jeg er gået over på Marinas side’

En tragisk død har vendt op og ned på meningsmålingerne forud for det brasilianske præsidentvalg, der indledes søndag
4. oktober 2014

Det var et guddommeligt forsyn, der gjorde, at jeg ikke tog det fly.«
Sådan sagde Marina Silva fra Brasiliens Socialistiske Parti (PSB), efter dets tidligere spidskandidat, Eduardo

Campos’, tragiske død under et flystyrt den 13. august. Efter flystyrtet blev Marina Silva partiets nye præsidentkandidat.

Set med vores kulturelle briller kan citatet virke som et udsagn, der i bedste fald er harmløst og i værste fald vil blive opfattet som upassende i en rationel politisk sammenhæng, men i Brasilien blev kommentaren starten på Marinas overraskende himmelflugt i meningsmålingerne op til det brasilianske præsidentvalg, hvis første runde indledes søndag.

Inden Campos’ død stod han og partiet til at få otte procent af stemmerne i første runde af valget og haltede dermed langt bagefter de to førende kandidater – den nuværende præsident Dilma Rousseff fra Arbejderpartiet (PT) og Aécio Neves fra Det Brasilianske Socialdemokrati (PSDB). Få uger senere, i begyndelsen af september, stod Dilma Rousseff og Marina Silva begge til at få 34 procent af stemmerne i første runde, og i en potentiel anden runde tegnede det til, at Marina ville løbe med sejren.

Men hvad skyldes denne voldsomme stigning i meningsmålingerne? Hvordan kan et parti på bare to uger gå fra otte til 34 procent?

Skæbnetro

I en kulturel kontekst som den brasilianske, der er stærkt forankret i traditionelle tros- og skæbneforestillinger, er Eduardo Campos’ tragiske død blevet Marinas skæbne, og Marinas skæbne kan blive landets. Ifølge denne skæbnetro, der er funderet i religiøse forestillinger, er der er en mening med alting her i livet – også med Eduardo Campos’ død. Meningen er, at Brasilien skal reddes – der blev sendt et tegn, og det må være skæbnens valg, at Marina tager over og redder landet.

Forestillingen om at fremtiden er forudbestemt af skæbnen er et udbredt livssyn i Brasilien, som afspejles tydeligt ikke bare i hverdagssproget, men også i den politiske diskurs.

»Ved  dette valg beder jeg Gud og det brasilianske folk om at give mig en chance for at skabe denne følelse af forandring i Brasilien,« har Marina Silva udtalt.  

For os kan det være svært, at se politik, og måske især socialisme gå hånd i hånd med religion og skæbnetro. I Brasilien lever disse værdier i symbiose. En del af forklaringen kan findes i historien, hvor den katolske kirke har spillet en vigtig rolle i folkelige oprør mod militærregimet i 1980’erne.  

Anti-Dilma

Skæbnetroen er dog ikke den eneste årsag til Marina Silvas politiske ’himmelflugt’. Den voksende anti-Dilma-bevægelse har uden tvivl været med til at styrke hendes popularitet. Mange desillusionerede vælgere, som i månederne op til VM i fodbold gav udtryk for deres utilfredshed med og mistillid til Dilma Rousseff, ser et reelt alternativ i Marina Silva, der politisk ikke ligger langt fra Dilma.

Mange vælgere tror på, at Marina Silva vil udføre alt det, Dilma lovede, men aldrig levede op til. Der spirer et håb om uddannelse og sundhed til alle, bedre hjælp til de fattige og lige rettigheder.

Den tillid, vælgerne har til Marina Silva, er bl.a. vakt gennem det faktum, at hun aldrig i sin 30-årige politiske karriere har været involveret i politiske skandaler eller er blevet tiltalt for korruption, og der har generelt ikke været sået tvivl om hendes politiske intentioner. I sin retorik bruger Marina Silva flittigt sin personlige historie og folkelige oprindelse. Dette bl.a. som modsvar til Dilmas kampagne mod Marina, der gik på, at Marina Silva ville fjerne Bolsa Família, den statslige økonomiske støtte til fattige og udsatte familier, som betinges af, at de sender deres børn i skole og får dem vaccineret.

Marina Silvas svar lød: »Dilma, (…) Vi beholder Bolsa Família. Og ved du hvorfor? Fordi jeg blev født i Seringal Bagaço – og jeg ved, hvad det vil sige at være sulten. Alt, hvad min mor havde til os otte børn, var et æg, en lille smule mel og nogle hakkede løg.«

Unge evangelister

Sidst, men ikke mindst repræsenterer Marina Silva, som erklæret evangelist kristen, en stærkt voksende religiøs gruppering i befolkningen. Brasilien, der traditionelt set er katolsk, oplever i disse år massestrømninger fra de katolske kirker og over i protestantisk-evangeliske bevægelser. Fra 2000-2010 voksede de evangelisk kristne i Brasilien med 60 procent og udgør nu mere end 22 procent af befolkningen – relevante tal, når det kommer til stemmeurnerne. Unge evangelister ser Marina Silva som Guds bud på et nyt Brasilien, som Guds svar til den nye generation, og for mange af dem er trosretning den vigtigste faktor for, hvem de sætter deres kryds ved.  

Marina Silva har i løbet af en måned vundet en stor del af befolkningens hjerter og tillid med sin historie, sin oprindelse, sin tro og måske også med sin afrobrasilianske herkomst og sit køn. Med fænomenet er der opstået et nyt verbum i det brasilianske sprog: marinaer, som bøjet i 1. person, datid ’marinei’ fortæller omverdenen: »Jeg er gået over på Marinas side« – en vending, som den seneste måned hyppigt er blevet set i statusopdateringer på de sociale medier.

De seneste meningsmålinger peger på et lille fald i tilslutningen til Marina Silva i første runde, men det tegner fortsat til tæt løb mellem Dilma og Marina i en potentiel anden runde. Om Marina løber af med sejren, og hvilke konsekvenser det får for landet og dets politik, kan kun tiden – eller skæbnen – vise.

debat@information.dk

Signe Ørom er indehaver af Brasilienkonsulenten.dk. Hun har boet i Brasilien i en årrække og har en ph.d. i portugisisk sprog og kultur

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu