Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi

Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
Josephine Kyhn/iBureauet
15. oktober 2014
Delt 1885 gange

Hvilken økonomisk betydning har dansk landbrug i dag? Lad os tage udgangspunkt i en kronik, som fødevareminister Dan Jørgensen skrev i Politiken den 20. december sidste år, da han netop var blevet udnævnt.

Dan Jørgensen mener, at »Danmark er et landbrugsland. Det skal det også være i fremtiden«.

Det bliver fulgt op af, at »vi har nogle af verdens bedste landmænd,« som »skaffer de rekordhøje eksportindtægter til kongeriget på 148 milliarder om året«. I kronikken lægges der op til en øgning af landbrugsproduktionen for at skaffe flere arbejdspladser, hvilket også fremgår af kronikkens overskrift »Vækst og bæredygtighed går hånd i hånd«.

Ministerens udsagn kan kun tolkes i retning af, at landbruget har en helt central økonomisk betydning, og at landbrugsproduktionen ikke alene kan, men også bør øges for at sikre landets økonomi.

Spørgsmålet er, om det billede, som fødevareministeren forsøger at tegne, er i overensstemmelse med virkeligheden? Svaret er nej. Foretager man en såkaldt ’input-output’-analyse kan man konstatere, at det landbrugsindustrielle kompleks (LIK) har en ganske lille samfundsøkonomisk betydning.

Farvel til landbrugslandet

Tankegangen bag ’input-output’-analysen er ganske enkel. Man ser for det første på den beskæftigelse og produktionsværdi, der skabes i primærsektoren dvs. ude på bedrifterne. Dernæst ser man på den beskæftigelse og indkomst, som skabes i andre erhverv, som er koblet til primærlandbruget.

Primærlandbruget køber gødningsstoffer, sprøjtemidler, maskiner, reparationer af bygninger og maskiner mv. fra andre erhverv. Primærlandbruget leverer råvarer til videreforarbejdning på slagterier, på mejerier og i fødevareindustri. Alle disse afledede aktiviteter sammen med primærlandbruget udgør det, man kalder for LIK og giver et samlet overblik over landbrugets økonomiske betydning for dansk økonomi. Se tabellen.

Input-output-analysen viser, at for hver person, der er beskæftiget på de danske landbrug, er der beskæftiget lidt mere end en person i de tilstødende erhverv. De skabte værdier hos landmændene er lidt mindre end den afledte værdiskabelse, som landbruget giver anledning til i andre erhverv.

De to nederste rækker i tabellen viser landmændenes og LIK’s beskæftigelse og indkomst i procent af Danmarks samlede beskæftigelse og indkomst. Tallene ligger på 3,6 og 3,4 procent. Hvis vi helt hypotetisk forestillede os den ekstreme situation, at de danske landmænd ophørte med at producere, ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark falde med ca. 3,5 procent.

Ville det betyde Danmarks undergang? Næppe. Til sammenligning kan man nævne, at under krisen 2008-2009 faldt beskæftigelsen med 170.000 og nationalproduktet med ca. fem procent. Trods problemerne har den danske økonomi altså overlevet et fald, som er langt større end det fald, et stop for landbrugsproduktionen ville indebære.

Derfor kan det undre, at der fortsat er folk, der påstår, at Danmark er et landbrugsland, og at det skal vedblive at være det.

Dyrekøbt effektivitet

Danske landmænd sørger for eksportindtægter på 148 milliarder kroner, påstås det.

Den samlede eksportværdi for alle danske varer og tjenesteydelser var 993 milliarder kroner i 2012. Danske landmænd skulle altså stå for 15 procent af eksportindtjeningen. Problemet er bare, at LIK ikke bidrager med 148 milliarder kroner. Valutaindtjeningen er kun en tredjedel nemlig ca. 48 milliarder kroner.

LIK’s eksportværdi er på ca. 60 milliarder kroner, men ca. 12 milliarder kroner heraf anvendes til indkøb af foderstoffer i udlandet nødvendiggjort af eksporten. Det rigtige tal for valutaindtjeningen udgør derfor 4,8 procent af Danmarks samlede valutaindtjening i 2012.

I Danmark har vi nogle af verdens bedste landmænd, hævder Dan Jørgensen endvidere. Dette er helt rigtigt, hvis kriteriet for at være en god landmand er at opnå så stor en arbejdsproduktivitet som muligt.

Landmandens arbejdsproduktivitet er den producerede mængde landbrugsvarer per landbrugsbeskæftiget. Når danske landmænd er i førertrøjen på dette parameter, hænger det sammen med, at man næppe i noget land har så intensiv landbrugsproduktion som i Danmark. Problemet er blot, at de anvendte produktionsmetoder går ud over miljø, natur, arbejdsmiljø og produktkvalitet og er på kant med dyreetik.

Hertil kommer, at den imponerende arbejdsproduktivitet er dyrekøbt. Den har krævet nogle meget store investeringer, som har påført erhvervet en gældsbyrde på ca. 360 milliarder kroner. Selv om renteniveauet er lavere end nogensinde, er erhvervets investeringer så dyre, at erhvervet har haft det skidt i rigtig mange år.

Ikke desto mindre mener den danske fødevareminister, at vejen frem er vækst. Vækst og bæredygtighed er ikke modsætninger – de skal gå hånd i hånd. Landbruget skal skabe flere arbejdspladser. Her er det ikke mindst andelsbevægelsens arvtagere, Danish Crown og Arla, der presser på for at få et større råvaregrundlag til videreforarbejdning. Spørgsmålet er, om det også er i danske landmænds interesse?

Dansk landbrug og samfundet har store problemer med de produktionsmetoder, som benyttes i dag. Dansk landbrug har store indtjeningsproblemer og problemer med den meget store gæld. Det vil være nærliggende at spørge fødevareministeren, hvordan han mener, at disse alvorlige problemer kan løses gennem yderligere produktionsstigninger, der bl.a. kræver nye omkostningstunge investeringer.

Ikke mere af det samme

De toneangivende landbrugspolitiske kredse tror, at løsningen på de mange problemer er at gøre mere af det, man har gjort de seneste mange årtier. Mantraet er, at hvis vi blot udvider bedrifterne og producerer mere vil problemerne løse sig. Vi skal have flere store brug, og de store brug skal være endnu større.

I deres øjne er der ikke noget i vejen med landbruget. Problemerne skyldes, at erhvervet behandles dårligt. Rammevilkårene er dårligere end i udlandet. Derfor kan landbruget ikke klare sig i konkurrencen.

Men faktisk bliver dansk landbrug ikke udkonkurreret af andre landes landbrug. Dansk landbrug bliver udkonkurreret af andre danske erhverv. Arbejdskraften trækkes væk fra landbruget, ikke kun fordi aflønningen er bedre andre steder, men fordi arbejdsvilkårene i landbruget er utilfredsstillende.

Noget af det mest attraktive ved landbruget er, at man er sin egen arbejdsgiver. Men i dag er det umuligt for unge landbrugsinteresserede at etablere sig som selvstændige, fordi bedrifterne er blevet så store.

Dansk landbrug er på afveje. Der er behov for, at tænke i nye baner. En ændring af produktionsmetoderne er nødvendig. Et stop for strukturudviklingen er nødvendig. Der skal mere opmærksomhed på mindre og mellemstore bedrifter, som tager hensyn til dyr og natur, samtidig med, at der kan opnås rimelige indtægter.

Man skal bort fra kun at tænke i mængder for i stedet at tænke mere i kvalitet. Man skal væk fra kun at tænke i teknologi og dyre investeringer for i stedet at tænke i omkostningsbesparelser og konsolidering. Man skal have genskabt gode arbejdsforhold i landbruget, så man igen gør erhvervet interessant og udfordrende for unge.

Vi skal i gang nu. Det er en tidskrævende proces igen at få landbruget bragt på sporet. Jo før vi begynder, des bedre.

Søren Kjeldsen-Kragh er professor ved Københavns Universitet

Landbruget fylder forsvindende lidt

Forholdet mellem det landbrugsindustrielle kompleks (LIK 1) og den samlede danske samfundsøkonomi 2012

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Serie

Det brugte land

Bag de mange skandaler, som rammer landbruget i disse år, anes et større opgør, om landbrugets rolle i det moderne Danmark. Hvornår og hvorfor forandrede fortællingen om landbruget sig fra at være en lovsang om kvalitetssmør og andelsbevægelsens fællesskab til handle om
gylle og gæld?

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Jeg er fuldstændig enig i kritikken, men alternativet kommer ikke tydeligt nok frem, og det skyldes jo nok, at professoren ikke tør bruge ordet, økologi.
Man kan ikke lavet et nyt rentabelt landbrug ved bare at gøre det bestående landbrug lidt mindre skadeligt eller lidt mere samfundsgavnligt. Der skal et totalt nyt syn til på fødevareproduktion:

For det første skal det basernes på lokal aktivitet i alle led også cirkulation af affald. Det skal være arbejdsintensivt - vi skal nemlig ikke have en befolkning opdelt i dem der slider og dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og hvor den sidste part kun har råd til at købe dårlig mad. Håndværk og reparationsvirksomhed skal genindføres, og det vil gavne fødevareproduktionen, da der altid er noget at vedligeholde. Først og sidst skal hele befolkningen oplæres i at værdsætte sunde fødevarer og nedsætte kødforbruget.

En omlægning forudsætter, at der er et ønske om et anderledes samfund, en samfundsborger der søger bort fra den ødelæggende materialisme og hen til en mere fællesskabsbaseret leveform, hvor man igen har glæde ved at være sammen og opbygge kultur. En side ved 'LIK' er netop det kultursmadrende, der lægger landet øde.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Fødevareproduktionen skal gøres bæredygtig !

Produktion af fødevarer skal ske udfra følgende kriterier:

Kvaliteten af slutprodukterne skal være de sundest mulige

Fourening ved primær produktionen skal minimeres

Transport af råvarer og færdigvarer skal minimeres

Den animalske og vegetabilske produktion skal supplere hinanden så import af gødning/foder med videre minimeres

Dem der har ydet lån har fået dækket deres risiko gennem renterne.
En opbygning af gæld i den størrelsesorden der har fundet sted på forventet efterbevilling fra resten af samfundet er direkte uansvarligt og må bæres af långiverne.

Omlægningen til ovenstående produktion skal medfinansieres af os alle sammen som forbrugere og skatteydere, men der skal ikke ydes tilskud til afvikling af gæld.

Jorden tilhører os alle sammen og de dygtige landmænd forpagter jorden af fællesskabet.

For at lette omstillingen kan transportafgifter, forureningsafgifter med videre være medfinansierende.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Landbrug er den helt grundlæggende sikring af et samfund, og det har været Danmarks suveræne kilde til selvstændighed, at vi især kan klare os selv, men selvfølgelig også i et vist omfang eksportere. Der var også engang, hvor vi eksporterede noget, der var første klasse, og det er vel bare den produktion, vi skal have igen - for intet land klarer sig godt, hvis man ikke først og fremmest tænker på den kvalitet, man selv efterspørger.
Der er selvfølgelig brug for at se på ejerformerne, så priserne på fødevarer af den bedste kvalitet, vores gode, fertile jord kan frembringe, ikke følger et fiktivt marked, men først og fremmest ender i maver tæt på produktionsstedet.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Dertil kommer så nutidige og ikke mindst fremtidige udgifter til oprydning og "damage control", samt rovdrift og udpining af den meget sparsomme natur.

Endvidere skal dertil lægges de økonomiske fordele ved mer indtægter på eksisterende områder som turisme, samt opdyrkning af nye økonomiske muligheder ved nedlukning af traditionel dansk landbrug, herunder økologisk bæredygtig landbrug med højere kvalitet og værdi først og fremmest til dækning af landets egetforbrug og i mindre omfang til eksport.

Land distrikterne ville derigennem også blive langt mere attraktive, at bosætte sig i med sund natur og masser af plads og frirum.

Dansk landbrug, som det er nu har kørt sig selv miljømæssigt, menneskeligt og økonomisk i sænk. De er et godt eksempel på kapitalismens ødelæggende realitet, hvor det kun er økonomisk profit der er målet uden hensyn.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

At det er gået så galt for branchen findes også i den hæmningsløse belåning bankerne har ydet landbruget. Det er i dag ikke usædvanligt med landbrug med en gæld på 100 millioner kr.. At gælden nærmest er blevet grænseløs skyldes ene og alene bankerne, som indgår alt for risiko betonede finansiering for at øge deres i forvejen absurde overskud.

- Et godt eksempel på nødvendigheden af øget offentlig tilsyn og regulering af finanssektoren, som ikke magter opgaven selv.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Synes I der er et forbløffende godt og varieret indhold af svinekød i kølediskene lige for øjeblikket? Det er fordi russerne ikke køber svinekødet, så vi får det der normalt eksporteres - og det vi i Danmark normalt får i frysediskene går i øjeblikket til Daka hvor det laves til hunde- og kattemad.

Der er så også lige en misforståelse i beregningen, forestiller man sig at landbruget i Danmark blev nedlagt i morgen, vil det ikke give så mange arbejdsløse som i beregningen - det "danske" landbrug beskæftiger nemlig helst østarbejdere både i de danske bedrifter og i de afledte erhverv som ofte er flyttet til Østeuropa med dansk statstilskud og EU-støtte.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Hvis man så bort fra nationalgrænser, så ville de ideelle steder til intensiv landbrugsproduktion være i områder med en megen lille befolkningstæthed som det f.eks. er tilfældet med Rusland. Rusland er verdens største geografiske land, men har kun en befolkning på ca. 133.000.000 mennesker. Med andre ord er der enorme arealer, hvor der næsten ingen mennesker bor.

- Ideelt til intensiv landbrug med en enorm produktionskapacitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Nu ved jeg ikke præcist, hvorledes man beregner landbrugets del af BNP.

Men jeg ved, at dansk landbrug har skudt sig i foden ved at lade Arla og Danish Crown være de toneangivende. Danmark kunne være en fantastisk nicheproducent, men der vil man ikke.

Det er sådan, at når vi i restaurationen skal købe ind, så skal vi købe importerede varer for at få en ordentlig kvalitet samt gode karakteristika.

Lad de store lande lave masseproduktion og lad Danmark producere specialvarer fra landbruget.

Brugerbillede for Henrik Petersen

Danmark er vel stadig et landbrugsland - forstået på den måde, at vi procucerer mere i dag med ganske få procent af befolkningen end vi gjorde dengang vi brugte størstedelen af befolkningen i landbruget.

Personlligt er jeg glad og tilfreds med, at vi kan brødføde os selv i Danmark. Dog kunne jeg godt tænke mig, at vi langsomt men sikkert satsede mere på kvalitet end kvantitet.

Jeg tror ikke på en revolution i landbruget. En evolution kunne også bruges. Mindre sprøjtemidler, mindre medicin osv. Om alt nødvendigvis behøver at være økologisk ved jeg ikke. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi i Danmark belv kendt for, at vi havde de sundeste og mest velsmagende landbrugsvarer.

Fremfor alt skal fødevarersikkerheden i højsædet.

Brugerbillede for olivier goulin

Konklusionen ligger jo lige for: Afvikling af de skandaløse kødfabrikker (svinefarme, industrslagterier etc.) med alle de dårligdomme de afføder af medicinering, dyremishandling, infektionssygdomme, miljøgener etc. - og omlægning til et økologisk landbrug til hjemmemarkedet, evt med eksport af overskudssproduktionen.

Den nuværende svine- og fjerkræsproduktion herhjemme er beskæmmende.
Ganske enkelt et forbandet svineri på alle måder, og en moderne civilisation uværdig.

/O

Brugerbillede for Britta Hansen

'Vi' kan ikke brødføde os selv. Med de få arbejdskræfter, der er involveret i industrialiseret landbrug, kan der ikke være tale om et 'vi'. Før i tiden kunne én landmand ernære lige præcis sin familie og tage lidt af de resterende produkter på (det lokale) marked. I dag kan en landmand ernære et flere-dobbelt antal mennesker med sine produkter. Og selv om det muligvis overvejende er arbejdere fra østlande, der har beskæftigelse i landbrugssektoren i dag, så må de generelt faldende beskæftigelsestal vel bidrage til arbejdsløshed hos 'os'.

Med den forringelse af købekraften, som arbejdsløsheden medfører samt forringede vilkår, kortere dagpengeperiode m.v. for de arbejdsløse vil 'vi' ikke være i stand til at aftage disse varer (som jeg læser går kvalitetsprodukter alligevel til udlandet, andre kvalitetsprodukter må importeres derfra til DK).

Så en stor del af gevinsten (fx i form af gode fødevarer i det omfang så belastende en industri som denne kan frmbringe 'gode' produkter) bliver ikke en gang i landet. Resten kan det voksende prektariat så slås om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Jensen

ja flere efter spørger lidt graf og andet.... men landbruget er i en alvorlig økonomisk situation med en ubetalelig gældsbyrde på 360 mia. kr, Interessant er det og se at lønudbetalinge begynder at falde stærk i 1994 lige på det tidspunkt hvor jordpriserne og der med landbrugets gæld rigtig begynder at stige... Det er ikke ret længe siden landbruget blev bevilget 300 mio. kr. i tilskud og begrundelsen for dette tilskud skulle være at der var så stor en beskæftigelse i de fødevareproducerende det er nu ikke nemt at se den store beskæftigelse der...!

faldende l af udgifterne til alle vore materielle behov og sættes lønudgifterne til disse poster her i relation til BNP, var det i 1966 2,,42 pct i 2012 kun 0.97 pct

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Harder Vingaard Larsen

Spændende artikel, selvom jeg synes at de famøse EU-tilskud til landbruget (hvis de stadig findes) mangler i regnestykket. Det er vel penge som kommer fra skatteborgerne i den sidste ende og skal derfor på en eller anden måde trækkes fra indtægterne.

I øvrigt mener jeg at Danmarks landbrug bør sænkes til et niveau hvor det bare opfylder fødevaresikkerheden. Der er ingen grund til at vores arealsmæssige lille land skal bruge så stor en procentdel af landet til opdyrkning. Tænk hvor smukt det kunne blive med flere og/eller større skove, engarealer, osv.

Brugerbillede for Jesper Oersted

Hvis landbruget lukkede, så ville det medfører et totalt sammenbrud af økonomien i Udkantsdanmark. Der er mange afledte effekter af landbrug: I transportsektoren, detailhandel mv., der ville blive hårdt ramt i landbrugsområderne og det skæve Danmark ville blive endnu mere skævt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Donslund

Vi må ikke overse den regionale dimension: De dele af Danmark, der ligger længst væk fra universitetsbyer / storbyer, er langt mest afhængige af landbrug og følgeerhverv. Metalindustrien i Vestjylland hjælper løbende landbruget med forskellige opfindelser, og skaber flere jobs den vej rundt. Der må være klogere fremtidsstrategier for landbruget end en nedlukning. Hvem har kvalificerede bud? vh Peter Donslund

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

nu betyder det ikke ret meget om hvor meget man sælger for til udlandet, men mere om hvor meget der er tilbage efter, det man har købt ind for i udlandet er trukket fra, og der stålandbruget hvis for ca 40 % af netto ex porten, tro mig hvis vi havde betydet så lidt som den mand sig var landbruget lukket for mange år siden da der ikke er stemme i landbrug.

når man ser på tal fra Finansministeriet om handelsbalancen , så ligger landbruget i top. ca 40 til 50% af nette ex porten stå fødevare sektoren for, grunden der til er at næsten alle råvare bliver lavet her i landet, frem for ved industrien bliver rigtig mange råvare købt i udlandet.

men tager man BNP er det det offelige som stå for over 50 % og landbruget for næsten ingen ting. men vil det så sige at det offelige er vores vigtigste ex port her i landet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Dansk landbrug, som europæisk landbrug, i dag har ingen betydning, for dansk økonomi, hvis vi bare vil se mulighederne i øst Europa, russerne, ukrainerne, hviderusserne. Europa, som det virker i dag er kun på vej mod sin egen "falliterklæring", hvor den højest bydende politiske/religiøse "prædikant" , kun med "ord" forsøger sig, medens " realiteten" , viser "noget andet".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marie K

Der er mange ting i kronikken jeg er enig i bla. At landbrugets løsning længe har været hvis det går ringe nu , udvider vi så skal det nok gå alt sammen .

Dog er jeg uenig i at små landbrugsbedrift er er bedre for miljøet - jeg er miljømed arbejder og går tilsyn på landbrug langt de fleste indskærpelser bliver givet til de mindre ejendomme. De store landmænd kender bedre reglerne og ved det kan få store konsekvenser for dem ikke at følge de regler der er sat op.
Selvfølgelig hvis der sker en forurening kan skaden blive det større, men mange har jo god styring og mange hjælpe midler til at afværge en krise end en mindre landmand.
Hvis vi beder en landmand om at sætte fx gylle alarm op bliver det stort set altid gjort med det sammen uden diskussion på de store ejendomme, hvor i mod minder ejendomme har svært ved at finde midlerne til bare en gylle alarm.
Så mindre landbrug er umiddelbart ikke lig med et bedre miljø. Der er selvf. Mindre belastning fra en mindre ejendom med færre dyr, men hvis den har tilsvarende forældet stalde og utætte møddingspladser tænker jeg at en stor produktion med nyeste teknologi er renere – det burde den i hvert fald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Hovedparten af dansk landbrug er visionsløst!
Andelsmejerier - Mejeriselskabet Danmark - MD Foods - Arla Foods !
Økonomisk tror man at stort er godt, men kvalitetsmæssigt er det en taber.

Alle de små specielle oste fra de forskellige små andelsmejerier, hvor er de.

Hvorfor skal vi til Frankrig, Tyskland, Holland, Italien etc. for at finde gode oste?

Går vi år tilbage, så var danske mejeriprodukter meget populære, nu har andre overtaget.

Danmark og dansk landbrug er gået industrivejen og har tabt.

Brugerbillede for René Arestrup

Dansk landbrug har en anstrengt eller ligefrem dårlig økonomi og med den dårlige økonomi følger alle de andre dårligdomme. Landbrug har sovet i timen og er først nu ved at opdage, at globaliseringen har vidtrækkende konsekvenser for den danske landbrugsproduktion. Det er fuldkommen perspektivløst at opretholde et strategisk fokus på et højintensivt, omkostningseffektivt landbrug, baseret på store industriejendomme. Danske landmænd er dømt til at tabe pris-konkurrencen med kolleger i lavindkomstlande, hvor rammevilkårene for landbrugsproduktion er anderledes lempelige. Hvis dansk landbrugsproduktion overhovedet skal have en chance på den lange bane, kræver det radikale ændringer i mind-set og strategi. 100 procent økologisk produktion og et målrettet sats på kvalitet i forædlingsindustrien kunne være en vej frem. Det ville give dansk landbrug en vis grad af konkurrencebeskyttelse, ligesom det vil være til gavn for den hårdt plagede danske natur, dyrenes velfærd og vores allesammens sundhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

' på kant med dyreetik.'
så blødsødent, når der burde stå 'i strid med'
Vi kan være glade for, at det lykkes landbruget, at holde de skrappeste billeder væk fra offentligheden.
Jeg ser et billede for mig, fangevogtere i koncentrationslejrene, mennesker med lav eller uden moral er i stand til hvad som helst.
Landbruget, der før i tiden producerede 100% økologisk, før begrebet var indført, med staldgødning, plads i staldene, køer og andre på græs etc. er sunket til en kemisk koncentrationslejr lignede produktion.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Forbrugeren går efter billigste pris og de fleste er uden engagement i landbrugets produktion.
De samme som lader sig nøje med fordummende TV tidsspilde.
Nye forbrugere skal trænes og det skal starte i 0 klasse.
Derudover skal lovgivningen om dyrevelfærd og anvendelse af kemikalier etc. strammes gevaldigt.
Fremtidens marked ,og det må vi tro på, er baseret på en 'produktion' læs dyreliv, vi kan være bekendt som mennesker.
Har man een gang set f.eks. hvordan burhønsekyllinger i bl.a. USA, der producerer 96% burhøns af hele deres 'produktion, bliver transporteret på transportbånd for at blive stablet i kasser til en syg opvækst!!, ja hvad med den måde franskmændene fordrer gæssene på, der skal producere en lever til foie'gras større en dyrets normalvægt, eller billeder, som vi dog har set af soen, der ligger på mindre plads en den fylder!! med smågrisene omkring sig.Så koncentreret!
Det giver mentale brækfornemmelser hele tiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men priserne på økologi er jo også kun så høje, Torben Knudsen, fordi det er sværere at afsætte produktionen. Når industrilandbruget forsvinder - især med sin lånefinansiering - vil priserne på økologi også nå et fornuftigt leje. Og ellers må vi jo bare kompensere landmændene for deres afgørende bidrag til vores opretholdelse af livet. - Se, det er det store problem med kapitalismen, at den reelt ikke er i stand til at værdsætte det, der er afgørende nødvendigt, men hellere vil anprise glasperler og billig sprut.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for carsten friager

