Analyse

Den kritiske seers guide til karaktermord, kobolleri og krigens fakta

I 1864 afbilder Nicolas Bro karakteren Monrad, der med lejlighedsvis bar mås dækker over cirka samtlige ledende danske politikere og magtfolk fra perioden.

I 1864 afbilder Nicolas Bro karakteren Monrad, der med lejlighedsvis bar mås dækker over cirka samtlige ledende danske politikere og magtfolk fra perioden.

29. oktober 2014

Forleden gled det tredje afsnit af Ole Bornedals stort anlagte historiske dramaserie 1864 over skærmen. En dramaserie, der har efterladt Pia Kjærsgaard »dybt skuffet«, og som fik kulturordfører fra Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen til at kræve en fejlopstøvende historikerkomité. Hos Information har vi allieret os med ni historikere for at finde fejlene, så du kan være forberedt på, hvor i serien du skal tage den kritiske brille på.

Den blodigste krig

Selvom det bliver nævnt i både trailer og Inges intromonolog var 1864 ikke Danmarks blodigste krig. Der døde nemlig kun cirka 3000 danske soldater, hvor der for eksempel alene ved slaget i Lund i 1676 døde omkring 6000. Vores historiekomité er dog ikke de eneste, som har opsnappet den fejl. Også internt i DR har den været vendt og DR’ dramachef Piv Bernth har i magasinet Detektor måtte forsvaret markedsføringsknebet: »Det er jo ikke nogen god ’tagline’, hvis det var tilfældet, at sige den sjette blodigste krig. Der er to forskellige måder at gøre det på. Der er markedsføring og der er indhold, og det er to forskellige ting.« Her kunne man måske pointere at Inges højtlæsning af dagbog velsagtens må falde i den sidste kategori?

Monrad-karakteren

Nicolas Bro afbilder karakteren Monrad, der med lejlighedsvis bar mås dækker over cirka samtlige ledende danske politikere og magtfolk fra perioden. Heriblandt D.G. Monrad selv, C.C. Hall, A.F. Krieger, Orla Lehmann, N.F.S. Grundtvig - man kunne sikkert blive ved. »Han er, så vidt jeg kan se, selve sindbilledet på Danmark, der også fremstilles som rablende nationalistisk og frakendt enhver rationalitet,« skriver en. »Karaktermord,« kalder en anden det, mens igen andre af Informations historiekomités medlemmer mener, at han er udtryk for et mere generelt problem: seriens kobollende og karikerede persongalleri.

Regi og manus

Nattergalesang ved høsttid, elhegn på markerne og moderne sprogbrug er nogle af de mere detaljeorienterede fejl, vores historikerkomité har fanget. Den slags goofs er dog ikke ukendte i filmsammenhæng, og historikerne er da også gennemgående enige om, at den slags petitesser kan gå uset hen. Så længe det ikke vælter illusionen fuldstændig.

»Det glippede for eksempel fatalt med Gøngehøvdingen i 1980’erne. Det lignede hjemmevideo,« skriver en.  

Krigens baggrund

Den mest grelle bommert er dog ikke at finde i detaljen, men dækker nærmere det samlede krigsplot. Her finder komitéen også flere overordnede misforståelser. Som at serien fremlægger datiden, som om der ikke var nogen, der forudså og frygtede nederlaget. At krigen virker som et produkt af udelukkende dumhed og eufori. At serien postulerer at Danmark havde et valg. At danskerne var vanvittigt nationalistiske. Eller at de gik målbevidst efter en krig. Eller helt grundlæggende, at »Bornedal har skåret det hele væk, og tilbage står så billedet af en flok lallende inkompetente danske politikere, der med fråde om munden og hovedet under armen kaster Danmark ud i ragnarok,« som en historiker udtrykker det.  

Ideen om den historiske objektivitet

Flere af komitéens medlemmer afviser helt at gå ind på fejlfindingspræmisserne. Som en historiker understreger: »Jeg finder det forfejlet at betragte serien som en historietime eller en historisk afhandling. Dels fordi det jo er et stykke drama, et kunstværk, og dels fordi noget som en objektiv fortælling om fortiden ikke findes.« Mens en anden spurgte: »Skal man så sidde der og rafle af, hvad den objektive historiske sandhed er?«

For den største fejl er måske at tro, at der findes noget, der ligner et facit for historiens gang. Hver historiker har sin tilgang, sine kilder, sine årsagsforklaringer. »Historien bliver altid bedømt forskelligt til forskellige tider, hvad enten man har bagtanker eller ej. Og man må også finde sig i, at der ikke er plads til de små nuancer i en sådan serie,« skriver en. Han suppleres af en kollega:

»Umiddelbart må man nok konkludere, at meget af striden bunder i, hvor virkelighedsnær fiktion, der skal være tale om, og hvor virkelighedsnær fiktion, der er lagt op til, at serien er.« Men nu, kære netlæser, er du i hvert fald advaret.

Historikere der har deltaget:

Poul Porskær Poulsen, Claus Bryld, Rasmus Glenthøj, Mikkel Runge Olesen, Hans Schultz Hansen, Axel Johnson, Henrik Skov Kristensen, Jens Ole Christensen og Lars Hovbakke Sørensen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Kurt Nielsen
  • Flemming Scheel Andersen
Espen Bøgh, Kurt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Undre mig lidt at I ikke kan skelne mellem underholdning og fakta. Vi har ikke behov for flere smagsdommere.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Flemming Scheel Andersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jamen så er Information jo enig med Alex Ahrendtsen, men er pointen ikke at Dybbøl ikke er det blodigst slag, men vendepunktet der er med til at gøre DK til det det er i dag: Nemlig en lille europæisk stat som alt andet lige har været ganske dygtig til at overleve og ikke et multietnisk kongerige med evige nationale modsætninger, men internt har brugt tid på at kæmpe for demokrati og parlamentarisme og sluttelig ar udviklet en velfærdsstat som stort set alle i dag slutter op om ? I vireligheden skylder vi Preussen at vi er hvor vi står nu.
Bornedals film har smukke sider, men er indtil videre desværre fyldt med klicheer, som den onde herremand, de brave men vildledte bondedrenge, der siger hej til moar da de drager i krig og som Jules og Jim er skudt i den samme pige.
Da der var mindefest på Dybbøl gad DR ikke være til stede, man havde på fornemmelsen at man tænkte at man havde en serie og det var jo også meget bedre. Serien er ikke færdig og man kan kun håbe at 2'erenog 3'eren var de værste og at der derfor kommer lys i mørket.

jens peter hansen

Jamen så er Information jo enig med Alex Ahrendtsen, men er pointen ikke at Dybbøl ikke er det blodigst slag, men vendepunktet der er med til at gøre DK til det det er i dag: Nemlig en lille europæisk stat som alt andet lige har været ganske dygtig til at overleve og ikke et multietnisk kongerige med evige nationale modsætninger, men internt har brugt tid på at kæmpe for demokrati og parlamentarisme og sluttelig ar udviklet en velfærdsstat som stort set alle i dag slutter op om ? I vireligheden skylder vi Preussen at vi er hvor vi står nu.
Bornedals film har smukke sider, men er indtil videre desværre fyldt med klicheer, som den onde herremand, de brave men vildledte bondedrenge, der siger hej til moar da de drager i krig og som Jules og Jim er skudt i den samme pige.
Da der var mindefest på Dybbøl gad DR ikke være til stede, man havde på fornemmelsen at man tænkte at man havde en serie og det var jo også meget bedre. Serien er ikke færdig og man kan kun håbe at 2'erenog 3'eren var de værste og at der derfor kommer lys i mørket.

En DR produktion, produceret for licenspenge, sendt i 'den bedste sendetid' endda på DR 1
bør ikke se ud som reklameproduceret underholdningsprogram.

Poul Sørensen

Som jeg har forstået det, så havde de holstenske politikere nogen ambitioner i det tyske forbund, der gjorde at Holsten ikke kunne tillade, at det så ud som at den danske konge bestemte farten i hertugdømmerne. I Danmark forstod politikerne slet ikke, at det var umuligt for Holsten, at acceptere dansk som hovedsprog.... Jeg tror Bornedal har ret i, at de danske politikere var nogen tumper, der slet ikke kendte deres besøgelsestid. Vi kunne ikke se hvordan Holsten så sig selv og hvordan andre så på Holsten....bare min opfattelse.

Andreas Melchior

"»Det glippede for eksempel fatalt med Gøngehøvdingen i 1980’erne. Det lignede hjemmevideo,« skriver en. "

Ahh ja, Gøngehøvdingen, som jo er produceret i 1992. Godt historikerarbejde, dér.

"Sjovt" at tænke tilbage på nullerne og Fogh, der gik i krig mod Smagsdommerne! hahaha aldrig har der været mere Smagsdommeri fra Foghs tro væbnere Pia K og Co.

Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Selvfølgelig kan historien udlægges forskelligt - for eksempel nuanceret og præcist eller karikeret og forvrænget - hvor Bornedal så har har valgt det sidste.

Lars R. Hansen

Ole Bornedals misfostre af et historisk drama står ikke til at redde - og det eneste, der redder Bornedal fra at blive rullet i tjære og fjer, er, at den Pia har kritiseret ham - og det skulle jo nødigt hedde sig man deler smag med den Pia.

Frans Røjkjær, Nic Pedersen, Jens Cini og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Nu vi er i gang, hvad så med at lade nogle jurister gennemse forbrydelsen og arven, jeg synes en del af handlingen virker opdigtet og urealistisk, ja nærmest som fiktion!

Rasmus Knus, Rikke Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der var ingen der ville indføre dansk i Holsten. Man forsøgte at indføre dansk i Mellemslesvig i 1850'erne i et forsøg på sprogligt at generobre dette område. Det fik mange til at protestere og gjorde danskerne upopulære. I den nordlige del af Slesvig taltes dansk og i den sydligste del af havde man formentlig aldrig talt dansk. Slesvig-holstenerne ønskede en selvstændig stat inden for det tyske forbund. At de fleste politikere drømte om DK til Ejderen kunne naturligvis ikke forenes med de slesvig-holstenske drømme. Slesvig var ikke medlem af det tyske forbund og ej heller en del af kongeriget. Både holstenerne og danskerne ville altså lave om på Slesvigs status. Når man ikke ville gå med til en deling af Slesvig på grundlag af nationalt sindelag var begge krav i virkeligheden urimelige. Slesvig-holstenerne vandt ganske vist ved hjælp af Preussen og Østrig, men kun i 3 år. Fra 1867 blev de to hertugdømmer preussiske og drømmen om selvstændighed var en død sild. Først i 1946/47 blev Slesvig-Holsten en selvstændig enhed, takket være Nazi-Tysklands nederlag. Dette Land fører nu den gamle oprørsfane, blå, hvid og rød som Slesvig-Holstens banner. Den dumhed som er utilgivelig er det faktum, at de danske forhandlere ikke turde gå med til en deling af Slesvig ved de første fredsforhandlinger. Vi ville stort set have fået den nuværende grænse, måske endog med Flensborg, men uden Tønder og skånet 5000 menneskeliv i 1. Verdenskrig.

Ejvind Larsen, Bob Jensen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Bornedal kommenterede kritikken i Clement onsdag aften. Det var ikke historikernes kritik, han gik op i, for den er både forståelig og nødvendig, for at skabe den seriøse dabat hos seerne.
Der imod fandt han DF's massive overgreb skudt forbi, men noterede sig, at de der råber højest, får mest spalteplads, hvilket han illustrerede ved helt roligt at vælte glasset med vand, mens han påstod, at det skulle nok trække overskrifter. Det gjorde det sandelig også.
På bundlinien er det DF, der med velvillig presse, har brugt endnu en dramaserie til at fortælle, at vi alle sammen helt har misforstået højrenationalismen. Matador, Borgen og Krønniken blev brugt på samme måde af partiet. Når DF ser sig selv som karrikerede og overdrevet usympatiske i samtlige produktioner, mon så ikke det er fordi, det er rigtigt. Bornedal har jo kun ansvaret for 1864, der er andre forfatre på de andre serier.
Men når vi engang er blevet færdige med den til tider nedladende kritik af Bornedal, kan vi jo glæde os over hvor mange flere danskere der kender historien og at vi fik slået fast, at DF nok er mere yderliggående nationalister, end de selv vil være ved.

Thomas Borghus, Curt Sørensen, Thomas Christensen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Niels Mosbak og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Som de fleste af os alle er Bornedal vel psykisk destabiliseret ved at leve i en vanvittig tid; når han så skal skildre en tidligere udgave af denne tid, så kan resultatet kun blive et troldspejl, såsom serien 1864. Reaktionerne må nødvendigvis blive præget af fortrængninger, afhængige af hvorledes man selv forholder sig til vanviddet. Jeg ser et kalejdoskopisk indlæg mod bl.a. en deterministisk tro på magt og et forsvar for kærlighed mellem mennesker. Hverken mere eller mindre. Intet der minder om facitlister.

Mads Kjærgård

Jeg tror at selv om, man ikke har set serien, så må man nødvendigvis ved at læse faglitteratur komme til det resultat, at de danske politikere ikke anede, hvad de gjorde og at hæren sandsynligvis heller ikke. Bare sådan en lille detalje, at man ikke ville lade Røde Kors sende sygeplejersker og læger til danske del af fronten, viser man har været mere end blot forstokkede.
Det er for øvrigt svært blot med en kilde, at danne sig overblik. Fx er der jo tvivl om C. C. Halls rolle i sagen, se denne lille fremragende artikel: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/indledningen-til-den-danske-kat...
Bortset fra det så har jeg lige genlæst Tom Buk-Swienty og if. ham så var danskerne ikke ofre i denne her krig, vi var aggressorerne, det var i hvert fald sådan udlandet så på det. Og ligeledes if. ham så tog general Meza heller ikke krigserklæringen med ophøjet ro, faktisk blev han temmelig forskrækket, fordi han havde først forventet krigen til sommer! Og tyskerne fik faktisk også et skriftligt svar med tilbage, det tog endda lang tid idet, det må forfattes med Gotiske bogstaver.

Nå men jeg kunne godt tænke mig at se, DF's udgave af 1864, det må være sådan noget Die Deutsche Wochenschau agtigt noget, de har tænkt sig. Unge blonde dadelfrie krigere, der drager ud i solnedgangen for at kæmpe for en ædel og nobel sag. Men faktum var jo, at vi havde en hær af bonderøve, idet de velstillede kunne købe sig fri! Vi havde for få officerer og vore våben var i forhold til Tyskland ikke "up to date!". Tændnålsgeværet var måske ikke lydefrit, men det kunne lades i liggende, gående, stående tilstand og bevirkede at tyskerne kunne anvende en ny angrebsteknik, der spredte infanteriet mere, da geværet også skød hurtigere, så mistede man ikke ildkraft! Dertil kommer selvfølgelig bedre artilleri og logistik. Og så var det jo ikke hele den tyske hær vi var op i mod, det var nogle armekorps, hvor man havde taget de bedste soldater og det bedste udstyr ud.

Ejvind Larsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Monrad er vel bare en Fogh type som både lyver for omverdenen men mest for sig selv.
Forskellen på Monrad og Fogh er vel at Monrad har lidt udstråling og charme. Midt i galskaben.
I modsætning til Fogh.

Og Bornedal å jo have ramt plet.
Sådan som Pia Kjærsgaard og nationalkonservative hyler og skriger.

Mads Kjærgaard.
"Så må man nødvendigvis ved at læse faglitteratur komme til det resultat, at de danske politikere ikke anede, hvad de gjorde og at hæren sandsynligvis heller ikke."

Ikke helt usandsynligt.
Men hvorfor skal idiotien gentages. Siden2003.

Hvad er det i grunden DF gerne vil(?), have historiekommissærer hver gang der skal laves en serie i TV om en del af Danmarkshistorien, så den bliver politisk korrekt og frikender politikerne for ellers skal kunstnerne sendes i "Gulag"!

For nylig gav Søren Espersen udtryk for krigene i Irak og Afghanistan, med udsagnet om; "at havde vi vidst dengang hvad vi ved i dag, så havde vi aldrig stemt for krigsdeltagelsen", - men tænk allerede inden ordene var sagt, valgte DF atter at stemme for en ny krig i Mellemøsten(!?), og de vil garanteret gøre det igen ved først givne lejlighed.

For DF er den sande og smukke kunst vel billedet af kronhjorten ved søen i skoven, eller kong Christian der rider på den hvide hest i Sønderjylland!

DF har reelt kun præsteret én ting for folket i Danmark, og det er retten til at diskutere fremmedspørgsmålet, som nogle mente ikke var stuerent, - men siden har de alene forfulgt de fremmede i deres politik og solgt det i hele AFR regeringsperioden for venstres øvrige politik, uden smålig skelen til hverken dit eller dat, når blot deres krav om stramninger kom igennem, som regeringspolitik.

Per Torbensen, Karsten Aaen, Tove Lodal og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er bonderøvene ikke blonde danskere ? eller hvad? De preussiske soldater var også bonderøve, som de fleste nu var dengang. Kan man nu ikke pege på faktuelle fejl uden at blive sat i bås med DF ?
Fordomme er vel slemme hvad enten de går den ene eller den anden vej. Hvad har skovsøer og hjorte at gøre med DF ? Hvad har tyske ugerevyer at gøre med DF ? Hvordan kan det være at den slags stigmatiserende fordomme er ok, mens DF's rædselsfulde fremmedhad ikke er det. Det må være fordi der altid er nogle der ikke kan lade være med at sparke nedad. Ja hvad skulle 1864 gøre uden Pia Kjærsgaard ? Det kunne være at serien havde fået mange flere tæsk og man kunne tro at DF havde en aftale med Bornedal om at komme med en kritik. For når DF siger noget imod så er resten for og omvendt.

"Den kritiske seers guide til karaktermord, kobolleri og krigens fakta"

Hvorfor kan Pia Kjærsgaard og Alex Ahrendtsen ikke lide kobolleri?
De holder da meget af flueknepperi.

Niels Engelsted

Skidt med det historiske, men som drama er Bornedals 1864 så overraskende og eminent kikset, at den uundgåeligt vil blive en kultserie, bare vent og se.

Flemming Madsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Bo Carlsen, Nic Pedersen, Bjørn Pedersen, Niels Duus Nielsen, Tove Lodal, Rasmus Knus og Esben Harding anbefalede denne kommentar

Jeg må indrømme, at jeg nyder serien, fordi jeg synes Bornedal har fat i noget væsentligt også kulturhistorisk. Vi befinder os i serien tidsmæssigt stadig i den romantiske periode. Parret sammen med nationalisme bliver det til nationalromantik, som er noget rimeligt farligt. Rent demokratisk var den første grundlov frihed og stemmeret til det mandlige borgerskab i den del af Danmark, dette borgerskab med deres baggrund i nationalromantikken mente var dansk.
Udsendinge fra Slesvig-Holsten der ankom til København i 1848 fik ikke forhandlinger med kongen, på samme måde som Casinomødets deltagere med Monrad i spidsen fik.
Derfor er det helt rigtigt at lade 1864 starte med afslutningen af 3 årskrigen.
Med hensyn til sproget dansk, så tror jeg ikke, vi ville forstå et kvidder af det sprog, der blev talt på den "danske" side af Ejderen, da det første "Dannevirke" blev bygget.

Per Torbensen, Karsten Aaen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Den danske nationalisme, der ville holde på Slesvig afviger ikke fra den tyske nationalisme, der ville tage Slesvig - og det er for langt ude at sige Danmark var den aggressive part - faktum er at det var tyskerne, det angreb ind i det danske rige, mens danskerne førte en defensive forsvarskamp fra egen matrikel så at sige.

Benny Larsen.
'Forbrydelsen' og 'Arven' er rent opspind, selv om virkelighed kan findes i dem.
1864 skulle være et historist drama over et af Danmarkshistorien store, virkelige dramaer....

Øh - kan vi arme seere ikke bare få lov til at glædes over Bornedals - indtil nu -skide gode serie, og uden at alle mulige finsmagere og Holger-Fortolkere skal ind med deres magister-pegefingre, og fortælle os hvad vi skal mene om både det ene og det andet.
Alle de, der ikke selv kan skabe noget seværdigt, kan åbenbart skabe sig et levebrød af at dechifrere andres værker.
Og Inf lægge spalter til - hvorfor egentlig?

Lise Lotte Rahbek og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg ved ikke hvad jeg efterhånden blev mest træt af ved "1864": De i serien portrætterede elites evendelige romantisering, idealisering, glorificering og dermed reduktion og dehumanisering af "den danske ungdom" eller Bornedals ditto af samme.

Mads Kjærgård

"og det er for langt ude at sige Danmark var den aggressive part "

Jo men det var sådan man opfattede det! Og det var bl.a. derfor vi ikke fik den støtte vi havde regnet med! Altså if. faghistorikerne.

Bortset fra det så var de tyske soldater bedre trænet, de var yngre og den tyske militærledelse var bare så meget længere foran i militær tænkning og sidst men ikke mindst de havde langt bedre og flere officerer, altså alt i alt professionelle soldater og ikke bonderøve! Herhjemme indkaldte man folk helt op i 30erne. Man havde ikke engang uniformsjakker nok! Måske nok uretfærdigt overfor DF, det med uge revyerne, men hvad havde de ventet af serien, hvad er DF's opfattelse af 1864, jeg fornemmer, at de gerne vil have haft en propagandafilm a la "De Grønne Baretter".

Niels Engelsted

Prøjserne var langt fra sikre på at vinde. De blev så glade for sejren, at de kaldte et område ved Wannsee for Düppel (Dybbøl), opstillede en kopi af Istedløven samme sted, og anbragte de erobrede danske kanonrør i deres Siegersäule.

Med fornyet selvtillid kastede de sig ud i krig med deres allierede fra 1864, Østrig, og da det også blev en sejr, stod Frankrig for tur i 1870, hvorefter det forenede Tyskland i Versailles blev udnævnt til kejserrige under den prøjsiske monark.

Så de skylder os meget.

Mads Kjærgård

Bortset fra det, så var Danmark jo halvt om halvt på vej i krig igen i 1870, hvor man overvejede at støtte franskmændene, det blev af gode grunde ikke til noget! Men vidner om, at man ikke helt havde opgivet ånden eller tanke om revanche. Den danske hær, havde da også i mellemtiden nået at skaffe sig Remington baglade rifler! Men den der med at 1864 skabte en særlig dansk lilleput stats mentalitet, den køber jeg ikke, vi blev simpelthen hægtet af våbenkapløbet og den måde man begyndte at føre krig på. Nu om stunder kan vi være med igen, idet krige bliver ført som en slags "joint venture" hvor alle kan bidrage med de er i stand til og så er det jo altid langt væk, vi risikerer ikke at blive rendt over ende eller få noget i hovedet selv. Det er jo værd at bemærke for øvrigt at før vi blev indblandet i Napoleonskrigene havde haft en lang periode, hvor Danmark havde holdt sig uden for. Den såkaldte florissante handelsperiode, det hele endte som bekendt med Englandkrigene og en ydmygende fred, hvor vi mistede Norge og blev vi en lilleputstat, så var det da der!

Mads Kjærgård

"Så de skylder os meget"

Havde vi vundet, så var Første Verdenskrig måske ikke blevet til noget, så det kan der jo være noget om!

Lars R. Hansen

Mads,

nogle mener Danmark var den agressive part, men de er, de faktiske forhold taget i betragtning, galt på den - det svarer til at sige Irak var den agressive part i 2003 fordi Irak ikke overholdt våbenstilstandsaftalen fra 1991 - faktum er, at tyskerne angreb ind i det danske rige og Danmark fik ikke nogen militær bistand fra stormagterne, da de ikke fandt det i deres nationale interesse at støtte det danske krav militært - der blandt andet var en fri, liberal forfatning, hvad især Rusland ikke var særlig begejstret for - af princip.

Jah, der har nok været nogle (især) franskmænd, som i 1870 og senere har bandet over, at Prøjsen/Tyskland ikke blev "klippet ned" i 1864.

Som alting i 1864-historien er det en lille smule mere kompliceret end som så. Fredsslutningen efter 1. slesvigske krig endte med en aftale, der fastholdt status quo, Helstaten, med de fem garantimagters, Rusland, England, Frankrig, Preussen og Østrig, forpligtelse til om nødvendigt med våbenmagt at opretholde denne. I virkeligheden skulle alle fem i princippet have stået syd for Dannevirke. Russerne ville for så vidt gerne have hjulpet os, under andre omstændigheder, Zaren ville gerne have gjort Bismarcks pickel noget fladere, et tysk magtfuldt Preussen eller et kejserrige var en trussel mod ham. Men Novemberforfatningen bandt hans hænder. Tidspunktet for denne forfatning er en anden af de danske politikeres tåbeligheder. Dannevirke var faktisk et meget stærkt voldanlæg med ubehagelige overraskelser som skjulte voldgrave med spidse spyd i bunden, med mudder og søle, og meget få brugbare veje der krydsede volden - om foråret og forsommeren. Novemberforfatningen blev altså vedtaget på det værst tænkelige tidspunkt, op til en bidende kold frostvinter, der frøs alle Dannevirkes forsvarsværker til.
Tændnålsgeværet betød ikke noget særligt i 1864, heller ikke på det taktiske plan, faktisk var de danske forladere mere robuste og pålidelige. Man var jo endnu ikke nået frem til en enhedspatron, og i tændnålsgeværet stak nålen frem gennem en krudtpakke og ramte en tændsats i bunden af patronen. Nålene blev ret hurtigt brændt af.
Preussernes største fordel var bagladekanoner. Det var ny teknologi, og de var kommet med på prøve. Opstillet på Broagerland ved Gammelmark kunne de nå over Vemmingbund og halvvejs op af Dybbølbjerg. Efter 2 måneders beskydning var der ikke ret meget tilbage af det bjerg, højst et muldvarpeskud. De danske længstskydende kanoner kunne lige nå stranden ved Gammelmarksbatterierne. Det kan anbefales at se dem og særligt udsigten over Vemmingbund.
Kohbergs Boller? Sikke noget jammerligt ævl, det skulle angiveligt være Didrich, herremandssøn, der tager for sig af retterne. Det er altså et underklassefænomen, for hyrdedrenge, de yngste karle, ensomme bønder ude i de svenske skove etc. Agnar Mykle har i "Largo" beskrevet det på det mest hjerteskærende, en ensom knægt på en fjern fjeldgård, med malkeskammel. Didrich havde vel bare taget den kønneste malkepige.

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Ejvind Larsen, Frank Hansen, Lars R. Hansen, Nic Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lasse,

"Og nok også en russisk zar noget senere."

Ja, givet og næppe kun Zaren!

Men nu var min kejserlige russiske navnebror, som du vel mener, jo ikke født endnu i 1864! Hvorimod Napoleon III og andre høje herrer i Frankrig jo faktisk havde mulighed for både at træffe valg i det år og føle konsekvenserne senere.

Per Torbensen, Karsten Aaen og Lars R. Hansen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Man må sondre mellem 1) begivenhedsforløbet op til og i 1864, 2) historikernes beskrivelser og tolkninger ( som ganske rigtigt er noget forskellige og varierende over tid), 3) Buck- Swienty's to bøger ( som er fremragende), 4) Bornedals TV serie ( der ligger højt over hvad man normalt præsenteres for i TV, men som dog også rummer klicheagtige og undertiden også stillestående passager) og 5) DF's forsøg på -lige som ved tidligere lejligheder- at øve kontrol med kunstudøvelsen i dette land ( samtidig med at partiet paradoksalt nok i i denne tid hævder en gal svenskers hadefulde 'ytringsfrihed') og 6) de højredrejede mediers opbakning til den nationalkonservative hetz. 'Ytringsfrihed' er åbenbart godt når det gælder hadefulde udladninger mod de andre og de anderledes tænkende, men forkastelig når den vender sig som en kritik mod magtfulde politiske kræfter og dominerende ideologiske forestillinger. Det er den nye politiske korrektheds Danmark.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Noget af det mest oplysende ved "1864" er dens afsløring af, at en kulturelitefigur som Ole Bornedal aldrig har mødt en zigøjner. Det stempler ham som mere snævertsynet og mere reelt racistisk end DF's gennemsnitsvælger. Ingen med reel erfaring med omrejsende zigøjnere ville fremstille dem som folk, der bare ønsker et reelt arbejde. Det er altså en mand, der er født igår, man giver 3-400 millioner til at lave en serie om en afgørende del af Danmarks historie.
Det er i sandhed et "dement samfund", vi har i dag.

Niels Elgaard Larsen

Det virker altså meget tyndt at argumentere for at en serie, der hedder 1864 og har krigen som omdrejningspunkt ikke skal bedømmes på hvordan den skildrer historien bare fordi man ikke kan lave en fuldstændigt objektiv skildring.

Kan vi ikke blive enige om, fx at hvis Bornedal havde lavet en serie hvor de danske Jens'er i sidste afsnit med en heroisk kraftanstrengelse slog fjenden tilbage og vandt krigen, så ville det være en skuffelse og en misforståelse af opgaven?

Det er en stråmand at påstå, at man ikke kunne lave en seværdig serie samtidigt med at stræbe efter at gengive historien nogenlunde korrekt.

jens peter hansen, Lars R. Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Uanset hvordan vi vender og drejer dette her kommer vi altså ikke uden om disse forhold:

1) Dagbogen som den unge pige læser fra eksisterer. 2) Brevene som soldaterne skrev hjem til deres familier fra Skagen til Fyn til Sjælland eksisterer. Og det er på disse to kilder, at Bornedals
manuskript til serien bygger. (og på Buk-Swienty's bøger) Og så kan DF og Pia Kjærsgaard agere nok så fornærmede og forargede.

2) Danmark brød i november 1863 en international traktat/aftale/protokol. Netop derfor kunne (og ville) f.eks. Rusland, England, Sverige ikke komme Danmark til hjælp i en mulig krig mod Preussen/Østrig. Man brød heller ikke dengang i 1863 ustraffet en international aftale/traktat ustraffet. Og faktisk havde danskerne forbudt schleswigerne og holstenerne at tale tysk....

Søren Kristensen

Nu er jeg ikke så stærk i historie, så bare lige ganske kort for at opsummere, hvad er de tre største faktuelle historiske fejl (max. fem linier pr. fejl) i OBs 1864-serie?

Sider