International kommentar

Klassisk liberalisme er også liberalisme

Når Liberal Alliances kritikere påstår, at partiet intet har med liberalisme at gøre, blotter de blot hullerne i deres idéhistoriske kunnen
27. oktober 2014

I et debatindlæg den 18. oktober, »Liberal Alliance aner ikke, hvad liberalisme er,« mener tre forskere fra Københavns Universitet, at kunne påvise, at Liberal Alliance ikke er et liberalt parti. Debatindlægget viser dog primært, at de tre hverken har forstået idéhistorie, liberalisme eller økonomi.

De tre herrers irritation over Liberal Alliance er for så vidt ligegyldig. Det er straks værre, at de fremturer med en række tvivlsomme påstande om liberalismen. Indlægget indeholder ikke én eneste reference til en liberal tænker, der kunne underbygge deres påstande. I stedet fortæller indlægget mest af alt noget om skribenternes egen uvidenhed.

Klassisk liberalisme

Liberalismens idéhistorie er ellers velkendt: I 1880’erne fandt en semantisk strid sted i den engelsktalende verden, hvor den klassiske liberalisme blev forsøgt kuppet af den såkaldte New Liberalism. Mens den klassiske liberalisme havde anset mennesket for at være irrationelt, fejlbarligt og drevet af egennytte, foretrak den nye liberalisme at se mennesket som et rationelt væsen, der stræbte efter højere samfundsmæssige mål, der skulle realiseres i fællesskab med andre.

Det er naturligvis legitimt at sympatisere mere med socialliberalismen end den klassiske liberalisme, men de tre skribenter fra Københavns Universitet synes fuldkomment uvidende om, at der overhovedet er noget, der hedder klassisk liberalisme. Uvidenhed udarter sig til skråsikkerhed, idet de tre får lagt navn og forskertitel til den ene forkerte påstand efter den anden.

Nattevægterstaten

Eksempelvis skriver de, at ønsket om mindre statslig indblanding i økonomien »intet« har at gøre med liberalisme. Imidlertid er det en historisk kendsgerning, at ideen om staten som en passiv nattevægter, der blot har til formål at beskytte privat ejendom, håndhæve kontrakter og indespærre kriminelle, er en ufravigelig del af det 19. århundredes liberale tankegods.

Således indebærer klassisk liberalisme ikke »en hel del statslig regulering«, i forhold til bekæmpelse af monopoler, som de tre ellers skriver. Allerede Adam Smith bemærkede, at monopoler ofte var skabt af statslig regulering, og empirisk er det langt nemmere at finde monopoler, der er opstået som et resultat af statslig regulering end fraværet af samme. Såkaldt naturlige monopoler, som udelukkende er skabt af frie markedskræfter, er uhyre sjældne. Som årets nobelprisvinder Jean Tirole har vist, er reguleringen af dem heller ikke så ligetil, som de tre filosoffer synes at tro.

Filosofferne omtaler endvidere information om markedet som noget, der bare eksisterer. Blandt økonomer ved man, at det er noget, der skal skabes. Den klassisk liberale økonom Friedrich Hayek fik netop Nobelprisen for sit arbejde med information. En af hans hovedpointer var, at et frit marked selv skaber den information, der er nødvendig for dets effektive drift. Paradokset er derfor, at politikere ikke kan regulere til det bedre uden at have den information, som markedet har produceret. Og når politikerne regulerer, bortregulerer de næsten altid betingelserne for skabelsen af den nødvendige information.

Apple er ingen skurk

De tre filosoffer får også nævnt Apple og andre virksomheder som »åbenlyse eksempler« på firmaer med en markedsdominans, der er »i konflikt med idealet om et frit marked.«

Apple tjener måske penge, men sidder hverken på en stor markedsandel eller en særlig monopolgevinst. Derimod tilbyder Apple produkter, som forbrugerne åbenlyst godt kan lide, og som betalende kunder er villige til at betale mere for end konkurrenternes. Den dag Apple ikke længere er i stand til at producere elektronikprodukter, som forbrugerne finder markant mere attråværdige end alternativerne, vil selskabet ikke kunne slippe af sted med at tage højere priser end konkurrenterne. Det skete for Nokia, og det samme kan ske for Apple.

Filosofferne antyder også, at Apples høje profitmargin bør »betragtes som sygdomstegn i markedet«, da profitten på et marked med perfekt konkurrence går mod nul. Men hvad de tre overser, er, at høje profitter ikke er et sygdomstegn, medmindre de er vedvarende. Høje profitter er nemlig på kort sigt et signal til resten af samfundet om eksistensen af et attraktivt marked med kunder, der efterspørger mere. Høje profitter får andre firmaer til at rykke ind på markedet og på længere sigt drive profitten mod nul, efterhånden som de tilfredsstiller kundernes krav. Liberale økonomer har i 100 år vidst, at profit er en informationsteknologi – den sender signaler rundt i systemet, som viser entreprenører, at her er et område med brug for konkurrence.

Den typer anklager, der nu rettes mod Apple og Google, har tidligere været rettet mod firmaer som Xerox, IBM og Microsoft. For 30 år siden var det IBM, der var den store skurk, for 20 år siden var det Microsoft. I dag er det så Apple og Google, der skældes ud på, og om 10 år er det sikkert virksomheder, hvis navne vi måske slet ikke kender i dag.

Man kan være modstander af den klassiske liberalisme og dybt uenig med de liberale tænkeres ideer om, hvordan samfundet bør se ud. Men at bedrive revisionisme på baggrund af egen uvidenhed, skrive den klassiske liberalisme helt ud af historien og påstå, at de klassisk liberale intet aner om liberalisme, er måske lige friskt nok.

Christian Bjørnskov er ph.d. og professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.

Niels Westy er cand.polit. og folketingskandidat for Liberal Alliance.

Ryan Smith er cand.mag., forfatter og redaktør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Hede
Anders Hede anbefalede denne artikel

Kommentarer

Simon-Matti Hørlyck Campbell

"om årets nobelprisvinder Jean Tirole har vist, er reguleringen af dem heller ikke så ligetil, som de tre filosoffer synes at tro."
I mener vist "Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde."

lars abildgaard, uffe hellum, Tue Romanow og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Fri (-hed) betyder at man er referenseløs. Det betyder at den der er fri ikke ved det. Derfor kan denne ikke være interesseret i frihed, hverken for sig selv eller nogen anden. Ideen om frihed - liberalisme, er præcis det modsatte af frihed. Og LA (!) er den største joke i folketinget.

"Apple tjener måske penge, men sidder hverken på en stor markedsandel eller en særlig monopolgevinst"

LOL!

Helge Hübschmann

"Allerede Adam Smith bemærkede, at monopoler ofte var skabt af statslig regulering, og empirisk er det langt nemmere at finde monopoler, der er opstået som et resultat af statslig regulering end fraværet af samme. "
Dokumentation? - At Adam Smith havde den opfattelse var logisk. Han levede i en primært feudal økonomi, hvor der stort set var lighedstegn mellem adel og stat. Han kunne ikke forudse frie (statsuafhængige) kapitalkoncentrationer i det omfang, kapitalismen har medført. Præmissen for argumentet bortfalder dermed.

"Og når politikerne regulerer, bortregulerer de næsten altid betingelserne for skabelsen af den nødvendige information."
Dokumenation? - Når politikerne "regulerer" i dette felt sker det - mig bekendt - udelukkende som bestemmelser, der skal begrænse monopoldannelser og "lodrette" afsætningskæder, der kan kontrollere alle led fra producent til forbruger. Hvorledes medfører det en bortregulering af udbydernes mulighed for at "skabe den nødvendige information"? - Sort snak?

"Man kan være modstander af den klassiske liberalisme og dybt uenig med de liberale tænkeres ideer om, hvordan samfundet bør se ud. Men at bedrive revisionisme på baggrund af egen uvidenhed, skrive den klassiske liberalisme helt ud af historien og påstå, at de klassisk liberale intet aner om liberalisme, er måske lige friskt nok."

Men er det så det, de gør? - Eller forsøger de - korrekt - at skrive kapitalismen ud af liberalismen, som den som en virus har møvet sig ind i, så erklærede liberalister og herunder ikke mindst LA kører rundt med en netop "revideret" klassisk liberalisme (indeholdende virussen kapitalisme), hvorfor den netop ikke længere er klassisk liberalisme.
Hvis klassisk liberalisme skal fungere, som den blev tænkt, må finansiering reelt ikke have nogen væsentlig betydning i markedet, fordi den fuldstændigt kan ødelægge de konkurrenceparametre, der blev tænkt som forudsætning for de liberale markedskræfter, i al korthed: den bedste vare til den bedste pris på det rigtige tidspunkt.

Da IBM valgte Microsoft's DOS system til deres PC'ere var det ud fra en vurdering af, at Microsoft var så små, så man kunne "styre" dem. At de tog fejl er så en anden sag, men det medførte, at vi i 20 år måtte leve med et elendigt styresystem, hvor vi kunne have fået et meget bedre. Den største spiller på markedet valgte IKKE den bedste vare til den bedste pris, men valgte ud fra kapitalistiske - ikke liberalistiske - kriterier. Og er der noget, kapitalismen IKKE er - så er det lige præcis liberalistisk.

De to artikler om liberalisme er interessante, men de er også meget mærkelige.

Det burde være nok at bruge ét grundlæggende udgangspunkt: alle skal være frie til at være sig selv. Det vil sige at man har med rettigheder at gøre - uanset om vi snakker økonomi, virksomheder eller mennesker. Derfor synes jeg at filosoffer enlig burde være bedre til at forstå liberalismen da økonomer tit bare fokuserer på det der 'virker' eller giver det bedste resultat, hvilket i forhold til relationen mellem stat og individ/virksomhed er en katastrofe.

Staten skal sørge for at alle kan leve videre som frie individer. Det betyder bl.a. at man laver regler der beskytter minoriteter fra majoriteters magtmisbrug eller diskrimination (af virksomheder og individer) og at man f.eks. kan blive straffet for vold eller andre krænkelser. Forskellen mellem virksomhed og individ er at man ikke kan støtte ukonkurrencedygtigte virksomheder mens det er et absolut krav at alle individer skal støttes (uden nogen krav om slavearbejde eller lignende). Virksomheden er til for at tjene penge.

Man kan ikke være liberal hvis man kun vælger det sociale eller det økonomiske. Liberal Alliance giver i hvert fald det udtryk at de svigter på den 'sociale' (dvs. individets) side, og derfor kunne man sagtens være fristet til at kalde dem Fascistisk Alliance i stedet. Men 'fascistisk' politik i form af arbejdsmarkedspolitik og velfærdsydelser som dagpenge og kontanthjælp er da eksempler på overflødig kontrol og en stat der overskrider sine legitime beføjelser...

Men 'socialliberalerne' svigter også i den anden artikel. Det er ikke så overraskende at eksemplerne på virksomhederne for hvilken det skal være "umuligt ... at operere på det danske marked" er udenlandske: både udvælgelsen og den indikerede fremgangsmåde er ude i hampen. Det er en grundlæggende liberal idé at man skal kunne forvalte sin ejendom frit og at det ikke skal være lovligt at indbygge diskrimination i en virksomhed. Der er ikke nok konkurrence i den danske detailhandel, og her må det være klokkeklart at det er det kundeejede FDB/Coop som er det mest krænkende selskab. Udover det fascistiske kundeeje er de også den største spiller på markedet og forsøger at blive 'altdominerende' med sin nye bankvirksomhed og andre initiativer.

Skatterne skal være så enkle og så ikke-diskriminerende som overhoved muligt. Dvs. at det i teorien er bedst med regressiv beskatning men mere realistisk med en flad skat. Indkomst kan beskattes men man skal ikke ændre nogens livsstil gennem yderligere beskatning. Så al den snak om "lige muligheder" kan man ignorere; man kunne lige så godt kalde kvindekvoter for liberal politik.
"Et velfungerende marked drives af talent og arbejdsomhed" skriver socialliberalerne bl.a. også: det er utroligt at man kalder sig selv liberal når man går ind for sådan noget, fuldstændigt ligesom LA gør i øvrigt.

Men selvfølgelig findes der virksomheder der operer på uetiske måder, drager nytte af skattefordele (statsstøtte) og lignende, og det er en god idé at tænke sig om før man hylder dem. Dog er det vigtigt at adskille fra dem de virksomheder der tjener 'for meget' p.g.a. køberens uvidenhed, personlige smag eller legitime strategi: det kan staten ikke direkte kontrollere.

Jeg tror at mange faktisk godt vil kunne se at ingen af de to 'liberalismer' enlig har meget med liberalisme at gøre. Pointen er jo også at der ikke findes nogen klart liberale partier i Danmark. De 'liberale' er så intereresseret i at tiltrække forskellige selviske folkegrupper at de ikke kan holde fast i principper og være mere fundamentalistiske.

P.S.
Med hensyn til finansiering og drift af netværksmonopoler som f.eks. visse internetselskaber er der muligheder for at løse problemerne ved at opdatere og styrke konkurrencelovgivningen. Det er måske ikke nemt at gøre pga. diverse interesser (politiske, økonomiske) men det betyder heller ikke at man skal identifiere problemet som "kapitalisme" i sin helhed. Liberalisme muliggør kapitalisme men ikke anarkisme.

Helge Hübschmann

@Mark Helsing
"Liberalisme muliggør kapitalisme men ikke anarkisme."

Det er jeg enig i. Men det forudsætter netop, at kapitalen med statslige reguleringer holdes i rimeligt stramme tøjler og ikke frisættes, som Milton Friedman anbefalede, og som jo desværre skete bredt ud i den vestlige verden. Friedman, LA og andre (ny?)liberale har den opfattelse, at pengemarkedet kan og skal operere på samme måde som markedet for varer og tjenesteydelser, hvilket er noget gedigent vrøvl. Penge er en værdimåler, altså et måleinstrument på linie med en tommestok, et voltmeter o.s.v. Men mon ikke håndværkere og teknikere ville frabede sig, at de værdier, de kan måle med deres instrumenter, afhænger af, "hvor meget en meter står i i dag", eller om 5 volt kun er "3 volt værd" på onsdag. Man skal være faguddannet økonom uddannet ind i det autoriserede idioti for ikke at kunne se, at fluktuerende valutakurser og aktier og obligationers ture i spekulanternes rutchebane er den rene gift for en sund og naturlig - liberal - økonomi.

Lise Lotte Rahbek

Undskyld, men hvorfor er dette emne om den ene eller den anden slags liberalisme vigtigt?

Socialdemokraterne kalder sig noget med 'social', selvom enhver kan se, at det sociale er forbeholdt mennesker med madpakker. Det Radikale Venstre kalder sig radikale.. og det kan da nok afføde en 30-40 artikler om, hvad det så i realiteten betyder. Venstre er et parti, som angiveligt befinder sig til højre for midten, men efter at hele midten i dansk politik har flyttet sig mod højre, så virker det temmelig absurd at tale om Venstre, som er et midterparti i en højredrejning.
Og så er der folkepartisterne, som.. hm.. ja, dem tager vi en anden gang.
Men om LA er liberale på den ene eller anden facon, det virker temmelig høj(re)pandet at diskutere, al den tid at LA jo bare arbejder for flere penge til sig og færre til de befolkningsgrupper, som de uden forbehold foragter.

@Helge

Jeg synes ikke at der er noget i vejen med spekulation i sig selv. Det er helt i orden at købe en aktie, eller nogen kunst måske, for at muligvis tjene nogen penge på det. Selvfølgelig er der risici forbundet med det, men vi burde alle være sikret en lav indkomst for at holde os i gang selv om vi taber...
Der findes også lovgivning om bl.a. kursmanipulation som skal hjælpe til med at forhindre misbrug.

Jeg er enig i at der er problem med bankerne. De er reelt udbydere af en offentlig ydelse i form af konti til opsparinger, og der er alt det med "too big to fail" og anden statsstøtte.
Der er også så mange som spekulerer i boligmarkedet (hvor de f.eks. optager store lån til sine boliger) som så ville stemme for at i hvert fald modtage indirekte støtte til sig selv hvis de var ved at tabe penge. Folket er glade for billige lån og stigende boligpriser, men...

Reguleringer skal der selvfølgelig være, men der findes også problemer med staternes og centralbankernes indblandning i markederne og den private sektor.
Valutakurser manipuleres for eksempel for at støtte den nationale økonomi og det skaber usikkerhed. Euroen har derfor fordele med tanke på markedets vilkår og konkurrencen (?) selv om det ikke er problemfrit.

Jeg mener bare at der burde være plads til en privat finansiel sektor: måske skal den bare se lidt eller meget anderledes ud end den gør idag.