Her er hvad jeg tænker/ønsker ifh til naturen og landbruget, som jeg har skrevet det på min blog "naturtanker":

Landbruget i Danmark dyrkes økologisk. På de gode egnede jorder dyrkes økologisk intensivt, der er randzoner omkring søer og vandløb, men også omkring de enkelte marker. Der er hegn og grøftekanter, der ikke dyrkes. Disse zoner plejes med slåning til biomasse, således at det slåede fjernes, hvis ikke arealerne afgræsses. Dette fordi vi har disse udyrkede områder som korridorer i landskabet, for blomster, insekter og dyr. I det intensivt dyrkede landskab er der “øer”, der er enten for våde eller for tørre til at give afkast, eller som bare er der i det dyrkede landskab. Disse “øer” står udyrkede som “lærkepletter”; fristeder for fugle, insekter og blomster, og passes på linie med korridorerne. Bl.a. således kan målet om beskyttelse af biodiversiteten nås.

De landbrugsområder, der er for våde eller for tørre til at dyrke, samt områder der af hensyn til naturen er taget ud af intensiv drift er i ekstensiv økologisk drift. De afgræsses af fritgående kreaturer, svin og vilde dyr.

Husdyrholdet er økologisk, og dyrene er i størst mulig udstrækning fritgående på græs. De dyr, der er på stald, har ordentlige forhold, der harmonerer med deres natur, god plads, strøelse, mulighed for at skrabe mv.

I Danmark slagtes der færre dyr til eksport og hjemmemarked end før, men vi får højere priser for den bedre kvalitet, både på hjemmemarkedet og fra udlandet, så der er god og sund økonomi i landbruget. Danmark er et foregangsland, et eksempel for andre lande, og vi har en blomstrende industri og givende indtægt fra vores viden.

Når landbruget er økologisk, er det fordi vi ønsker, at vores natur, vores grundvand og vores fødevarer er fri for rester af sprøjtegifte og pesticider. Fordi vi ved, at økologiske fødevarer er sundere. Og fordi vi naturligvis finder det forkert at sprede giftstoffer i vores miljø. Det vil redde de meget truede og uundværlige bier, det er ansvarligt og det er sund fornuft.

Vi er i Danmark bevidste om, at vi mennesker uundgåeligt ændrer naturen med vores gøren og laden, med vores tilstedeværelse. Vi ved, at vi ikke kan gå på jorden uden at sætte spor, men vi har valgt, at de spor vi sætter skal være de mindst skadelige.

Mange af de danske landbrug har frivilligt lade sig opkøbe af den dertil oprettede jordbrugsfond, således at de er fri af gældsbyrden. Nu lejer landmanden jorden af fonden, og kan koncentrere sig om det, han er bedst til – og sove godt om natten. Og endnu flere vil i fremtiden gøre det samme, således at langt det meste af landbrugsjorden på sigt vil være ejet af den danske stat, der vil leje den ud igen på vilkår.

Herudover har vi en procentdel, måske 5-10% af Danmarks areal udlagt som “vild natur”, hvor vi blander os så lidt som muligt. Og vi har vores skove som nu, måske mere end nu, og de er også drevet økologisk.

Offentligheden har fri adgang til de udyrkede områder og skovene i videst mulig omfang. Derfor er besøgstrykket ikke noget problem langt de fleste steder. I de områder, hvor der af hensyn til især fugle- og dyreliv er brug for mere beskyttelse, er der anlagt stisystemer, eller der er helt lukket af, evt. periodevis i yngletiden.

Det er i hovedtræk min vision for Danmarks natur og for befolkningens sundhed, velvære (ikke mindst landmændenes) og adgangsmuligheder. Men også for Danmarks økonomi, som jeg tror vil gavnes.

Du kan se en lille film på 12 min til inspiration ved at klikke her

Share this:

anbefalede denne kommentar