Læserbrev

Helhedsorienteret sagsbehandling

25. oktober 2014

Min kollega fra Københavns rådhus, Karina Rohrberg Jessen, skrev forleden en meget levende beskrivelse af, hvor frustrerende det er for forældre til handicappede at søge hjælp hos kommunen (»Det brænder på hos handicapfamilierne«, den 20. oktober). Ifølge Karina føles det som at ringe til brandvæsnet for at slå alarm, for så at blive mødt af et kafkask bureaukrati, hvor man skal gentage forklaringen igen og igen, og hvor ingen tager ansvar for at slukke ildebranden. Det er en oplevelse, som mange københavnske forældre til børn med handicap desværre kan nikke genkendende til, og som flere har skrevet om her i avisen.

Kommunen har erkendt sine fejl og forsøgt at komme forældrene i møde. Men da jeg blev borgmester for knap et år siden, måtte jeg konstatere, at vi ikke når i mål, før vi indretter os på borgernes præmisser i stedet for på kommunens. Derfor er jeg glad for, at det netop er det, vi nu gør. For at blive i Karinas billede bliver det fremover sådan, at alle københavnere får deres egen brandmand – en der kender deres hus, deres familie og de nærmeste brandhaner. Eller lidt mindre metaforisk – borgere med handicap får deres egen sagsbehandler. Når sagsbehandleren kender borgeren – ikke bare som en ansøgning og et sagsnummer men som et menneske – kan de se på hele borgerens situation og hjælpe dem til de rigtige ydelser og en lettere hverdag. Indtil nu har borgernes sager været fordelt på flere sagsbehandlere, der har været specialister på hver deres lille del af loven.

Færre fejl

Hvorfor har det taget så lang tid at komme hertil? Kommunen fik for nogle år siden skarp kritik af revisionen for at have for stor vilkårlighed i sine afgørelser på handicapområdet. Siden har man fokuseret benhårdt på at overholde loven og give borgerne præcis det, de har ret til – hverken mere eller mindre. Sagsbehandlerne er gjort til eksperter på meget begrænsede emneområder, og de lærer ikke borgerens samlede situation at kende.

Set med strengt juridiske briller har strømligningen været en succes. Antallet af fejl er reduceret, og revisoren er tilfreds – men det er borgerne ikke. Tværtimod. Derfor ændrer vi nu vores måde at gøre tingene på til en bedre balance mellem det juridiske og det, borgeren har brug for.

De bærende søjler i handicapcentret skal være sagsbehandlerne, som vi stik i mod vores intentioner har forhindret i at gøre det, de er uddannet til og brænder for – at hjælpe mennesker i en svær livssituation. Det får de bedre mulighed for nu.

Jesper Christensen (S), socialborgmester i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu