Læserbrev

Lægemangel og usikre prognoser

23. oktober 2014

En ny prognose fra Foreningen af yngre Læger (FayL) har vakt opsigt: Vi kommer i en ikke så fjern fremtid til at mangle 5.500 læger. Surprise, surprise. Jeg kunne ønske, at man benyttede lejligheden til en kritisk gennemgang af tidligere prognoser – og de politiske konsekvenser, man har draget af dem – specielt adgangsbegrænsningerne ved de højere uddannelser.

Som jeg husker det, burde det mane til forsigtighed: Da jeg startede på fysikstudiet i 1957, var der frit optag på alle uddannelser. Vi fik at vide, at der kun ville blive brug for en tredjedel af os. Mig bekendt blev der brug for os alle.

Den eneste uddannelse, der dengang havde adgangsbegrænsning, var ingeniøruddannelsen. Hvert år blev der beregnet specifikke adgangskvotienter for hver retning, beregnet ud fra det forventede behov. Kvotienterne var år efter år meget høje – specielt for kemiingeniører. En halv snes år efter råbte og skreg virksomhederne om manglen på ingeniører.

I begyndelsen af 1970’erne fik de brave økonomer i Finansministeriet endelig styr på fremtiden med de berømte ’perspektivplaner’. Som mønstereksempel havde man især gennemanalyseret sundhedssektoren, og en central konklusion var, at vi uddannede alt for mange læger. Få år efter blev adgangsbegrænsningen en realitet. Og siden har vi – med ganske korte perioder med ledighed – haft lægemangel i større eller mindre grad.

I årevis har regionerne klaget over ikke at kunne dække almen praksis i yderområderne. Behovet på sygehusene har man nogle steder dækket ved hvervekampagner i Østeuropa og Asien. Og nu kommer så en ny Fayl-prognose, som angiveligt har rystet politikerne.

Knuste drømme

Se det i øjnene: Der er ingen, der kan lave sikre prognoser på disse områder. Det tager for eksempel 12-14 år fra studiestart til færdiguddannet speciallæge.

Men tænk hvor mange hvis livsdrøm er blevet knust af meddelelsen om, at de ikke er blevet optaget på deres ønskeuddannelse – og som vi så 10-15 år efter har måttet erstatte med en inder eller pakistaner.

Hvis der er nogen enkelt befolkningsgruppe, hvor ingen bruger deres uddannelse efter dens sigte, men som formentlig alle mener er dem til gavn, så er det de 179 medlemmer af Folketinget. Tilbøjeligheden til produktivitetstænkning er kun på andres vegne.

Preben Wilhjelm, Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu