Læserbrev

Information fordrejer historien

30. oktober 2014

Information bragte den 25. oktober et længere mikrofonholder-interview med venstresocialisten Preben Wilhjelm (»Jeg har papirerne i orden, så at sige«, af Anna Ullman). Ganske ukritisk fik vi den sædvanlige historie om Preben Wilhjelm som den demokratiske socialist. Der var ingen nærgående spørgsmål. Hvis journalisten havde læst litteraturen om de revolutionære 1970’ere og 1980’ere, så kunne hun have spurgt bedre ind til Preben Wilhjelm og hans partis betændte fortid.

Venstresocialisterne gjorde nemlig meget sent op med deres støtte til vold. Det viste sig i deres retorik, men også i deres handlinger. I 1978 begik palæstinensiske terrorister en terrorhandling mod en bus ved Tel Aviv, hvor ca. 35 civile blev dræbt. Venstresocialisterne hyldede denne aktion.

Preben Wilhjelm var med i ledelsen af partiet i den periode. To år efter indgik partiets internationale udvalg en samarbejdsaftale med den palæstinensiske gruppe PFLP, der gerne udførte aktioner mod jødiske mål i Europa. Denne samarbejdsaftale talte om at udrydde staten Israel og bekæmpe zionismen.

De ledende PFLP-medlemmer, der skrev under, var de samme, der kørte Blekingegadebanden. Venstresocialisternes ledelse – herunder Preben Wilhjelm – godkendte aftalen.

Således var PFLP stærkt repræsenteret i Danmark med Blekingegadebanden og Venstresocialisterne. Denne samarbejdsaftale er skildret i Weekendavisen i artiklen »Rejsen til Beirut« af Adam Holm, Klaus Wivel og Steen Andersen samt i min egen bog Bombeterror i København fra 2010, så journalisten burde ikke være uvidende om Preben Wilhjelms meritter.

Beskidte hænder

Når vi alligevel får den ukritiske og vamle udgave af Wilhjelms fortid, hænger det sammen med den opfattelse, Information vil give sine yngre læsere. Nemlig at venstrefløjen og Information havde rene hænder.

Det havde hverken Venstresocialisterne eller Information. Man støttede vold og diktaturer. Den venstrefascisme, der trivedes i disse år, skal ikke fortrænges og Information skal ikke have held med det, for det er dog en af periodens vigtigste budskaber, at selv i hyggelige demokratier kan den type fanatisme trives. Dengang var det venstresocialister, og nu er det islamister.

Bent Blüdnikow, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Næh, der er vel ingen grund til at hylde de lavpraktiske tiltag for at bevare og styrke grundlaget for et frit og velstående samfund - i hvertfald ikke åbent.

Udover at Bent Blüdnikow mister enhver troværdighed, ikke kun ved sin markante og vedholdne støtte til den zionistiske koloni- og terrorstat Israel, som intet har PFLP at høre med hensyn til terror osv, men især med afslutningen: "Dengang var det venstresocialister, og nu er det islamister".
Udover en umådelig proportionsforvrængning, får Blüdnikow signaleret, at han tilsyneladende hægter sig på den pøbel, der er ved at forvandle dette land til en stinkende kloak af fremmedhad, xenofobi og simpel racisme. Mennesker der til forveksling ligner dem de hævder at bekæmpe, som er deres sande 'brødre' i ånden!
Så jeg tror Blüdnikow fremover skulle være noget mere forsigtig med at kalde andre noget med fascisme og måske tage et spejl frem i stedet!

Hans Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Bent Blüdnikow, København er den stoiske fortaler for vold mod andre fokeslag i staten Israel. Han har hykler-prisen her til lands.

christen thomsen

Blüdnikow vil gerne afsløre den venstrefløj han - selvfølgelig - selv en gang var fascineret af. -Hvad var det lige præcis han godt kunne lide ved venstrefløjen dengang? Ligesom Bent Jensen er han ganske konform i sin tankegang og til salg for de rigtige plusord. Han har ikke selv noget mod vold - bare den er rettet mod 'de rigtige'.