Læserbrev

Læserbreve

Debat
23. oktober 2014

Der er forskel på uddannelser

Sean Rask Crawford, Græsted

Mandag var debatten om indførelsen af et karakterkrav på landets gymnasier endnu en gang på dagsordenen. Den radikale uddannelsesordfører, Lotte Rod, udmeldte, at vi ikke skulle have et højere karakterkrav på de gymnasiale uddannelser end på erhvervsskolerne. Hun begrundede det med, at det ville sende et forkert signal. Men det er simpelthen for tyndt og uambitiøst.

Der er forskel på de faglige kompetencer, der er nødvendige på disse vidt forskellige uddannelser. Et karakterkrav på 02 på gymnasiet ville simpelthen være ligegyldigt, og det ville slet ikke modsvare det niveau, gymnasiets undervisning foregår på.

At indføre et reelt karakterkrav på 04 eller 07 for optagelse på gymnasierne ville hverken være umenneskeligt eller ’sende et forkert signal’. Tværtimod, ville det sende et korrekt signal om, at der er forskel på erhvervsskolerne og gymnasierne, og – mindst lige så vigtigt – at der er forskel på de elever, der søger ind de respektive steder.

Fritag ældre bilister for tjek

Knud Held-Hansen, Aalborg

Det er falsk tryghed eller bedrag, hvis man tror, at fornyelse af kørekortet er en garanti for, at man er en god bilist. I en fremtid med lægemangel burde man fjerne denne unødvendige test af ældre bilister.

70-årige skal testes med mellemrum for at få fornyet kørekortet. Det skal de sjovt nok ikke i for eksempel Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig eller Belgien. I de lande afgiver man blot en erklæring på tro og love om, at man er i stand til at føre bil.

Alligevel mente den tidligere justitsminister og flertallet af politikerne, at det nok vil være smartest, hvis alle ældre tjekkes ved lægen, før vi må køre videre. Men hvad mener den nye handlekraftige justitsminister Mette Frederiksen (S)? Det tror jeg, flere hundrede tusinde mennesker i dette land gerne vil have et svar på. Vi ved nemlig, at det er de unge (mandlige) bilister mellem 18 og 25 år, der laver ulykkerne. Skal vi fortsat i forhør hos politiets forlængede arm – vores læge – og undersøges for syn, hørelse og hukommelse, inden vi må køre videre i vores bil, som vi har gjort det i 40-50 år?

Der er ingen trafiksikkerhedsforskning, der begrunder de obligatoriske lægeundersøgelser ved kørekortfornyelse. Det er rutinen, det kommer an på – ikke alderen. Erfarne og hensynsfulde ældre bilister kører naturligvis ikke længere i deres biler, hvis de er blevet usikre.

Uigennemtænkt dimensionering

Ann-Sofie Saugberg Jensen, Anette Opstrup Hansen og Lærke Gro Holst, Randers

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens (R) dimensioneringsmodel rammer helt skævt, når der i Randers skæres en tredjedel af studiepladserne for psykomotoriske terapeuter væk. Uddannelsen bliver fanget i regneark, der tager afsæt i dimittendarbejdsløshed, men ikke tager hensyn til den reelle arbejdsløshed. Siden de første bachelorer blev uddannet i 2006, har arbejdsløsheden svinget mellem 3,8 procent og 12,2 procent, og pt. er den faldende, på trods af, at der i 2013 og 2014 er uddannet næsten dobbelt så mange bachelorer som årene før.

For psykomotoriske terapeuter tager det blot lidt længere tid at komme ud på arbejdsmarkedet, idet mange begynder med at have flere job, som efterhånden samles til et fuldtidsjob ét sted. Derfor er dimittendarbejdsløsheden højere end for traditionelle fag.

Modellen tager ikke udgangspunkt i arbejdsmarkedets fremtidige behov, hvor der er et stigende behov for psykomotoriske terapeuter. Vi arbejder med utraditionelle tilgange og helhedsløsninger inden for sundhed, rehabilitering og undervisning. En af de store samfundsmæssige udfordringer er at øge effektivitet, uden at medarbejdere bukker under for arbejdspresset. Det er psykomotoriske terapeuter særligt uddannet til at sørge for.

Så sent som i 2010 anbefalede Undervisningsministeriet en opdimensionering af uddannelsen til psykomotorisk terapeut med henblik på at dække fremtidens behov. Vi anfægter, at man nu anvender et regneark frem for at udarbejde en dyberegående analyse af uddannelsens berettigelse – nu og i fremtiden.

Tvungen støtte til krigsindustri

Lotte Bering, Tisvildeleje

Forsvarsministeriets nye strategi til støtte for dansk erhverv, ’Open for Business’, betyder, at alle danske skatteydere er med til at støtte dansk krigsindustri. Er det forsvarets opgave at støtte dansk krigsindustris indtjening? Her er ikke tale om forsvar, men om økonomisk gevinst – og drab.

Danmark har en stor eksport-andel af den militære produktion. Typisk producerer forsvarsindustrien til hjemmemarkedet, men Danmark eksporterer mellem 75 og 80 procent af produktionen. Vi producerer altså langt mere krigsmateriel, end vi selv kan håndtere. Det er ikke Danmark, der forsvares – men dansk indtjening.

Kan man tvinge et lands borgere til at støtte krigsindustrien, fordi regeringen synes, den skal tjene flere penge? Det må være ulovligt.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kommentar til Lotte Berings debatindlæg om, hvorvidt vi er tvunget til at bidrage til krigs-og våbenindustrien, er der kun at sige, at vi ikkekan være mere enige om, at det burde være muligt af unddrage sig den del af skatten, som går til militæret. Ikke for at solde dem op, men økonomisk militærnægtelse går ud på, at konvertere den del af skattten til ikke-voldelige formål, når man af etiske grunde nægter at betale andre for at slå ihjel. Der er masser af stof til at begrunde økonomisk militærnægtelse på Fredsakademiet eller "Fra kirgsskat til fredsskat" Geo og Birgit Horn