@Lise Lotte

Det er rigtigt, og der findes sikkert mange der på en eller anden måde er lidt liberale uanset hvilket parti de kan lide. Og man behøver ikke tænke så meget i partier, men dem lytter mange alligevel til og i den første artikel skrev de netop om LA. Men det er irriterende når der er et parti som kalder sig selv liberalt men alligevel ikke lever op til det.

Man får netop mange gane det indtryk at de kun arbejder for at sikre en eller anden type persons interesser - ikke for at sikre alles frihed og velfærd ligesom de burde gøre.
Men mange vælgere tænker på sine egne interesser når de træffer sine beslutninger - det er beklageligt, men ikke uforståeligt.

Der er sikkert mange i LA som tror rigtig meget på partiets politik og har evt. gode idéer om hvordan man kan forbedre vores frihed. Ikke mindst dem som har oplevet dagpengesystemet synes sikkert også at der burde være nogen muligheder for staten at spare penge. Selv synes jeg at dette f.eks. også gælder kulturområdet.

Hvis LA var mere liberale og kunne forklare befolkningen om liberalismen ville det måske ikke være umuligt for enhver at stemme på dem - selv om vælgerne ikke selv fik nogen penge ud af det. Tænk hvis man var lavtlønnet arbejder og alligevel stemte på at forhøje skatten for de fattige og sænke den for Saxo Bank eller millionærerne :-) man skal nok have lidt økonomisk råderum for at gøre det, men det ville da være flot at tænke på andre på den måde, og på principperne... Men selvfølgelig kræver liberalismen mere end bare sådan en omfordeling.

Helge Hübschmann

@Mark Helsing
Jeg tror ikke, jeg fik mig udtrykt klart nok - i hvert fald tyder din kommentar på, at du ikke har i min pointe.
Som er, at al spekulation i "værdimålere" er gift for økonomien. Spekulation i kunst eller kaffebønner er spekulation i produkter, og det skal selvfølgelig være frit. Det hedder køb og salg og er en del af markedet.
Men det giver absolut ingen mening, at selve værdienheden udsættes for spekulation og derfor ændrer værdi. Det svarer fuldstændigt til, at du ikke kan måle længden på din sofa, før du har været inde på børsen for centimeter og fundet ud af, hvor lang den vurderes til at være i dag. Og afhængigt af dagen og spekulationen kan din sofa så være 120 cm lang eller 6 mtr. lang. Det er rablende galematias og er ene og alene en omvej til at omfordele værdier ud fra ordsproget om, at den kloge narer den mindre kloge. OG med den nutidige tilføjelse, at det også medfører, at den (kapital)stærke banker den (kapital)svage. Det betyder igen, at den liberale (frie) konkurrence på kvalitet, pris og levering ødelægges af finansierings- og spekulationsinteresser. Det kan mere end en iværksætter og idémager i dette og alle andre lande tale med om. Men det er ikke engang det værste. For det er, at store kapitalejere i dag kan bringe mindre nationaløkonomier i knæ, de kan presse virksomheder til ting, de ikke ønsker, ja sågar tvinge dem ud af markedet - alene via kapitalens magt.
Kapitalen er et flerhovedet "uhyre", for vi kan ikke undvære den i et moderne, teknisk orienteret samfund, der kræver enorme kapitalakkumulationer for at løfte de mange investeringsbehov. Men den skal have så kort snor, så der end ikke er plads til at "slå sig i tøjret" - ellers går den helt sine egne veje - og de er ALDRIG liberale.

Lise Lotte Rahbek

Mark Helsing
Så længe 'liberal' ikke er en beskyttet titel, kan alle og enhver vel bruge betegnelsen. Det gør dem naturligvis ikke mere troværdige, men hva' betyder det i nutiden.

Du skriver: " Tænk hvis man var lavtlønnet arbejder og alligevel stemte på at forhøje skatten for de fattige og sænke den for Saxo Bank eller millionærerne :-) man skal nok have lidt økonomisk råderum for at gøre det, men det ville da være flot at tænke på andre på den måde, og på principperne.."
Flot??
Jeg ville kalde det selvmord og direkte stupidt. Jeg havde faktisk en bekendt der gjorde sådan, for hendes svigersøn var ansat i partiet, og han havde sikkert styr på politik, mente hun.
Jeg vil tro, hun også kunne finde på at rejse sig og sige undskyld, hvis en bilist kørte hende ned.