Kronik

Lavere topskat øger uligheden og forværrer statsfinanserne

I dag, den 22. oktober, vil en række indbudte økonomer forklare Folketingets skatteudvalg, hvordan topskatten påvirker dansk økonomi. Nogle af dem har beregnet, at en afskaffelse af topskatten er vejen frem. Men reelt er der tale om usikre modelkonstruktioner. Den eneste sikre konsekvens er større ulighed
I dag vil en række indbudte økonomer forklare Folketingets skatteudvalg, hvordan topskatten påvirker dansk økonomi. Nogle af dem har beregnet, at en afskaffelse af topskatten er vejen frem. Men reelt er der tale om usikre modelkonstruktioner. Den eneste sikre konsekvens er større ulighed

Sofie Holm Larsen/iBureauet

22. oktober 2014

I dag, den 22. oktober, afholder Folketingets skatteudvalg en eksperthøring om »de dynamiske effekter af lettelser i marginalskatterne – herunder i topskatten«. Baggrunden er sommerens debat om et fantastisk facit fra tre danske økonomer. De har beregnet, at det på grund af såkaldte »dynamiske effekter« er muligt at forbedre den offentlige saldo ved at afskaffe topskatten: Lavere skattesats, flere penge i statskassen! Det lød for godt til at være sandt, og det var det heller ikke, mente chefen for Finansministeriets afdeling for økonomisk politik, Lars Haagen, som fastholder at det ville forværre statsfinanserne. To af de tre økonomer bag det glade skattebudskab er vismænd i spidsen for Det Økonomiske Råd (DØR), som sjældent er fagligt uenige med Finansministeriet. Hvad kan vi så regne med, spørger Skatteudvalget med rette i dag.

Begrebet dynamiske effekter i samfundsøkonomien er ikke entydigt defineret, men som hovedregel opgøres den dynamiske effekt af f.eks. en lovændring ved at beregne den samlede ændring i nationalproduktet (BNP), som lovændringen fører til hen over årene. Den dynamiske effekt vil derfor også påvirke beskæftigelsen og de offentlige finanser, der begge påkalder sig stor politisk opmærksomhed.

Dynamiske effekter findes altså ikke kun i forbindelse med ændringer i skattesatser. De opstår i princippet, hver gang man skruer på økonomien, eller den får stød udefra.

Udbuddet af arbejdskraft

I den seneste halve snes år har regeringer og deres økonomiske rådgivere været meget optaget af at øge udbuddet af arbejdskraft og primært interesseret sig for strukturreformer på arbejdsmarkedet fremfor at styrke økonomiens efterspørgselsside. Som Jørgen Goul Andersen konkluderer i sin bog Krisens Navn, har disse indgreb medvirket til, at krisen i dansk økonomi er trukket ud. Opgørelsen af dynamiske effekter er meget usikker og afhænger i høj grad af, hvilken økonomisk model man benytter, og desuden af, om situationen man analyserer er præget af høj- eller lavkonjunktur.

Ved beregningen af effekterne af en reduceret topskat benytter både Finansministeriet og ’vismændene’ en økonomisk model, hvor det som udgangspunkt er antaget, at der altid er ligevægt på arbejdsmarkedet med en konstant lav arbejdsløshed. Det indebærer, at en stigning i udbuddet af arbejdskraft antages at kunne finde beskæftigelse i løbet af få år. I denne model stiger så produktion og indkomst, og det forbedrer de offentlige finanser. Men hvis reformerne gennemføres i en situation med lavkonjunktur og stor arbejdsløshed, vil udbudseffekterne være beskedne – dog afhængige af konjunkturerne i udlandet.

Negativ effekt

Som det fremgår af figuren har konjunkturudviklingen i Danmark været mildt sagt svag sammenlignet med EU set under ét og USA. Det taler i sig selv imod at nære store forhåbninger til dynamiske udbudseffekter. De arbejdsmarkeds- og dagpenge- og efterløns- og skattereformer, som er gennemført i de seneste seks-otte år har da heller ikke sat sig spor i figuren. Tværtimod kan sådanne reformer gennemført i en lavkonjunktur have en direkte negativ effekt. Det skal ses i sammenhæng med, at reformer, som øger uligheden i samfundet, mindsker efterspørgslen, idet forbrugskvoten er størst i husholdninger med lav indkomst. Ændres indkomstfordelingen til fordel for de højeste indkomster, som det bl.a. sker ved reduktion af topskatten, vil det have en forbrugsdæmpende virkning, altså en negativ dynamisk effekt.

I økonomiske krisetider er det de dynamiske efterspørgselseffekter, der dominerer – ikke mindst hvis flere samhandelslande er i krise på samme tid. Det har bl.a. fået Den Internationale Valutafond (IMF) til at revurdere sine hidtidige beregninger: I den aktuelle fælles europæiske lavkonjunktur er de dynamiske effekter på efterspørgslen (multiplikatoreffekten) af offentlige udgifter betydeligt større end hidtil antaget, og de offentlige besparelser i mange lande på samme tid har tilsammen forlænget krisen, konkluderer IMF.

Hertil kommer, at der i en lavkonjunktur er stor forskel på effekten af ændrede skatter og effekten af offentlige investeringer. Formue-, bolig- og topskat giver det offentlige indtægter, men den negative effekt på forbruget er beskeden. Sammenlignet hermed har målrettede offentlige udgifter en større positiv dynamisk effekt pr. krone.

Atypiske data

En af eksperterne i dagens høring er vismand Claus Thustrup Kreiner. Sammen med Jakob R. Munch og overvismand Hans J. Whitta-Jacobsen er han forfatter til den artikel, som udløste sommerens debat, og kan derfor fortælle om den nyfundne udbudseffekt, som ifølge artiklens model kan gøre en afskaffelse af topskatten selvfinansierende. Vi har før hørt, at en lavere topskat vil få personer med høj indkomst til at udbyde mere arbejdskraft. Den effekt er dog omdiskuteret, fordi en højere indkomst efter skat også giver mulighed for at holde mere fri.

Den ny effekt, som de tre økonomer argumenterer for, er, at en lavere topskat motiverer til hyppigere jobskift i forsøg på at få et bedre aflønnet job. Datagrundlaget, der understøtter disse nye resultater, er dog atypisk. Det stammer fra 2004-2006, da højkonjunkturen brølede derudad, og både beskæftigelse og lønninger steg af andre årsager. Vi står derfor med det ubesvarede spørgsmål, om den nye effekt har gyldighed i krisetider og lavkonjunktur. Hvordan kan man vide, om det var udbuds- eller efterspørgselseffekterne, der forårsagede opgangskonjunkturen? Det spørger Skatteudvalget forhåbentligt eksperterne om i dag.

Et andet spørgsmål er, hvorfor de dynamiske effekter, hvis de altså afspejler virkeligheden, ikke har sat sig større spor siden krisen. Hvor skulle jobbene komme fra? Her er standardsvaret, at øget udbud af arbejdskraft virker løndæmpende, således at konkurrenceevnen forbedres, og dermed skulle eksporten stige.

Et rundt nul

Den effekt ses allerede i statistikken: Dansk eksport har klaret sig nogenlunde som det europæiske gennemsnit, og betalingsbalancen udviser et stort overskud. Men stigningen i eksporten har ikke kunnet opveje tilbagegangen i forbrug og investeringer. Nettoeffekten har indtil nu stort set været et rundt nul, målt på produktion og beskæftigelse.

Anderledes ser det ud i Finansministeriets model, hvor eksporten buldrer af sted, og både forbrugs- og investeringskvoter er forøget betragteligt i forhold til det aktuelle niveau. Så i modellen er der allerede indregnet store dynamiske effekter.

Troen på de dynamiske udbudseffekter og på, at f.eks. en lavere topskat vil bidrage til at få dansk økonomi på ret køl, er således ikke baseret på sikker viden, men på en modelkonstruktion, der ’overser’, at så længe dansk økonomi stagnerer, vil udbudseffekterne være beskedne, og det vil være udviklingen i efterspørgslen, der helt overvejende bestemmer produktion og beskæftigelse.

Efterspørgslen stiger ikke automatisk som følge af et øget udbud. Det kan tage et årti eller to at nå fuld beskæftigelse ad den udbudsøkonomiske vej. Alligevel styres og rådgives der, som om opsvinget er lige om hjørnet, og at der om få år vil være mangel på arbejdskraft. Denne illusion har ført til den stribe af reformer, der har øget uligheden, mindsket efterspørgslen og dermed trukket krisen i langdrag.

Jesper Jespersen er professor på Roskilde Universitet. Nils Enrum er lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • curt jensen
  • Rune Petersen
  • Ejvind Larsen
  • Bill Atkins
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Curt Sørensen
  • lars abildgaard
  • Olav Bo Hessellund
  • Rasmus Knus
  • Toke Andersen
  • randi christiansen
  • Niels Engelsted
  • Thorbjørn Thiesen
  • peter fonnesbech
  • Carsten Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mihail Larsen
  • Jens Thaarup Nyberg
Henrik Christensen, curt jensen, Rune Petersen, Ejvind Larsen, Bill Atkins, Bjarne Bisgaard Jensen, Curt Sørensen, lars abildgaard, Olav Bo Hessellund, Rasmus Knus, Toke Andersen, randi christiansen, Niels Engelsted, Thorbjørn Thiesen, peter fonnesbech, Carsten Pedersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Mihail Larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Hvordan giver lavere personskat anledning til højere udbud af arbejdspladser ?
Bliver toplønnen sat ned, svarende til den faldende topskat ?

Rune Petersen, Lene Christensen, Uffe Illum og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Men politikere og elite i EU har allerede besluttet sig.

Kun yderligere velfærdsreduktioner og lønnedgang, skattelettelser til erhvervslivet og de rige og udsalg og privatisering af fællesskabets goder, giver håb om ny ilt til den åndeløse kapitalisme.
Europa skal eksportere sig ud af sin krise, vi skal vinde konkurrencekampen, og det forudsætter at befolkningen bliver fattigere og eliten rigere.

Jamen, hvem skal vi eksportere til, når alle lande er i en nedadgående sprial?

Det er måske ikke lige til at se, men den bro går vi over, når vi har gjort befolkningerne billige nok. I det mindste vil det fylde lommerne på den ene procent, og det tæller jo også med.
http://www.counterpunch.org/2014/10/21/the-eurozones-new-austerity-model/

Rune Petersen, Anders Graae, Bill Atkins, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Peter Knap, Tue Romanow, Gert Selmer Jensen, Philip B. Johnsen, Rasmus Kongshøj, Toke Andersen, Jens Falkesgaard, randi christiansen, Uffe Illum, Thorbjørn Thiesen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og curt jensen anbefalede denne kommentar

I Monaco og diverse andre små, privatejede fyrstendomme en betegnelse som man med bare en smule ondt vilje også kunne anvende for Danmark, har man med succes afskaffet ALLE skatter!
http://www.monte-carlo.mc/en/business-congress/tax-system/

Udover en arveafgift er der kun franskmænd der skal betale skat og dette princip kunne nemt overføres til svenskere og tyskere der bor i Danmark.

Folk i Monaco lever stadig, og de lever i hvert fald ikke dårligere end vi gør.
Så, hvorfor stoppe ved topskatten?

Ved beregningen af effekterne af en reduceret topskat benytter både Finansministeriet og ’vismændene’ en økonomisk model, hvor det som udgangspunkt er antaget, at der altid er ligevægt på arbejdsmarkedet med en konstant lav arbejdsløshed. Det indebærer, at en stigning i udbuddet af arbejdskraft antages at kunne finde beskæftigelse i løbet af få år.

Man skal altså være økonom for at finde bare den mindste smule fornuft i denne opskrift, hvor det som for alle os andre ønskes som facit, nemlig at finde arbejde, bliver til en faktor i ligningen.

Det forklarer også hvorfor økonomi som "fag" aldrig kan blive til mere end kvaksalveri. Det giver simpelt hen absolut ingen mening at forudsætte idealiserede modeller med systemer der automatisk finder deres ligevægt og hvor arbejdskraft bare ved dens tilstedeværelse udløser beskæftigelse....

Hvilket himmelskrigende NONSENS!

Og det er voksne mennesker der prædiker den slags vrøvl og de bliver tilmed godt betalt med vores dyre penge, hvor de i virkeligheden højst fortjener en omgang tjære og fjedre.

Torben Nielsen, Preben Haagensen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Tue Romanow, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Michal Bagger, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Lene Santora, Flemming Scheel Andersen, Toke Andersen, Jens Falkesgaard, Uffe Illum, Thorbjørn Thiesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår sletikke det manglende udsyn:
Hvad er det for nogle varer, al denne beskæftigelsesfremme skal frembringe - og ikke mindst, hvem skal det varerne sælges til i en tid, hvor købekraften kun findes i toppen af samfundet?

Er det meningen at vi skal beskæftige os med at sy tøj til taske-hunde, eller hvad pokker er det, de forestiller sig?

Rune Petersen, Torben Nielsen, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Anders Kristensen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Lene Santora, Flemming Scheel Andersen, Uffe Illum og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar

Niels, du glemmer at vi fremover, med hjælp af TTIP vil skabe millioner af arbejdspladser og milliarder i eksport til USA.

Jeg gætter at USA satser på at eksportere nye generationer af SUV'er til os, og derfor skal de rige have flere penge mellem hænderne så de ikke holder sig tilbage når der skal købes bil. Med hjælp af det nye energi-mirakel, hydraulisk frakturering, har vi pludselig adgang til masser af ren og billig energi, så vi behøver heller ikke længere lytte til lyseslukkerne og kan udskifte de seneste års irriterende mikrobiler med noget ordentligt, uden at skulle have dårlig samvittighed.

Flere større biler giver øger også arealet af billak der skal vaskes og poleres, ergo mange flere arbejdspladser.

Mon ikke der er nogenlunde sådan, regnestykket ser ud for mirakelmagerne?

Sjovt nok forventer USA samme effekt fra TTIP, så det bliver i hvert fald interessant, når vi nu som el Corydone siger, står i konkurrence med alle andre...

Torben Nielsen, Lars B. Jensen, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Lene Santora, Flemming Scheel Andersen, Jens Falkesgaard, Uffe Illum, Helge Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Når jeg ser titler som, Vismand og Overvismand, kommer jeg uvægerligt til at tænke på Gøg og Gokke.

Rune Petersen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Jens Erik Starup, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Lene Santora, Flemming Scheel Andersen, Leif Høybye og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Så slår supply-side økonomerne til igen. Det er præcis som under Reagan perioden i USA.

Det eksperiment førte til enorme underskud på statsfinanserne da de dynamiske effekter slet ikke stod mål med skattelettelserne. Dvs. teorien blev modbevist i praksis. Det er senere kommet frem at man ikke engang troede på teorien internt i det hvide hus. Der var tale om ren ideologi.

Til gengæld giver lettelser i topskatten større social ulighed og det er bevist at økonomien tager skade når uligheden øges. Trickle-down effekten er en myte der er mere tale om en trickle-up effekt.

Kort sagt, der er ingen sobre økonomiske argumenter for lettelser af topskatten.

Rune Petersen, Torben Nielsen, Elisabeth Andersen, Ivan Breinholt Leth, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Olav Bo Hessellund, Niels Engelsted, Rasmus Knus, Henrik Krogh, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Lene Santora, Flemming Scheel Andersen, Jens Falkesgaard, Uffe Illum, Thorbjørn Thiesen, curt jensen og Carsten Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Økonomiske modeller har den fordel, at de er totalt uoverskuelige selv for fagfolk.
Alt andet lige, som stort set aldrig er tilfældet i den virkelige verden, er så godt som altid en vigtig forudsætning i økonomiske beregninger.
Sådan tænker vi alle som befinder os i den "virkelige virkelighed"
Men politikerne befinder sig i den "politiske virkelighed"
hvor ideologi har en meget stor betydning.
Økonomerne og andre embedsmænd formulerer så den "definerede virkelighed"
hvor resultaterne skal være tilfredstillende for den politiske ledelse som er afgørende for dine karriere muligheder.

Specielt med hensyn til økonomiske modeller er der frit spil på grund af de mange "håndtag" man kan dreje på.
Fidusen er at stille dem "rigtigt" når det ønskede resultat på forhånd er kendt !!

Rune Petersen, lars abildgaard, Niels Engelsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Hold kæft, hvor lyder det godt med udtrykket " Dynamiske effekter " næsten som om det bliver jul hele året rundt.

For man kan jo ikke ligefrem påstå at når topskatten lettes, så øget det sociale ansvar propertionalt hos de mennesker der oplever denne lettelse, hvor efter de straks investere deres nye overskud i nye værkstvirksomheder , der ansætter nye medarbejdere.
Dette vil jo helt tydeligvis ikke være i overensstemmelse med sandheden, og ville derfor være rigtig dårlig spin.

Så lyder det trods alt bedre med " de dynamiske effekter".

Men i de samlede regnestykke har man ikke taget højde for " de dynamiske effekter " af handelssantionerne overfor Rusland, den manglende beskatning af finanssektoren og de multinationale selskaber, og på ligt længere sigt afeffekterne af klimaforandringer.

Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, curt jensen, Uffe Illum og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Man kan være for eller imod topskatten og reelt er den vel mest et problem når det gælder tiltrækning af internaltionale ledere og eksperter, men den her er tynd og decideret latterlig.

Det indebærer, at en stigning i udbuddet af arbejdskraft antages at kunne finde beskæftigelse i løbet af få år. I denne model stiger så produktion og indkomst, og det forbedrer de offentlige finanser. Men hvis reformerne gennemføres i en situation med lavkonjunktur og stor arbejdsløshed, vil udbudseffekterne være beskedne – dog afhængige af konjunkturerne i udlandet.

Udbuddet af arbejdskraft ved lavere topskat antages at finde sted ved dem der allerede er i arbejde arbejder mere. Det er endvidere typisk stærkt eftertragtet arbejdskraft som ikke er ledige. De områder hvor deres arbejdskraft er efterspurgt kan ikke løses ved langtidsledige eller ikke-jobklare på kontanthjælp.

Selv med den højere topskattegrænse rammer den fortsat mange almindelige lønmodtagere.

Lars Kristensen

Hvorfor fokusere på skat og penge?

Kunne vores "visionære" økonomer og politikere tænke ud af den liberalkapitalistiske boks, ville de opdage, at den liberalkapitalistiske tankegang handler om at nogen skal vinde og andre skal tabe. Ganske enkelt konkurrence tankegangen, som i bund og grund handler om slå hinanden ihjel økonomisk.

Kunne vi i stedet for samarbejde på det økonomiske plan, da ville vi faktisk komme langt længere end vi er i dag. Man samarbejder ikke, når alle kæmper for at få en højere indkomst og en lavere skat.

Vi har et fællesskabssamfund der er bygget op ved hjælp af skatter og afgifter. Bliver vi ved med at ville have lavere skat og højere indkomst, forsvinder det fællesskabelige samfund og vi havner i et konkurrerende samfund, hvor fællesskabsfølelsen er død og borte.

Et fællesskab mellem mennesker fungerer bedst når de stærke udfører det tunge arbejde og de svage lave det arbejde der ikke kræver de store armkræfter.

Sådan er det også i et samfunds økonomiske fællesskab. Her er det også vigtigt, at den der har den økonomisk stærke muskel bærer den store byrde, mens at den med den svage økonomi, bærer en mindre byrde.

Danmark er på vej til at blive et økonomisk samfund, hvor de stærke økonomiske muskelbunder ikke længere vil bære de tunge byrder, men vil have en lettere byrde og at de økonomisk svage skal bære den tungeste byrde.

Et sådant økonomisk samfund vil med tiden blive et samfund med mange konflikter og hvor mennesker vil spærrer sig selv og andre inde bag hegn og piktråd for at værne om deres frihed.

Men hvor er friheden i samfundet så henne, når en selv og alle andre er lukket inde bag hegn og piktråd?

Skal vi opleve et

Torben Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bodil Waldstrøm, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Michal Bagger, Niels Engelsted, Flemming Scheel Andersen, Leif Høybye, randi christiansen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

... der er et værdigt samfund at leve, så skal skat og afgift tænkes anderledes end på den måde de er det i dag.

Kristoffer Larsen,
tiltrækning af internationale ledere og eksperter?

som om vi ikke allerede har alt for mange af den slags! Det er jo dem der er samfundets værste parasitter!

Rune Petersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det stykke analyseværk der "påviser" at vi bare skal lette topskatten kan downloades som pdf.

Analysen er et langt formel-helvede, de er jo nogle dygtige drenge disse vise mænd og pokker skulle stå i det om man vil lade sit lys stå under en skæppe når man nu tilhører "de bedste af de bedste". Heldigvis har den både en indledning og nogle afsluttende bemærkninger og selvom disse er på et noget anstrengt og kringlet højniveau-engelsk er de dog til at dechifrere hvis man har et nogenlunde tag på det engelske sprog. Jeg går ud fra at det ikke gør sig gældende for de politikere der med fryd har taget budskabet til sig, for det kan vel ikke passe at det skulle skyldes dovenskab eller mangel på rettidig omhu at de ikke har læst analysen?

Analysen har en lang række primitive og stærke antagelser. Det lyder fint med "stærk antagelse" - men det betyder det modsatte af "solid antagelse" - det betyder nærmest "totalt gætværk". Men det behøver man faktisk ikke at være detektiv for at opdage. Forfatterne påpeger det selv i de afsluttende bemærkninger. Bemærkninger der altså er nedfældet i et unødvendigt opstyltet og derfor svært tilgængeligt engelsk og som dermed udelukker førnævnte politiske koryfæer fra at have så meget som en leverpostejsdanskers chance for at følge med i hvad der foregår.

Her har jeg oversat de vitale dele af analysens afsluttende bemærkninger - og jeg har oven i købet tilføjet oversættelser fra "opstyltet dansk" til "det dansk der tales", så nu sku' selv de højest lønnede af den politiske elite ku' følge med:

Målet med disse metoder er at beskrive alle relevante adfærdsændringer som følge af beskatning for derved at opnå tilstrækkelig statistik med henblik på at evaluere effektivitets-effekterne af beskatning. Det skal dog anføres at metoderne ikke bibringer en entydig identifikation af beskatningens effekt på arbejdskraftsbevægelighed.

Vores resultater er ikke nødvendigvis rigtige.

Vi har anvendt en arbejdshest af en strukturel model på søgeadfærd og arbejdskraftsbevægelighed til vores analyse af de fordrejende effekter på beskatning af arbejdskraftsbevægelighed. Som det ofte er tilfældet med strukturelle modeller, bygger analysen på en lang række stærke og simplificerende antagelser.

Vi har skåret en hel del over en kam og vi lægger nogle temmeligt primitive antagelser til grund for vor analyse

F.eks. bygger den empiriske identifikation på en antagelse om uafhængige firma- og arbejder-komponenter og en eksogen (udefrakommende) distribution af jobmuligheder og betjener sig kun af en gennemsnits-variation over individ-bestanden til identifikation. Modellen fokuserer udelukkende på ufrivilligt jobtab der fører til arbejdsløshed og frivillige jobskifte der fører til øget løn. I virkeligheden er arbejdsmarkedsbevægelighed et komplekst fænomen der involverer geografisk flytning, køb/salg af bolig og arbejdere kan tænkes at skifte til lavere betalte job som følge af andre karakteristika ved enten job eller arbejderens øvrige situation.

Vi ved godt at folks jobskifte er styret af langt flere bevæggrunde end et simpelt ønske om højere løn, men det skider vi på.

Ydermere tager vores analyse ikke højde for øget indsats der kan føre til forfremmelse inden for samme firma hvilket også kan medføre et markant løft i lønnen.

Godt nok antager vi at folk bare gerne vil have mere i løn, men vi overser at det kan man også få uden jobskifte

Modellens mest heroiske antagelse er formentlig at alle arbejdere formodes at være identiske, hvilket antyder at den underliggende løn-distribution er ens for alle individer.

Det mest langt ude vi fandt på at gøre var at gå ud fra at direktøren og rengøringsdamen tjener det samme så de begge er lige motiveret - her overser vi naturligvis at rengøringsdamen sådan set slet ikke betaler topskat og at hun i øvrigt er meget nemmere at motivere med penge fordi hun tjener så lidt.

Dette står i skarp kontrast til den arbejds/fritids-model der ellers anvendes som standard i de identifikationsmetoder der anvendes til at estimere den skattepligtige indkomsts elasticitet, hvor alle lønvariationer mellem individer anses for fuldt ud bestemt af individernes evner og kvalifikationer, dvs. arbejdere med samme evner/kvalifikationer modtager den præcis samme løn.

Normalt går man jo lidt mindre primitivt til værks end vi gør (hvilket ikke skal betyde at det ikke er primitivt at antage at identiske evner/kvalifikationer er ensbetydende med identisk lønniveau ESM.)

I dette scenarie vil en marginalt forøget arbejdsindsats også føre til en marginal forøgelse, snarere end et markant løft, af lønnen. Sådanne markante lønløft, der normalt observeres ved jobskift, er ikke særlig godt identificeret af de standard metoder der anvendes i den store empiriske litteratur om offentlige finanser.

Æv bæv - de andre tager også hele tiden fejl

Så selvom vores resultater bygger på en række stærke antagelser,

Så selv om vi er fulde af lort ...

mener vi at de indikerer at den empiriske litteratur om offentlige finanser måske overser væsentlige effekter ved arbejdskraftsbevægelighed under udmålingen af adfærdsændringer som følge af beskatning og indkomst-elasticiteten.

Så betyder det ikke at de andre ikke også er fulde af lort

Analysen kan hentes her: http://www.econ.ku.dk/jrm/PDFfiles/Allocation_Tax_Revised.pdf - advarsel: Den er røvkedelig.

Til sidst skal blot nævnes at man i Sverige har den skøre ide at måle godt efter på de ting man gør. Det har vist sig at effekten af deres topskattelettelser har været negative for statsøkonomien

Men hvad så med virkeligheden?

I stedet for at opstille alle mulige luftkasteller på "stærke" dvs. løse "antagelser" kunne man jo undersøge hvad der rent faktisk sker når man dæmper marginalbeskatningen kraftigt. De gjorde begge dele i Sverige. Først dæmpede de marginal-beskatningen

"Skattereformen innebar kraftiga sänkningar av marginalskatterna på förvärvsinkomster (arbejdsindtægter)"

og nogle år efter gjorde de det i Danmark helt utroligt utænkelige - de undersøgte hvad der rent faktisk skete!

http://www.regeringen.se/content/1/c4/36/28/1a937a7f.pdf

Det viste sig at virkeligheden, der netop ikke baserer sig på løse antagelser, er en helt anden end det som den "strengt rationelle modellervokssimulation baseret på kviksandsantagelser" indikerer. Det kostede ad helvede til! I snit 5 mia. svenske kr. årligt i "dynamiske effekter"

Rune Petersen, Anders Graae, Jens Thaarup Nyberg, Ejvind Larsen, Steffen Nielsen, Torben Nielsen, curt jensen, Bill Atkins, Elisabeth Andersen, Curt Sørensen, Uffe Illum, Anne Eriksen, Tue Romanow, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Olav Bo Hessellund, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Lennart Kampmann, Kurt Nielsen, Rasmus Knus, Henrik Krogh, Torsten Jacobsen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Mihail Larsen, Leif Høybye, Lars B. Jensen, randi christiansen, John Rohde Jensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Tak, Esben, ikke blot særdeles nyttigt arbejde men også underholdende!

Torben Nielsen, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

De er syge i hovedet - omtågede af den 1%'s nysprog : arbejdsudbud = flere ledige = flere job. Hvor dum kan man være?

Bundkorrupte lakajer for kapitalen bruger alle midler til at fastholde grebet om magten. Selv det sygeste sludder - dynamiske effekter - vor fruherre på lokum, vi har endnu til gode at se dem bidrage til de underpriviligeredes livskvalitet.

Skattelettelser af de allerhøjeste indtægter - og her tænker jeg selvf ikke på de mellemhøje lønninger - er dobbelt røveri ved højlys dag. Det er de samme, som i umindelige tider har raget magt og rigdom til sig - og det ser ikke ud til, at de giver frivilligt slip. De køber deres lakajers opbakning og deres manipulering af tåberne, der ikke forstår fordelene og nødvendigheden af et solidarisk samarbejdssamfund i stedet for et ressourcemisbrugende, fascistisk, krigsliderligt konkurrencehelvede. Vågn dog op til dåd.

Rune Petersen, curt jensen, Torben Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Uffe Illum, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Jeg har lige været i Makedonien. Det var en rejse tilbage i tiden, nogenlunde til 60'erne men inklusive Internet og (få) moderne biler.

Jeg har mødt og talt med mange mennesker, med forskellige sociale baggrund, med vidt forskellige holdninger, men de elsker deres land og de var allesammen enige i at Makedonien er "et meget fattigt land"

Mens jeg har oplevet at Makedonien er et meget rigt land, de har bare ingen penge.

Men de er rig på kultur, på forskellige afgrøder, på venlighed og medfølelse, livsmod, initiativ og optimisme og hundrede andre ting. Jeg har mødt et ægtepar i 60'erne som har brugt 40 år på at bygge deres hus. Det er et simpelt hus, men der er alt man kan ønske sig: 2 komplette lejligheder med fliselagde badeværelser, stue og køkken og soveværelser, parketgulv, gardiner, farve tv (omend ej fladskærm) WIFI, varmt vand og brændeovn, en lille have hvor der dyrkes grønsager, og frugt som fersken, æbler, pærer, figner, druer mm.
Konen er hjemmegående som det er norm i Makedonien, og manden arbejder som sikkerhedsvagt, 3 dage om ugen, til en meget ringe løn.

De har masser af tid til sig selv og hinanden, lever uden stress og virker afslappet og balanceret - og gældfri. Det tog dem 40 år at bygge huset, stille og roligt, sten for sten, med naboer og venners hjælp og uden banklån, og der er stadig noget at lave.
Nåja, de rejste også 2 døtre, hvor den ene er gift og den anden arbejder som au-pair i EU.

Alligevel synes de, de er fattige.

Hvis man vil have noget tilsvarende i Danmark, skal man have 2 velbetalte jobs, og så tager det ikke 40 år at bygge huset, men til gengæld 40 år med mere eller mindre hårdt arbejde, stress, 50% chance for skilsmisse og ikke ret megen tid til hinanden og børnene for at tilbagebetale det huslån man måtte tage for at kunne bygge huset. Og der vil stadig være noget at lave på huset....
Men man vil næppe føle sig fattig, selv om man har levet på kredit det meste af tiden.

Som man kan se er "fattig" et meget relativ begreb og der er noget er uldent med den måde vi oplever det på. Hvordan kan de mennesker der er så rig i livskvalitet opleve sig selv som fattige, bare de ikke har mange kontanter, mens de mennesker der hele livet har knoklet for at gøre banken rigere på bekostning af deres livskvalitet oplever sig selv som relativ rige? Bare fordi de har haft flere (andres) penge mellem fingrene?

Rune Petersen, Per Torbensen, Bill Atkins, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Uffe Illum, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Gert Romme, Kurt Nielsen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Esben - een positiv dynamisk effekt af lakajernes bedrageriske vås får vi dog - din totale latterliggørelse og afklædning af deres ufattelig stædige fastholden af bedraget. Tak for indsatsen. Måtte de relevante på borgen vedholdende indlemme den i deres skyts.

Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Curt - dynamikken er en del af den 1%'s bedrag. Følg pengene - find de ansvarlige. Har vi snart fået nok - eller monstro lille lars igen får møvet sig ind på statsministerposten?

Kristoffer Larsen

curt jensen
22. oktober, 2014 - 13:46
Kristoffer Larsen,
tiltrækning af internationale ledere og eksperter?
som om vi ikke allerede har alt for mange af den slags! Det er jo dem der er samfundets værste parasitter!

Hvorfor har Danmark en forskerskatordning? Hvorfor kan danske fodboldspilere i deres efterår få et par år i Superligaen. Hvorfor kan man på debatforas læse hvordan ingeniører og læger sammenligne løn og skatteforhold i Norden og UK/Tyskland/Schweiz.

Der skal jo heller ikke være nogen der er risikotagere og starter egen virksomheder og jeg taler ikke om frisørsaloner og cykelsmede. Ja, dem er der da brug for, men det er ikke dem der er innovative og bringer samfundet frem.

Samme Jesper Jespersen har for øvrigt for et par dage siden i Radio 24 syv omkring den nye bog "Klassekampen" nævnt det ikke er et problem at Asger Aamunds aktier steg med 100 mio. som følge af et muligt gennembrud omkring en vaccine imod Ebola.

randi christiansen

Der var asger sgu heldig hva - han var jo ellers gået på røven

Rune Petersen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen,
jeg synes faktisk det er i DEN GRAD frisørsalonerne og cykelsmedene der bringer samfundet hjem, innovative eller ej.

Al den konstante jagen efter det nyeste teknofix, de hurtigste boldspillere, de dyreste direktører etc. etc. er lige præcis det, der har bragt menneskeheden på kanten af eksistensen. Fortsætter vi ad den vej, med den grundlæggende holdning at vi konstant skal konkurrere mod hinanden, så vil vores civilisation simpelt hen gå i opløsning, og det vil næppe gå stille for sig.
Den proces er forresten allerede godt i gang, kan du ikke se det?

Det er der efterhånden ikke længere kun dilettantiske brusehoveder som mig selv der påstår, men selve konkurrencesamfundets spydspidser, som ledere af Verdens- og nationalbanker, nobelprisvindende videnskabsfolk og - institutioner, præsidenter og spirituelle ledere, you name it, og listen vokser for hver dag.

Vi har et meget lille, hurtigt forsvindende vindue af muligheder for at vende skuden væk fra kurset mod afgrunden, og det er i hvert fald ikke topskattelettelser der gør det, men en massiv indsats for en bæredygtig økonomi, baseret på international kooperation og solidaritet frem for konkurrence.

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med Asger Aamunds aktier, det eneste der tæller er om vores politikere vil vedkende sig deres ansvar og blæser på Asger Aamund og hans lige og begynder at regulere finansmarkederne så at den slags vederstyggeligheder, at man bliver rig på andre menneskers katastrofer, ikke længere kan lade sig gøre.

Men jeg ved godt at der er en hel del for hvem alvoren endnu ikke er gået op, så det bliver i hvert fald spændende hvordan det ender.

Rune Petersen, Torben Nielsen, randi christiansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Olav Bo Hessellund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

curt jensen
22. oktober, 2014 - 14:53

Det er innovation der har gjort det muligt for dig, at sidde på nettet og brokke dig og søge efter information. Noget af det skyldes offentlige tiltag - andre private. Uden fremdrift ville du sidde i en grotte foran et bål.

Jeg forholder mig hverken til Asger Aamund som person eller behovet for ændringer i topskatten. Jeg forholder mig til Jesper Jespersens artikel v.s. hans optræden i radioprogrammet. Her var hans pointe beskatning af indkomst fra passive aktiver og så vidt jeg husker skattehuller.

Danmark har i den grad brug for innovation og flere private virksomheder så det hele ikke afhænger af Novo og fede mennesker der får sukkersyge.

Som nævnt i Esbens glimrende indlæg som problematiserer hypotetiske antagelsesstudier, så overlever teorien ikke mødet med empirien - heller i USA. Det minder derfor mere om politisk bestillingsarbejde end samfundsvidenskabelig forskning.

Det eneste empirien viser er, at uligheden vokser, hvis topskatten sættes ned.

" The evidence does not suggest necessarily a relationship between tax policy with
regard to the top tax rates and the size of the economic pie, but there may be a relationship to how
the economic pie is sliced."

http://graphics8.nytimes.com/news/business/0915taxesandeconomy.pdf

Per Torbensen, Bill Atkins og Esben Maaløe anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen,

Det er jo heldigvis stadig tilladt at have forskellige meninger om verdens tilstand, selv om det er langt fra sikker at det også vil være sådan i morgen.
Mine kommentarer til professor Jesper er at han godt kan skrotte alle disse økonomiske modeller og at det er hip som hap hvilke lappeløsninger for vækstøkonomien han favoriserer, fordi vækstøkonomien er ved at dræbe os allesammen.

Jeg mener nu at al diskussion om økonomiske modeller og hvordan vi kan få gang i væksten igen er blevet overhalet af virkeligheden, og at det eneste der kan redde menneskeheden fra nært forestående selvudslettelse er et omgående systemskifte til en bæredygtig og cirkulær økonomi, fri for fossil energiproduktion og profitmaksimering.
Det mener jeg, selv om jeg indtil for ikke så længe siden har været overbevist liberalist, og troet på Milton Friedmanns "friheden at vælge" især og den østrigske skole generelt. Det lød jo så søreme smukt og enkelt, og alle ville blive løftet ud af fattigdommen. Der var jo aldrig tale om den slags kapitalakkumulation i så få hænder som det faktisk blev til.
Og så kom der Thatcher og Reagan, med deres skingre socialpolitiske holdninger, klimakrisen, Irak krigen og meget mere skidt, og jeg måtte erkende at liberalismen simpelt hen ikke kan fungere, så gerne jeg ville tro på det. Og nu, efter 22 års politisk ignorans for videnskabets advarsler (Rio) brænder lokummet faktisk fra alle ender. Antændt af vækstøkonomien. Økonomernes svar på problemet: mere vækst, selv om der ved nær eftersyn viser sig at det meste af væksten siden 60'erne faktisk har kun har eksisteret som et produkt af kreativ bogføring.

Systemskifte altså. Den nødvendige teknologi har vi allerede og jeg tror ikke på at vi kan løse de overhængende diverse kriser som klemmer os fra alle sider med teknologiske fix eller ved at jagte efter nye mirakelteknologier. Det er tiden alt for knap til.

Det er så hamrende fuldstændig ligegyldig om Danmark har et par flere eller færre smarte iværksættere eller ej, da det kun er international kooperation og ikke konkurrence der kan redde vores røv. Det er således fuldstændig irrelevant i hvilket land de dygtige ingenører sidder og sludrer om fortrin og ulemper ved at opholde sig i DK eller Spanien, bare de gør deres arbejde godt og DELER viden og resultater!

Skattelettelser, ligegyldig om de er i toppen eller bunden, er kun lappeløsninger for det økonomisystem der er ved at dræbe os. Så de er det allersidste vi har brug for.

Til gengæld er brug for er nye skatter på CO2 og på finansielle transaktioner, alle transaktioner, men en hjælpende hånd til alt der har med investering i bæredygtighed at gøre, gerne skattelettelser, endda fritagelser på dette område.
Disse nye skatter og afgifter skal sørge for at "forureneren betaler" meget mere end det er tilfælde i dag, og for en omfordeling fra investeringer i beskidt teknologi til ren teknologi og de kan meget vel modregnes ved at sænke skat på arbejde, men det er en anden diskussion. Der er også brug for en omgående stop væksten i ulighed og en tilbagerulning af denne ulighed, da vi ellers risikerer at de systematiske sammenbrud af samfund som vi ser alle vegne i de fattigere lande fortsætter og spreder sig til den industrialiserede del af verden også.

Skattelettelser på grønne investeringer altså. Men det skal være bæredygtige, ikke bare grønt malede investeringer.

Desværre glemmer så mange "eksperter" og især økonomer, stadig helheden i disse diskussioner, især glemmer man klima- miljø- og ressourcekriserne når man diskuterer økonomi. Men det er disse kriser der trumfer alle økonomiske overvejelser, om vi kan lide det eller ej. Og det sidste vi har brug for er økonomer og politikere der ignorerer disse kriser som er rundt om ørerne på os. Om man tror på de "dynamiske udbudseffekter" eller ej, spiller faktisk ingen rolle i den virkelige verden der er ved at brase sammen om os, mens "eksperterne" gemmer sig bag akademiske diskussioner om den ene eller anden syge models fortrinligheder.

Torben Nielsen, Rune Petersen, Bill Atkins, randi christiansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Rasmus Knus
22. oktober, 2014 - 16:35

Nu er der så en forskel på USA og Danmark når man ser den sammensatte marginalskat som ender på over 63 % i Danmark.

Philip B. Johnsen

Det Økonomiske Råd (DØR) og de dynamiske effekter i økonomien, det er sort snak, når DØR ikke har forståelse, for de økonomiske udfordringer opgaven indeholder.

Vækst, forbrug og økonomisk fremgang.
Hvornår kommer politikkere og økonomer frem til det ufrivillige faktum, at klimaforandringer forårsaget af overforbruget produceret på olie, gas og kul, "det er problemet" og ikke løsningen på problemet!

Det virker, som om klimaforandringer forårsaget af overforbruget, er en skrøne, hvor miljøbeskyttelse og udnyttelse af fattigdom i verden, er en helt urimelig begrænsning, af de riges fest, hvor jordens resurser og menneskers arbejdskraft, er til for blive udnyttet, til vækst og overforbrug, hjørnestenen i det civiliserede menneskes ret til, at samle forråd og hamstre til sig selv.

Hvor længe skal dette skuespil fortsætte, til alle danskere står i vand til knæene eller hvad?

Steffen Gliese

Den dygtighed, Kristoffer Larsen taler om, er jo fup! Og det er jo ikke et spørgsmål om at hente kapital ind og sælge ud af sine nationale besiddelser, det er direkte undergravende.

@Kristoffer Larsen

Men der er vel ikke forskel på effekten - øget ulighed, hvilket Esbens link til de svenske studier er endnu et belæg for...

Kristoffer Larsen

Rasmus Knus
22. oktober, 2014 - 18:44

Jeg angriber Jesper Jespersens argument om arbejdsudbud. Det har intet med ledighed at gøre. Dem der er serielangtidsledige er jo ikke i topskattesegmentet.

Ja, hvis man lettet skatten for en med en indtægt på en mio. stiger uligheden. Det siger sig selv. det er ikke raketvidenskab.

Der er heller ikke de store effekter i arbejdsudbud på topskatten. Dels er mellemskatten allerede fjernet. Grænsen for topskat er øget. Så vidt jeg husker er det vel ca. svarende til 15.000 i øget arbejdsudbud topskatten koster j.f. Finansministeriet m.fl. og det er så personer der allerede er i arbejde og som ville arbejde mere svarende til de 15.000 fuldtidspersoner.

Der hvor der kan være problemer er i.f.t. et stigende globaliseret arbejdsmarked hvor alt i Danmark er dyrt med høj moms, dyre biler og høj marginalskat. Specialister eller topdirektører ser på bundlinjen og så skal danske virksomheder alt andet betale en højere løn for at matche UK, Schweiz eller Tyskland.

Man kan ikke bare "tax the rich" endnu mere fordi underklassen i Danmark halter efter og ikke kommer ud af stedet. Her skal der andre redskaber til. Uddannelse, brud med dårlige manerer og livsførelse, bedre boligområder o.s.v.

randi christiansen

Nej, kristoffer - underkasten skal være taknemmelige for, at de ikke ryger på træhesten eller i hullet - kun på halv kontanthjælp, eller hvad?

Og hvor er det lige, at disse undermennesker kan få del i uddannelse, bedre bolig m.v.? Så de kan lære at opføre sig ordentligt. I vækst-og konkurrenceræset har de nok ikke så mange chancer. Men ærlig talt, så kan vi vel også godt undvære underkasten - de er jo kun til besvær.

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

Mon ikke det er mennesker, du karakteriserer som "med dårlige manerer og livsførelse ",
Randi hentyder til?

"Samme Jesper Jespersen har for øvrigt for et par dage siden i Radio 24 syv omkring den nye bog "Klassekampen" nævnt det ikke er et problem at Asger Aamunds aktier steg med 100 mio. som følge af et muligt gennembrud omkring en vaccine imod Ebola."

Asger Aamund har en måned, max to til at sælge sine aktier, for Ebola er allerede ved at gå af mode i denne omgang. Hvis Informations Ejvind Larsen ellers er en vejrhane, når det gælder at gøre myg til elefanter, kan han sætte pengene i en nilfeber vaccine i stedet.
http://www.information.dk/comment/935393

Lise Lotte Rahbek

Kristoffer Larsen

Nåe, jamn det har skam altid været nogens mening om underklassen, at de har dårlige manerer og endnu værre forældre/forebilleder, at underklassekultur er foragteligt og derfor må 'nogen' gerne behandle underklassemennesker som lort.
Det er der såmænd intet nyt i.
Det er bare blevet mere moderne for 'nogen' at sige det højt igen.

randi christiansen

Nu må underklassen også tage sig sammen - deres dårlige manerer kommer de ingen vegne med.

Bjarne Bisgaard Jensen

Godt man ikke er uddannet som pseudovidenskabelig økonom, og dermed tvunget til at lyve sig gennem livet, og være stikirend dreng for alle slags magthavere

Kristoffer Larsen

Lise Lotte Rahbek
22. oktober, 2014 - 23:05

Dårlige holdninger og manglende ordentlighed er ikke forbeholdt underklassen. Men som du kunne er det stort set ikke økonomi der er skyld i ulighed i fagligheden.

Man må også indse det ikke er alle der er lige egnede bogligt, men at der også er mange ufaglærte der med flid og kunne har stillinger med højt ansvar. Det er igen og vist der er social mobilitet i Danmark og masser af muligheder hvis man vil. Men det kræver også noget af den enkelte.

randi christiansen

Kristoffer - vi har været der før - dit verdens-og menneskesyn forekommer ret snævert. Individets fysiske og psykiske habitus er skabt af stor kompleksitet, hvis dynamikker forskere og kloge hoveder stadig ikke fuldt har belyst. Den sociale mobilitet er ifht individer forsvindende lille - men det er vel underklassens egen skyld, og fordi de 'ikke vil' ? Enten må du bekende dig til konkurrencestatens rå udskillelsesløb - survival of the fittest på de til enhver tid givne betingelser - eller være mere præcis angående overlevelseskriterierne.

Ib Christensen

Husker jeg helt forkert?
Er topskatte lettelser ikke tidligere blevet givet med begrundelsen, at så ville folk arbejder flere timer?
Og nu skal topskatte lettelse altså resulterer i, at der bliver flere timer til folk?
Er det ikke ved at lyde som om vi kan bruge vand på bilen og slukke bål med benzin?

Kan man bestille en krig, og så finde begrundelser bagefter, så er der vel ikke noget der skulle holde den slags folk tilbage fra at bestille topskatte lettelser, og så forsøge at finde et officielt "behov" bagefter.
Der burde være en afgrund mellem ordene behov og ønsker, men nogle økonomer kunne sælge sig selv under "vi gør din grådighed, til andres behov"

Torben Nielsen, Rune Petersen, Lene Christensen, Lise Lotte Rahbek og curt jensen anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen
Min konklusion er at artiklen, dens konklusion, og hele debatten om topskat er en omgang fluekneppende vrøvl fordi det kun drejer sig om lappeløsninger for en dødsejlet økonomimodel, en økonomimodel som har skabt så mange problemer at hele menneskehedens overlevelse nu står på spil. Og at det ikke kun er mig der tænker sådan men en støt voksende skare af videnskabsfolk, virksomhedsledere, økonomer, alm. borgere, og - hvilken overraskelse - politikere. Man behøver kun se realiteterne i øjet.
Og at det er på tide at få fingeren ud og komme i gang med den omstilling vi længe har vidst er nødvendig.

Det er det jeg mener om emnet. Så behøver du ikke læse resten af mine skriverier.

Kurt Nielsen, Torben Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Olav Bo Hessellund og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Sider